Rundt og rundt og rundt.

Sian lå i lidt tid og prøvede at falde i søvn, hun så lidt op i loftet og sukkede dybt, Hun følte sig ensom i den store seng og kunne ikke falde i søvn, hun fjernede dynen fra sig og svang benene ud over kanten. Hun rejste sig og gik stille hen til døren, hun bankede forsigtigt på og ventede på svar. Hun ville ikke brase ind hvis han nu lå og sov. Hun så på døren mens hun ventede og håbede ikke Axel var sådan en der blev sur hvis man vækkede ham.

Axel lå stille og lyttede. Han hørte hende rejse sig og undrede sig lidt, måske skulle hun på toilettet? Han hørte hende banke på og åbnede sine øjne. Han satte sig lidt op, og prøvede at se træt ud "Ja?" sagde han stille. Han sad og så lidt på den hvide dør og grublede over hvad problemet kunne være. Han gabte kort og så lidt rundt i stuen og smilede. Han kunne godt lide at være hjemme."Hvad er det Sian?" spurgte han stille.

Sian bed sig kort i læben før hun åbnede døren lidt "Vil du ikkke sove ved sidden af mig" spurgte hun så og smilede svagt, selvom man godt kunne se på hende at det var lidt flovt "er helt ensom?" sagde hun stille og smilede udskyldigt, hun åbnede døren helt så man kunne se hele hendes krop, hun tog fat i sin trøje kant og trak lidt ned i den "hvis du vil ..?" sagde hun så og ville jo ikke tvinge ham til at sove sammen med hende.

*Hvad hvis jeg nu bider hende..? Aj det gør jeg ikke...håber jeg..* tænkte han, men smilede så til hende "jo selvfølgelig" sagde han og rejste sig "nårh var du ligefrem ensom?" sagde han og drillede hende lidt. Han gik hen til hende, og smilede lidt "jeg vil godt" svarede han og strøg kort en tot af hendes hår om bag hendes øre, da den var faldet ud af hendes hestehale.

Sian smilede bredt da han sagde at han godt ville "Ja, Jeg blev jo næsten helt væk i den store seng" sagde hun så i et lavt og lille grin, hun gik ind i soveværelset igen og gik hen i sengen og satte sig, hun strammede sin hestehale og lagde sig så ned igen, hun trak dynen over sig og gjore plads så han også kunne ligge der. Hun havde ikke noget imod at dele seng med ham, hun var tryg ved ham, selvom hun ikke havde været tryg ved at skulle hjem til ham, men nu var det noget andet.

Axel smilede skævt af hendes glæde. Den var barnlig, og hyggelig, der var ikke noget falsk ved hendes glæde og det var han glad for. Han gik med ind i soveværelset og lukkede døren bag sig og så over på hende. Han smilede let. Han gik hen til sengen og krøb ned under dynen, og smilede lidt til hende "godnat igen" sagde han drillende, og lagde sig ordentligt til rette, men han lå på siden vendt mod hende. Alle hans sanser sitrede, hun duftede vold godt, men han tvang sig selv til at trække vejret gennem munden. Han lukkede sine øjne på klem og prøvede at slappe af.

Sian vendte sig om med kroppen mod hans og kravlede lidt tættere på ham og puttede sig lidt ind til ham. Hun kunne mærke hans koldekrop gennem sit tøj og kunne dufte hans søde duft, som nærmest virkede helt hypnotiserende, hun sukkede mildt og lukkede sine øjne i. Hun faldt hurtigt i en fredfyldt søvn med et lille smil i mundvigen. hun hvilede panden mod hans brystkasse og kunne mærke hans ben mod sine. Det var betryggende, selvom hun godt nok sov, det gjore hendes søvn mere fredfyldt og tryg.

Axel smilede stille, og fornemmede pludselig at hun var kommet tættere på. Han lå stille, og mærkede at hun puttede sig ind til ham *åh nej..* tænkte han. Han syntes ellers at det var meget hyggeligt at have hende så tæt på men ligenu rev tørsten i ham, han lagde armene om hende og trak hende tættere ind til sig, og snusede dybt ind "nej nej nej.." hviskede han næsten uden lyd, og bed sig hårdt i læben. Han lukkede øjnene og lagde sin kind ned mod hendes hår. Han trak vejret dybt og prøvede at få sig selv til at fokusere på noget andet. Han lyttede til hendes åndedræt og fornemmede hendes brystkasse hæve og sænke sig ind mod hans, det gjorde ham roligere men mindskede ikke blodtørsten.

Sian lå stille og virkede tydeligtvist ikke påvirket af hans små rumstering. Hun sukkede mildt i søvne og drømte om en masse mærkelige ting. Hun drømte lidt om gården derhjemme og sine brødre, da det hele pludseligt blive mørkt og det blæser, hendes forældre sider og drikker te, mens hendes ene bror står og snakker med en pige, pludseligt forsvinder broren og hendes ældste bror kommer frem, han kommer slæbende med en anden pige og i det han vender hovedt og ser direkte ind i sians øjne, bliver de røde, han har blod om munden og er helt bleg. Sian skar en lille grimasse i søvne, men lå ellers stadig stille.

Axel bøjede sit hoved lidt ned, og rykkede lidt på sig så hans ansigt var ud for hendes. Han så lidt på hendes ansigt, og hendes hals og sank en klump. Han lagde mærke til hendes grimasse og undrede sig lidt mon hun drømte? Han mærkede et stik af savn, drømme havde han ikke haft nogen af i 806 år. Han holdt blidt om hende og tænkte sig lidt om, han kunne ikke få sig selv til at vende ryggen til hende, det kunne tages som en fornærmelse. Han lukkede sine øjne og duftede til hende, selvom han holdt sig lidt på afstand, men for pokker..

Sian knugede sin hånd om dynen og skar endnu en griamsse, da hendes brors ansigt blev til Axels ansigt i drømmen "Mnh .. " mumlede hun. Hendes puls blev lidt hurtigere da drømmen udviklede sig til et mareridt, hun trak vejret en smule mere usikkert og sov ikke længere så fredfyldt. Hun rykkede sig lidt tættere på ham da hun søgte tryghed.

Axel så på hende, og holdt hende tæt ind til sig. "Sian?" hviskede han stille. Han var nødt til at gå ud og få noget blod, så han måtte vække hende inden det gik galt. Han kunne næsten høre hendes puls, og blodet pumpe i hendes krop. Han lod kort sin tunge glide over sine læber. Han mærkede at hun rykkede sig tættere ind til ham. Han indså det smerteligt at han ikke, selvom han måske fik hende vækket, ville kunne slippe hende. Han bøjede sit ansigt ned mod hendes hals, og kyssede hende helt forsigtigt på halsen. Han fornemmede sine hjørnetænder voksede lidt.

Sian drømte videre og hendes puls blev lidt hurtiger da hun begyndte at løbe i sin drøm, hun var bange i drømmen, hun blev forfulgt af nogen, hun var ikke længere på gården men midt i byens gader, folk var sort klædte og kiggede underligt på hende når hun løb forbi, Hun løb ind i en mørkgyde og Axel kom frem, ud af hans mund rendte der blod som dryppede ned på jorden, hun kaldte på ham i sin drøm. Drømmen advarede hende om han, men hun vågnede ikke. Hun sitrede meget svagt i kroppen og svedte lidt, selvom hun lå ved siden af Axels kolde krop.

Axel bed sig hårdt i læben, hans tanker blev ved med at sige ned men hans instinkter overhørte åbenbart hans tanker. Han kyssede hende igen blidt på halsen, og bed hende så. Han blev ved med at holde fast i tanken om ikke at drikke for meget, så hun overlevede. Han smagte det søde blod, og lukkede sine øjne, og nussede hende blidt på ryggen for at berolige hende. Han trak vejret tungt og lyttede til hendes åndedræt.

