walking on the street(Andy) :3

Andy så kort ned af hans krop og smilte imens "mmh! Doctor" hviskede han og så lidt på trøjen i sine hænder, han rødmede stort da han så Adam overkrop som efter hans mening var utrolig smuk. han lod trøjen stille falde ud af hans hænder "det siger alle ude på gaden" hviskede han for at bare sige nået til det, han kunne ikke lade være med at smile. han fugtede sine læber og kæmpede for at ligge stille da han virkelig godt kunne lide det hele, han bed sig kort i læben og slap den dog hurtigt igen. han lag sin ene hånd i siden på ham ham "nej nemlig.. så skal du ikke sige at jeg ikke vil" hviskede han og kunne godt lide at han kyssede igen, han begynde at nusse ham op og ned af siden. mens han bare så på ham imens og kunne ikke lade være med at smile, han så kort ned efter hans hånd og vende sit blik mod ham igen. han lukkede langsomt sine øjne i og kyssede ham tilbage, og gav dog et lille grin fra sig uden at stoppe kysset. da tanken om at Adam brugte sit kys nu kørte igennem hans hoved, han lag stille sin anden hånd på hans kind og kunne ikke lade være med at smile af det

Adam smilede stille og grinede lidt. Adam var bestet ikke rigtig vild med at vise sin krop frem, da han var alt for tynd og det var tydelig at se og mærke, men han følte alligevel at det var okay for Andy "are your dream become true, my friend.? And do you really like it? is it really like you wanted?" sagde han lidt spørgende og grinede. Han så på Andy og smilede glad. Han grinede lidt over hvad Andy sagde og rystede kort på hovedet af det. Han rødmede en smule mere af at Andy lagde sin hånd på siden af Adam. "nej du har ret, undskyld." sagde ha lidt drillende da han havde fået af vide mindst 10 gange at han ikke skulle undskylde. Adams kinder blussede bare endnu mere op en før og ham bed sig lidt i læben. Adam så lidt på Andy, men lukkede så sine øjne roligt og lod kysset fortsætte, med en forhåbning om at det varede ved, bare lidt endnu. Han fik en rar følelse i kroppen, som han ikke havde haft længe. En følelse af tryghed. Tanken om, om det overhovedet var en god idé dumpede kort ned i hovedet så ham, men han skubbede bare hurtigt tanken væk og ville bare yde nydelsen nu hvor han havde chancen. Han tog forsigtigt fat om Andy. Han ville ikke gøre noget forkert så han længe ventede kys blev ødelagt.

Andy blev bare ved med at kysse ham og nussede ham videre op og ned af siden, han slap dog stille kysset lidt efter og kyssede ham en sidste gang på hagen "du kysser godt" sagde han og lod sin tungespids glide hen over læben og smagen af Adam var helt fantastisk, han lukkede sine øjne i da han kunne mærke at hans øjne skiftede farve. da tanken om at smage mere af Adam kom ind i hans hoved, dog ville han ikke slå sin egen ven ihjel "en lækker læge, flot krop måske lidt for tynd, god til at kysse.. jaer det er den, udover at jeg ikke drømte om en der snakkede engelsk" sagde han i en drillende tone, mens hans øjne forblev lukkede. han lod sine fingere glide op på hans ryg og lod sine fingerespidse glide op og ned af den, mens han prøvede at få styr på sine øjne "du skal stadig ikke undskylde" sagde han og sukkede opgivende, han lag sig ordenligt ned på ryggen igen og åbnede langsomt sine øjne og så op i loftet. hans øjne havde dog stadig et skær af gul i det, men den begynde at forsvinde "nogle gange syntes jeg det er synd for jer mennesker.. at i ikke ved hvad der gemmer sig i mørket" sagde han stille uden at fjerne sit blik

