Kedsomhed - Theo

"Det tør jeg altså godt!" sagde han heftigt, og en smule barnligt som hvis man udfordrede et barn. Han blev straks klar over sit tonefald og sin udstråling og rømmede sig. Han så på hende et stykke tid før han svarede for han ville være sikker på hun mente hvad hun sagde "Hmm.." Han så ud over gaden "Det ved jeg ikke.. jeg skal tidligt op imorgen" løj han, for han vidste at hun løj om at være bange *hun burde ikke være bange..vi er jo næsten jævnbyrdige.. men måske er det noget andet der stikker under* Han så langsomt på hende, og hans øjne afslørede at han hverken vidste hvad han skulle sige, eller gøre.

Fie så på ham, og nikkede. "Jamen fint så vil du jo heller ikke lære mig og kende"sagde hun stile. Hun vendte sig om igen, og sukkede. "Vil du ikke nok bare blive her lidt længere?"spurgte hun stille, og bed sig i læben. "Jeg kan ikke lide at være alene mere, på grund af nogle ting der er sket i mit liv"sagde hun stille. Hun havde inden for det sidste lange stykke tid været blevet meget usikker på sig selv, og de fleste hun mødte. "Jeg har været ude for nogle ubehalige ting og det plager mig stadig"sagde hun undskyldende.

Han så på hende og sukkede stille, han syntes hun var stædig. Han så ned af gaden "jeg går ikke fra dig" sagde han så roligt. Han så på hendes ryg "men kan vi idet mindste gå et andet sted hen? Der er en junkie der har stirret på os ret længe nu og det er begyndt at irritere mig grænseløst" han skuttede sig lidt selvom det var varmt. Han lagde sin beskadede hånd ned i sin lomme igen så den ikke kom noget til.

Fie bed sig i læben, og nikkede. "Okay"sagde hun, og så på ham. "Hvis du alligevel skulle hjem, så kunne vi jo gå det hen"sagde hun stille, og vendte sig om. Hun syntes selv det gik meget godt med at bevise overfor sig selv om ham at hun ikke var bange. Hun så på ham, og bed sig i læben.

Theo så tænksomt ud i luften "det kunne vi godt, men det ligger et stykke væk" han vendte blikket mod Fie "hvis du ikke har noget imod at køre?" han stod stille, og undgik hendes øjne "og bare så du ikke misforstår mig, så skal vi køre på motorcykel, jeg har ikke bil kørekort" sagde han med et kort smil.

Fie nikkede, og bed sig i læben. "Okay, det kan vi godt"sagde hun, og så lidt ned. Hendes blik gled op på hans ansigt igen, imens hun så afventende på ham. Hun vidste jo ikke hvor hun skulle hen. "Ehm, bonus spørgsmål, må jeg godt holde dig i hånden?"spurgte hun stille, og lød så ret usikker igen.

Han så på hende og var lettet over hun ikke var bange for sådan nogen motorkøretøjer. Han så på hendes hånd "hvis du kan nøjes med den venstre må du da gerne" sagde han roligt. Han rakte den venstre hånd frem så hun kunne tage den, eller afslå den.

Fie smilte lidt over det han sagde og nikkede. "Jeg er lige glad med hvad for en af dem det er"sagde hun, og bed sig lidt i læben, da hun lagde mærke til sit smil. Hun lagde hånden i hans, og smilte lidt mere modigt til ham. "Jeg vil helst holde folk i hånden her så junkierne ikke følger efter mig"sagde hun stille, og så på ham. Hun vidste godt at det lød underligt, men hun havde op til flere gange prøvet, at de gik efter hende, og prøvede på at tage fat i hende.

Han lukkede blidt sin hånd om hendes, og smilte kort og betragtede hendes smil lidt. Han så lidt rundt på gaden som for at se efter om der var flere junkier i området, men han så kun junkien fra før der tilsyneladene var faldet i søvn "skræmmende" mumlede han og gav ubevidst hendes hånd et lille klem, og så på Fie "kom" sagde han og begyndte at gå. Han var glad for, at han havde nået at træne den dag, så han var for træt til at være pirrelig, ikke fordi Fie gjorde noget som helst der kunne fyre op under hans humør, men man vidste aldrig.