Sian drømte i det han bed hende, at han bed hende. Hun skar en grimasse og åbnede øjnene. Hun trak vejret lidt hurtiger og forstod først ingenting, indtil det gik op for hende hvad han lavede. Hun blev anspændt i kroppen "A-Axel .. Stop det.. " sagde hun skræmt og kneb øjnene i "Det gør ondt" sagde hun og prøvede at lade være med at skrige og bevare roen. Hun satte en hånd på hans bryst og skubbede lidt til ham. hun kunne mærke at hendes krop nærmest blev tappet for energi. Hun åbnede øjnene igen og så rundt, men der var helt mørkt.

Han hadede sig selv for det han gjorde, og hendes skræmte tonefald fik ikke hans samvittighed til at blive bedre. Han klemte hende bare tættere ind til sig og sugede hendes blod, selv om han hele tiden måtte minde sig om at det var vigtigt at han stoppede i god tid. Han nussede hende forsigtigt på ryggen for at berolige hende lidt. Han stoppede efter lidt tid, og slikkede det værste blod bort fra sårene. Han kunne sagtens have drukket meget mere, men han turde ikke af frygt for at tage livet af hende. Han slap hende helt forsigtigt, for han var ret sikker på at hun nok var lidt vred nu.

Sian mærkede han stoppede, hun blev liggende og blev stille lidt mere rolig, selvom hendes puls stadig var høj. Hun tog forsigtigt hånden op til såret og holdte på det, hun så ikke op på ham, men så ind i hans bryst. Hun vidste slet ikke hvad hun skulle sige, hvad var det lige der var sket? havde han lige bidt hende? hun lagde sig helt tæt ind til ham og lukkede øjnene, hun lagde øret mod hans bryst, ingen lyd "Er det her en drøm?" hviskede hun så, det var alt for .. unaturligt, Vampyrer fandtes jo ikke.

Axel så på hende og havde egentlig troet at hun ville slå ham, men det gjorde hun ikke? Han mærkede istedet at hun lagde sig helt tæt ind til ham "desværre nej.." hviskede han "undskyld.. jeg prøvede men jeg kunne ikke, du dufter bare så godt" sagde han og kunne stadig smage hendes blod. Han vidste udemærket at det ikke hjalp noget at undskylde, det gav hende ikke hendes blod tilbage. Han havde ikke lyst til at slippe hende, men han kunne jo heller ikke tvinge hende til at blive. han kunne ikke slå hende ihjel heller "Sian du må love mig noget.. du må gøre hvad du vil, men du må ikke fortælle nogen det her.." sagde han stille.

Sian sank da han sagde det ikke var nogen drøm, hun kunne høre på hans stemme at det ikke havde været med hans egen frie vilje og at det her var alvor. Hun lyttede til det han sagde og var først tavs, men så så op på ham "Jeg .. lover ikke at sige det.. " sagde hun så og så kort ind i hans øjne og så ret alvorlig ud, for første gang, sådan rigtig alvorlig. Hun skubbede ham så han lå helt ned, hun satte sig ovn på ham med et ben på hver sin side af ham og tog fat i hans håndled "Hvis du lover ikke at fortælle nogen om det der skete på clubben eller at jeg sov her" sagde hun så og så ned på ham med alvorlige øjne, hun virkede helt voksen i det når hun for en gangs skyld var alvorlig.

Axel så på Sian "tak" hviskede han stille. Han kunne ikke overskue at skulle flytte igen. Han var flyttet dertil fra Italien engang, og det var på grund af at han havde bidt en ung pige og hun havde nærmest skrevet det på alle murene over hele byen. Han hævede et øjenbryn da hun puffede ham ned at ligge og satte sig ovenpå ham. "Promiss.." hviskede han stille, og rykkede sig ikke ud af flækken. Han havde lyst til at sige undskyld igen, men han gjorde det ikke. Han sukkede stille og så lidt op på hende "jeg ville være smuttet ud og bidt en eller anden mens du sov, men så kom du ind og spurgte om jeg ikke ville sove sammen med dig, og så ville jeg ikke sige nej, og så duftede du så godt og..." han indså at han bare kørte sig selv op i en spids, så han lukkede munden. "Vil du have at jeg skal følge dig hjem?" spurgte han hende stille, han kunne ikke forestille sig at hun havde lyst til at blive.

Sian slap forsigtig hans håndled og så ned på ham "Du er tilgivet Axel .." sagde hun så og blev sidende, hun følte sig ikke længere træt, men havde overhovedt ikke lyst til at tage hjem "hjem? .. " spurgte hun så "jamen .. Jeg vil ikke hjem?" sagde hun så og så lidt ned, hun havde forstået det som at han ville have hende hjem "men altså .. jeg .. kan godt tage hjem hvis det er .. altså jeg forstår godt" sagde hun og vrøvlede lidt. Hun skulle til at fjerne sig fra ham "Jeg kan godt selv gå hjem hvis det er .." sagde hun så og smilede svagt, men det nåede ikke helt til hendes øjne.

Han blev liggende selvom hun slap hans håndled "er jeg?" spurgte han undrende. "jeg troede bare at... du måske ville hjem for jeg har lige bidt dig og.. jeg ved ikke der er ikke mange der bryder sig om at sove ved siden af mig bagefter sådan noget" sagde han stille. Han var hundrede procent ærlig nu, for han så ingen grund til ikke at være det. "Nej du skal ikke gå jeg vil ikke have at du går, og hvis du gik så gik du ikke alene klokken er fire om natten" sagde han hurtigt og greb fat om hendes håndled, så hun ikke rejste sig. Så sukkede han stille. Han ville ikke have at hun gik, han kunne lide at have hende der, og hendes smil skar i hans for længst døde hjerte.

Sian så ned på hans hænder da han tog fat i hendes håndled og noget gik op for hende. Hun blev sidende ovn på ham og var tavs i kort tid, før hun så på ham "Axel .. " sagde hun så og sank lydløst "jeg tror jeg er forelsket i dig" sagde hun så og så lidt ned. Hun havde ikke været rigtig forelsket før, men hun vidste at det her var forelskelse. Hun havde puttet sig ind til ham og hun hadet ellers at ligge tæt med andre mennesker? hun vidste ikke om hun skulle fjerne sig fra ham, for hun vidste jo ikke om han overhovedt havde den slags følelser for hende? måske så han hende som en ven, hende den underlige drengede pige , ligsom alle andre?

Axel så på hende og skulle til at sige noget mere, da hun sagde hans navn "ja hvad er der?" spurgte han. Han blev kort udtryksløs så bed han sig i læben "vås" sagde han stille "du kender mig jo ikke" mumlede han, men det var tydeligt at han var forvirret. Axel havde snakket med Justin, og de havde snakket om kort om kærlighed, og Axel havde sagt at han aldrig havde elsket nogen i sit vampyrliv og det var sandt, han var overbevist om at han ikke kunne nære de følelser. Han satte sig op så hun røg ned og sidde på hans skød, og han holdt stadig fast om hendes håndled. Han så på hende og fangede hendes blik "Sian jeg kan ikke elske, jeg ved ikke hvad ordene forelsket betyder og hvad det indebærer" sagde han. han så lidt ned "jeg holder da af dig, det tror jeg da ellers ville jeg aldrig have lukket dig ind" mumlede han stille. Han sukkede tungt og lænede sin pande mod hendes "tror du ikke det ville være lidt mere fornuftigt at blive forelsket i et menneske?" hviskede han.

Sian lyttede tavst til det han sagde og lod ham rumstere rundt med hende og så ind i hans øjne, da han lagde panden mod hendes "Synes du måske jeg er særligt fornuftig? " spurgte hun så "Jeg kender dig nok til at vide jeg er forelsket i dig, men ikke nok til at jeg elsker dig .. Forelskelse og at elske er to forskellige ting" sagde hun så "du skulle vide .. hvor lidt mennesker der har fået lov til at holde om mig .. " sagde hun så stille og så ned, men havde stadig panden mod hans.