walking on the street(Andy) :3

Adam så hen på Andy og lyttede efter hvad han svarede. Hans udtryk bliv bare lidt mere nedtrygt og han så hen på Andy. "Andy, hørte du overhovedet hvad jeg sagde!?" sagde han tydeligt selvom hans stemme skælvede en smule. Man kunne tydeligt høre at han faktisk var lidt vred nu, og han havde på en måde bare lyst til at gå sin vej, men der var noget som holdte ham tilbage, noget som han ikke bare kunne gå fra. Han så lidt efter Andy da han gik ud på badeværrelset. Adam sukkede bare dybt og endte med at sætte sig på gulvet hvor han stod. Han lagde sine hænder mod sine tindinger og trykkede let til. "flot Adam, flot. Hvorfor skulle du også gøre det? hvorfor kunne du ikke bare følge hvad du havde lyst til i forhold til hvad du troede ville være bedst.!?" hviskede han stille for sig selv og lod sine hænder glide hen foran sine øjne. Han tænkte lidt over hvad han nu skulle gøre. Han havde lyst til at gå ud til Andy og bare prøve, igen, at forklare at han virkelig ikke mente det ondt, med at trække sin hånd til sig. Han sukkede bare igen og bed sig hårdt i læben.

Andy stoppede med at børste sit hår og sukkede, han lag børsten ned ved siden af sig og hoppede ned. han stod lidt og tænkte inden han gik ud til køkkenet, han stod lidt og så på ham og viste ikke hvad han skulle sige. han gik hen og satte sig ned foran ham og trykkede kort sine læber mod hans, inden han lag sine hænder ned i sit skød "hvad skal jeg vide hvad du virkelig mener, når du gør nået og siger nået andet.. du ved ikke hvor meget du virkelig forvirre mig" sagde han og rystede på hovedet, han gav et suk fra sig og lag sine arme omkring nakken på ham. han satte sig op i hans skød og så på ham "mærkelige dreng" sagde han og smilte svagt til ham

Adam så lidt op på Andy da han satte sig foran ham. Han fik lidt et chok over at Andy kyssede ham, og var egentlig bare meget overrasket over det, men han nød det faktisk, selvom det kun var kort. Han rødmede dog stadig igen, og kunne ikke lade være med at smile bare en lille smule. Han så lidt ned og tænkte lidt. "undskyld.. jeg ved det er meget forvirrende, men... jeg havde virkelig ikke lyst til at trække min hånd til mig. Jeg blev... Bange. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere på det, og jeg blev i tvivl om det var en god idé, men... jeg fortryder at jeg gjorde det... for da jeg så hvordan du reagerede på det, så gav det mig skyldfølelse over det" sagde han lidt hurtigt, men sørgede for at Andy fik det hele med. Han så op på Andy og kom til at smile lidt over hans sidste kommentar. "ja jeg ved det godt... jeg er mærkelig, forvirret og ikke særlig klog" sagde han stille og smilede en smule. Han var stadig rød i kinderne og blev ved med at se på Andy nu

Andy så på ham og nussede ham i nakkehåret, og træk lidt på skulderne og viste ikke hvad han ellers skulle gøre. han kyssede ham på panden og så ned på hans øjne "jeg blev bare bange for at du ikke ville havde jeg skulle røre ved dig.. det er vildt mærkeligt at du gør nået og siger nået andet, du er så forvirrende" sagde han og havde mest lyst til at flippe ud på ham, da det virkelig forvirrede ham. han lag sine arme tæt omkring ham og trykkede sig tæt ind til ham "dumme dreng" hviskede han og bed sig i læben og havde slet ikke lyst til at give slip på ham, og trykkede sit ansigt ned mod hans skylder. han bed sig i læben og lukkede sine øjne i

