walking on the street(Andy) :3

Adam smilede roligt til ham, og greb let fat om ham da ham løftede Adam op. "Det var eller helt fint for mig" sagde han så med et lille grin. Hav havde dog heller ikke noget imod at skulle ligge sammen med Andy og sove. Han blev siddende op, imens han så op på Andy, og nikkede så roligt. "Det er bare i orden" sagde han så stille og havde tænkt sig at holde sig vågen indtil Andy kom tilbage. Det kunne han jo ligeså godt, da det jo sikkert ikke ville tage så lang tid.

Andy så ned på ham og kunne ikke lade være med at smile, han så stille på ham og gik stille ud af soveværelset. han gik ud og låste døren og gik rundt og slukkede lyset, inden han gik ind til soveværelset igen. han så stille over på og tog sine bukser af, inden han kravlede op i sengen og lag sig ned til ham. han kravlede stille under dynen ind til ham, og lag sine arme omkring ham og træk ham let ind til sig

Adam lyttede lidt og lukkede sine øjne imens. Han blev stadig siddende, men åbnede øjnene igen for ikke bare at falde i søvn. Han så hen mod Andy da han kom tilbage og smilede hen til ham med et lidt dovent og træt udtryk. Adam lagde sig ned samtidig med Andy og smilede stille. Han lagde sin ene arm hen over Andy og gabte så stille. Han lukkede øjnene roligt, og var sikker på at der ikke ville gå lang tid før han ville falde i søvn.

Andy så stille på ham og begynde at nusse en tot af hans hår "sov godt" hviskede han og kyssede hans pande inden han selv kunne sine øjne i, han smilte stort og kunne ikke lade være med at tænke på den fantastiske dag. han trykkede sit ansigt ned på ham og begynde langsomt at falde i søvn, og pillede videre med hans hår

Adam puttede sig nærmest lidt ind mod Andy og smilede stille. "mh, i lige måde" sagde han stille og rykkede sit hoved en smule op, og gav Andy et let kys på hagen, efter Andys kys. Det var en afslappede følelse at mærke Andy nusse og pille ved hans hår. Derefter gik der heller ikke mere end få minutter før han faldt i en rolig og mumlende søvn.

Andy pillede bare videre med hans hår, han fald langsomt i søvn og begynde at sige kliklyde med sin tunge. det var en ting han altid gjorde når han sov, selv viste han ikke at han lavede det. da han altid stoppede med at lave kliklyde inden han vågnede, så han havde aldrig opdaget sig selv i at lave kliklyde. selv om han lyttede på alt der skete omkring ham, så kunne han ikke høre sig selv. han stoppede med at pille ved hans hår når han var faldet helt i søvn og lå bare og havde sine kliklyde og smilte

//Sådan noget næste dag agtigt, oder was?? xD du har intet valg nu :o :3//

Adam sov rimelig tungt gennem hele natten, i sin endeløse stille mumlen af ting man ikke kunne høre hvad var. Han vidste faktisk godt at han mumlede i søvne, men det var kun fordi at han havde fået det af vide. Da himlen var begyndt at lysne og morgenen startede sov Adam lidt lettere, og han vågnede op til flere gange, hvor han bare lukkede øjnene og faldt i søvn igen. Omkring en ti-halv elleve tiden begyndte han dog at vågne helt. Han gabte og hans dovenhed og morgentræthed gjorde at han blev liggende uden rigtig at gøre anden end at være vågen og lytte lidt.

