Hjælp! Hvad skal jeg gøre?! - Andy

Adam smilede bredt og kunne ikke lade være med at grine over ham. "Du skal bare være på tværs, eller hvad?" Spurgte han og lagde sin ene hånd på hans kind. Adam vidste faktisk ikke at Andy havde den skræk for vampyres tænder, og derfor undrede det ham at Andy vendte blikke væk fra ham, men glemte dog alt om det da han så tilbage og snakkede. Adam lyttede efter og smilede af det. Han gad slet ikke tage diskussionen op med ham om det, da han jo vidste at Andy aldrig ville give op, da hans mening sad fast i hovedet på ham. "Mmh, så siger vi bare det, men jeg synes nu stadig at det er omvendt" sagde ham så og smilede roligt. Han lod sig blive hevet med ned og ligge og smilede bare over det. Det var jo altid hyggeligt at ligge sammen med Andy og bare nusse lidt. Det syntes Adam i hvertf fald. Han lagde sin arm hen over Andy og så på ham. Han så dog alligevel lidt mod Andys hånd der pillede ved en tot af hans hår, og kom i tanke om at selvom Andy havde rakt ham børsten oppe på Badeværelser, så havde han endnu ikke børstet det.

Andy så stille på ham med et forelsket blik, han pillede videre ved han's tot hår og smilte svagt. han bed sig i læben og vende sit blik mod han's, han viste ikke hvad han skulle stille op med sig selv da Adam gjorde et eller andet ved ham som ikke var til at beskrive. han havde ikke lyst til at diskutter og forblev bare helt stille, han så bare på ham og smilte videre svagt. han elskede at ligge tæt på ham og elskede stort set bare at være sammen med ham, der var ikke nået andet sted som han heller havde lyst til at være henne. han lag sin pande ned mod han's og så stille på ham "jeg elsker dig" hviskede han stille og vende sit blik kort ned af han's krop, inden han så op på han's ansigt igen mens han's hjerte hoppede afsted inde i ham "jeg vil dø for dig" hviskede han så stille at der næsten ikke kom nogle lyde ud af han's mund

Adam smilede helt utrolig stort, og kunne bare ikke lade være med det. Han var utrolig glad selvom alt dette var sket denne nat. Selvom han ikke længere var helt den samme, så ødelagde det ikke hans humør. Han lå helt stille og slappede af, og så bare så på Andy. Han følte virkelig at han kunne græde bare af glæde, men det var ikke muligt for ham mere. Han lå istedet bare og smilede og kunne fortælle Andy hvor meget han elskede ham, selvom det var helt ubeskriveligt. Han lyttede efter på hvad Andy sagde og ordene var stadig helt utrolig fantastiske når de kom fra Andys mund. "Jeg elsker også dig, skat" hviskede han stille igen og så kort efter Andys blik, og grinete ganske stille over det. Han lod igen sit blik hvile på Andy og hørte lige det han sagde, og kunne overhovedet ikke lade være med at smile af det. Han trykkede sin tættere ind mod Andy og trykkede sine læber mod Andys hage. "Du må ikke dø, før mig.. Det vil sige aldrig... Jeg vil altid være din, og jeg lover at passe bedre på mig selv" Hviskede han roligt og så på Andys øjne med et forelsket og lykkeligt blik.

Andy blev bare ved med at se på ham og havde bestemt ikke lyst til at se væk, selv om han var ret træt og viste at han endelig skulle sove. så følte han at det var forkert når Adam ikke kunne det, og derfor ville han holde sig hoppe så længe han kunne. og viste jo godt at det ville være lidt umuligt for Adam at komme ud hvis der var sol, han ville dog også heller være sammen med sin kæreste end at drømme om ham. han pillede videre med den tot hår han havde i sine fingere, og kunne ikke lade være med at smile. da tanken om hvad han skulle havde gjort hvis Adam var død, havde gemt sig langt inde i han's hoved så han ikke tænkte lige så meget over det. han mærkede han's læber mod sin hage og lukkede sine øjne langsomt i "jeg vil dø for dig.. jeg vil med glæde hoppe ind foran dig hvis du bliver angrebet af en dusørjæger....." sagde han og åbnede langsomt sine øjne og så ned på ham, og tænkte lidt over hvad han skulle sige og det tog også et stykke tid "men jeg kan godt lide at passe på dig" hviskede han og bed sig i læben og lukkede sine øjne i igen