Adam så på Andy og skukkede så dybt. "undskyld..." sagde han kort, og vidste ikke hvad han ellers skulle sige. han havde det dårligt over at han var skyld i at Andy var sådan nu. Trist og forvirret. Han havde jo heller ikke forventet at han kunne gøre sådan. Han så på Andy og lagde så sine arme om ham. Han bed sig lidt i læben og nikkede bare stille til det Andy sagde. "ja, jeg ved det godt" sagde han stille og lagde sit hoved lidt mod Andys. Han holdte fast om Andy som om at han ikke måtte gå fra ham, og han havde en smule kvalme af skyldfølelse. "undskyld.. jeg er ked af at jeg har opført mig så dumt og forvirrende" sagde han så stille, og så lidt ned. Han sukkede igen og lod sine øjne lukke i. Han havde på en måde lyst til bare at forsvinde, men samtidig, stadig blive tæt ved Andy.

Andy sad bare helt stille og begynde at nusse hans nakkehår, han kunne godt lide at være tæt på ham og havde ikke tænkt sig at flytte sig væk fra ham "ikke undskyld... selv om du forvirre mig" hviskede han og trykkede let sin krop tætter på hans, og nussede ham blidt på ryggen med sin anden hånd "mennesker er jo også vildt mærkelig" sagde han og følte sig godt tilpas i hans arme, han havde det så godt i hans arme at han heller end gerne ville sove i dem. han bed sig i læben og sukkede lidt "men jeg kan lide dig som du er" hviskede han ind i hans øre, han lukkede stille sine øjne i og sad lidt halv slap i hans arme. da han virkelig nød at være i dem "selv om du er lidt af en mærkelig fisk" sagde han og trykkede sin mund mod hans skulder for at holde et grin tilbage, selv om han grinte lidt for sig selv

Adam så på Andy og tænkte lidt. "men... jeg vil gerne undskylde for det. jeg har det dårligt nok over det i forvejen. Jeg kan ikke lide at se dig sådan som du så ud da jeg fjernede min hånd. jeg kunne virkelig ikke lide at se dig virke så trist i det hele taget" sagde og stille. Han kunne ikke lade være med at smule svagt over det Andy sagde. "tja, vi er jo bare mærkelige, og sådan er det. Det må man jo leve med" sagde han. "men selvom jeg er mærkelig og dum, så kan jeg stadig godt lide dig, og jeg har ikke lyst til bare og gå foreløbig" han holdte stadig fast om Andy og var selv godt tilfreds med at være tæt på ham, eller ikke bare godt tilfreds, han kunne virkelig godt lide at være tæt på Andy. Han smilede svagt og så på Andy. "jeg kan da også lide dig som du er. Meget endda, og du ser ikke selv hvor perfekt du er.." sagde han stille. Han skulle til at sige at Dean var heldig at have Andy, men lod være. Han havde selv ikke meget lyst til at tænke på det ligenu. Adam klemte blidt om ham igen. "selv mærkelige fisk kan være søde" sagde han så og grinede en smule over det.

Andy sad bare helt stille i hans skød og træk lidt på skulderne, da han ikke viste hvad han skulle sige til ham. han nussede ham bare videre i nakkehåret, og lyttede på hans stemme og kunne ikke lade være med at smile lidt. da han fik ham bare til at tro at Adam virkelig holde af ham, han rykkede sit hoved tilbage og så ham ind i øjnene "men du har jo lov til at fjerne din hånd det skal jeg ikke blande mig i.." sagde han og viste ikke helt hvad han skulle sige, da han skammede sig lidt over at han havde set sådan ud. men han havde blevet skuffet over det og det kunne han ikke holde tilbage, selv om han godt viste at det var nået dårligt at blive skuffet over "jeg kan godt lide lide mærkelige mennesker, selv om jeg ikke altid forstår jer" sagde han og så bare på ham og smilte svagt af det, han begynde at rødme og vende sit blik ned mod deres skød "jeg er ikke perfekt.. ligemeget hvor meget perfekt folk siger jeg er... så er jeg altså slet ikke perfekt" sagde han

