Rundt og rundt og rundt.

Sian havde kort glemt det med at han havde bidt hende og så kort lidt overasket ud "Nej'Nej .. Kan slet ikke mærke det" sagde hun så, selvom hun faktisk løj, hun var faktisk ret øm men ville ikke have at Axel var bekymret eller skiftede menning med at de skulle være sammen. Hun smilede sit barnlige smil for at forsikre ham om at det hele var okay. Hun stilte sig så på tær og kyssede ham, men kysset stoppede hurtigt da hun begyndte at grine fordi hendes bukser faldt ned om anklerne på hende.

Axel så på hende og smilede lidt af hendes barnlige smil "nå okay, vil du have et plaster? Det kan godt se lidt mærkeligt ud at have to sår på halsen.." sagde han og smilede lidt. Han blev lidt overrasket af kysset, men nød det, og kyssede med til hans mærkede at hun begyndte at grine "Hvad griner du a.." han afbrød sig selv og så lidt ned på bukserne, og grinede lidt "de er vist lidt for store" mumlede han og satte sig kort ned på hug og trak hendes bukser op, og strammede bæltet en smule mere end det var før "kan du stadig trække vejret?" spurgte han drillende og hentydede til bæltet. "Det kunne se sjovt ud hvis du tabte bukserne nede i bageren.." sagde han med et grin.

Sian lo lidt "Nu troede jeg lige jeg var så romantisk " sagde hun så og så på ham mens han trak hendes bukser op og nikkede til det med om hun kunne trække vejret. Hun tog hånden op til sin hals "og eh et plaster ville være fint" sagde hun så og smilede skævt. Hun havde faktisk håbet på at være bare lidt romantisk eller sådan noget, men hun kludrede for det meste i sådan noget, godt nok var det jo ikke hendes skyld af bukserne faldt ned, men hun var bare altid uheldet når det gælde kærlighed.

"Jeg vidste ikke at du var til romantik?" sagde han drillende, men kunne ikke lade være med at grine, det var altså morsomt. Han smilede skævt og kyssede hende let på kinden "så henter jeg et plaster til dig" hviskede han stille i hendes øre, og slap stille hendes bælte. Han gik ud af værelset og ind i stuen og derfra ind af en dør til toilettet. Han rodede lidt efter et plaster og fandt et i en lille æske, hvad det lavede i en æske anede han ikke. Han brugte sin vampyrfart tilbage til værelset, og gik ind "im back" sagde han roligt og tog det der af plasteret for at det kunne klistre.

Sian lo lidt og blottede sin hals så han kunne få lov at sætte plasteret på. Hun ville faktisk ikke ned og hente morgenmad, men hendes mave tvang hende nærmest. Hun ville hellere blive her sammen med Axel. Hun betragtede Axel lidt, helt perfekt, perfekt nærmest skinndene hud, en silke blød stemme. Tænk hun ikke havde lagt mærke til alt det da de mødtes. Hun sukkede dybt over sig selv og sit kedelige udseende.

Axel så på hende, og smilede og satte plasteret på. Han lyttede til hendes åndedræt, da han ikke behøvede stå helt tæt på hende for at kunne høre det. Han rettede sig op og lod hendes hår falde ned foran plasteret. "Skynd dig.." sagde han så stille, for inderst inde ville han ikke undvære hende alt for længe.
Det skræmte ham egentlig lidt at hun kunne få ham til at tænke anderledes end han plejede, at hun kunne få ham til at føle anderledes, det skræmte, irriterede, og gjorde ham glad. Han lænede sig ned over hende, og kyssede hende blidt på munden, så hun kunne få lidt af den romance hun havde krav på.

Sian kyssede blidt med og skulle til at ligge armene om ham, men hendes mave huskede hende på at hun skulle hente morgenmad. Hun slap kysset og smilede stille "Lov mig at jeg for et kys når jeg kommer tilbage?" sagde hun så og så på ham, helt seriøst. Hun bed sig kort i læben "Og eh .. Jeg har ingen penge" sagde hun så og så lidt ned, hun gad ikke virke som en uden penge, men hun brugte dem alle i går aftes. Hun ærgrede sig virkelig over at hun ikke havde penge, det virkede bare så sølle at han skulle betale hele tiden.

