Småfuld og trængende på arbejdet.

Xander vendte sig om mod ham, da han hørte hans stemme, men fik dog ikke noget chok. Han havde en god hørelse som så mange andre elvere, og havde hørt ham sætte sig op. "Øh hvad?" Spurgte han, mens han fik sit tøj smidt i vasketøjskurven. Han sukkede træt igen og kradsede sig lidt bag øret. "Jeg skal have handlet... har ikke andet end grøntsager i fryseren nu...".

Danni så stille over på ham og betragtede ham lidt med sit blik "hvor meget er klokken" sagde han stille og smilte sødt til ham, han nikkede til det andet han sagde og så bare over på ham "oh så skal jeg nok smutte" sagde han og var ikke sikker på om det var det han mente, og så lidt efter sit tøj for at finde ud af hvor det var blevet smidt hen. inden han vende sit blik op mod ham igen

"Det var nu ikke sådan ment" Svarede han og gik hen og satte sig på sengekanten ved hans side "Men jeg kan godt give dig et lift hjem, når jeg kører?". Nok ville han ikke af med ham allerede, men Danni skulle vel hjem til sine forældre på et eller andet tidspunkt, eller i hvertfald i skole, og så var der jo også det fantastiske ved det, at hvis han kørte ham hjem, vidste han hvor han boede. Indtil videre var det kun Danni der kendte hans adresse og nummer, hvor at han endnu ikke vidste hvordan, han skulle komme i kontakt med ham.

Danni så stille over på ham og nikkede så "når okay" sagde han og satte sig op på sine knæ og gik så godt hen på sine knæ over til ham som muligt, mens han holde dynen tæt omkring sig. han kyssede ham let på kinden og nikkede så til det han sagde "men du behøver altså ikke køre helt til Sheria, jeg kan godt tage bussen" sagde han og ville jo ikke havde han gjorde nået som han ikke havde lyst til, han lag forsigtigt sin hånd på hans lår og så op på ham med et smil på læben. han ville jo ikke havde Xander kørte ham hvis han ikke selv ville

"Sheria?" Spurgte han overrasket. Sheria var den by han gerne ville flytte hen til, når han engang fik overskud, tid og råd til det, for han syntes at det var et meget dejligt og primitivt sted i modsætning til La Sunisha. "Der kan jeg godt køre dig hen" Sagde han og aede hans hoved med den ene hånd og nærstuderede ham.
Hans mobil begyndte at ringe og han flyttede blikket fra Danni og hen til telefonen. "To sekunder" Sagde han og rejste sig op og tog telefonen "Hej Sun". Han sagde hendes navn lidt lavt og gik lidt længere ind i stuen og dumpede ned at sidde på den sorte lædersofa.

Danni nikkede som svar til at det var i Sheria han boet, han så stille på ham og nikkede til det "okay hvis du gerne vil" sagde han stille og lukkede sine øjne stille i da han mærkede hans hånd i sit hår, han fik et chok da han hørte hans mobil. han åbnede sine øjne og så hen mod den og nikkede så stille, han så efter ham med et lidt beundret blik og vende sit blik væk når han hørte navnet. og han var sikker på at det var en Xander ikke ville havde Danni til at vide om, han rejste sig stille op og gik hen og samlede sit tøj inden han satte sig i sengen og begynde at tage sit tøj af. han så stille over på ham imens og bed sig let i læben

"Ja, jeg savner også dig.." Sagde han lidt stille til kvinden i telefonen "Nej, nej, der er intet galt. Jeg sidder bare og slapper af" Han lænede sig tilbage og lyttede til Sun. Han glemte ikke at han havde Danni på besøg, men han blev nødt til at opføre sig så normalt som overhoved muligt når han snakkede med Sun. "Hvordan har drengen det?" Spurgte han så og blev lidt stille, mens at hans søn hurtigt kom i røret. "Hey Edarem". Hans stemme blev pludselig helt rar, og det var tydeligt han nu snakkede til et barn.

Danni så hurtigt over på ham da han hørte hvad han sagde, og følelsen af at han havde bladet sig i et ægteskab kom ind i hans hoved. han fik hurtigt sit tøj på og tog sine sko og tog på mens han hurtigt gik mod døren, da han jo ikke havde lyst til at blande sig i sådan nået. han så kort på ham inden han skynde sig ud af døren, og fik en underlig følelse af skyldsfølelse og tanken om at han havde fået Xander til at være sin `kone´ utro kørte hele tiden rundt i hans hoved. han skynde sig hurtigt hen til elevatoren og trykkede på knappen for at den skulle stoppe hos ham

Xander glemte helt at tale i telefonen da han hørte Danni skynde sig sådan, og han lagde hurtigt på og skyndte sig ud af døren efter ham. "H-hey!? Danni, hvor skal du hen!?" Kaldte han og nåede netop hen til ham og tog hans arm, lige da elevatoren åbnede sig. Han vendte ham om og så spørgende på ham. Han kunne sagtens regne ud, at det havde noget med hans telefonsamtale at gøre, men han måtte have misforstået noget.