Adam smilede stille og åbnede sine øjne da Andy slap kysset. Han så på Andy og grinede lidt. "ehm tak... og i lige måde." sagde han stille. Han så kort ned af sig selv og tænkte lidt. Han grinede lidt og prøvede at glemme at Andy sagde ' lid for tynd', da han godt vidste det og ikke var specielt stolt af det. "tjaa, alt kan jo ikke være perfekt. Er det engelske negativt eller positivt?" sagde han og så på Andy. Han smilede dog stadig og kunne bestemt godt lide at Andy nussede ham, og Adam blev ved med at holde let om Andy. Han grinede lidt over at Andy sagde at han ikke skulde undskylde. "nej okay. det var også mest i sjov at jeg undskyldte. Han blev ved med at se på Andy, ligesom da de mødtes, så havde Adam ikke rigtig lyst til andet end bare at stirre på Andy, så han opdagede også det gule skær i hans øjne, men lod være med at tage sig af det lige nu. Hvis Andy var sulten så ville han jo sige det, og ikke bare tage Adam. Han smilede stille og tænkte lidt over det Andy sagde. "tjaa. nogen finder jo ud af det når de bliver angrebet. Vil et menneske overhovedet overleve et angreb fra.. et andet væsen?" sprugte han lidt undrende.

Andy vende langsomt sit ansigt mod ham og smilte, han så ned af hans krop og rødmede lidt af det. han vende sit blik op mod hans ansigt og kunne ikke lade være med at smile "jeg takker" sagde han og kyssede ham en enkel gang, han kunne ikke fjerne sit blik fra ham og havde bestemt heller ikke lyst. han så perfekt ud i hans øjne ikke en eneste lille fejl, han lod sine fingere glide op på hans kind og træk lidt på skulderne "det har jeg ikke besluttet mig for endnu" sagde han ærligt og viste endelig ikke om det var en god ting eller ikke, da det lød så rigtigt nok han kom ud af hans mund. han satte sig stille op og så ned på ham med et smil, han lod sine fingere glide ned af hans ryg igen "du undskylder alt for meget" sagde han og fugtede kort sine læber og gav et lille grin fra sig, det gule i hans øjne forsvandt langsomt og blev flotte blågrå igen. han tænkte lidt over det han sagde og nikkede "rigtigt nok... de kan godt, men det kommer an på hvis væsenet lader mennesket gå.. altså dæmoner vil man ikke kunne overleve, hvis de først suger en sjæl" sagde han og vende sit blik ned mod sit skød, og kunne godt se at han virkelig var et monster

Adam holdte stadig sit blik på Andy og smilede stille. Han grinede egentlig bare en lille smule over at Andy så ned af ham, og tog sig ellers ikke af det. "selv tak." sagde han og smilede stille. Adam ville ikke kunne være enig i at han var perfekt. Ligesom Andy, så synes Adam heller ikke at han selv var sælig køn og egentlig bare kedelig at se på, men dog var Andy, i Adams øjne, lidt værre. "mmh når, så tager jeg det ind til videre som noget positivt" sagde han og smilede lidt drillende. Han håbede egentlig at det var positivt, for hvis det var den eneste grund til at det blev ødelagt, så ville Adam nok være lidt skuffet over sig selv. Adam smilede stille og blev endnu ved med at se på Andy. Som sædvanlig ville han ikke se på andet en Andy. Han kom til at grine lidt over det Andy sagde. " ja okay, det gør jeg måske. Det er en lidt dårlig vane for mig at undskylde over alt muligt som jeg ikke burde" sagde han og smilede lidt. Han så på Andy, og det beroligede han ligdt at den svagt gule nuance i hans øjne, var forsvundet igen. Han smilede roligt og så på Andy med et endnu roligere blik end før. Han lyttede og tænkte lidt over hvad Andy sagde. "mmh.. tja, så må jeg jo bare passe på når jeg går ude om aftenen alene." sagde han roligt, og prøvede at se det positive i det, at han jo ikke var død endnu, og heller aldrig blevet overfaldet af en eller anden mystisk person. Han så på Andy og regnede lidt med at han så ned fordi han havde det dårligt over sig selv. Adam rykkede sit hoved lidt hen mod Andy for at få hans øjenkontakt. Han smilede stille og så på Andy. "du behøver ikke have det dårligt over det, overfor mig. Jeg ville aldrig kunne finde på at stemple dig som en eller anden psykopat.." sagde han roligt og smilede stadig.

