LEGEPLADSEN! xD

Rose smilte lidt og kunne mærke at hans ene arm gik omkring hende og lavede ikke nogen indvendinger da han trak hende med sig ned "Undskyld for det" hviskede hun, men rystede så på hovedet "Williaaam! Jeg skal irritere dig og udføre min hævn! Så skal du ikke få mig til at bukke under!" peb hun og hadede at han kunne få hende til at blive helt drømmende over ham ved de ord han sagde. Hun så på hans ansigt og prøvede at komme op fra ham og ville nu hellere blive nede hos ham.

Han smilede kælent og fornøjet til hende, og plirrede med sine øjne og måtte kvæle en latter "men Rosiee.." sagde han bedene, og kyssede hende på næsen. Han nød den magt han havde, det synted han var utroligt morsomt, han holdt blidt fast om hende, men hun kunne sagtens komme fra ham hvis hun ville "jeg vil bare have dig hos mig, kan du ikke irritere mig hernede?" spurgte han kælent og trak hende lidt ned mod sig.

Hun så på ham og rystede på hovedet "Neeej! For så får du det du gerne vil have. Hvis jeg ikke er tæt på dig, så vil du jo blive irriteret" sagde hun og nikkede og skulle tvinge sig selv til hive sig væk fra ham og rejste sig hurtigt op fra sofaen "Så! Nu får du ikke lov til at være i nærheden af mig! Hvad siger du til det, hva?" spurgte hun drillende og grinte muntert og så spændt på hvordan han ville reagere og gik langsomt længere væk fra ham.

Han så på hende "det vil du jo også gerne selv" sagde han drillende, og smilede. Han så op på hende og mærkede at hun rejste sig "Rosie" bad han stille, men vidste egentlig godt at det ikke nyttede noget. Han satte sig op og så over på hende "Hvorfor skulle jeg sige noget det er din beslutning, og jeg respekterer den?" sagde han roligt, og smilede skævt selvom det egentlig irriterede ham. Han blev dog siddene på sofaen og lænede sig lidt tilbage "Rosie du er ubarmhjertig" mumlede han så og lagde sine hænder bag sin nakke.

Rose så på ham og lagde armene over kors og var ikke den reaktion hun ville få. Hun sukkede lavmælt og smilte så derefter lidt udspekuleret og trak derefter på skuldrene "Okay, så. Men så går jeg vel bare.." sagde hun med en rolig tone og gik langsomt over mod døren og ville ikke gå, men ville bare se om William ville stoppe hende.

Han rejste sig med et ryk da hun gik mod døren "nej!" sagde han hurtigt. Men stoppede så sig selv "hvis du ikke vil blive må du selvfølgelig gerne gå" sagde han lidt mut. Han bed sig kort i læben og så på hende. Han blev dog stående.

Rose så over på William og grinte lavmælt og var tæt nok på døren til at læne sig op af den "Vil du virkelig have mig til at gå, William? Du virker lidt mut over det" sagde hun og så drillende på ham og lagde sine arme over kors og lod sig falde tilbage mod døren med ryggen mod den og så på ham.

"Jeg tog fejl du er ond Rose en ond, ond engel!" sagde han stille, men smilede svagt. "Du må ikke gå" bad han hende blidt, og gik et par skridt hen mod hende og standsede igen "kom nu smukke? jeg skal nok holde op med at drille dig" sagde han stille.

Rose nikkede over at hun var en ond engel "Ja, jeg er" sagde hun og smilte skævt og så på ham og "Hvordan skulle jeg kunne stole på dig?" spurgte hun drillende og så at han var kommet nærmere på sig.

Han lagde hovedet på skrå "lad være Rose.." mumlede han, og satte sig på bordet "det er ikke sjovt mere" mumlede han stille. Han sad stille og tænkte lidt, og så ned i gulvet. Han vidste ikke hvad han skulle sige til hende, han ville ikke have hun gik, og selvføgelig kunne hun stole på ham? Han fnøs fornærmet. "du er tosset" sagde han så.

Rose så på ham og fik helt ondt af ham og havde det dårligt med hvor såret og fornærmet han egentlig så ud. Hun gik langsomt over til ham og smilte skævt over hans kommentar om at hun var tosset "Jaa, men det er jo derfor du holder så meget af mig. Hvis jeg ikke var tosset ville vi jo ikke have været sammen nu. Så ville jeg allerede have været flygtet ud af døren" sagde hun og stod og så lidt på ham og rakte hen og strøg en hånd hen af hans lår og smilte undskyldene.

