En aften i kirken (Rose)

Sted. Domkirken
Vejr. Det regner udenfor
Tid 20.24
Omkring. Ingen
Dag+ dato. IRL

Den tunge lugt af støv herskede i kirken, og Sascha rynkede kort på næsen i det hun trådte ind i det store hellige rum. Hun stod kort, og bare lyttede til rummet, før hun fortsatte op af midtergangen. Hendes skridt var afmålte, og velplacerede, skønt Sascha intet så...

Rose kom langsomt gående ned af en af de mange korridore som kirken havde og havde hørt og mærket en persons tilstedeværelse indenfor kirkens vægge. Hendes blik gik hurtigt over på.. et barn? Det var rart at se at det ikke var en eller anden som så ud til at være farlig. Og det overraskede hende lidt. Det var sjældent at man så børn inde i kirken. Rose sagde intet, men så bare over på pigen som var kommet ind i kirken og lagde sine arme over kors og prøvede at regne ud hvorfor pigen var inde i kirken og ikke hjemme og lave ting som børn lavede nu til dags.

Sascha stoppede brat op, ved lyden af andre skridt, og lokaliserede lyden, selvom det var svært, grundet det rungende ekko der var i skibet. Hun vendte ansigtet mod personen.. Nej... Det var vidst en pige... Ikke ret høj.. Sikkert heller ikke særligt gammel. Hendes skridt havde ikke været synderligt tunge, så hun vejede heller ikke så meget... Så enten var hun et meget tyndt menneske, eller også var hun en engel. Sascha sagde ikke noget, men var tilfreds med sin analyse, fortsatte så op mod alteret.

Rose havde aldrig kunne have overvejet at denne pige var farlig, så hun gik uden problemer og uden frygt op mod hende "Halløj! Hvad laver en pige som dem herinde?" spurgte hun og lagde hovedet let på skrå og betragtede pigen lidt og stoppede op oppe ved alteret og så på pigen.

"Intet, der har betydning for en pige som Dem." svarede hun, og vendte igen ansigtet mod hende. Saschas ansigt var som altid udtryksløst... Koldt... Og alt andet end barnligt.. Hendes mørke øjne vidste omtrænt lige så meget, som de så. Ingen ting over hovedet.

//Logger nu her om lidt//

Rose så på pigens ansigt som var så.. koldt. Det lignede ikke et barns. Hvor var hendes barndommelige ansigt og øjne dog henne? "Jeg spurgte bare.." sagde hun lavmælt og kunne ikke rigtig tage at pigen ikke havde det mindste barnlige over sit ansigt.

// Okay//

Sascha mumlede et eller andet uhørligt, og vendte ansigtet væk fra pigen. Hun tog nogle få skridt rundt om alteret, og stoppede så op. Lyttede koncentreret. Det endte med at hun måtte opgive sit forhavende, og igen vende sig mod pigen. "Er det her en katolsk, eller protestantisk kirke?" spurgte hun, og holdt skarbt 'øje' med pigen. Åh, suk altså... Der var faktisk ret så mange ordsprog, og talemåder, der ingen mening gav, hvis det var Sascha de var møntet på..

Roses blik fulgte pigen omkring alteret "Det er en protestantisk kirke" sagde hun så da pigen spurgte. Rose strøg en hånd gennem sit hår og vendte sig helt imod pigen og betragtede det lidt.

"Hm..." mumlede hun, og kløede sig i nakken. En protestantisk kirke... Det var jo ikke til at bruge til noget. Hun sukkede let, og vidste ikke helt hvad hun så skulle gøre. En protestantisk kirke... Det var jo latterligt!...

Rose så undrende på pigen og rynkede panden "Hvad er der?" spurgte hun og betragtede hende lidt og vidste ikke hvad andet hun skulle gøre og sige.

Sascha vendte ansigtet mod pigen, og trak let på den ene skulder. "Jeg havde håbet det var en katolsk kirke.. Ikke andet." svarede hun, og smilede svagt af situationen. Lagde så hænderne ned i lommerne, og tænkte kort. "Du er en engel, ikke sandt?" spurgte hun overvejende, mest for at få bekræftet at hendes træning rent faktisk havde nyttet noget..

Rose nikkede lidt af det første pigen havde sagt og så derefter ret alvorlig ud og stod med rank ryg "Ja, det er jeg" sagde hun lavmælt og hadede når at mennesker gættede hvad hun var. Rose havde ikke regnet med at denne pige kendte noget til væsnerne og lagde hovedet let undrende på skrå, men ville ikke spørge ind til det.

Sascha smilede igen kort, og nikkede tilfredst. Dog betød det at pigen ikke var noget værd for hendes værger, og derfor var pigen heller ikke noget at dræbe. En spildt aften... Hvor irriterende... Hvorfor kunne det dog ikke bare have været en katolsk kirke?? Åh, suk altså.