Adam så lidt på Andy. Han ville have at Andy skulle vide at han virkelig holdte af ham. Han prøvede at smile lidt opmuntrende til Andy da han så på ham. "hør nu efter hvad jeg siger nu. Jeg fortryder virkelig meget at jeg gjorde det. jeg blev faktisk nærmest grebet af panik i et par sekunder, hvor jeg ikke tænkte mig ordenligt om. Og jeg vil hellere end gerne være tæt på dig, og ligenu ha jeg ikke engang lyst til at slippe dig" sagde han stille og så på Andy. Han holdt fast om Andy og smulede stadig opmuntrende, håbede han da. Hvis Adam kunne gå tilbage i tiden ville han have lavet om på sin reaktion da han trak sin hånd til sig, men det kunne han jo ikke. Han kom kort til at grine over det. Det var jo egentlig lidt dumt at sidde og diskutere og være triste over en så lille bagatel, men alligevel havde det jo en så stor betydning. Han tænkte lidt over det Andy sagde med at han ikke var perkeft og kom i tanke om at han selv havde sagt at ingen var perfekte. Han sukkede lavt over det og trak på skuldrende. "tjaa, nej okay, men... jeg synes stadig ikke at jeg finder mange fejl ved dig." sagde han stille og tænkte lidt over det hele igen. Ham smilede lidt usikkert for sig selv. "Andy?" spurgte han lidt lavt og lidt usikkert og så på ham imens han bed sig lidt i læben. Han kom lidt i tvivl om han skulle sige hvad han ville have sagt eller bare holde sin mund om det.

Andy blev bare siddende i hans skød og havde ikke tænkt sig at flytte sig, også ligemeget om Adam havde tænkt sig at rykke sig. så ville han ikke give slip på ham og ville bare blevet hevet med "jeg høre efter.. men det er svært at forstå det sådan rigtigt, når du gjorde nået andet" sagde han og nussede blidt hans nakkehår, mens han betragtede hans hår og bed sig lidt i læben. da han ikke viste helt hvad han skulle sige eller gøre, og havde bare mest lyst til at blive siddende i hans skød. han så kort ned af sig selv og sukkede for sig selv "men det er jeg altså ikke" sagde han og kunne ikke selv se hvad der skulle være perfekt ved ham, han hadet jo alt ved sig selv og det ville han altid gøre "ja ?" hviskede han og så stille op på ham igen

Adam sukkede stille, og så på Andy. "jeg ved hvad jeg gjorde, og jeg ville ønske at jeg ikke havde gjort det." sagde han stille og holdt fast om Andy. Han nød egentlig at blive nusset og han så roligt på Andy. "jeg ved at det er forvirrende, men hvis jeg havde ment det særiøst da jeg trak min hånd til mig, så ville jeg ikke sidde sammen med dig sådan her." sagde han bed sig lidt i læben. Han håbede lidt på at han ikke sagde noget forkert nu. Han sukkede lidt opgivende over at Andy ikke kunne indse hvor køn han var, men Adam måtte indse at han ikke kunne få Andy til at skifte mening foreløbig. Han ville alligevel blive ved med at forsøge, bare lidt endnu. Adam så lidt væk og rødmede en smule. Han tænkte igen lidt over om ahn skulle spørge, da han var i tvivl om det var en god idé. "ehm... du kan godt huske det kys vi snakkede om tidligere, ikk?" spurgte han lavt og lidt forsigtigt. "det er vel ikke for sent endnu, vel? ikke fordi det skulle være nu, men og jeg stadig har det til gode?" han smilede lidt usikkert og så lidt op på Andy. Han bed sig lidt i læben og rødmede lidt over at han spurgte.

Andy tænkte lidt over hvad han skulle sige og træk lidt på skulderne "det ville jeg også, men sket er sket" sagde han stille og trykkede sig tætter på ham, han så på hans ansigt og kunne ikke lade være med at smile "jov du havdet fordi du kan ikke få mig væk fra dig" sagde han og mente det da han ikke havde tænkt sig at give slip på ham og lade ham gå, han havde lyst til at bruge sin evne på ham. men gjorde det ikke da det nok ville være mærkeligt, selv om han elskede at bruge den så ville han havde en grund til det. han vende sit blik stille ned mod sit skød "jeg troet ikke du ville da jeg var forlovet ? men ja du har det stadig" sagde han stille og viste ikke helt hvad han skulle sige, han nussede ham bare videre i nakken og rødmede lidt af det hele. da det endelig fik ham til at tro at han alligevel ville havde nået med ham at gøre

Adam tænkte lidt over det. "ja sådan er det vel" sagde han stille og sukkede lydløst. Han så op på Andy og kunne heller ikke selv lade være med at smile lidt over det og af Andys smil. "nej, jeg havde ikke siddet og holdt fast om dig for at du ikke skulle gå fra mig" sagde han og smilede stadig. Han så også stadig på Andy, og fik det kort dårligt over at Andy skulle nævne forlovelsen igen. "tjaa... jeg tænkte lidt over det og jeg synes ikke at det skulle stå i vejen for mig ligenu, eftersom den måde du opføre dig på, og den måde jeg selv opføre mig på. så jeg ville være sikker på at det stadig gjaldt, og at det ikke bare var forsvundet under en af vores uenigheder" sagde han og prøvede lidt at slå tanken om at Andy var forlovet ud af hovedet igen. "og siden jeg snakkede med dig første gang har jeg faktisk haft lyst til at kysse dig..." sagde han lavt og rødmede lidt over det. " jeg havde, i hvert fald, med det samme lyst til at lære dig at kende, vide hvem du var og så at være tæt på dig." han bed sig lidt i læben og så op på Andy og håbede på en positiv reaktion.

Andy havde slet ikke lyst til at snakke om det mere, og kyssede ham bare på panden og smilte lidt imens "havde du virkelig det ? havde du virkelig lyst til at kysse mig ?" spurgte han om og begynde at rødme af det, han trykkede sin krop tætter ind til hans og kunne ikke forstå at han virkelig havde sådan en ven som ham. som var nået særligt og betød på en særlig måde, ikke som en bedsteven eller nået i den stil nået for sig selv og ikke til at beskrive "jeg havde også lyst til at kende dig det var jo derfor jeg gik over til dig.. selv om du sikker syntes at jeg var vildt mærkelig at gøre sådan nået" sagde han og bed sig i læben og kunne ikke lade være med at rødme, han nussede ham bare videre i nakken og viste ikke hvad han skulle gøre eller sige. det hele havde slået ham så hårdt at det virkelig forvirrede ham alt sammen

Adam så på Andy og smilede lidt. han nikkede kkort "ja det havde jeg faktisk,, men jeg syntes også at du fortjener bedre end lillle kedsommelige mig" sagde han og holdte stadig fast om Andy. Han smilede stille for sig selv, og var lidt rød i kinderne endnu. "jeg er glad for at du gjorde det" sagde han stille. "jeg synes ikke at det var mærligt at du gik hen til mig, men jeg synes det er mere underligt at du valgte mig. jeg er, i mine egne øjne, ikke den mest spændende person der lige findes" han så på Andy og var egentlig en smule stolt over at være sig selv nu, selvom han stadig ikke synes han var særlig spændende. Det var jo intet specielt ved ham, han var bare et almindeligt menneske der gik i et med normen, hvad specielt var der måske ved det? på nogle områder så skilte Adam sig jo faktisk ud ved at sidde for sig selv, uden at være et socialt medmenneske, men nu var han heller ikke så vant til at omgås i det sociale liv efter han røg på psykiatrisk afdeling og alt det han havde været igennem de sidste par år.

Andy hævede sit ene øjebryn og så på ham og sukkede lidt af ham "stop med det der.. fordi i mine øjne er du ikke kedelig lige meget hvad du end siger" sagde han og trykkede sine læber mod hans næse, han skubbede ham ned og ligge og satte sig til rette på hans mave. han så ned på ham og smilte imens, han begynde at nusse hans overkrop blidt med sine fingerespidse "det er jeg virkelig også glad for at jeg gjorde" sagde han og lag sig ned oven på ham, han lag sine hænder ovenpå hinanden på hans brystkasse og lag sit hoved ovenpå dem. han så bare på hans ansigt og smilte imens, da han ikke rigtigt hvad han skulle sige og sukkede lidt for sig selv "fordi du sad der for dig selv og det lignede næsten at det lyste op omkring dig og jeg bare blev nød til at gå der over" sagde han og rødmede stort af ham, han gemte kort sit ansigt ned mod sine hænder og gav et lille grin fra sig "i mine øjne er du virkelig nået særligt" sagde han og kunne ikke lade være med at smile

Adam grinede kort uden at vide om det var fordi han ikke troede på det eller om han bare grinte. "tjaa.. så må jeg vel tro på det" sagde han stille og huskede at han ikke skulle undskylde. Han lod sig ligge ned og kunne lige holde til Andys vægt. Nu var Adam jo ikke den største af sin slags og han var jo stadig undervægtig grundet den spiseforstyrrelse han havde haft. Adam lukkede sine øjne halvt og smilede. Han åbnede dog øjnene helt op igen da Andy lange sig ned. Han smilede stille og så på Andy. Han betragtede Andys ansigt og smilede glad. "jamen det er jo rart at vide at nogen godt gider finde ud af noget om en og gider en.! sagde han stille og smilede roligt. Han kom til at grine lidt af at Andy gemte sit ansigt fordi han rødmede, " hey du?! jeg synes stadig at det er en pæn farve dine kinder har" sagde han med et lille grin og rettede hans hoved lidt op på Adan kunne se hans kinder. "og i mine øjne er du altså stadig smuk" sagde han stille og smilede.

Andy lukkede sine øjne i og kunne ikke lade være med at smile af det han sagde "Adam! jeg kan ikke lide den farve på mine kinder" sagde han og prøvede at gemme sit ansigt igen, da han syntes at det var vildt pinligt at rødme. selv om han selv elskede farven på andres kinder så hadet han den virkelig meget på sine egne "hvor er du sød at høre på.. det er jeg glad for at du syntes" sagde han og begynde bare at rødme mere af det, han kunne bare mærke varmen i sine kinder og begynde bestemt ikke lide det. han havde mest lyst til at slå på sine kinder, og få den til at stoppe med det på den måde. selv om det nok aldrig ville gå med det, da hans kinder bare ville blive mere røde af det "Adam.. stop så,, det er da sikkert mange der vil dig, du er jo vildt sød og sjov at være sammen med" sagde han og lod sine fingere over hans kind og kyssede ham en enkel gang på hagen "lille lille Adam" sagde han og gav et grin fra sig "hvornår har du så tænkt dig at tage dit kys ?" spurgte han stille om og bed sig i læben

Adam grinede lidt og så på Andy. "jamen det kan jeg godt, så lad være med at gemme dig" sagde han og smilede lidt drillende. Adam kunne egentlig godt lide at drille Andy med det, da Andy jo havde gjort det samme mod ham da han rødmede. Adam grinede lidt og så på Andy. "tak. jamen velbekomme" sagde han stille og smilede. Adam Lagde sine hænder på Andys kinder og så på ham. Han smilede lidt over at Andy var så varm i kinderne. "lille ven dog du er så varm, er du blevet syg?" spurgte han drillende og prøvede at virke lidt overbeskyttende, mor-agtig imens han smilede drillnde.. Han så på Andy og grinede lidt "jeg har aldrig rigtig oplevet at folk kommer hen og bare snakker med mig, så enten så er folk ligeglade ellers så gider de ikke bruge til på mig.. sådan har jeg min opfattelse om det" sagde han og så på Andy. Han rødmede en smule over at Andy kyssede ham, selvom han godt vidste at Andy kunne finde på det meste. Han grinede lidt og trak på skuldrende. "det ved jeg da ikke. er du da desperat efter det?" spurgte han lidt drillende og grinede.