Andy sad bare helt stille og så ned på ham med et smil, han kørte en hånd igennem sit hår og kunne ikke lade være med at smile "jamen det var da så lidt" sagde han i en drillende tone og tog stille hans trøje op i sine hænder, og vende sit blik mod den an betragtede den lidt og lod sine tommelfingere nusse den blidt. han kunne ikke lade være med at havde et smil på sin læbe, han vende sit blik mod ham igen og gav et lille grin fra sig "jamen det skal man jo også altid gøre.. hvis en ikke ved om det er positivt eller ikke" sagde han og lag stille trøjen på hans overkrop, han rejste sig stille op og gik hen og satte sig på en stol "hvorfor har jeg en stor lyst til at hælde vand på dig ?? hmm.. måske kunne det lære dig at ikke undskylde" sagde han drillende og lag sine arme om sine lår og hævede det ene øjebryn, mens han ikke fjernede sit blik fra ham og kunne ikke lade være med at smile. han stoppede dog lidt efter og vende sit blik ned mod gulvet og sukkede "jeg fejler intet.. jeg er jo bare et monster.... og jov du vil helt klart synes at jeg er et monster hvis jeg fortalte dig en ting" sagde han og lukkede sine øjne i

Adam så på Andy og smilede stille. Adam så lidt hen på sin trøje da Andy tog den, og satte sig op. han grinte lidt over hvad Andy sagde, også selvom det egentlig ikke var sjovt. "tja. det er jo nok bedst, ja" sagde han og smilede. Adam tog fat i sin trøje da Andy lagde den over ham og sad bare lidt med den i hænderne og så ned på den. Han overvejede lidt om han orkede at tage den på, så han ventede i hvert fald lidt. Han så op på Andy og grinede af det han sagde. "jeg skal nok prøve og lade være nu" sagde han lidt fjollet og grinede. Det var jo et par af gangene hvor det havde været overlagt og at han bare drillede. Han så hen på Andy og smilede stille. Adam sad lidt og tænkte over hvad Andy sagde og hans smil falmede en smule hen, men var dog stadig synligt. "jamen... så må du jo lade være med at fortælle det." sagde han og så hen på Andy. Han tænkte en lille smule over det, og var egentlig ikke sikker på at han ville høre det. "du virker heller ikke til at du vil fortælle det" sagde han så og blev ved med at se på Andy. Han rykkede sig hen foran Andy og så op på ham og smilede stadig lidt

Andy blev bare stille siddende og viste ikke om han skulle smile eller ikke, han begynde at pille ved sine bukser og bed sig kort i læben. han vende langsomt sit blik mod ham og smilte kærligt, da han ikke viste om han skulle gøre. så han forblev bare siddende helt stille og så over på ham "ja det må jeg heller.. du vil alligevel ikke blive glad for det" sagde han stille og satte sig op da han kom hen til ham, han så bare ned på ham og bed sig i læben. han vende stille sit blik væk fra ham bed og bed sig kort i læben "på en måde har jeg, da så du ved hvad du er oppe imod.. og på den anden side er jeg sikker på at du ikke ville havde lyst til at være tæt på mig længere" hviskede han og vende sit blik ned mod sine hænder og bed sig i læben

Adam så roligt op på Andy. Han hev sin trøje over hovedet og fik fumlet sine arme gennem ærmerne og så trak han den ned. Han så lidt ned af sig selv, men vendte hurtigt sit blik op mod Andy igen. Han smilede stidig let og trak på skuldrende. "måske, måske ikke?" sagde han og smilede. Adam blev egentlig en smule nysgerrig over hvad det var Andy 'holdte skjult', på den måde han sad og forklarede sig, om det var en god idé og om Adam ville blive sur. Til gengæld vidste Adam at der skulle rimelig meget til før at han ikke gad være sammen med Andy, så han var egentlig ikke bange for hvad Andy ville sige. Adam lagde sine arme op på Andys ben og lagde derefter sit hoved på sine arme, imens han så op på Andy og lignede nærmest bare en lille spændt dreng der skulle have fortalt godnathistorie af sin mor eller far. "jamen... Så fortæl da, jeg går ingen steder, det skal jeg nok love dig" sagde han og smilede stadig en smule.