Adam stirrede stadig på Andy med det samme forelskede blik og smilede helt rolig. Han sukkede dybt, men af glæde og ro. Han havde glemt alle sine nye bekymringer, og lå bare og slappede helt af med sin elskede i tankerne. Alligevel ordende fra Andy gjorde han en smule nærvøs og det gav han den holdning at han aldrig nogensinde ville møde en dusørjæger, da han ikke ville miste Andy på grund at det, eller noget andet, for den sags skyld. Han havde slet ikke en kommentar til det, for han anede ikke hvad han skulle svare til det. Han lyttede videre til hvad Andy sagde og smilede lidt over det. "Var det ikke dig der sigde at jeg skulle passe bedre på mig selv??" spurgte han og grinede kort over det. "Du får skam også lov til at passe på mig.. Du ved jo at jeg ikke kan klare mig selv, og du ved at det er dig der skal rede mit hår.. Altid" sagde han og og lod sin hånd glide igennem Andys hår.

Andy lag sin arm om ham og træk ham tætter på sig, og han ville bare havde ham virkelig tæt på sig. han lag sin hånd op i han's hår igen lidt efter og begynde at nusse det, han viste at Adam ikke var så glad for at Andy med glæde ville dø i han's sted. men det var sådan han havde det og han elskede ham jo virkelig meget, og at dø for den han elskede over alt på jorden var nået han følte var rigtigt. han viste ikke helt hvad han skulle sige og begynde at rødme, han vende sit blik ned af dem "jeg mente det jo ikke.. jeg elsker min Adam som skal passes på, som opføre sig som et lille barn som skal sidde ned for at få sko på" sagde han og rødmede lidt mere, da han ikke viste om det gav mening eller ikke. han så stille op på ham igen med lidt usikre øjne, da han ikke viste hvordan han ville tage det. han vende sit blik mod han's hår og smilte "du har heller ikke fået det børstet" sagde han stille og pillede lidt ved det igen "skal jeg børste det for dig?" hviskede han og så ham stille ind i øjnene

Adam forholte sig helt roligt, og ville på ingen måde se Andy dø, eller få af vide at han var død. Det ville være det værste Adam nogensinde kunne opleve, og han ville bryde fuldkommen sammen. Han smilede lidt over at Andy rødmede sådan og lyttede til hvad han sagde, men da Andy nævnte Adams vane med at sætte sig for at få sko på gav bare Adam flere minder tilbage. Han kunne igen huske hvorfor han havde holdt fast ved det og gjort det til vane, og bare tanken var ikke sjovt at tænke over. Han vendte blikket væk fra Andy, og bed sig lidt i læben. "Vi har vel lle vores gamle vaner vi holder fast på for en andens skyld.." Sagde han og ville helst ikke snakke mere om det, men var næsten sikker så at Andy ville spørge ind til det nu. Han så dog igen op på Andys ansigt og nikkede så til at han spurgte om og synes det var en bedre idé end at han skulle til at forklare det han lige blev så pigefornærmet over. "Jo tak..." Sagde han stille og vendte igen blikket lidt væk fra Andy, selvom de havde øjenkontakt.