Axel så på hende, og nød kysset så længe det varede. Og mødte hendes gravalvorlige brune blik, med sit eget havblå og smilede lidt "Selvfølgelig.." sagde han og lagde hånden ud for sit hjerte selvom det nok ikke var meget at give, hans hjerte slog jo ikke. Han kunne ikke lade være med at grine da hun sagde det med at hun ikke havde nogen penge "det er ikke noget at skamme sig over" sagde han smilende, og fiskede sin pung op og gav den til hende. Penge havde egentlig ingen betydning for ham, det var noget materielt, og det kunne kun købe vand varme, og elektrisitet og det var det de kunne bruges til. Og ja så tøj selvfølgelig.

Sian smilede tilfreds da han sagde at han ville give hende et kys når hun kom tilbage "Tak .. Gider bare ikke virke som en der sluger alle dine penge" sagde hun så i et skævt smil og tog imod pungen "Jeg løber der ned nu, ses" sagde hun så og løb ud af døren og ned af trapperne. Hun tog sine sko på og løb ud af døren. Hun ville skynde sig, hun glippede kort ved synet af solens stråler og løb så videre ned af vejen. Hun kunne efter kort tid se bagern længere fremme. Så havde hun altså ret der lå en bager tæt ved, hun gadedrenge løb resten af vejen hen til bagern og tænkte på Axel imens.

Han så på hendes tilfredse smil, og grinede stille. "Det gør ikke noget... jeg har masser af dem og bruger ikke særlig mange af dem af gangen" sagde han smilende. "Ses.." sagde han, og smilede lidt og blev stående mens han så efter hende. Han gik hen og satte sig på sengen, og lod sig falde bagud på den. Han tog en dyb indåning, og snuste så lidt. Sengetøjeet duftede af Sian.. Det syntedes han var sært og alligevel lidt hyggeligt. Han blev liggende og så op i loftet uden at blinke, mens han tænkte sig lidt om, og fløjtede lidt imens.

Sian gik ind i bagern og hen til disken hvor en gammel dame stod og betjente, hun bedte om to theboller og ikke andet. Hun behøvede ikke så meget for at klare sig. Hun betalte og gik så ud af bagern igen. Hun løb så hurtigt hun kunne hjem og stoppede ved hoveddøren, hun ringede på dørklokken og ventede på at nogen åbnede. Hun gjore egentlig kun det her for sjov. For hun vidste godt hun bare kunne gå ind. Hun smilede allerede inden han havde åbnet døren.

Axel så op i loftet, mens han fløjtede. Han hørte hendes trin før han hørte hun ringede på. Han rejste sig i en glidene bevægelse, og tøffede nedenunder. Han stoppede ved hoveddøren, og åbnede døren, og trådte ind i skyggerne så han ikke blev ramt af solen "tilbage? jeg troede du var stukket af..." sagde han drillende, og smilede skævt. Han ville helst ikke ud i solstrålerne, så han blev stående til hun var kommet ind, og skubbede døren i bag hende, uden at blive ramt af de smalle stråler. Han greb hende blidt om livet og trak hende ind til sig, og kyssede hende ømt på munden, for han holdt hvad han lovede. Han tog forsigtigt et fast tag i hendes bukser så de ikke røg ned igen, og smilede svagt gennem kysset. På den måde kunne han også holde hende ind til sig, han kunne bare trække lidt i bæltet så hun kom tættere på.

Sian blev overasket da han pludseligt trak hende indtil sig og kyssede hende. Hun vidste selvfølgelig godt at det var fordi at han havde lovet hende det. Hun slap brødet så det faldt til jorden og lagde armene om ham. Hun kyssede inderligt med og var glad for at han holdte hvad han lovede. Hun skubbede skoende af sine fødder og kunne godt lide han holdte hendes bukser på plads efter det der skete sidst. Han sørgede for det ikke gik galt igen. Hun nød hans kolde læber og søde duft, en sådan sød og forførerisk duft, havde alle vampyrer mon det? Nej Axel var den eneste med denne her duft det var hun sikker på.