Fie nikkede, og så på ham. "Ja, meget"sagde hun stille, og bed sig i læben. Hun mærkede klemet, og så på ham lidt. Hun gik roligt med, ham imens hun rettede blikket mod jorden da hun ikke helt vidste hvad hun ellers skulle gøre. Hendes anden hånd endte med at puffe hendes pandehår væk fra hendes øjne imens de gik, da det blev ved med at falde ned foran hendes øjne. Hun bed sig kort i læben imens hun tænkte over hvorfor han havde undgået at blive set i øjnene, men der gik ikke lang tid før hun tænkte på en del andre ting, som for hende var lidt vigtigere.

Han så på hende "hvad lavede du egentlig herinde?" spurgte han stille, og så lidt fremad. Han havde parkeret på en rimelig stor parkeringsplads ved et stort center i Werclare, og kunne udemærket huske hvor den lå. Han lyttede til hendes åndedræt, mens hans øjne så rundt i gaden. Han så kort ned på sine sko, han kunne mærke sin mobil ringe i hans lomme, men han havde ikke lyst til at tage den.

Fie bed sig i læben, og tænkte lidt over hvad hun skulle svare ham. Hun boede jo der i en lejlighed, selv om hun hadede stedet. "Ehm, jeg skulle hente nogle ting i min lejlighed, som ligger her i byen"sagde hun og så lidt på ham. Hun boede jo hos Andy, fordi hun ikke kunne lide at være alene, så hun skulle hente noget tøj og lidt andre ting. Men hun havde været hjemme hos Andy med tingene, men hvorfor hun stadig var i byen kunne hun ikke helt huske, hun havde skulle købe noget, men hun havde glemt det.

Han så på hende og nikkede "okay, skulle du da et sted hen?" spurgte han, han kom pludselig i tanker om at det nok var uhøfligt at blive ved med at spørge så meget "undskyld jeg spørger så meget" sagde han stille "jeg syntes bare du er interessant, jeg forstår dig ikke helt, men jeg prøver.." sagde han langsomt. Han så parkeringspladsen "der er parkeringspladsen" sagde han, lidt stolt over at han kunne finde rundt i Werclare, da det var første gang han var der, og smilede kort. Han så motorcyklen på lang afstand, og trods sin skjulte træthed, blev han glad.

Fie bed sig i læben, og nikkede. "Ja, jeg skulle hjem til min ven, hvor jeg bor for tiden"sagde hun stille, og så på ham. "Du behøver ikke at undskylde, hvis du ikke spørger så lære du mig jo heller ikke at kende"sagde hun stille, og smilte lidt til ham. Hun kunne mærke at hun efter hånden blev mere tryg i hans selskab. Hun lyttede lidt til hans stemme, og bed sig i læben. "Interessant?"spurgte hun undrende. Hun kunne ikke helt se hvad der var så interessant ved hende?

Han nikkede forstående "Okay" svarede han. "Nej du har nok ret, og det var jo egentlig også meningen jeg skulle lære dig at kende" han smilede svagt og kort. Han nikkede mens de nærmede sig motorcyklen, og fumlede med sine nøgler med sin frie hånd "ja det virker som om du har meget at tænke på, og jeg prøver at forestille mig hvad det kunne være.. desuden virker du meget følsom og hypersensitiv over for situationer og andre mennesker" sagde han og så på hende. Han lagde mærke til de i mellemtiden var kommet hen til motorcyklen.

Fie nikkede, "Ja, ellers ville det jo være svært at lære folk at kende"sagde hun stille imens hun så på ham. Han havde fået det perfekte indblik af hende. "Ehm, du har vist opfattet og fanget mig godt, men det er inden for det sidste stykke tid jeg er blevet sådan"sagde hun stille, og bed sig i læben. "Jeg har efter hånden problemer med at slappe af over alt"sagde hun stille, og bed sig i læben. Hun så lidt på mortorcykelen, og smilte lidt. "den er flot"sagde hun, og så på ham.

Han så på hende, og nikkede "præcis" svarede han kort. Han lagde hovedet på skrå, og tænkte sig lidt om "måske kunne du fortælle mig om hvorfor, det behøver selvfølgelig ikke være nu" svarede han beroligende, for han ville ikke have at hun skulle føle sig presset "selvom man er en hidsigprop, kan man godt være en god menneskekender" sagde han og smilede kort. Han slap forsigtigt hendes hånd, og fandt en hjelm frem fra motorcyklen "tak, jeg er nok alt for øm om den, det er der i hvertfald mange der fortæller mig" han smilede lidt igen. Han rakte hende hjelmen.