"Hvorfor spørger du?" spurgte hun da pigen ikke havde fortalt grunden til at hun spurgte. Hun lagde sine arme over kors og hadede simpelthen disse situationer.

Sascha lagde hovedet let på skrå, ved tonen i pigens stemme. "Fordi jeg skulle vide om jeg havde hørt rigtigt." svarede hun, og gav et kort nik, for at bekræfte dette. "Desuden, hvis jeg havde taget fejl, måtte jeg vide om du havde værdi." tilføjede hun roligt, og fingerede let ved køligt metal i de store jakkelommer.

Rose kunne ikke lade vær med at grine ironisk og syntes at det var typisk "Selføli! Det er da bare utroligt! Og vi engle er jo intet værd. Jeg hader det bare.." sagde hun, men hendes stemme stoppede langsomt da det slog hende. Hvorfor ville pigen dog snakke om værdi på væsner?.. Der var kun en ting. "Dusørjæger.." sagde hun højt som havde været i hendes tanker og så på pigen og gik hurtigt et skridt tilbage fra hende.

Sascha nikkede til det sidste ord englen sagde. "Engle har ingen værdi for mine værger, så dem jager jeg ikke." sagde hun, som var det en selvfølge at tolvårige pigebørn rendte rundt og dræbte overnaturlige væsner. Hun lagde hovedet let på skrå ved skridtene, og tænkte kort. "Du behøver ikke at frygte mig. For dig udgør jeg ikke større fare end en hver anden pige på min alder." sagde hun så, og rettede sig op igen.

Rose syntes at det var diskriminerende at jægere gik efter sår'n noget af om engle overhovedet var noget værd. Hun sukkede irriteret over pigen og løftede et øjenbryn over hende "For det første, skal man altid være på vagt overfor dusørjægere. For det andet, er jeg en hel del værd. Jeg gider ikke at høre på engle ikke er noget værd" sagde hun og var været tæt på at blive dræbt af dusørjægere mange gange på grund af hendes høje alder og sår'n nogle ting. Hun var ret gammel af en engel at være, og dusørjægere havde derfor syntes at det var meget interesant og havde gået efter hende i tanken om at hun måtte være noget værd og fordi hun var oppe i sin E-rang. Så Rose var egentlig noget værd når man tænkte over det.

"Jeg kan somend godt følge dig, men det er ikke mig der sætter priserne. Eller vælger hvilke racer jeg skal jage." sagde hun roligt, og gik over mod orglet. Man kunne ikke mærke på Sascha at hun ikke kunne se, før man så hende i øjnene. For når man så hende i øjnene, var det som at stirre på øjnene fra et lig.

"Og hvem er så det der vælger det?" spurgte hun og gik over til orglet og så på pigen og havde ikke rigtig opdaget at hun ikke kunne se noget.

"Mine værger." svarede hun kort, og lagde hænderne på tangenterne. Trykkede stille en af dem ned, så en enkel klar tone blev sendt ud i rummet. Hun begyndte dog ikke at spille, men lyttede efter tonen, selv efter at den ville være tabt for normale mennesker.

"Og hvem er dine værger?" spurgte hun og var stadig ret pissed over at hun vidst ikke var noget værd. Hun var nu snart ikke noget værd for nogen. Hverken med penge eller noget andet. Det var lidt frustrerende og tog hårdt på hende.

"Jægere der er blevet for gamle til selv at jage. Det er derfor de har brug for mig. Fordi jeg kan jage som jeg kan." svarede hun, og vendte nu ansigtet mod pigen igen. "Folk nægter at tro på at børn kan dræbe, før det er for sent for dem, og deres liv svinder ud." tilføjede hun stille, og havde det samme kolde, næsten ligegyldige udtryk i ansigtet, som hun havde haft i først.

//Går i seng nu. Nat^^//

"I børn skulle heller ikke jage. Det er forkert!" sagde hun hårdt og lignede jo selv et barn, eller teenager på 15 år, men var jo meget ældre end de femten år "I burde ikke gøre sår'n noget. Men i forstår jo ikke hvad i laver.." mumlede hun og trak på skuldrene. Et pigebarn på sår'n en alder burde ikke vide hvad det var hun foretog sig, og hun ville sikkert snart finde ud af det og forhåbentligt stoppe.

// Oka ^^ Nat'nat :3//

"Jeg er udemærket klar over hvad mit arbejde indebærer." sagde Sascha, med en lille snært af vrede i stemmen. Det var faktisk flere følelser, end der længe havde været i den stemme... "Men jeg tvivler på at du forstår hvad det går ud på." tilføjede hun, og vendte sig med fronten mod orglet.