Danni fik et chok og prøvede kort at trække sig fri fra ham, han så bare stille op på ham og sukkede "jeg skal hjem" sagde han og så tilbage på elevatoren da den lukkede i igen, han vende sit blik ned mod gulvet inden han så op på ham igen "jeg har ikke lyst til at ødelægge dit ægteskab.. ved at gøre så du er utro" sagde han og lag sine hænder på hans brystkasse og prøvede at skubbe sig selv væk, dog havde han ikke kræfter nok til det på nogen måde. så han gav op til sidst og sukkede "jeg er ked af det, jeg viste ikke du var gift" sagde han stille

Han så trist tilbage i hans øjne og trak ham tæt ind til ham. "Jeg er... desværre ikke gift" Forklarede han mens han holdt om ham. Han ville helst ikke give slip på ham før at Danni kendte sandheden. Egentlig var det ikke noget han delte med andre, men lige nu var det et nødstilfælde. "Jeg talte med min afdøde brors familie..." Fortsatte han og slap ham lidt igen da han fik sagt det. Danni måtte helst ikke gå, for han havde hverken hans adresse eller hans telefonnummer. Han vidste kun at han boede i Sheria.

Danni så stille op på ham og følte sig virkelig dårligt tilpas over at han bare havde nået, han blev bare ståene og havde lagt sine hænder godt tilpas på hans brystkasse "oh.. men jeg troet.. undskyld.. jeg var virkelig bange for at jeg fik dig til at være utro" sagde han stille og fik et stort skær af lyserød på sin kind, han havde mest lyst til at gå da det var ret så pinligt. men på den anden side havde han ikke lyst til at gå fra ham, da han viste at han aldrig ville kunne få sig selv til at ringe til ham så han besluttede sig for at bare blive stående "men det virkede bare forkert at blive der når du sad og snakkede i telefon med en som om du var hendes mand" sagde han stille og bed sig hårdt i læben og håbede at han forstod hvad han mente

Xander forstod ham godt og blev mere rolig, nu da Danni også blev roligere. "Det er en lang historie, men... Jeg har taget ansvaret for Sun og hendes barn. Edarem ser mig som hans far, så det er klart du tror noget andet...". Han nævnte ikke lige at han havde haft et tæt forhold med Sun, da det bare ville kunne ødelægge noget. Han ville gerne fortie sandheden overfor Danni, bare for at få ham til at blive.

Danni blev bare ved med at se op på ham og følte sig virkelig som et fjols i det, og kunne ikke andet end at se undskyldende i det "jeg er virkelig ked af det" sagde han og lod sine arme glide omkring nakken på ham, han træk sine ben op til sig og lag dem omkring livet på ham. han lukkede sine sine øjne i og trykkede sin pande ned mod hans skulder, hans kinder var helt røde i det og han fortrød lidt at han bare havde smuttet. dog var han glad for at Xander havde stoppet ham og at han nok kunne få sig selv til at ringe til ham, han havde jo heller ikke bare lyst til at glemme Xander som om at ikke var nået

Xander holdt om ham og gled hænderne ned på hans numse, mens Danni holdt om ham. Han var så let at det slet ikke gjorde ham noget at bære ham, og han vuggede ham bare stille og roligt. Han kyssede ham forsigtigt på kinden og lagde hovedet hen til hans hoved. "Jeg kan virkelig godt lide dig..." Hviskede han og begyndte at gå med ham tilbage til sin lejlighed, da der jo ikke var nogen grund til at de stod ude på gangen.
Når Xander sagde til folk at han kunne lide dem, betød det ofte at han elskede dem, men ville ikke bruge det ord da det var meget vovet.

Danni spænde kort da han mærkede hans hænder, og slappede hurtigt af i det igen da han jo godt kunne lide det. han nød kysset på sin kind og slappede helt af når han blev vugget, hans øjne gled langsomt i og nød det meget. han lyttede på hans stemme og hans øjne åbnede sig hurtigt, han så stille hen på hans ansigt og viste ikke helt hvad han skulle sige "hvad mener du ?" spurgte han stille om og lod sig bare blive løftet ind på hotel værelset igen, han så sig lidt tilbage imens og lukkede sine øjne i igenog trykkede sig bare ind til ham

Xander gik ind med ham, mens han studerede hans ansigt med sine grønne øjne. Han gik hen og lagde ham i sofaen og kiggede ned på ham. "Det er ligemeget. Bare glem det" Svarede han og smilte roligt til ham. Han tænkte at det nok var lidt for tidligt at begynde på den slags, men han lod sig åbenbart rive med i de følelser som Danni udviste.
Han satte sig ned i sofaen efterfulgt af et suk og kiggede ned på sin telefon på bordet. Han havde ikke sagt farvel, men bare lagt på. Edarem måtte være forvirret nu...