Andy havde bare mest lyst til at gemme sig helt væk, og kunne bestemt ikke lide at de snakke om hans kinder "jamen det er mine kinder så jeg bestemmer" sagde han og så kort ned af dem inden han så op på hans ansigt igen, han lukkede sine øjne kort i da han mærkede hans hænder på sine kinder. han lag sin ene hånd på hans ene hånd og gav et grin af det han sagde "ja det er jeg.. men kun hvis du vil være min læge" sagde han og smilte frækt til ham, og prøvede at holde et grin tilbage selv om det var meget svært at ikke gøre. han stoppede dog med at smile og lyttede på hvad han sagde "de ved ikke hvad de går glip af.. jeg er glad for at jeg gjorde som jeg gjorde, da du er virkelig nået særligt" sagde han stille og så på hans kinder med store øjne, han lod to fingere glide hen over hans kind "nu er jeg ikke den eneste der rødmer" sagde han og var virkelig glad for det, da han virkelig ikke viste nået slemmer end at rødme "naaah! det er jeg ikke, hvis jeg vil havde et kys så tager jeg bare" sagde han og hævede det ene øjebryn

Adam grinedee lidt og så på Andy. "det forkalare jo også meget hvorfor jeg ikke selv måtte bestemme om du måtte se på mig da jeg rødmede" sagde han og smilede drillende. Adam så på ham og smilede glad. Han så kort hen på sin ene hånd, men så igen tilbage på Andys ansigt. "jamen selvfølgelig vil jeg da det. Vi kan jo ikke have at du er syg, også selvom jeg ikke er uddannet læge." sagde han og grinede lidt. Han så på Andy og gengældte det frække smil men på en lidt mere fjollet måde, og han grinede imens. Adam lod ikke sit smil falme hen selvom Andys gjorde og han blev ved med at se på Andy. "tjaa så må de jo gå glip af det noget mere nu, for nu er jeg her og så er der jo mere til dig.. Og dejligt at vide at du synes det " sagde han stille og smilede. Adam rødmede en smule mere og grinede så bare. "ja jeg kan jo ikke gøre for det. Det er jo dig der får mig til det, det er din skyld" sagde og og pøvede at virke beskyldende, selvom det ikke var så overbevisende da han grinede lidt imens. "når jamen, jeg har ikke træng til det ligenu, men alligevel... hvis vi nu bliver uvenner om en halv time så vil jeg nok ærge mig over at jeg ikke nåede det? Ville du ikke også ærge dig en smule?" sagde han og grinede lidt. Han mente egentlig, det han sagde, lidt i sjov.

Andy smilte stort og nikkede og prøvede at se seriøs ud "ja fordi dine kinder er mine kinder" sagde han og blottede sine tænder i et smil, han lag sig stille ned ved siden af ham og lignede en der virkelig godt kunne lide at høre det han sagde. det kunne han dog også godt "mmmh!!" udbrød han og kunne næsten ikke holde styr på sin krop ved den tanke "det ville være en drøm der gik i opfyldelse, udover du ikke skulle havde nogen trøje på også skulle du havde en virkelig varm overkrop" sagde han og bed sig i læben og lukkede sine øjne i af tanken, han tog fat i sin trøje og begynde at rødme stort. han åbnede stille sine øjne og så ned af sig selv, da han ikke kunne få sig blik over på ham igen "det kan jeg godt lide.. mere af dig til mig" sagde han og så stille op på ham og bed sig i læben igen, han træk vejret lidt utroligt. og viste slet ikke hvor han skulle gøre af sig selv "nej det vil jeg nok ikke da jeg tager et kys hvis jeg vil havde det" sagde han og vende sit blik ned af sig selv igen