Fie bed sig i læben, og nikkede. "Ehm, helst senere"sagde hun stille og hentydede til det spørgsmål han havde stilt hende. Hun smilte lidt over det han sagde med at være en hidsigprop. "Er du da det, for sådan virker du ikke til at være for mig?"sagde hun, og blev lidt små forvirret over sig selv. Hun bed sig i læben, og mærkede at hun blev ret så nervøs da han slap hendes hånd. Hun bed sig hårdt i læben, og tog imod hjelmen. Hun tog den på, og følte sig ret dum. "Noget ska man jo have det sådan med"sagde hun stille, man kunne næsten ikke høre hende bag hjelmen, da hun jo talte ret lavt.

Han nikkede forstående "iorden" sagde han roligt. Han satte sig op på motorcyklen og slog støtte benet ned "jeg er lidt træt idag, så jeg er ikke så nem at få i krigshumør lige nu" han smilede kort "desuden er du jo ikke irriterende, og det plejer at være det der tænder mit humør af" Han støttede på begge sider af motorcyklen med benene og så på dig "du skal bare sætte dig op bagved mig, og holde fast" sagde han roligt. Han så hun ikke havde lukket hjelmen ordentligt og lånte sig lidt hen imod hende "hvad sagde du før? Hjelmen stjal din stemme.." sagde han mens han fik lukket hjelmen ordentligt under hendes hage.

Fie nikkede, og smilte lidt over det han sagde selv om han ikke kunne se det. Hun bed sig i læben, og så lidt ned. Hun gad ikke gentage det, "Ligemeget"sagde hun og havde hævet stemme lidt, imens han lukkede hjelmen. Hun satte sig op med lettere besvær, bag ham, og lagde armene om ham, da hun følte sig mere tryg på den måde og aldrig havde kørt på en mortorcykel før, så hun kunne ikke gennemskue hvordan hun ellers skulle holde fast. Hun bed sig i læben, og lænte sig ind mod ham.

Theo nikkede, og sad stille. Han så om på hende "sidder du fint nok?" spurgte han. Han virkede tilfreds med at hun holdt fast i ham "du skal holde fast når jeg kører jeg vil helst ikke have at du falder af, men jeg skal nok lade være med at køre alt for stærkt" sagde han og smilede let. Han tænte motorcyklen, og satte sine hænder mod styret, og gassede langsomt op så den begyndte at køre. Han kørte ud fra parkeringspladsen, og kunne mærke Fie mod sin ryg. han smilede bare let af det, og gassede lidt mere op.

// Skal lige spise ^^

Fie bed sig hårdt i læben, og nikkede. Hun strammede grebet om ham, da hun mærkede at de var begyndt at køre. Hun holdt fast i hans tøj som en ekstra sikkerhed, imens hun lænede sig mod ham. Hun lukkede øjnene imens han gassede mere op, da hun faktisk var bange, men ikke ville indrømme det overfor ham. Hun var nok lidt underligt af en vampyr at være, hun blev let bange og usikker på sig selv, hun brød sig ikke om fremmede mennesker der fulgte efter hende, hun var også bange for at falde når hun gik og sådanne ting som faktisk slet ikk ville kunne skade en vampyr.


///okay :D///

Han kørte ikke nær så stærkt som han ville have gjort hvis hun ikke var med. Han kunne mærke hun strammede grebet om ham, og han sænkede farten en smule. Han så sig om, og kørte til højre og standsede ud for et lejlighedskompleks. Han rettede sig lidt op og lagde en hånd på Fies hænder "du må gerne slippe nu, vi er fremme" sagde han roligt. Han lænede sig kort frem og slukkede mortorcyklen.

Fie bed sig i læben, og åbnede øjnene. Hun slapgrebet om ham, og lænede sig lidt tilbage imens hun trak armene til sig. Hun åbnede hjelmen, og tog den af. "Det var.. ret skræmmende"mumlede hun, og så ned. Hun mærkede at hun svagt rystede, men hun prøvede at ingnorere det. Hun mærkede at mortoren blev slukket, det fik hende til at slappe lidt mere af. "Er det her?"spurgte hun, og havde ikke rigtigt noget tidsfornemmelse, da hun syntes det var gået ret hurtigt, men hun havde jo heller aldrig prøvet at køre på en motorcykel før.

Theo så om på hende med et roligt blik "det kan godt virke sådan første gang, men suset i maven er ikke til at tage fejl af, man kommer til at savne det hvis man ikke kører i længere tid." han smilede kort til hende. Han nikkede "ja det er deroppe.." han pegede op mod 3 sal. Han stod roligt af og holdt motorcyklen så hun kunne komme ned uden at den og hende væltede.