Axel smilede lidt, da han hørte brødet falde til jorden. Han nød varmen fra hende, hun virkede så levende, ikke kun fordi hun var det, men hendes hår, og øjne og alt ved hende var bare levende, og rigtigt. Han lukkede sine øjne og kyssede hende fortsat. Han betragtede hendes brune øjne lidt og lagde sine ene arm om hendes talje, mens han fortsat holdt hendes bukser oppe. Hun duftede godt, og en smule af den shampoo han havde stående på badeværelset, det var sært at fornemme den blandede duft i sin næse. Han fornemmede godt hun skubbede sine sko af, da hun pludselig blev en smule mindre, end hun allerede var. Det morede ham, men det lykkedes for ham ikke at grine så han ødelagde kysset.

Sian havde svært ved at stå på tær så længe og ville ikke ødelægge kysset, så hun svang benene om hans hofter så hun sad opp hos ham. Hun smilede lidt i kysset af det og havde helt glemt sin sult, da det her var meget bedre og hun derfor ikke ville stoppe kysset på grund af hendes sult igen. Hun tænkte lidt over hvor tit det egentlig mon var at et menneske og en vampyr fandt sammen? hun havde egentlig ikke helt fattet at han var vampyr endnu, det var stadig ikke helt til at tro at han ikke var et menneske, men et blodsugende .. lig? eller hvad?.

Axel smilede og kyssede hende fortsat, selvom han fornemmede at hun, pludselig var oppe hos ham. Han lagde stille sine arme under hendes røv så hun ikke faldt nogen vejne. Axel var i det øjeblik fuldstændig ligeglad med om hun var menneske, fugl eller fisk og det samme med han selv, for han nød at hun var der og ikke var gået, og at hun gad blive der. Desuden fandt han de sære fornemmelser han havde i maven gode og positive, og ønskede at vide hvad der ellers ville ske.
Han slap langsomt kysset, men kyssede hende så kort på munden igen "skulle du ikke have noget at spise?" spurgte han stille, og betragtede hendes kønne brune øjne.

Sian længdes nærmest allerede efter hans læber kort tid efter han stoppede kysset, men smilede stille og så kort ind i hans øjne, før hendes blik endte henne på posen med de to theboller. Hun så igen på ham og nikkede så "Jaer .." sagde hun så, lidt tydeligt skuffet over at kysset ikke havde varet ved. Hun hoppede ned fra ham og gik hen og tog posen. Hun åbnede posen og tog en af thebollerne op. Hun begyndte at spise og satte sig ned på gulvet i skrædderstilling. Hun så så hen på ham "Må jeg spørge om noget?" Spurgte hun så og så lidt ned på sin bolle.

Han smilede lidt af hendes tydelige skuffelse, og slap hende stille da hun hoppede ned fra ham. Han strakte sig lidt og så op i loftet, mens han lyttede til hvad hun foretog sig. Han så på hende igen, og på posen med theboller. Han havde aldrig smagt theboller, men det var også fordi det var mere nymoderne og eksisterede ikke dengang han var menneske og spiste den slags. Han nikkede "ja selvfølgelig.." sagde han og satte sig ned foran hende og trak sine ben op mod sin mave og lyttede efter hendes spøgsmål.

Sian sank det hun havde i munden og så på ham "Går .. der så mange .. vampyrer rundt?" spurgte hun så og så lidt ned på sin thebolle. Hun pillede et stykke af bollen af og tog det i munden. Hun havde stadig ikke helt fattet alt det med vampyrer. Hun havde været ret søvning da han bed hende, det havde føltes som en drøm. Så det virkede bare ikke ægte det med at han var vampyr? Hun kunne også være ligeglad, men et eller andet sted var det svært at være ligeglad? Hun sukkede lidt over sin tankegang og tog en bid af bollen.