Andy så på ham med et svagt smil på læben og lod sine fingerespidse glide igennem han's hår, han prøvede at stoppe med at rødme selv om det var svært. da der fandes sådan nogle små ting som virkelig betød meget for ham, og det var bare sådan nogle ting som gjorde Adam så særlig og fik ham til at elske ham så højt. han satte sig stille op for at gå op og hente børsten, han så stille ned på ham og undrede lidt over det han sagde "hvad mener du med det?" spurgte han om og ville lade ham tænke lidt over det, inden han gik ud i gangen og op af trapperne og videre ind på badeværelset hvor han fandt sin børste. han gik hurtigt ned i stuen igen og fumlede lidt med børsten i sin hånd, og gik over og satte sig i sofa'en ved ham. og ventede bare på at han satte sig op så han kunne begynde at børste han's hår

Adam lå helt stille og blev liggende da Andy rejste sig op. Han tænkte det virkelig igennem inden han ville fortælle Andy det endelige. Han så kort efter Andy da han gik for at hente børsten og Adam gemte kort sit ansigt mod sine arme imens han tænkte over det. Selvom han egentlig ikke ville snakke om det, så havde han heller ikke lyst til at ignorere Andys undren. Han så igen han mod Andy da han kor tilbage, og satte sig så og da han mærkede Andy sætte sig i sofaen, og passede stadig på sin ømme fod. Han så hen på Andy. Han rykkede lidt tættere på og så lidt ned. "Undskyld, det var ikke for at virke trist.. Gamle minder, og dur får ikke hele historien ligenu. Det er den for lang til." Sagde han så og så lidt op på Andy igen. "Min mor døde da jeg ikke var særlig gammel, og hun elskede altid at se mig tage sko så, fordi jeg allerede dengang havde for vane at sætte mig ned og tage sko på, og siden har jeg bare holdt fast i det. Det er en vane fordi, ja... Det er det bare" Sagde han så ligeud, og håbede virkelig at Andy kunne forstå det.

Andy svag et ben om på den anden side af ham, og rykkede sig helt tæt på ham og kyssede ham kort i håret. han lyttede på hvad han sagde og smilte imens "nej nej skat det er helt okay" sagde han og begynde at børste han's hår og lod sine fingere glide igennem det imens, han lyttede på hvad han sagde og havde jo slet ikke nået imod det og kunne jo godt lide at han gjorde det "jamen jeg kan godt lide at du gør det.. da jeg synes at det er vildt sødt.. og sådan vil jeg havde at du forbliver.." sagde han og børstede videre i han's hår og kyssede han's hår et par gange, og børstede det derefter igen "je.. jeg kan lide det fordi der er en del af dig som er som det barn jeg aldrig får" hviskede han stille og bed sig hårdt i læben

Adam bed sig lidt i læben da han havde talt færdigt og lyttede til de ting Andy sagde og tænkte grundigt over dem. Han lagde hovedet tilbage, ligesom han havde gjort de andre gange hvor Andy havde børstet hans hår. Han kunne ikke lade være med at smile til ham over det han havde sagt. "Jeg ved godt du ikke vil have jeg lader være... Det var grunden til at jeg gør det, som ændrede mig humør lige før, men ja. Det er en underlig vane." Sagde han så og rettede hovedet op igen og lod Andy børste hans hår videre. Han lyttede videre til det Andy sagde og rynkede panden over det. Han trak hovedet lidt væk for at Andy ikke skulle børste hans hår videre nu, da han blev nød til at sige noget til det Andy sagde. Han vendte sig med front mod Andy, så så ham i øjnen. "Andy, hvem siger at du aldrig skal havde det barn? Hvem siger at vi ikke skal have et barn?" spurgte han med en undrende stemme, og det undrede ham at Andy troede så fast på at han aldrig skulle have det barn han ønskede sig.

Andy elskede virkelig at børste han's hår, og høre sine fingere igennem det bløde hår var virkelig fantastisk. han rødmede kort af det han sagde og nikkede stille "det er jeg glad for" sagde han stille og træk sine hænder til sig når han mærkede at Adam træk sig væk fra ham, han lag sine hænder ned i sit skød og så over på ham. han vende langsomt sit blik væk fra ham og tænkte over hvad han skulle sige "det gør jeg og min levestil" sagde han stille og vende langsomt sit blik mod ham igen "ingen af os kan få et barn.. og gider ikke adoptere et barn... så har opgivet det efter jeg blev til fyre" sagde han og lod sin tungespids glide hen over sine læber, og træk sig langsomt væk fra ham og lag børsten på stuebordet