Danni lod sig bare blive lagt ned i sofa'en han så stille op på ham og satte sig op, han tog hans hånd ene hånd i sin og tog den over i sit skød og nussede den blidt. han så bare stille på ham "nej.. Xander er du?, jeg mener kan du lide mig som at lide?" spurgte han om og ville jo gerne vide hvad han mente, han så bare stille op på ham og viste endelig ikke hvad han skulle sige. han vende sit blik mod mobilen og tog den stille i sin hånd, han tænkte lidt over det og rakte den stille over til ham "du må godt" sagde han stille og var sikker på at han havde afbrudt ham i at snakke i telefon

Xander vidste ikke hvad han skulle svare til ham, da Danni pludselig bad ham om at forklare sig. Han vidste jo ikke hvordan at han ville reagere hvis han sagde, han var begyndt at føle lidt mere for det, men det kunne jo også gå galt hvis han sagde at han ikke mente det.
Han vendte blikket på sin mobil da Danni rakte ham den, tog den så men ringede hende ikke om. "Jeg kan ringe til dem senere" Svarede han og slukkede i stedet mobilen. Han kiggede op på ham igen og tav.

Danni var både bange og nysgerrig over hvad han mente, han blev bare ved med at se op på ham og så kort efter mobilen og nikkede "bestemmer du selv" sagde han stille og satte sig stille op på knæ og så bare på ham, han blev bare ved med at nusse hans hånd med sine fingerespidse "e.. er du.. forelsket i mig?" spurgte han stille om og rødmede lidt ved tanken og vende sit blik ned, og bed sig let i læben og vende sit blik op mod ham igen

Xander lagde mobilen tilbage på bordet og satte sig tættere hen på Danni, hvor han lagde sig ned med hovedet på hans mave. Forsigtigt aede han hans lår. "Jeg kan ikke sige, at jeg ikke er forelsket i dig..." Svared han lavt, mens han kiggede ned ad hans tynde ben "Ehm... Jeg synes jo om dig". Han duede virkelig ikke til det der med at forklare sig følelsesmæssigt, og han kunne heller ikke finde ud af at kopiere sætninger fra film, som så mange ellers gjorde.

Danni så bare på ham og lod ham bare lægge sig ned i hans skød, han begynde at nusse hans hår med sine fingerespidse "du gør det meget indviklet" sagde han stille og kunne virkelig ikke lade være med at smile af det "så du er måske forelsket i mig?" sagde han og viste virkelig ikke hvad han skal sige til det, da han ikke havde regnet med at det ville kunne ske. han begynde at pille med hans hår og lod sin hånd flette sig ind i hans hår "så du synes om mig.. kan du forklare det nærmere?" spurgte han stille om og kunne ikke lade være med at rødme af det

"Du må ikke bede mig om at beskrive den slags" Klagede han utilfreds og skar en akavet grimasse "Men ja, man kan godt sige jeg er forelsket i dig". Han pillede ved hans hår tænksomt og ville helst ikke gå dybere ind i det med detaljer og det hele. Kunne han ikke bare være ligesom alle andre og bare forstå det? Forstå at han godt kunne lide ham? Der var ingen grund til at stille spørgsmålstegn ved det.
Han tog fat i fjernbetjeningen og tændte for fjernsynet, bare for at undgå at snakke om det. "Wow.. der er fodbold i fjernsynet" Sagde han hurtigt og lod som om at han var fuldt optaget af det.

Danni så bare ned på ham og rødmede mere af det han sagde, hans kinder blev mere røde i det dog følte han også skam over at han var sin kæreste mere utro end nogensinde "sødt" hviskede han da det var det eneste der kunne komme ud af hans mund, han så stille over på fjernsynet inden han vende sit blik ned mod ham. han lod sine fingerespidse glide ned fra den ene hånd ned af hans brystkasse, dog for at få nået af hans opmærksomhed. selv om det var ret så svært bøjede han sig ned så meget han kunne, han kyssede ham let på kinden

Xander stirrede ind i skærmen og forsøgte at følge med i det der skete, men han forstod sig ikke så meget på fodbold, da det var længe siden han sidst havde spillet det, og det var ikke meget fjernsyn han fik tid til at se, når han var nødt til at arbejde så meget. