Rundt og rundt og rundt.

Axel så ind i hendes øjne "næh.." sagde han så, og måtte trække på smilebåndet. Han rullede kort øjne "jaja same same but different.." mumlede han stille og så på hende igen, men fandt ikke hendes øjne da de var vendt ned mod hendes og hans eget skød. "Nej det ved jeg ikke.." svarede han langsomt "men.. jeg er glad for at du lod mig være en af de få" hviskede han stille. "Sian selvom jeg ikke ved om jeg er forelsket i dig, så holder jeg af dig det ved jeg at jeg gør" sagde han og lade forsigtigt hendes hænder på sine skuldre. Han lagde stille armene omkring hende og trak hende tættere ind til sig.

Sian lyttede igen til det han sagde og lod ham trække hende tættere ind til ham "Axel, Jeg beder dig ikke om at elske mig .. jeg fortæller dig bare at jeg føler mere for dig end du sikkert troede" sagde hun så stille og lagde forsigtig armene om ham, Hun følte sig underligt trist "desuden .. ved jeg .. at du har følelser .." hviskede hun så og vidste han nok ville benægte, men hun vidste bare et eller andet sted, at han ikke var følelsesløs, han ville ikke have ladet hende leve hvis han havde været følelsesløs og han havde ikke trukket hende væk fra ham manden på clubben, hvis ikke han havde haft følelser.

Axel så ned "jeg ødelægger dit liv Sian... "hviskede han stille. Han så fortsat ned "hvordan ved du det?" spurgte han. Han sad stille, og lyttede til hendes åndedræt, til hendes puls, til alt det levende ved hende. Han ville ikke have at hun gik, men det var bedst for hende, ham var det ligemeget med han ville savne at snakke med hende, og have hendes barnlige glæde omkring sig, men så selvisk kunne han ikke tillade sig at være. Han lagde en hånd på hendes ene lår og holdt om hende med den anden arm. Han kunne mærke hendes varme pande mod sin, og tænkte.

Sian så ned på deres begges skød, hun lagde forsigtig sin hånd ovn på hans da han lagde den på hendes lår "du ville ikke havde trukket mig væk fra manden på clubben, du ville ikke havde passet på mig, lagt dig ind til mig, ladet mig låne dit tøj, seng og bad, du ville ikke havde ladet mig leve" hviskede hun så og så forsigtig ind i hans øjne "Og jeg ved at selvom dit hjerte ikke banker, har du stadig en sjæl" sagde hun så stille og så lidt ned igen "og du skal ikke sige at det hele er løgn eller noget vås, lad mig i det mindste blive i troen .." sagde hun så og lukkede kort øjnene.

Han sagde ikke noget mens hun snakkede, han afbrød hende ikke. "Så det du siger er.. at jeg føler noget for dig?" spurgte han. Han var i tvivl, han kunne jo ikke mærke de sommerfugle i maven som mennesker kunne og han kunne ikke mærke den varme i sit bryst når hun smilede til ham. "Måske har du ret" sagde han stille. Han var efterhånden træt af at snakke om det, og havde ondt af hende at hun var nødt til at gå igennem det her. Han så hende ind i øjenene og sagde ikke noget. Måske hvis han.. Han tøvede. Længe. Så bevægede han sit hoved lidt og lagde det på skrå "your the only one who'll kiss me on my dry lips" hviskede han og kyssede hende. Han håbede det var okay, men han kunne ikke gøre så meget ved det hvis det ikke var.

Sian sukkede og så på ham "Nej jeg siger bare at du har .." sagde hun og afbrød sig selv da han nærmede sig hendes ansigt, hun så ind i hans øjne og var tavs, skulle hun skubbe ham væk? Han havde jo sagt han ikke havde følelser for hende, hvad fanden hun ville jo gerne, hun lukkede stille sine øjne i da hans kolde læber mødte hendes og fik et lille sug i kroppen. Hun kyssede forsigtigt med og vidste, at selvom han nok ikke havde det på samme måde, var det her fantastisk. Hun lagde forsigtig sin ene hånd på hans skulder og håbede inderligt på at han ikke stoppede kysset lige nu, da hun lige i den her korte stund følte sig lidt lykkelig.

Axel så lidt på hendes øjenlåg, og var glad for at hun ikke skubbede ham væk. Måske var han forelsket i hende, men hvordan føltedes det? Han vidste godt at han havde en enorm trang til at beskytte hende, det havde han jo bevist som hun sagde nede ved clubben. Han kunne godt lide at kysse hende, det hele føltedes så varmt ved hende. Han mærkede hendes hånd på sin skulder, og nussede forsigtigt hendes lår. Det var rart at have ¨hende så tæt på, som om hun opløste kulden omkring ham.

Sian lod langsomt og i en rolig bevægelse glide om i hans nakke og legede lidt med hans nakke hår, hun nød hans nussen på låret og nød i det hele taget at have ham så tæt på sig, på den her mere intense måde. Hun frøs ikke selvom hans hånd var koldt, hendes puls var høj og hendes hjerte var varmt, så selvom hun var i en snestorm ville hun ikke fryse med ham i nærheden sig. Ja det var måske at overdrive, men når man er forelsket, må man godt overdrive. Hun vidste at hun måske var hurtig med forelskelse og hun måske endnu ikke kendte ham helt, sådan med hemmeligheder og baggrund. Men hun så det kun sådan, at så ville hun kunne grave sig ind til ham, langsomt, desuen, gjore det hende ingenting, hun vidste hvad han var, Hvad han hed, Hvor han boede og kendte hans personlighed. Det var nok for hende til at begynde med.

Axel smilte let gennem kysset, men fortsatte det da det var rart. Han nød at hun kørte hendes hånd op i hans hår, og nussede ham. Han kunne fornemme hendes varme åndedræt på kinden når hun pustede ud. Han kørte langsomt sin hånd op over hendes røv, og lagde den på hendes hofte. Han lod sine fingre tegne ned over hendes hofte og ned på hendes lår igen, og var glad for at han ikke chokerede hende med sin kulde. Han kunne stadig dufte den varme rare, og måske kunne man kalde den, levende duft af hende, men han tørstede ikke længere efter hendes blod. I hvertfald ikke så meget som før.

Sian nød hans berøringer og følte sig faktisk lidt døsset, hun stoppede så kysset, også selvom hun egentlig ikke ville, hun åbnede sine øjne og så på ham "Jeg bliver nødt til at sove" hviskede hun så og smilede lidt, man kunne godt se på hende at hun var træt, klokken måtte også være ved at være mange og hun havde jo også fået et mindre blodtab. Hun puffede ham blidt ned og ligge og lagde sig ved siden af ham, helt tæt ind til ham med hovedt på hans bryst "Vil du ikke ligge her til jeg falder i søvn?" spurgte hun så og tog forsigtigt hans hånd og så på stregerne i den, hun lod pegefingern følge hans streger i hånden og tænkte lidt. Hun havde også stoppet kysset, mest af alt fordi hun helst ikke ville have det forvandlede sig til noget andet, det var hun ikke klar til endnu.

Axel mærkede at hun stoppede kysset så han slap tøvende hendes læber, og åbnede sine øjne. Han så ind i hendes øjne og nikkede "ja selvfølgelig" hviskede han og lagde godt mærke til hendes træthed. Han smilede skævt af hendes måde at få ham til at ligge sig på. Han lagde sine arme om hende og kyssede hende forsigtigt på panden "jo selvfølgelig" svarede han og så lidt på deres hænder da hun tog hans hånd, han nød at hun tegnede stregerne op med sin pegefinger, og lod hende gøre det. Han så kort rundt i rummet, men vendte så blikket tilbage på hende, og betragtede hende "hvad hvis jeg.. nu er foresket i dig hva sker der så?" spurgte han forsigtigt for han ville ikke gøre hende ked af det.

Sian tegnede så små cirkler i hans håndflade mens hun lyttede til ham ".. hvis nu du var forelsket i mig?" sagde hun tænksomt, hun kyssede så hans hånd og slap den forsigtigt "Jeg ville holde af dig også selvom du ikke er et menneske også selvom du måske ville komme til at bide mig igen, jeg ville sørge for, at du ikke skulle tro, du ingen følelser havde, jeg ville være mig selv selvom vi var sammen, jeg ville ride på din ryg ligsom jeg har gjort hele dagen" sagde hun så i et lille smil og sukkede så og smilet forsvandt * .. men han skal ikke føle sig tvunget, det er forståeligt .. hvis han ikke kan lide mig på den måde* tænkte hun så og lukkede sine øjne "If I should die tomorrow I know that you always be in my heart, lige meget om du er forelsket i mig eller ej .. jeg tvinger dig ikke til noget" mumlede hun lavt.