Axel så på hende, og lagde hovedet på skrå "så mange og så mange.. jeg syntedes der er kommet flere og flere lige for tiden er antallet nærmest eksploderet" sagde han stille, men trak så på skuldrene. "Det er fordi vampyrerne ikke tænker sig om og bare forvandler menneskene til vampyrer.. man er nødt til at beholde den der naturlige balance" sagde han mumlende, mens han nærmest forklarede med sine hænder, eller i hvertfald fægtede med dem når han snakkede. Han så på hende "men du behøver ikke bekymre dig, du skal bare lade være med at opsøge folk der ligner mig" sagde han og smilede skævt, og så på hende. Der var noget der gjorde ham glad ved at hun var der, og vidste at hun ikke gik endnu.

Sian nikkede tænkende til det han sagde og spiste bollen færdig "Okay" sagde hun kort og enkelt og tænkte lidt. Hun satte sig så på knæ foran ham og lagde hænderne på hans knæ. Hun betragtede hans ansigt mens hun tænkte "vil det så sige .. at mig og alle andre mennesker er i fare for at dø hele tiden?" spurgte hun så stille og virkede ret alvorligt, på en trist måde. Hun så lidt ned og blev lidt bange. Selvom hun ellers ikke var bange for så mange ting, det her var bare noget helt andet end det som så mange andre piger var bange for. Hun var f.eks. ikke bange for at blive overfaldet, ederkopper og sådan noget, hun kunne forsvare sig selv jo.

Axel så på hende, og virkede meget rolig. Han så at hun rykkede tættere på, og lagde sine hænder på hans knæ. Han så lidt ned på hendes hænder og sine egne knæ, og derefter på hendes ansigt. Han tog en dyb indånding, og rystede så på hovedet "det er vel ligesom i er i fare for at blive kørt ned, styrte ned med et fly eller drukne.. vi er bare.. en lille bil?" sagde han og trak på skuldrene. Han lagde sine hænder på hendes og så ind i hendes øjne "er du...bange for mig?" spurgte han stille og så lidt søgende på hende efter tegn på om hun måske frygtede ham. Han tog et blidt tag i hendes hænder, men ikke hårdere end at hun kunne trække dem til sig.

Sian så ind i hans øjne "Axel, jeg er ikke bange for dig, men for de andre .. jeg ved ikke meget om vampyrer, men jeg ved nok til at vide at de sagtens kunne slå et menneske ihjel" sagde hun så og slap forsigtig hans hænder "Jeg .. undskyld, jeg ved bare ikke hvordan jeg skal reagere? .. Jeg har lige fundet ud af at vampyrer findes? jeg ved ikke om jeg burde skrige eller sådan noget?" sagde hun så og sukkede. Hun lod så forsigtigt sin hånd strejfe hans næsten kridt hvide kind med et betragtende ansigt "det føles bare så uægte?"

Axel så ind i hendes øjne, og vendte så blikket lidt ned i gulvet "Det er da altid noget du ikke er bange for mig.. men jeg er også vampyr og jeg kan også slå dig ihjel hvis det slår klik for mig.." hviskede han stille, og så lidt på hende igen. Han vidste ikke helt hvad han skulle sige til det "jeg ved det godt.. det er forvirrende for en der aldrig har hørt om det" sagde han stille, og mærkede det lille strejf på sin kind. "Mig eller det jeg siger?" sagde han og så ind i hendes øjne. Han forstod godt hvis han føltedes forkert, han skulle jo også have været død for længe siden.

Sian så lidt ned og var stille "Det hele .." sagde hun så og en tåre dryppede ned på gulvet. Hun tog hånden op til sine øjne. Hun havde slet ikke lagt mærke til de tåre der var dukket op i hendes øjne og som nu dryppede ned på gulvet med små mellem rum. Hun tørte så tårene væk med ærmet "Det er længe siden jeg har grædt .." sagde hun så og snøftede "Jeg græder kun .. når jeg er i nærheden af nogen jeg holder af" sagde hun så og så op på ham.