Andy så ned på ham og lag sine hænder i hans hår, og begynde at nusse det lidt og var ikke sikker på om han skulle sige det. han kyssede ham en enkel gang i håret "ved ikke hvis du lag mærke til gult i mine øjne ?" sagde han stille og lidt bange i det, bange for at Adam ville gå og ikke ville se ham mere. han rystede lidt i sine hænder og fjerne ikke sit blik fra ham "mine øjne bliver gule når jeg bliver sulten" sagde han og vende sit blik kort væk fra ham, han vende dog sit blik lidt efter tilbage på ham "jeg havde lyst til at suge sjælen ud af dig.. og jeg har det stadig" sagde han stille og så bange ned på ham, han rystede i hele kroppen og vende sit blik ned mod sit skød

Adam smilede stille og så endnu op på Andy. Han lyttede opmærksomt på hvad han fortalte og nikkede så. "jo det lagde jeg godt mærke til?" sagde han stille og lyttede endnu opmærksomt på hvad Andy mere fortalte. Han havde allerede på fornæmmelsen at han skulle kæmpe lidt for at blive siddende, men samtidig havde hen stadig ikke lyst til at gå. Adams smil forsvandt, men han blev stadig siddende og så op på Andy. Han holdte lidt fast i Andys bukser, både for ikke at rejse sig og gå, og så også for at vise han han holdte hvad han sagde og blev siddende. Helt stille, men ikke så roligt som før. "ehm.. men det.. det kunne du ikke finde på, vel?" spurgte Adam stille og lidt usikkert. Han blev ved med at se op på Andy, og prøvede lidt at berolige sig selv. Andy ville ikke gøre sådan noget mod ham, det var Adam sikker på, men tanken skræmte han alligevel lidt. Adam lod sin ene hånd ligge fladt på Andys ben, for på en måde at berolige ham, da Adam godt mærkede at han rystede.

Andy blev bare ved med at se ned i sit skød, og lyttede på hvad han sagde. han tænkte lidt over det han sagde og træk lidt på skulderne, da han jo ikke var sikker på om han ville kunne holde sig tilbage "jeg ville aldrig finde på at gøre dig nået.. men om min dæmon del kan holde det, det ved jeg endelig ikke" sagde han og kunne ikke få sig selv til at se på ham, da han var bange for hvordan Adam ville se ud. han lag stille sine hænder på hans og begynde at nusse dem med sine tommelfingere, han fugtede sine læber og så væk fra ham. han sukkede lidt for sig selv og rystede stadig i kroppen, da han virkelig skammede sig over det

Adam blev endnu ved med at se op på Andy, og fik så sit smil tilbage på læben. Adam lagde igen sit hoved på sine arme og tænkte lidt over hvad Andy sagde. Det var en kort pause hvor Adam sad og tænkte over hvad han skulle svare, og smilede i det mindste stadig. "når, men altså... Hellere at det er dig end en eller anden weird person, en aften jeg er på vej hjem, eller sådan noget." sagde han og kom til at grine lidt. Adam vidste jo godt at det var dybt alvorligt, men han synes alligevel at han kunne få flettet lidt sjov ind imellem alt det alvorlige og triste. "og så tag det dog roligt, nu. Du ryster jo som bare pokkers" sagde han lidt muntert og håbede lidt at Andy ville se på ham igen, så han kunne se at Adam ikke var bange eller vred. "Jeg kan jo ikk slippe ud alligevel, jeg er jo din fange" sagde han og prøvede lidt at genskabe den gode stemning.

Andy så bare helt stille på stolen og kunne ikke se det sjove det, og blev bare lidt mere nervøs over det hele. han nussede bare videre på hans hænder og sukkede af ham "du er den mest mærkelige menneske jeg nogensinde har set" sagde han stille og kunne stadig ikke få sig selv til at se op på ham, han var virkelig bange for det der ville ske. bange for at Adam ville begynde at hade ham, at han slet ville gå og ikke ville havde nået med ham at gøre. han så ned på sine arme og træk på skulderne "det kan jeg ikke.. det er jo klart når jeg holder så meget af dig, jeg er bange for at miste dig" sagde han og lukkede sine øjne i, og ville gerne se hen på ham selv om han var for bange for at gøre det. han bed sig i læben