Adam så på Andy og holdte øjenkontakten imens de så på hinanden, og fangede den igen hver gang Andy så tilbage på ham efter at have set væk. "men... Du ønsker dig det barn så utrolig meget.. En adoption burde ikke stå i vejen for dig. Heller ikke at du er til fyre" Sagde han så og mente det faktisk. Der var jo intet galt i at adoptere et barn, i Adams øjne. Han Lagde let sine hænder på hver af Andys kinder og passede alligevel på de rifter han havde på kinden. "Andy du elsker børn, du ville være en perfekt forælder, det er jeg sikker på" sagde han så og trykkede let sine læber mod Andys, men kun ganske kort."

Andy så stille på ham og viste ikke hvad han skulle sige, han lag sin hånd på han's lår og lukkede sine øjne kort i da han mærkede han's kinder på sine kinder. og han kunne godt mærke at det gjorde lidt ondt på sin ene kind, han var dog ligeglad med det og kyssede ham det korte øjeblik tilbage "måske.. men det er lagt væk og finder på andre ting for at holde det hul lukket.. så nu har jeg jo anskaffet mig en hund" sagde han og bed sig kort i læben og så lidt væk fra ham, uden at vende hele sit hoved væk fra ham "jeg har jo ikke lyst til at adopter.. jeg vil gerne havde mit eget barn med nogen jeg elsker, og jeg elsker dig" sagde han stille og begynde at nusse han's lår med sine fingerespide, han kunne ikke lade være med at smile og træk på skulderne "tak.. så håber jeg bare at jeg kan være en fantastisk ejer og en fantastisk mand" sagde han og bøjede sig hen og kyssede kort han's kind

Adam lod sine hænder glide ned på Andys skuldre og tænkte lidt over det han sagde. "Mmh, så håber jeg at den kan blive dit eget lille barn. Sådan nogle små væsner behøver jo også opmærksomhed og omsorg" sagde han og for at gøre Andy opmærksom på det. "Sådan er det i hvert fald med katte.. Opmærksomhedskrævende dyr" Tilføjede han, mest til sig selv, men så stadig på Andy. Han lyttede opmærksomt på hvad Andy sagde og trak på skuldrende over det. "Så kan jeg ikke hjælpe, hvis du skal være sådan på tværs. Jeg kan jo ikke få børn, eller det ville se lidt mærkeligt ud i hvert fald" sagde han så med et tænksomt blik, og rystede kort på hovedet. Han havde ret, det ville se alt for forkert ud. Han Satte sig bedre til rette op i Andys skød og så på ham. Han kunne ikke helt lade være med at smile over det han sagde. "Selvfølgelig, min skat. Du er allerede en fantastisk kæreste, så intet kan gå galt der" sagde han og lukkede kort øjnene i da han mærkede Andys læber mod sin kind og så på ham igen derefter.

Andy nikkede langsomt til det han sagde, og håbede også selv at det kunne gå godt med at få hunden også stoppede lidt med at tænke på af få et barn. han smilte sådan nogenlunde og så på sin elskede "ja håber jeg også.. selv om jeg er jo er bange for dyr så håber jeg at jeg klare det" sagde han stille og lag sine arme om ham når han så at han kom tætter på, han lag sit hoved ind mod han's skulder og lukkede sine øjne stille i "det ved jeg godt.. nogle gange ønsker jeg bare at jeg kunne få et barn med den person jeg elsker.." hviskede han og begynde at nusse ham op og ned af ryggen, og bed sig i læben mens det gjorde lidt ondt på han's kind. men han tænkte ikke så meget over det og var bare glad for at havde Adam hos sig, han trykkede ham tæt ind til sig "syndes du? og er du sikker på det" hviskede han og var et eller andet sted at Adam ville blive forelsket i en anden

