Kedsomhed - Theo

Fie bed sig i læben, og så på ham. "Jeg smutter bare forbi et hospital snart og stjæler noget blod"sagde hun, og så på ham. Hun bed sig i læben, imens hun kom til at tænke på at han nu vidste havd hun havde lavet ved hospitalet hvor han første gang havde set hende. Hun stak hånden i lommen, og pillede lidt ved emblemet. "Jeg kan godt klare mig uden"sagde hun stille, og så ned. Hendes blik var dog lidt trist og træt i det. Hun hungrede efter blod, men hun ville ikke jage, og der var for langt til et hospital. Hun så på ham, og smilte lidt til ham.

Theo så på hende og tænkte lidt over det med hospitals idéen, var det det hun havde lavet derovre da han havde fundet hendes emblem? Det gjorde ham egentlig ikke noget at hun stjal blod, hvis det var sådan hun ville overleve. Han så på hende igen "Okay så tager vi forbi et hospital på vej hjem" sagde han kort og fast. Han havde set trætheden og tristheden i hendes øjne, uden dog at kigge på dem for det kunne han jo ikke uden at skade hende, men han vidste godt at hun havde det dårligt. Han sad og så på hendes smil, og greb så hendes hænder og trak hende ned til sig og krammede hende, ligeglad med rust og oliepletter.

Fie bed sig i læben, og nikkede da han sagde at de skulle forbi hospitalet på vej hjem. Hun blev glad for at han gad gøre det for hende. Hun blev lidt overrasket over hans pludselige kram. Hun lænte sig indtil ham, og lagde forsigtigt armene om ham. Hun tænkte ikke rigtigt over det med olien og rust spånerne der stadig sad på ham rundt omkring. Hun var bare glad for at have hans arme om sig. Hun bed sig i læben, og lukkede øjnene i imens. "Tak"sagde hun stille, og hentydede til det med hospitalet.

Han holdt hende blidt ind til sig, og tænkte lidt. Det var rart at kunne dufte hende midt i al motorolie lugten, og bilstanken. Han lagde sin kind mod hendes hår og lukkede sine øjne. "Det var så lidt" hviskede han stille tilbage, og tænkte lidt. Han var glad for at hun ikke havde skubbet sig fra ham da han krammede hende, men det ville hun nok ikke have gjort hun havde jo fortalt ham at hun godt kunne lide at blide krammet. Han begyndte fraværende at nusse hende på ryggen.

Fie bed sig i læben, og lænede sig stadig helt ind til ham. Hun trak været roligt, og mærkede hvordan hendes krop straks begyndte at slappe af. Hun bed sig i læben, og smilede lidt. Hun var glad for at hun kunne blive hos ham, han fik hende til næsten at glemme sit liv, og sine problemer. Da han begyndte at nusse hende på ryggen smilte hun glad, og begyndte at trække vejret langsomt og roligt igen. Hun var igen tryg hos ham.

Theo holdt om hende, og nød at have hende så tæt på. Han havde aldrig holdt af at folk var tæt på ham, for han havde altid troet at han kunne skade dem bare ved en berøring, men han havde selvfølgelig fundet ud af at det bare var noget han indbildte sig. Han nussede hende blidt på ryggen, og lyttede til hendes åndedræt. Han slappede af når Fie var der, hun var den eneste der virkelig kunne få ham til at slappe rigtigt af havde han opdaget.

Fie bed sig i læben, og smilte lidt. Hendes øjne forblev lukkede imens han nussede hende. Hun smilte glad, og slappede roligt af i hans arme. igen havde hun mest lyst til at stoppe tiden, og bare nyde det fuldt ud. Han var så dejlig at ligge hos. Normalt var det kun Dean der kunne få hende til at slappe så meget af, men Theo havde vidst slået ham. Uden selv at tænke over det begyndte hun lavt at nynne.

Theo slappede af, og smilede svagt da han hørte hendes nynnen. Han nussede hende blidt op og ned af ryggen, helt langsomt så hun kunne nyde det lidt mere. Han lukkede sine øjne og tog en dyb indånding. Han sad stille, mens han holdt hende lidt tættere ind mod sig. Han sank stille, og åbnede sine øjne igen, dog kun på klem.

Fie smilte glad og blev ved med at små nynne. Hun rykkede den ene hånd hen ved hans mave, hvor hun blidt nussede ham uden selv at tænke over det. Hun bed sig i læben og nød bare at ligge hos ham igen. Hendes krop var efter hånden helt afslappet og rolig igen. Men hun vidste at den som før ville begyndte at anstrenge hende igen når hun rejste sig.