Adam så op på Andy og smilede stadig. Han vidste jo godt at det ikke var sjovt, men alvorligt, men alligevel.. Han lyttede lidt til hvad Andy sagde og rystede kort på hovedet. "ja det er jeg da sikkert. tak" sagde han og smilede. Han synes ikke at Andy skulle være så bange over det, men.. Han kunne jo også godt forstå ham. Han ville jo også selv have det på den måde, hvis det var ham selv der var i Andys sted. "du burde alligevel prøve at tage det lidt roligt.. Jeg har ikke tænkt mig at lade dig gå så nemt" sagde han og så op på Andy endu. Adam rystede kort på hovedet og rejste sig så op. Han stod lidt tid og så ned på Andy med et betragtende blik, hvor han derefter satte sig i Andys skød. Han blev ved med at se på Andy og tog så fat i hans hoved og rettede det mod sig selv. "Andy vær nu sød at se på mig. Jeg er ikke sur, jeg er ikke bange.. Jeg smiler, jeg er glad og jeg er ikke bange for dig, og du vil det eller ej" sagde Adam så og smilede roligt.

Andy sad bare helt stille og rystede i kroppen, han mærkede ham i sit skød og lag sine arme om ham "jeg kan ikke stoppe, ligemeget hvad du siger så er jeg stadig bange for at du vil gå" sagde han stille og mærkede hans hænder rette på sit hoved, han åbnede stille sine øjne og så trist på ham. han lag sine arme tæt omkring ham og sukkede for sig selv "men.. men.. jeg er bange og jeg er sur på mig selv" sagde han og lag sit hoved mod hans skulder og sukkede af sig selv, han holde virkelig meget af ham selv om de ikke havde kendt hinanden længe. så betød han virkelig meget for ham, og han ville havde det dårligt med at miste ham "du betyder så meget for mig.. og jeg er bare en ung dæmon" hviskede han

Adam blev ved med at holde ved Andys hoved og smilede lidt til ham og håbede at det ville opmuntre ham lidt. "hør nu, jeg går ikke, jeg har ikke lyst til at gå, jeg kunne ikke finde på at gå, uanset hvad. Vil du ikke nok forstå det?" sagde han stille og lod sin ene tommelfinger køre let over Andys kind. " søde ven, jeg er ikke sur, jeg vil ikke gå fra dig." sagde han og lagde så sine arme om ham og holdte fast i ham. Han havde bestemt ikke lyst til at slippe Andy foreløbig "du skal ikke være bange.. eller sur på dig selv. Det har du ikke grund til, i mine øjne" sagde han stille. Han lagde sin ene hånd på Andys baghoved og lod sine fingre flette sit ind i hans hår. Han holdte godt fast om Andy og lagde sin kind mod hans hoved. "du skal ikke være bange for at jeg går. Du betyder for meget til at jeg kunne finde på det" sagde han stille mod Andys øre.

Andy lyttede på hvad han sagde og træk bare på skulderne "du synes jeg er et monster ligesom at jeg synes at jeg er monster" sagde han stille og lag sine hænder på hans kinder, og så trist og bedende på ham. han viste ikke hvad han skulle gøre og var virkelig bange for at miste ham, han rystede i hele kroppen og fjerne ikke sit blik fra ham "jeg er et monster og har ikke følte mig som et monster så meget efter jeg havde lyst til at suge din sjæl" hviskede han og kyssede hans næse, og havde endelig ikke lyst til at snakke om det. han tog sine hænder til sig og rettede på hans hår "du er så smuk" sagde han for at snakke om nået andet, da han virkelig ikke havde lyst til at snakke om det

Adam sad roligt og lyttede på hvad Andy sagde. Han rystede så stille på hovedet og så på ham. "jeg synes ikke du er et monster... Aldrig kunne jeg finde på det" sagde han og holdt fast om Andy. Adam smilede endnu en lille smule, og håbede stadig på at han kunne muntre Andy lidt op, selvom han vidste han det nok ikke ville hjælpe så meget, men han håbede. "lad nu være. Du er intet monster, kun dæmon, og du kan jo ikke gøre noget ved det? Få nu dit humør lidt op, jeg kan ikke lide at se dig når du er sådan her." sagde han stille og smilede lidt bredere. "lad være med at tænke mere over det, og bare.. få dit humør op" Adam ville helst se Andy glad, som tidligere, og det var nok det Adam stræbede lidt efter nu. At se Andy glad. Adam holdte sit blik på ham og smilede stille. "tak... men du ved jeg synes du er smukkere, og du må tvinge till hvis jeg skal skifte mening..." sagde han og smilede drillende. ".. men det bliver svært at tvinge mig" Adam rakte kort tunge af Andy, og smilede stadig.