Adam så på Andy og smilede et lidt opmuntrende smil, da han mente at Andy havde brug for det lige nu. "Du klarer det. Jeg er her jo til at hjælp dig hvis den bliver for meget..." Sagde han og havde glemt alt om at han selv skulle have ny kat om nogle uger, men lille sikkert blive mindet om det senest af sin bekendte når han synes det var for meget at Adam ikke havde hentet den. Han trykkede let sine læber mod Andys hår, da han lænede sit hoved mod hans skulder og smilede lidt. "Mmh, jeg ville ønske jeg kunne hjælpe med det." sagde han stille og lagde sine arme omkring ham. Han lyttede til hvad Andy sagde og nikkede stille til det. "Selvfølgelig, og jada. Jeg er helt sikker.. Andy du er en helt fantastisk kæreste, så hvorfor ikke være en lige så fantastisk mand? Du er glad for børn, du bliver sikkert glad for din hund" Sagde han så og trykkede sine læber mod hans hår igen.

Andy sad bare helt stille og trykkede Adam ind mod sig, han elskede virkelig over alt på jorden at være sammen med ham. da han ikke bare var han's kæreste, han var også en af han's bedstevenner og følte ikke der var nået som han ikke kunne snakke med ham om. han nød kysset i sit hår og smilte lidt af ham "du tørre alle lorte op" sagde han stille og trykkede ham bare tætter på sig, selv om han jo ikke mente det da han med glæde ville hjælpe til med at passe sine egne hund. han rystede stille på hovedet af det han sagde "men det kan du ikke.. og det kan jeg godt leve med" hviskede han og begynde at nusse ham op og ned af ryggen, han mærkede han's læber mod sit hår igen og vende langsomt sit hoved og mødte kort han's læber med sine "så du har ikke en angst for at blive gift med mig på et tidspunkt?" spurgte han stille om og så på ham samtidigt "det håber jeg at jeg gør.." sagde han og ville aldrig kunne klare at havde et dyr som han ikke var glad for, han rejste sig stille op og løftede Adam bedre op i sine arme "jeg træt" hviskede han og havde bestemt ikke lyst til at sove i deres seng alene, han gik hen til hoveddøren og låste den inden han forsatte op af trapperne. og holde sin elskede Adam tæt ind til sig, han gik ind i soveværelset og lag ham over i sengen. inden han tog sine bukser af og rødmede lidt, selv om Adam havde set han's krop flere gange så var der stadig nået der fik ham til at blive lidt genert i det. han gik derefter over til sengen og lag sig ned ved siden af ham, han så stille på han's ansigt og træk dynen over dem. og lag sin ene hånd på han's lår og nussede ham stille op under trøjen og op af siden og trykkede ham tæt ind til sig

Adam nød virkelig inderligt at være hos Andy, og var så glad for at de bare kunne få timer til at gå med at snakke og hygge sig. Noget han tit havde haft problemer med. Han grinede ligt over det Andy sagde og rystede let på hovedet over det. "Så får jeg den sure tjanst. Det skal du altså også lære" sagde han så og grinede lidt af det. Han smilede helt roligt og holdte sit blik på Andy. "Mmh, men jeg vil ikke have at du bare kan leve med det. Jeg vil have at du er lykkelig, min skat, og det ved du også godt" Sagde han så og strøg sin hånd over hans hår. Han nød virkelig at mærke Andys hænder på sin ryg og smilede lidt bredere da hans læber strejfede Andys. Han rystede let på hovedet til det Andy sagde og smilede. "Hvorfor skulle jeg dog være angst for det? Jeg vil med glæde gifte mig med dig imorgen hvis det var, fordi jeg ved du er den rette. Jeg ved det er dig jeg vil leve med resten af mit liv" Sagde han så helt roligt og nikkede stille til at Andy sagde han var træt. "Det er der heller ikke noget at sige til, du har været oppe alt for længe, og du har været igennem alt for meget idag" sagde han så og smilede roligt. Han var ikke træt selv, men ville med glæde dele seng med Andy alligevel. Han holdte fast om Andy han han rejste sig og holdte sit blik på ham lige indtil han blev sat ned i sengen, og der holdte han stadig blikket på sin elskede, imens han tog sit tøj af og smilede bare af det. Han fulgte Andy med blikket og lagde sig ned sammen med ham og så på hans ansigt. "Godnat skat, sov godt" Sagde han ganske stille og lagde han arm henover han,

Andy havde bestemt ikke lyst til at sove, dog var han en dæmon og blev derfor nød til at sove og det var han et eller andet sted også glad for "jeg er jo lykkelig så længe jeg har dig.. selv om jeg elsker børn og ønsker mit eget, så er det nået som jeg godt kan leve uden også ville det nok ikke gå så godt når jeg er det jeg er" sagde han og hentydet ikke så meget til at han var en dæmon, dog mere til at han var en sanger og derfor ikke altid kunne være hjemme. og det var en af de ting som han ikke havde lyst til at opgive, og havde allerede gjort det en gang og ville ikke gøre det igen. han mærkede kulden i hele kroppen og var ret ligeglad, han ville være tæt på Adam og det skulle ikke nået kulde holde ham var. han nussede ham bare op og ned af siden med sine fingerespidse "ikke gå fra mig.. og hold dig væk fra solen" hviskede han og så stille på ham med et bedende blik, da han havde lyst til at vågne op og se på det smukkeste ansigt han nogensinde havde set. han blev dog lidt chokket over det Adam sagde og rødmede over det "imorgen er måske lidt for tidligt.. men jeg lover dig hvis du ikke når at blive træt af mig, så vil der en dag sidde en ring på dit finger" sagde han stille og trykkede sine læber mod han's pande og lod sine øjne langsomt glide i "det er jeg glad for at høre.. jeg vil heller ikke havde nogen anden end dig" hviskede han stille og havde det svært med at holde sig vågen "godnat" hviskede han og mærkede hvor han slappede af i hele kroppen, og var sikker på at han ville havde faldet om hvis der havde sket mere den dag "jeg elsker dig" mumlede han og gabte en enkel gang

Adam smilede lidt over det andy startede med at sige og tænkte lidt over det. "Tjaa.. Det er vel ikke værre end at have en kæreste man skal sørge for også.. Men ja begge er nok en lidt for stor mundfuld" sagde han så, og ville så helst have at Andy valgte ham og ikke barnet, selvom han selv syntess at det kunne være utrolig rart at skabe en rigtig familie en dag. "Sig til hvis du fryser" nævnte han lige kort, da han kom i tanke om hvor kold hans hud var, og han ville helst have at Andy sov godt, og var ikke sikker på om han gjorde det hvis han frøs. Han nikkede stille til det Andy sagde og smilede forsigtigt. "Jeg går aldrig fra dig, og solen skal jeg nok holde mig fra... Selvom jeg nok vil savne den" Sagde han så og trykkede kort sine læber på Andys næse. Han smilede lidt over Andys chokerethed og rystede let på hovedet af ham. "Det ved jeg godt.. Det var for at sige at jeg bestemt ikke har nogen som helst angst for at blive gift med dig.." Sagde han så og smilede roligt. Han lod to fingre køre over Andys kindben og smilede af hans rødmen. "Du rødmer også nu, skat. Er du syg?" Spurgte han i en lidt drillende tone og smilede over det. Han ville lade Andy sove nu hvis han var så træt at han ikke kunne holde sig vågen. Jeg elsker også dig skat" Mumlede han stille og slappede helt af, og så på sin elskede der var tæt på at falde i søvn.

Andy havde det svært med at røre på sig selv og kunne bare mærke hvor træt hele han's krop var, han nød vel også et sted at være så træt at han ikke kunne røre på sig. det var virkelig en dejlig fornemmelse at ligge sammen med ham, og havde virkelig savnet ham de dage hvor de ikke havde været sammen. dog kunne han ikke glæde sig nok til at de endelig kunne være sammen, og tanken om at sove tæt hos Adam så længe han levede var virkelig en dejlig fornemmelse "jeg fryser ikke" hviskede han selv om det var lidt af en løgn, men han ville ikke havde at Adam skulle flytte sig og ville ligge så tæt på ham som de plejede at gøre. han gav et træt suk fra sig "godt.. jeg er ked af det, jeg skulle virkelig havde passet bedre på dig.. men jeg skal nok gøre det godt igen" hviskede han selv om han ikke viste hvordan han skulle gøre det godt igen, han fik dog en idé og prøvede så godt han kunne at huske den. dog var han for træt til på nogenmåde at skrive ned den eller nået andet "godt.. ellers ville du en dag blive tvunget til ægteskab" hviskede han og bevægede sine fingere let op af siden af ham, han's øjne lå helt stille lukket i "fejler intet" hviskede han og faldt længere ind i søvn, og faldt tungere og tungere i søvn. og til sidst begynde han at sige sine små kliklyde med sin tunge, og rykkede sig bare så tæt på ham som muligt