Theo smilede stille, og lyttede til hendes nynnen der var behagelig. Han mærkede at hun rykkede sin ene hånd, og nød hendes nussen af hans mave selvom han syntes at det kildede lidt. Han lukkede sine øjne helt igen, han vidste udemærket at når han slap hende så ville hendes nerver gå hende på igen så det tænkte han lidt over hvordan det måske kunne undgås.

Fie bed sig i læben, og stoppede lidt med at nynne. "Hvad hvis nu Björn kommer?"spurgte hun stille, imens hun stadig nussede ham på maven. Hun syntes varmen fra hans krop var dejlig og behagelig. Hun slappede roligt af, imens hun lyttede til hans vejrtrækning. Hn lyttede dog også efter Björn, men hun kunne ikke høre noget rigtigt. Hun åbnede øjnene, og så lidt ude i luften, men lukkede så igen øjnene igen.

Theo nød det og slappede af "han kommer som regelt ikke herind det ved han irriterer mig, og han lægger sig ikke ud med mit temperament selvom han er den eneste der kan styre mig når det endelig går galt" hviskede han stille og nussede hende på ryggen mens han nød at hun nussede ham. Han kunne mærke smerten i sin hånd, og bed tænderne lidt sammen. Han tog pludselig et fastere greb om Fie, og rejste sig op med hende i armene "vi må hellere gå" sagde han roligt, og så på hende.

Fie lyttede roligt til ham, og smilte lidt. Det var dejligt at høre hans stemme, og blive nusset. "Okay"sagde hun stille, og kunne godt forstå det. Hun vidste dog ikke hvor slem han var nå han blev sur, men hun stolede på det hans sagde. Det måtte jo være meget slemt hvis en som Björn ikke ville ligge sig ud med Theo's vrede. Hun blev lidt forvirret da hn pludselig tog et fastere greb i hende og rejste sig. Hun så på ham og smilte lidt, imens hun lyttede til ham. "Okay"sagde hun, og strøg ham igen over håret. "Hvad med din hånd?"spurgte hun, og så på ham.

Theo så på hende og smilede blidt. Han stod stille og så lidt på hendes ansigt, uden at se hende i øjnene "jeg bruger bare den anden hånd til at holde dig oppe og den skadede til at støtte din ryg" sagde han med et smil. Han nød at hun strøg ham over håret, og han nussede hende forsigtigt på ryggen med den skadede hånd "kom så går v...jeg mener jeg.." sagde han og kom til at grine lidt. Han begyndte at gå med hende, og så kort ind til Björn da de gik forbi rummet han arbejdede i "jeg smutter nu Björn" sagde han højt så han kunne høre ham, og han gik videre med Fie i armene.

Fie bed sig i læben, og nikkede. "Okay, men du behøver altså ikke bære mig"sagde hun, og så på ham. Hun nussede blidt hans kind, og så på ham. Hun grinede lidt, og lænede hovedet ind til ham. "Farvel"sagde hun, med igen usikker stamme. Hun bed sig i læben, og så på Theo. Hun nussede igen hans kind, og lukkede øjnene imens at han gik med hende. Hun prøvede at holde sine nerver tilbage, men det var svært.

Theo så på hende og smilede svagt "det var bare så dine nerver måske ikke ville gå dig på" sagde han stille. Han ville gerne hjælpe hende så godt han kunne, men det var svært for han havde aldrig været særlig nervøs for noget. Han nød hendes nussen og smilede til hende. Han gik udenfor med hende og hen til motorcyklen. Han så lidt rundt og nød den kolde natteluft. Han standsede henne ved motorcyklen "nu bliver jeg altså nød til at sætte dig ned" sagde han stille, men stod stadig med hende i armene for han havde egentlig ikke lyst til at sætte hende ned.

Fie smilte lidt over hans tanke om at hjælpe hende. "Tak, men du havde ikke behøvet det"sagde hun stille, og smilte tiæl ham. Hun bed sig i læben, og aede hans kind. Hun så lidt på motrocyklen, og sank en klump. "Ja du bliver jo nød til det på et tidspunkt"sagde hun, og grinede hun lavt. Hun så på ham, og ville faktisk bare hjem til ham igen, men det var hun sikker på at han ike ville høre tale om dag hun jo manglede blod i en hvis grad.

Theo så på hende og smilede lidt "men jeg gjorde det" sagde han med et varmt smil "ja det bliver jeg jo nok nødt til" sagde han stille og satte hende langsomt ned. "Nu skal vi hente noget blod til dig" sagde han roligt og låste motorcyklen op. Han rakte hende hjelmen, og satte sig op og ventede på hun satte sig op bag ham. Han smilede beroligende til hende "vi er lige straks hjemme ved mig igen" sagde han beroligende, men han vidste ikke om det ville virke.