Adam grinede lidt og prøvede at virke fornærmet. "hey mine kinder, jeg skal selv bestemme!" sagde han også grinede stadig. Han fik det lidt underligt da Andy lagde sig ned på gulvet. Selvom det var lidt en lettelse da Andy var lidt tung for Adam, så kunne Adam bedre lide det som før, men han smilede bare og vendte sig om på maven. Han grinede lidt over hvad Andy sagde og over hvilke tanker Andy mon havde. "jamen så er du tæt på den drøm, for ligenu har jeg det faktisk varmt, så er det jo bare trøjen jeg skal smide" sagde han med et lille grin og så på Andy. Han rystede kort på hovedet over det og grinede lidt. "jamen det er jo bare fantastisk, eller hvad? jo flere der går glip af mig jo længere tid kan du være sammen med mig" sagde han og grinede lidt. Han så stadig på Andy og trak så på skuldrende. For Adam lød det lidt som om at Andy ikke ville havde at han kyssede ham så det skulle Adam vel bare acceptere. Han så lidt ned i gulvet og tænkte lidt over det. "jamen.. okay så, fair nok, hvis du ikke vil have det så lader jeg være" sagde han stille og bed sig lidt i læben

Andy så over på ham og smilte og rystede på hovedet "nej for jeg har stjålet dem" sagde han og lag sin ene hånd på hans kind og rykkede sig tætter på ham, han betragtede ham og kunne ikke lade være med at rødme. han lod sine fingere glide ned af hans ryg og tog blidt fat i kanten af hans trøje, han rykkede sit hoved hen til hans øre "please! let my dream come true Doctor" hviskede han ind i hans øre og bed kort i den, han lod sin tunge glide over sine læber mens han lag sit hoved ned på gulvet igen. han træk stille lidt op i hans trøje og så ned efter sin hånd samtidigt "men du er jo min fange så du kommer ikke ud" hviskede han og lod sine fingere glide ind under hans trøje, mens han træk den op og rødmede lidt imens. han stoppede dog op da han hørte hvad han sagde "har jeg ikke sagt at jeg ikke vil" sagde han og kyssede kort hans læber inden han begynde at trække hans trøje op igen, han lod stille sine læber køre hen af hans kæbe "jeg mener bare at jeg tager et kys fra dig hvis jeg vil havde det, også selv om vi bliver uvenner" hviskede han mod hans kæbe

"nårh!" udbrød Adam og prøvede at virke fornærmet, men grinede alligevel. Adam smilede og rødmede rimelig meget nu. Han grinede lidt og så på Andy. "oh, let it happen, let it become reality, my friend" sagde han stille og lod sine øjne lukke i. Han smilede stille og lod Andy trække hans trøje længere op. Han grinede lidt forsigtigt og så på Andy igen. "ja det er jeg jo, men hvem sagde at jeg ikke ville være din fange nu?" sagde han og grinede lidt. Han så lidt ned mod Andys hånd med et smil på læben endnu. Han så dog tilbage på Andys ansigt og smilede stadig. "nej det har du jo ikke sagt noget om" sagde han og smilede. Han rødmede igen endnu mere da Andy kyssede ham, og kyssede kort med selvom det kun var kort. Han smilede roligt og glad og lod sine øjne være halvt lukkede. Han hjald lidt til med at få sin trøje af ved at hive sine arme ud af ærmerne og vride sig let og forsigtigt lidt for at få trøjen lidt af sig. Han smilede stille og fik sin ene arm fri af trøjen. "godt nok, tak" sagde han meget stille og drejede sit hoved en lille smule. Han tog fat i Andys hage og vendte hans hoved mod sit eget ansigtm og kyssede ham så blidt og forsigtigt.