En mørk nat, men alligevel behagelig

Kala smilede stille, men hendes øjne strålede omkap. Hun var så glad at hun kunne flyve Jorden rundt en milliard gange, sådan følte hun sig.
"Det gjorde slet ikke ondt" Var det eneste hun kunne sige. Hun rødmede lidt for hun kunne godt selv hører hvor dumt det lød.

Marcus smilte og grinte svagt.
Han gik hen til hende igen og tog sin hånd op på hendes kind og nussede den blidt.
"Jeg kan godt lide at du rødmer, det klær dig og nej self gjorde det ikke ondt" sagde han og smilte varmt til hende.
Imens han stadig nussede hendes kind.

Kala rødmede endnu mere. Det var ret sjovt at han synes det klædte hende at rødmede.
"Tak" Mumlede hun stille og bed sig i underlæben. Hun så ham i øjnene.

Marcus smilte varmt til hende og lænede sin pande ned på hendes og tænke.
"Det er så forvirrende det helle, hvorfor skulle du også lige være en engel, det er self ikke dårligt at du er det, det gør det helle bare meget mere forvirrende" sagde hun stille og så på Kala og smilte tøvende, deres ansigter var rimelig tætte på hinanden lige nu

"Jeg kan desværre ikke gøre for jeg er en engel, men jeg ved det gør det hele til en meget mærkelig situation" Mumlede hun. "De fleste væsner er fjender med engle er det er et stort problem synes jeg" Hun sukkede og smilede blidt til ham.

Marcus smilte tøvende igen og deres ansigter var stadig tæt på hinanden.
"Jeg tror ikke du har lyst til at vide hvad for nogen mærkelige tanker jeg tænker lige nu" sagde han stille og smilte tøvende igen, han tog sin hånd op og kørte roligt og blidt en finger under Kalas mundvie og hans blik var forvirret igen, men han trak sig ikke væk

Hun så mindst lige så forvirret på ham. Det de havde gang i var meget farligt for dem begge og de ville blive straffet hårdt hvis nogen fandt ud af det.

Marcus trak sig hurtigt væk og begyndte at gå væk fra Kala.
Han havde vent ryggen til hende, da han begyndte at gå, han var virkelig forvirret lige nu.
Og havde helt glemt faren som lå bag deres møde med hinanden.

Hun tog en dyb indåndning og vendte sig om og gik selv. Det var for farligt og risikabelt.
Flere år i Helvedet, lød fuldstædig sindsygt.

Marcus stoppede lidt efter op og trak vejeret rungt.
"Tænker du nogensinde på..." han stoppede fordi han stemme knækkede.
Helt uventet løb der nogen tårer ned af hans kinder, det kom helt bag på ham, for det var mange år siden sidst at han havde grædt.
Han tørte hurtigt tårende væk, Kala skulle ikke tro at han var en svækling

Hun stoppede selv op.
"Hvad tænker jeg nogensinde på?" Spurgte hun nysgerrigt stille.

Marcus vendte sig halvt mod Kala og så tænkende på hende.
"Tænker du nogensinde på at bryde reglerne, gøre hvad du vil og skide på hvad andre synes og mener?" spurgte han roligt og stille og tænkte stadig lidt over det

Hun nikkede.
"Hver eneste dag tænker jeg: 'Hvorfor skider du ikke bare på reglerne Kala? Hvorfor skal Gud sætte en stopper for at du kan leve dit liv?' og det gør mig en smule bange" Indrømmede hun.
"Er jeg så en dårlig engel? Og tænker du selv sådan?" Spurgte hun.

Marcus nikkede og kunne godt forstå hende.
" Ja sådan har jeg også tænkt i mange år nu, og.. jeg synes ikke at det gør dig til en dårlig engel, det beviser bare at du er noget specielt, som gerne vil noget med sit liv, istedet for at side i et bur og vente på at du for lov til at flyve" sagde han roligt og tænkte lidt.
"Det var ikke derfor jeg trak mig væk fra dig, jeg tænkte også kort på din sikkerhed, hvis jeg havde kysset dig mere end en gang ville det have betydet stor fare for dig og det ville jeg ikke kunne bære men.. samtidig så kan jeg heller ikke være væk fra dig fordi du er helt anderledes end de fleste engler som jeg har mødt" sagde han roligt og så tænkende på Kala

Hun smilede.
"Tak, men jeg føler mig som en dårlig engel hele tiden. Jeg går i kirke hverdag, men alligevel" Mumlede hun. "På Hawaii levede jeg et lidt beskyttet liv, men mødte mange dæmoner. Du er meget anderledes end dem alle sammen. På en god måde" Tilføjede hun.

Marcus smilte svagt, men så stadig tænkende på hende.
"Tak det er rart at høre" sagde han roligt og smilte svagt igen.
Han teleporterede sig hurtigt hen til hende og lagde sine hænder på hendes skuldre og ruskede i hende blidt og holdte hendes blik fast.
"Hør Kala, du er ikke en dårlig engel, der er ikke nogen der kan bestemme over hvad du skal gøre, du skal lytte til dig selv og sætte dig fast ved dine egne beslutniger, for hvis du lader andre betsemme over dig, så kommer du til at føle dig trist og som en dårlig engel, men sådanne følelser for du ikke hvis du holder dig fri" sagde Marcus fast men med en rolig stemme og smilte opmuntrende til hende

Kala lyste hurtigt op og strålede næsten lige så kraftigt som solen.
Hun smilede stort. "Tak!" Sagde hun over glad og krammede ham hurtigt.
Gav dog slip næsten med det samme.

Marcus blev ret overrasket over at Kala krammede ham men smilte bare.
"Det var da så lidt" sagde han og smilte igen.
Og krammede hende hurtigt tilbage med den ene arm.

Kala smilede om muligt endnu mere.
Det han havde sagt lige før havde løftet hele verden * 10 fra hendes skuldre.

Marcus kunne ikke lade være med at smile.
"Jeg plejer nu ikke at snakke så meget, og at give råd" drillede han og grinte lidt.
Og så derefter tænkende på Kala.

"Virkelig?" Spurgte hun undrende. Med det han lige havde sagt til hende kunne han sagtens have været god til at give råd. Og snakke helt sikkert. Hun var selv god til at snakke og elskede at snakke med alle og en hver, uanset hvem de var. Men det kunne jo være han ikke selv var sådan.

Marcus rystede på hovedet og tænkte lidt.
Han satte sig ned igen og tænkte stadig, " nej, det er ikke så tit jeg gør det mere" sagde han og så op på Kala og smilte svagt og så derefter tænkende rundt.

Hun smilede.
"Hvorfor dog det?" Spurgte hun. Måske havde han ikke snakket med nogen længe.

Marcus smilte svagt og tænkte lidt over sit svar.
"Øhm.. jeg tror det var på grund af at jeg ikke havde nogen at snakke med så meget og fordi jeg måske ikke følte at alle folk ville have råd af mig" sagde han og så op på Kala igen og smilte svagt.

Kala smilede.
"Nogen gange er råd uønskede" Sagde hun stille.