Fie smilte, og tog imod hjelmen da han satte hande ned. Hun tog hjelmen på, og lukkede den under hagen. Hun smilte til ham, og nikkede. "Ja ja"sagde hun stille, og satte sig op bag ham. Hun lagde armene om ham, og tog fat i ham igen. Hun lukkede øjnene, og pressede sig ind til ham. Hun ville bare have det overstået, og komme hjem til ham igen så hun kunne komme til at slappe af. Hendes never var sat igang, men hun prøvede på at slappe af, men det hjalp ikke.

Han sad stille og så på hende mens hun tog hjelmen på, og smilede. Han mærkede hun satte sig op bag ham, og han gav kort hendes hænder et blidt klem. Han tændte motorcyklen og kørte ud fra parkeringspladsen og mod et hospital. *nu gælder det bare om at finde noget blod til hende* tænkte han med en svag snert af bekymring. Han var øm i den skadede hånd, men det ville han ikke lade sig stoppe af den skulle nok heale han gad ikke udskyde alt andet bare for den.

Fie holdt godt fast om ham imens hun havde lukkede øjne. Hun bed sig i læben, og prøvede stadig at få sine nerver til at slappe af, men det hjalp ikke så meget. Hun ville helst bare hjem til ham med det samme, men hun skulle jo have noget blod ifølge ham. Hun sukkede stille, og pressede sig blidt ind til ham. Hun tog et lidt fastere tag i hans tøj, imens hun bed sig i læben.

Han kørte roligt, og så sig lidt omkring. Han fornemmede godt at hun tog et fastere tag i ham, og han smilede blidt. Han stoppede hende ved et hospital, og så sig lidt omkring. "Kan du finde noget her?" spurgte han forsigtigt og så om på hende. Han støttede motorcyklen så den ikke faldt ved at blive siddene men med fødderne plantet på hver sin side "vil du have jeg går med?" spurgte han forsigtigt.

Fie bed sig i læben, og smilte lidt til ham, over hans spørgsmål. "Ja..."sagde hun, og bed sig i læben. Hun steg af og åbnede helmen og tog den af. Hun så lidt på ham, og rystede på hovedet. "Nej, bare bliv her ude"sagde hun stille, og gav ham hjelmen. hun bed sig i læben, og så på hospitalet. Hun vidste at hendes nerver ville tænde halt af, men hun blev nød til at have noget blod, bøde fordi et Theo sagde det, og fordi hun havde brug for det. Hun smilte kort til hem, og gik så helt hen til dørende, og forsvandt ind i hospitalet.

Han så på hende og tog imod hjelmen og smilede blidt til hende "okay, jeg venter" sagde han stille. Han brød sig ikke om at hun skulle derind alene, men blod det skulle hun have. Han bed sig i læben og fulgte hendes skikkelse med øjnene helt til døren, til hun forsvandt ind i hospitalet. Han sank en klump og så ned på hjelmen og sukkede stille *tag nu hvad du skal bruge Fie..* tænkte han og sad stille, mens han så op mod hospitalet igen.

Fie bed sig i læben, og gik forbi informationen. Hun holdt blikket mod gulvet, og mærkede blikkende der hang efter hende. Hun håbede at der ikke var nogle der stoppede hende. Hun sukkede stille, og bed sig i læben. Hun små løb op af nogle trapper til hun kom til en dør hvorpå der stod 'blod opbevaring'. Hun gik der ind, og så lidt rundt. Der var ingen. Hun bed sig i læben, og gik hen til et stativ hvor der hang et par poser med frisk blod. Hun smilte lidt over det, imens hun tog poserne. Hun bed tænderne i dem en for en, og tømte poserne for blod. Da hun havde tømt en lille bunke poser, bed hun sig i læben, og så på de tomme poser hun stod med i farvnen. Hun kunne godt drikke mere og havde sikkert også godt af det, men hun var begyndt at blive meget usikker, og bange for at blive opdaget. Hun smed poserne, i en lille spand der stod i hjørnet af rummet. Der efter skyndte hun sig ud fra rummet. Hun stod lidt og så hen af gangen. Hun kunne ikke gå ud samme vej som hun var kommet ind da hun op til flere gange på andre hospitaler var blevet stoppet og hørt om hvad hun lavede der. Hun så mod enden af gangen, og smilte ved synet af et vindue. Hun gik der ned med hastige skridt, og åbnede vinduet. Hun så ned, og smilte glad ved synet af Theo og motorcyklen. Hun kravlede med lethed på i karmen, hun så lidt ned. Hun var kun på førstesal så ifølge hende var der ikke så langt ned. Men det var jo heller ikke noget problem for en vempyr at springe ned fra den højde. Hun hoppede ud fra vinduet, og landede med lethed igen på benene.