Axel så på Sian og nød det "hvis vi nu siger at jeg er.." sagde han og smilede lidt skævt, for hun havde jo sagt 'var' og det lød så sorteseende. Han mærkede det lille varme kys, og lagde blidt den arm omkring hende, og lyttede til det hun sagde, og smilede stille "det lyder... rart" hviskede han stille. Han trak hende tæt ind til sig "jeg ved godt du ikke tvinger mig til noget, jeg gør også de her ting fordi jeg selv vil det" hviskede han. Han tog en dyb indånding "sov lidt på det, så ser vi hvordan det ser ud imorgen" hviskede han blidt til hende og lyttede til hendes åndedræt.

Sian nikkede svagt og sukkede lavt og træt igen. Hun puttede sig lidt mere ind til ham og faldt så stille i søvn, hun drømte en masse, men ville nok ikke huske noget af det i morgen. Hun fik ingen mareridt denne her nat, heldighvis, desuden sov hun også mere tungt og så helt fredfyldt ud, hun havde svagt åbent mund og hendes åndetræt var tungt som når man sov.

//sorry det ikke liige blev længere xD//

Axel lå stille og så lidt hen på sine gardiner, mens han lyttede til hendes tunge åndedræt. "Jeg har ikke lyst til at miste dig.." hviskede han ned mod hendes brune hår, selvom han godt vidste at hun ikke hørte ham, men det gjorde ikke noget. Han nussede hende forsigtigt på ryggen, og sørgede for at gøre det så let at det ikke ville genere hendes søvn. Han kunne godt lide at have hende så tæt på, det gjorde ham tryg, selvom han ikke havde meget at frygte. Han tænkte meget, og måtte indrømme for sig selv at det ville han nok gøre resten af natten. Han lukkede sine øjne, og snuste hendes duft ind, og slappede af.

//skal vi så ikke bare sige næste morgen? :D//

//yes :D//

Sian sov længe næste morgen, hun sov faktisk stadig da det var blevet lyst udenfor, hun bevægede lidt på sig og var så småt begyndt at vågne, men pustede morgentræt ud og lå stille *hvor er jeg?* tænkte hun og var lidt morgen døsset og huskede ikke så meget *Axel ..* tænkte hun så og tog hånden ud for at finde ham "axel .." mumlede hun så og havde stadig lukkede øjne "ehmm .. hvor er du?" hviskede hun så og tog hænderne op til sit ansigt og gned sig træt i øjnene, hun huskede selvfølgeligt ingen drømme, men huskede så småt det der skete i nat.

Axel lå stille med lukkede øjne og tænkte. Han fornemmede at hun rumsterede lidt og åbnede sine øjne, han greb hendes hånd da hun ledte efter ham. Hun havde rykket sig lidt rundt i løbet af natten og havde ikke nænnet at trække hende tilbage i sin favn, for hun skulle have lov til at rykke rundt "jeg er lige her" hviskede han tilbage. Han strøg forsigtigt hendes hår om bag hendes øre da noget af det havde løsnet sig fra hestehalen i løbet af natten. Han vidste ikke rigtig hvad han skulle gøre af sig selv, hun skulle sikkert hjem nu. Han sank en klump han havde haft i halsen længe og tænkte.

Sian åbnede sine øjne og kravlede hen til ham "jeg troede lige du var væk" sagde hun så stille og lagde sig lidt indtil ham, hun tog sig så kort til maven du hun var blevet sulten, hun sukkede stille af sin sult "Har du noget mad i huset?" spurgte hun så i et lille morgentræt smil og så på ham, hun satte sin pege finger blidt på hans brystkasse og lod den glide fra hans bryst og ned af hans mave mens hun ventede på svar, hun havde faktisk slet ikke lyst til at tage hjem og tænkte slet ikke på at tage hjem, hendes forældre kunne blive så bekymret de nu ville.