Andy så bare på ham og kyssede ham på panden og nikkede "okay" sagde han og kyssede derefter hans læber, inden han så væk fra ham "skal vi se at få købt ind ?" spurgte han om og vende sit blik mod ham igen, da han ikke havde lyst til at snakke om det mere. han tvang et smil frem på læben, og betragede ham med et smil og viste ikke hvad han skulle sige, han lag bare sit hoved mod hans skulder "du er mærkelig.. tænk at du kan være så fantastisk" hviskede han og lag sine arme tæt omkring ham og krammede ham ind til sig, der kom et mere naturligt smil frem på hans læbe og lukkede sine øjne i og kunne næsten falde i søvn. han kunne virkelig godt lide at være tæt på ham

Adams smil bredte sig en smule da Andy kyssede ham. Han nikkede stille til hvad Andy sagde og holdt alligevel stadig fast om ham. "jo.. lad os det, jeg er faktisk også begyndt at blive en lille smule sulten" sagde han og blev endnu ved med at se på ham. Det gjorde egentlig Adam lidt glad at Andy prøvede at være glad, og selvom smilet var tvunget frem, så var det fint for Adam ind til videre. Han sad og smilede muntert og holdte sit blik på Andy. Han grinede lidt af hvad Andy sagde. "ja jeg er mærkelig... og ja jeg er jo så fantastisk" sagde han og grinede. Det sidste havde han sagt lidt sarkastisk, og smilede så bare. "jeg forstår ikke hvordan jeg har været så heldig at møde dig." sagde han stille og krammede Andy igen. Han lukkede sine øjne halvt i og smilede glad. Han holdt fast om Andy og trykkede sig let ind til ham. "Tak," mumlede han stille, for at Andy var ved at blive glad igen.

Andy lyttede på hvad han sagde og lag sine hænder på hans lår og rejste sig op, han begynde at gå ud for at tage sko på og smilte lidt af hans imens "nej det er mig som er heldig at havde mødt dig" sagde han og kyssede hans skulder igen han satte ham ned, for at få sine egne sko på og så han selv kunne tage sko på "ja det er jo nemlig.. helt fantastisk" sagde han og rettede på hans hår, og kunne ikke lade være med at smile og holde virkelig meget af ham. han viste at det næsten ville være umuligt at holde af nogen så meget som han holde af ham "det lyder godt.. hvad skal vi lave ?" spurgte han stille om og bed sig i læben

Adam smilede glad og holdt fast i Andy da han rejste sig. Han så kort hen mod gangen, men så igen på Andy bagefter. Han grinede lidt igen af hvad Andy sagde og rystede kort, men bestemt på hovedet. "hvis det ikke havde været for dig, så havde jeg siddet i min lejlighed, og endnu helt uviden og alt det jeg jo ved nu.. Jeg burde jo takke dig for at havde fortalt mig alt det du har sagt." sagde han lidt muntert. Han hev lidt ned i sin trøje da han blev sat ned på gulvet igen. han rystede stille på hovedet og satte sig på gulvet for bedre at kunne tage sine sko på. Han hev sin ene sko hen til sig og løsnede snørrebåndende lidt. Adam så lidt op på Andy og tænkte sig lidt om. "hmm. noget nemt, pasta eventuelt?" sagde han og grinede lidt. Det var egentlig ikke noget at grine over, men Adam var kommet i et rigtig godt humør, hvor de fleste glade ting bare var sjove. Han hev sin sko på og snørrede dem bare løst, og strakte sig hen mod sin anden sko, for at gøre det samme med den. Efter han havde fået sko på blev han kort siddende i et par sekunder før han rejste sig op.

Andy tog bare sine sko på ham og så over på ham, han smilte stort og gav et grin fra sig da han satte sig ned. det så vildt sødt ud i hans øjne "ja det lyder meget godt og nemt" sagde han og ville ikke sige at han heller ikke kunne finde ud af at lave pasta, da han stort set ikke viste hvad tingene hen i et køkken. han tog sin jakke på og lag sine hænder på hans kinder, og så ned på ham og smilte stort og kyssede ham på panden "så lad os komme afsted" sagde han og gik ud i køkkenet og hentede sine ting, han gik efter ud til ham igen og åbnede døren