//jeg smutter i seng nu Grisling <3//

Adam så helt stille og betragtede sin smukke og trætte, elskede Andy og smilede for sig selv. Det gik ham lidt på at han ikke kunne sove, og sikkert aldrig mere ville komme til det, da han allerede savnede fornemmelsen af at være træt og udkørt og bare kunne sove det væk i søde drømme. Han strøg let Andy over håret og smilede. "Okay, fint nok, jeg håber det er rigtigt" Sagde han roligt og håbede faktisk at han talte sandt da, han ikke ville have at han frøs.. Eller Sandy skulle bare have en rolig og tryg søvn, så var Adam egentlig bare glad. "Du skal ikke være ked at det over det. Du kunne jo intet stille op, du var ikke engang i nærheden... Og jeg havde ikke bedt dig om at komme, du havde meget at se til" hviskede han ganske stille og forventede intet svar på det, da Andy skulle have lov til at sove. "Du kan ikke tvinge mig, når jeg vil gøre det frivilligt, skat" Sagde han og svarede igen på en måde som Andy ikke skulle svare på.
Adam lå og betragtede sin elskede og undgik at røre på sig, da han ikke ville vække Andy i hans rejse til drømmeland. Det var noget af det værste Ada vidste fra menneske, hvis noget forskrækkede en når man lå lige mellem sovende og vågen. Adam kunne ikke holde et lille fnis tilbage over Andys kliklyde, da han aldrig havde hørt det før og det gjorde bare Andy endnu mere sød og unik. Han lå stadig så stille som muligt og lukkede øjnene i og lyttede bare til Andys små kliklyde.

//Burde jeg også selv, hvis jeg vil sove i mørke xD <33 natte//

Andy lå helt stille og træk ham tætter ind til sig, der var et smil på han's læbe da han virkelig sov godt hos Adam. han trykkede sin næse og mund ned i han's hår, han tog nogle dybe indåndinger mens han blev ved med at sige sine kliklyde. selv om han sov så lyttede han godt efter hvad der skete omkring ham, og lyttede mest efter på hvad Adam lavede. han tog sine arme til sig og tog fat i han's håndled inden han vende sig om og lag han's hånd på sin brystkasse, han trykkede sit hoved ned i puden og begynde at nyde kulden mod sin hud han elskede jo den kulde da den ikke var som kulden fra luften eller nået andet. han lå i et par timer og sov tungt, og efter de timer havde gået så stoppede han's tunge med at sine kliklyde. og ikke så langtid efter så åbnede han kort sine øjne, og lukkede dem bare i igen inden han strakte sin lange krop

Adam lod Andy gøre hvad han ville i søvne, da Adam mente at så sov han bedst. Han ville jo have at Andy skulle sove godt. Han lå og betragtede Andys roligt Ansigt indtil han vendte sig om, hvor Adam let trykkede sin mund og næse mod Andys nakke, og skiftede lidt med at åbne og lukke sine øjne. De time hvor Andy sov rykkede Adam sig ikke den mindste smule udover hvor Andy rykkede ham hen. Han lå med lukkede øjne da Andy vågnede men åbnede dem med det samme da han mærkede Andy bevæge sig. Hans smil bredte sig over sine læber og løftede hovedet en lille smule. "Godmorgen skat" sagde han ganske stille for ikke at forskrække Andy eller noget.