//smutter i seng ^^//

Axel så på hende og smilede varmt "nej nej jeg blev her skam" sagde han drillende. Han lagde stille armene om hende da hun lagde sig indtil ham igen. Han så tænksom ud "øhm.." sagde han stille "jeg ved ikke.. det var ikke så længe siden jeg havde besøg af et menneske så mon ikke jeg har et eller andet?" sagde han og så på hende. Han fulgte hendes pegefinger med øjnene og så på hende igen "ellers er der vel ikke andet at gøre end lige at rende til bageren" sagde han og smilede stille. Han så lidt på hende og betragtede de fløjlsbrune øjne og det brune hår, så køn og naturlig at de gav ham lyst til at smile.

Sian tænkte lidt over det han sagde, hun så på ham og smilede lidt "Vi kunne gå ned til bagern sammen hvis det er ?" spurgte hun så og satte sig lidt om, men kom så i tanke om noget da hun så solenstråler ud under gardinerne "Ehm .." sagde hun og synes det var lidt underligt at spørge om ".. Kan du tåle sol?" spurgte hun så og smilede skævt "Altså, jeg vil helst ikke have du brænder" små lo hun så og vidste ikke så meget om vampyrer, kun alle de gamle skrøner "Undskyld hvis det lyder mere dumt end jeg selv synes" sagde hun så og så lidt på sin finger mens hun tegnede små cirkler på hans mave.

Axel så på hende og bed sig lidt i læben, og rejste sig op på albuen "Det bliver nok lidt svært.." sagde han og så på hende "det ville være hyggeligt, men nej jeg kan ikke tåle sol" hviskede han og smilede undskyldende til hende. "Nej det kunne jeg heller ikke rigtig tænkte mig" sagde han og lo lidt. "Det lyder ikke dumt det er jo sådan det er" sagde han og nød at hun tegnede cirkler på hans mave. Han sukkede stille "jeg bliver nok lidt besværlig at være kærester med" sagde han og smilede skævt.

Sian nikkede og tænkte lidt "Jeg kan godt lide udfordinger .." sagde hun så i et lille smil og fortsatte med at tegne små cirkler "Desuden kan jeg også bedst lide at være oppe om natten" sagde hun så og gættede på at klokken måtte være ét eller tolv, måske mere?, hun sov ret meget da hun for det meste var oppe om natten, hun stoppede med at nusse ham på maven og satte sig op, hun strækkede sig og trak derefter sin elastisk ud af håret, så det hang løst ned af hendes skuldre. Hun rettede lidt på sin trøje da den var kravlet lidt op.

Axel smilede "nå det er da godt, for det tror jeg det bliver" sagde han og grinede lidt, og satte sig så op. "men nu må jeg ikke være for sortseer agtig" mumlede han, mest for at huske sig selv på det. Han strakte sig lidt, og så lidt på Sian. Han bed sig kort i læben, og lænede sig hen og skubbede hendes hår lidt til siden og kyssede hende i nakken. Han smilede, og rejste sig og gik hen til et skab. Han lod kort sit blik glide rundt i værelset "hmmm.. er her for mørkt?" spurgte han, og så om på hende. Han vendte hovedet mod sit skab igen og hev noget tøj ud fra det, og kørte en hånd gennem sit hår.

Sian smilede stille da han kyssede hende i nakken, hun kravlede ud af sengen "Nej, det går nok" sagde hun så og gik hen til det tøj som han havde lagt frem til hende dagen før. Hun rettede lidt på sine underbukser da de irriterede lidt, fordi det var drenge underbukser. Hun tog tøjet på, som var ret stort, men hun strammede bare bæltet så bukserne blev sidende, selvom de var på nippen til at falde om hendes ankler "Skulle jeg rende ned efter noget mad?" spurgte hun så og vidste at der lå en bager her i nærheden.

Axel så på hende, og smilede lidt "okay godt nok" sagde han og gik hen til sit skab. Han hev noget tøj ud fra det, og hørte hende. Han vendte sig om mod hende "det kan du godt" sagde han og trak på skuldrene "jeg spiser ikke rigtig morgenmad.. eller mad overhovedet jeg fik i nat.." sagde han med en lettere drillende tone, men fortrød det lidt bagefter. Han gik hen til hende, og lod sin finger glide hen over de små sår "gør de ondt?" spurgte han stille, og rynkede sine øjenbryn sammen så hans ansigt fik et lidt bekymret udtryk. Han lagde godt mærke til at hans bukser nok var lidt for store til hende, og det fik ham til at smile svagt.