//hehe... har jeg nogensinde et valg ?? ^^ //

Andy havde ligget med sine arme om Adam hele tiden, han havde ikke givet slip på ham et eneste sekund. selv om nogle af folks tanker havde fået ham til at vågne flere gange, og tjekke at Adam havde det okay og at der ikke var sket ham nået. og derfor var han helt udmattet til at vågne, han sov endelig ikke og han var heller ikke vågen. han var en blanding af det af det, hans øjne åbnede sig dog stille da han kunne mærke at Adam begynde at vågne. han lukkede sine øjne igen og smilte lidt af det "godmorgen" hviskede han og gabte en enkel gang

//Nej det har du nemlig ikke xD//

Adam åbnede sine øjne helt og gabte igen. "jamen godmorgen" svarede han stille med en tydelig udmattet stemme. Han så hen på Andy med et morgentræt blik og smilede meget let. Han vendte sig om på ryggen, imens han stadig lå ind mod Andy og strakte sine arme frem for sig, og hans fingre gav et lavt knæk fra sig. Han så lidt op, frem for sig, på sine hænder, men vendte igen blikket hen mod Andy, med et smil på sine læber. "har du sovet godt?" spurgte han så og smilede muntert.

Andy smilte og åbnede sine øjne lidt og kyssede blidt hans læber med sine læber, han viste ikke om han skulle sige sandheden eller holde den for sig selv. selv havde han jo det svært med at lyve overfor nogen, så han sukkede bare og rystede på hovedet "vågnede flere gange.. bange for at der var sket dig nået" hviskede han og trykkede sine læber mod hans pande og lyttede sine øjne i igen

Adam holde sit blik på Andy og smilede stille. Han lagde son ene hånd på Andys ind og smilede til ham. "jamen dog, men jeg er jo lige her. Rask og det hele" Sagde han og fjernede hånden fra hans kind, og lagde armen hen over ham. Han trykkede sig let ind mod ham og trykkede helt let og stille sine læber mod hans hals. Han holdte bare sine læber mod Andys hals uden at gøre andet, hvor han så lukkede sine øjne i.

Andy mærkede ham kom tætter på sig og havde virkelig været bange, han sukkede lidt for sig selv og nød at han var tæt på ham "men det var jeg bange for at du ikke var" hviskede han og lukkede sine øjne i og begynde at nusse ham på ryggen, han nød virkelig at mærke hans læber mod sin hals. og det fik ham bare til at slappe helt af i det

Adam åbnede sine øjne og så lidt op på ham og slap kort berøringen mellem sine læber og hans hals. "men det er jo ikke det der er rigtigt. Det er jo dette. Du er jo vågen nu, jeg er her stadig, og jeg har det helt fint. Aldrig haft det bedre" Sagde han og smilede. Han håbede sådan at Andy ikke ville være bange for at der skete ham noget, for det var Adam sikker på at der ikke gjorde. Han trykkede igen sine læber mod hans hals og. Han lukkede igen sine øjne i og trak vejret roligt imens.

Andy lyttede stille på hans stemme og sukkede for sig selv, han viste ikke hvad han skulle sige og forblev bare stille. mens han prøvede at finde på nået at sige, han havde været virkelig bange for at der havde sket Adam nået. og ønskede at han havde været en vampyr som ikke behøvede at sove, men det var han ikke og var endelig glad for at være dæmon. han mærkede at hans hals manglede nået, men fandt hurtigt ud af at det var Adam's læber

Adam holdte i et let greb fast om Andy og endte bare med at åbne sine øjne igen og se op på ham igen. "hvorfor er det som om at jeg har kendt dig meget længere end jeg virkelig har?" spurgte han helt spontant, og havde egentlig ikke spekuleret på meget over det, men lidt havde han. Det var jo underligt at det hele bare lige pludselig skete.

Andy smilte svagt og så ned på ham og træk lidt på skulderne, da han selv havde det på samme måde og kunne ikke finde ud af hvorfor "godt spørgsmål" sagde han stille og lod sine fingerespidse glide ned af hans kind og kyssede blidt ham i ansigtet

Adam Holde sit blik på Andys ansigt. Han smilede og grinte kort at det. "Det er lidt utroligt.." sagde han og så kort ned mod Andys hals, hvor han havde sine læber placeret før. Han lukkede igen sine øjne, da han mærkede Andys læber, og han åndede dybt ind og smilede roligt. Han trykkede sig let ind mod Andy igen og slappede af.