Han så på hende, han virkede som om det irriterede ham lidt at hun fik ham. "Det lyder næsten som noget jeg har sagt specielt det sidste.." sagde han stille og så på hende. "Så fik du mig sgu alligevel" sagde han stille og smilte svagt til hende. Han nød at hun strøg ham kort over låret, og lagde sin hånd på hendes. "Er vi så færdige nu?" spurgte han blidt, og lagde hovedet på skrå.

Rose smilte skævt til ham og så ham ind i øjnene og trak på skuldrene "For nu er vi" sagde hun og ville nu bare gerne have ham i sit normale humør igen.

// Aaaargh! Krea døde igen '-.-//

"Din tossede unge.." sagde han stille og grinede lidt, og smilede lidt, han løftede den hånd der havde ligget på hans lår, og kyssede den blidt. Han sneg en arm om hende og trak hende tættere på sig, og lagde sin kind mod hendes mave/bryst og slappede af. Han så lidt op på hende "hvad er klokken egentlig?" spurgte han stille.

//åååh nej!! genopliv den genopliv deeeen! xD//

Rose så ned på ham da han havde lagt sin kind mod hendes mave/bryst og strøg en hånd gennem hans hår. Hun vidste egentlig ikke rigtig hvad klokken var og trak på skuldrene "Jeg ved det ikke. Jeg går ikke med ur" sagde hun og var egentlig lidt ligeglad med hvad klokken var.

Han smilede, og nød det. Han nussede hende lidt på ryggen og pustede hende kort på maven "øj Rosie sådan noget skal du vide" sagde han og grinede lidt, han drillede hende lidt, men ikke groft som før. Han så op på hende "den er nok 8 eller sådan noget.." svarede han stille og så lidt op i loftet.

Rose gøs lidt da han pustede hende på maven og syntes at hans ånde var kold. Hun grinte lavmælt og trak på skuldrene "Måske burde jeg vide sår'n noget" mumlede hun og så på ham og gnubbede sin ene hånd mod sin mave for at få den varmet op igen.

Han rejste sig stille, og kyssede hende kort på munden. "Du behøver ikke vide det Rosie, om du så ikke vidste noget som helst ville jeg stadig elske dig" sagde han og grinede, til han opdagede hvad han havde sagt. *Sagde jeg lige til hende at jeg elskede hende? altså ikke direkte men..?* Han sank en klump, han vidste ikke hvordan hun ville reagere på det. Han holdt stadig om hende.

Rose kunne mærke sine kinder blusse op i en rød farve da han sagde at han elskede hende. Hun trak lidt i smilebåndet og lagde derefter sine arme omkring hans nakke og smilte så stort og kunne ikke rigtig finde ord for det hun følte. Hun var bare glad for at høre de ord komme ud af hans mund.

Han så lidt forlegent på hende "jeg skulle nok have sagt det på en lidt anden måde" sagde han stille, og smilede varmt til hende. Han så hendes smil blive stort, og han tænkte at det nok ikke var helt forkert hvad han havde sagt til hende, det generede hende åbenbart ikke.

"Nej du skulle ikke" hviskede hun og lød ihvertfald glad for at han have sagt det. "Jeg elsker oss dig" hviskede hun ind i hans ene øre og nappede ham drillende i øreflippen med et skævt smil og holdt sig tæt ind til ham.

"Skulle jeg ikke?" sagde han stille, han syntes ellers den måde han havde udtrykt sig på var forkert, men han blev glad over hendes glade tonefald og rødmede da hun sagde at hun også elskede ham, og grinede lidt da hun nappede ham i øret. Han holdt hende tæt ind til sig og kyssede hende varmt på kinden.

Rose lukkede sine øjne og smilte muntert og sukkede glad. Hun var glad for at han holdt af hende, og hun ville sikkert aldrig kunne lade ham gå igen.

William smilede svagt "jeg troede du ville blive sur på mig fordi vi ikke har kendt hinanden så længe, jeg holder bare frygteligt meget af dig" sagde han varmt, og trykkede hende tættere ind mod sig. "bliv her hos mig" hviskede han blidt ind mod hendes øre, og nussede hende op af ryggen.

"Jeg er lidt ligeglad med om vi ikke har kendt hinanden i særlig lang tid. Det er nu bare rart at vide at en person holder af en. Og det er endnu mere rart at få at vide at den person er dig" sagde hun og kunne mærke at hun blev presset tættere ind mod ham og smilte lidt til det han sagde til sidst "Hvordan skulle jeg dog kunne sige nej til det?" spurgte hun og trak sit ansigt lidt væk fra ham så hun kunne se på hans ansigt og smilte sit søde og bedårende barnlige smil til ham.