En mørk nat, men alligevel behagelig

Marcus gik lidt hen til Kala, men ikke for meget og så alvorligt på hende.
"Der er meget mørkt og varmt dernede, men ligemeget hvor du går henne vil der altid være ild og had, alle hader hinanden dernede, ingen taler pænt der er slås kampe og det meste af tiden går med at sidde for sig selv, men sådan var det ikke for mig, jeg blev behandlet anderledes.. jeg.." han stoppede tøvende og så væk fra Kala

"Blev du behandlet godt?" Spurgte hun nysgerrigt.
Helvede lød ligesom hun havde forestillet sig.

"Hvis du kalder at blive behandlet godt betyder at du vågner op værd morgen, bundtet i dine hænder op på 2 pæle i væggen og du for 10 piskeslag, og så bagefter bliver du slept hen af gulvet, af hans tjernere og bliver derefter brændt nogen steder på ryggen og de ikke slukker dem, bare lader dem brænde ud, så kan du kalde det at blive behandlet godt" sagde han og tænkte irreteret tilbage på det, han tøvede men tog sin bluse af og vendte ryggen til hende, hans ryg var fuld af ar efter piskeslagende og brand mærker, "Og tænk på at det var sådan i en hel måned jeg var dernede" mumlede han

Kala gispede og tog en hånd op til munden.
"Bliver alle behandlet sådan i Helvede?" Spurgte hun forfærdet.

Marcus trak på den ene skulder og tog sin bluse på igen og vente sig mod Kala igen.
"De fleste gør, men kun dem som har gjort noget slemt" mumlede han og tænkte lidt

Hun gispede og holdt begge sine hænder for munden.
"Åh du godeste!"

Marcus så på Kala med et tænkende blik.
"Men.. man vente sig til det efter noget tid, på et tidspunkt kunne jeg ikke mærke smerten mere, så faktisk ville du kunne stikke en kniv i ryggen på mig, uden at jeg ville mærke det, og det er fordi min ryg er blevet ødelagt af at være i helved i bare en måned" sagde han stille og så væk fra Kala

Kala smilede skævt.
"Jeg tror alle vænner sig til det på et tidspunkt" Mumlede hun tænkende.
"Jeg mener bare ikke at engle gør. De er ekstra følsomme overfor Djævlen eller sådan noget og bliver straffet hårdere pga. de er engle"

Marcus trak lidt på den ene skulder og tænkte lidt over det.
"Jeg ved det ikke, jeg har aldrig set en engel blive straffet før og vil heller ikke se det, de skulle faktisk skrige meget mere på grund af smerten end f.eks. en dæmon da dæmoner vender sig hurtigt til smerten" sagde han stille og så tænkende på Kala

Kala nikkede. Engle var utrolig følsomme og kunne aldrig rigtig vænne sig til smerte uanset var meget de blev udsat for det. Hun kunne ikke en gang klare at slå sig særlig hårdt uden at hun gav et lille skrig fra sig, så piskeslag osv fra Djævlen ville værre en million gange værre.

Marcus tænkte lidt og så på Kala og smilte svagt.
"Men bare rolig, du har ikke nogen grund til at være bange, hvis du bliver straffet og kommer i helvede, så kommer jeg bare og henter dig og bytter plads med dig, så sker der ikke noget med dig" sagde han roligt og man kunne se på ham at han mente det

Hun rystede på hovedet.
"Det må du ikke!" Sagde hun alvorligt. "Så finder de bare ud af det og straffer os begge!"

Marcus kunne ikke lade være med at grine svagt, men så også lidt alvorlig.
"De er ikke så hurtige nede i helved og de ville også kun straffe den person der havde befriet dig, der er de faktisk ligeglade med dig selvom du er en engel, så vil de bare have fat i forræderen" sagde han roligt og så stadig på Kala

Hun nikkede svagt.
"Men ville de ikke straffe os begge? Vi er jo begge to forræddere ikk??"

Marcus tænkte lidt og trak derefter på skulderne.
"Hmm det ved jeg faktisk ikke, du er jo kun forræder hvis du har forrådt nogen, og jeg forråder djævlen ved at befrie et himmelvæsen som er vores fjende og det ville han ikke blive så glad for, så det ville nok gå ud over mig bagefter, men det har jeg ikke så meget imod" sagde han roligt og så tænkende væk fra Kala

"Hvis bare Lucifer ikke havde forrådt Gud" Mumlede hun mest for sig selv.
"Så tror jeg at verden ville være et bedre sted" sagde hun drømmende og tænkte sig. Ingen var fjender og man levede bare i fred og harmoni. Det ville være en perfekt verden, i hendes øjne.

Marcus smilte til Kala og grinte svagt.
" jeg tror ikke du er den eneste som tænker sådan, jeg tror godt at de fleste racer ville blive glade for ikk at være fjender mere, især engle og dæmoner" sagde Marcus og smilte svagt til hende, inden han gik hen til hende igen, han havde for længst glemt sin tidligere opførsel

"Og engle og vampyrer" Sagde hun og det gøs i hende. Det med at være yndlignsføde for en vampyr var ikke altid den sjoveste tanke at have i baghovedet for de var sikkert nogen søde mennesker alligevel.
De kunne nogen gange bare ikke styre deres tørst.

Marcus stoppede helt henne ved hende og så tænkende ud i luften.
"Tja.. det ved jeg ikke, det ville jo være rart for jer engle ikke at skulle være bange for at blive bidt værd gang i møder en vampyr" sagde han roligt og smilte svagt til hende

Kala nikkede ivrigt.
"Ved du egenligt hvorfor de så godt kan lide engle blod?" Spurgte hun nysgerrigt. Det havde altid været et mysterium for hende hvorfor de så godt kunne lide englenes blod.
Det var også lidt creepy at man kunne støde ind i en vampyr og så bare blide bidt med det samme.

Marcus så tænkende på Kala og smilte svagt til hende.
"Måske er det fordi jeg blod er så rent eller sødt, det kan jo også være at jeres blod for deres ungdom til at være ved? jeg er ikke helt sikker, jeg er selv i tvivl med det emne angår og det er bare teorier" sagde han tænkende og smilte igen svagt til hende

Hun smilede.
"Men det er nogen gode teorier du har, synes jeg" Mumlede hun. Det kunne sagtens være fordi det var så rent, sødt eller fik deres ungdom til at vare ved. Måske var det kun vampyrerne, som kendte den hemmelighed ellers var hun en meget uvidende engel.

Marcus smilte og nikkede så.
"Tak, jeg plejer ellers ikke at være såå kreativ" små grinte han, men så så lidt alvorlig ud.
"Kala, må jeg prøve noget, det gør ikke ondt det lover jeg dig" sagde han roligt og smilte svag til hende og viste hende at han mente det

Hun bed sig i underlæben og tænkte sig længe om inden hun svarede. Vidste ikke hvad han ville, men hun var jo nødt til at stole på ham.
"Ja, det må du godt bare det ikke gør ondt!" Sagde hun og smilede svagt.

Marcus grinte lidt og nikkede så til hende.
"Bare rolig, det lover jeg dig, jeg vil bare prøve noget" han smilte svagt og lænede sig så ned til hende.
Han lænede sit hoved ned til hendes hals og tøvede lidt, hans ånde kom ind på hendes hals og han smilte for sig selv.
Så lige så forsigtigt kyssede han blidt hende på halsen og trak sig væk igen og ventede på hendes reaktion