Andy så stille på ham og smilte "ja det er det" hviskede han stille og lod sine fingere spidse glide op og ned af hans side, han kyssede ham videre i ansigtet og så på hans ansigt imens. han elskede at så på Adam og elskede ham faktisk ret meget "men det er jeg glad for.. da jeg virkelig elsker dig og alt ved dig" sagde han og smilte og rullede hen på ham, han begynde at kysse ham blidt ned på halsen og lukkede sine øjne stille i

Adam smilede stille og så på ham. Han havde egentlig lyst til at spørge Andy hvorfor han overhovedet gjorde alt dette, men lod være. Han havde jo på en måde lige forklaret det, men et eller andet sted så vidste Adam jo at Andy jo sikkert mente det som ven, og tog der derfor ikke til sig på samme måde, men blev alligevel glad. Og hvis han ville svare på det så gjorde han det jo også bare, da Andy jo bare ville læse hans tænker og spekulationer. Han lod være med at spørge og lod som om at han aldrig havde tænkt det. Han lagde begge arme om Andy og holdte sine øjne lukkede.

Andy lå bare helt stille og så på ham, han prøvede virkelig at holde sig fra andre's tanker. men det var virkelig svært og han viste alligevel ikke hvad han skulle svare, han sukkede lidt af sig selv og trykkede sine læber blidt mod hans "hvis du var en kagerulle så vil jeg være dejen" sagde han og begynde at grine og træk sine læber væk fra ham igen "giver det overhovedet mening ?" spurgte han om og rystede på hovedet af sig selv

Adan åbnede sine øjne igen og så på Andy da han begyndte at snakke. Han rynkede kort panden og smilte lidt fjoget over det. "Altså... Jo. Nej.. En smule gør det" sagde han så og grinede så over det. Han holdte lidt godt fast om Andy bare for at være sikker på at han ikke bare ligepludselig gik. ".. Men altså, du er forlovet, søde ven, og... Ja, det er det der forvirre mig lidt" sagde han så og smilede forsigtigt til Andy.

Andy kunne ikke lade være med at grine, da det lød meget bedre inde i hans hoved. han stoppede med at grine og smilte når Adam begynde at snakke om at Andy var forlovet, han så stille på ham og rystede på hovedet med et suk. han lod sine fingerespidse glide hen over hans kind "det holde dig ikke fra at gå i seng med mig.. så enten havde du virkelig lyst til det, ellers var du ikke forvirret der og troet det hele bare var et knald" sagde han stille og havde ikke tænkt sig at forlade sengen

Adam så op på Andy med et roligt blik og smilede selv helt stille selvom Andys smil forsvandt. Han synes ikke at den hyggelige stemning skulle falde helt af. "tja, det er vist lidt blandet, for... Jeg havde virkelig meget lyst, og set føltes helt rigtigt for mig der. Og jeg fortryder det stadig ikke, medmindre det kan give slemme konsekvenser for dig.." sagde han så og så lidt tænksomt på Andy. "var det bare et knald i dine øjne?" spurgte han så lidt nysgerrigt, og der forsvandt Adams smil lidt. Adam vidste ikke helt om han selv syntes at det bare var et knald. Han havde nydt det utrolig meget, og det havde faktisk betydet noget for ham.

Andy så bare på ham og var ligeglad med hvad der ville ske med ham, han havde jo virkelig nydt det og ville med glæde gøre det igen. han lag sit hoved på skrå når han hørte hvad han spurgte han om, han træk hans arme væk fra sig og satte sig op og så ud i værelset "det tror jeg du ved at det ikke bare var" sagde han stille

Adam så på Andy og rynkede kort panden da han frigjorde sig fra hans tag, da Adam blev en smule usikker i sine svar. Han satte sig halvt op og tænke lidt over det. "for mig var det i hvert fald langt fra bare et eller andet tilfældigt." sagde han så og bed sig i læben. Han så hen på Andy med et lidt undskyldende blik, men undlod at sige undskyld, da Andy havde sagt mindst hundredetusinde gange at han ikke skulle undskylde, selvom han virkelig havde lyst. *Undskyld Andy..* tænke han så istedet, da han så slap for at sige det.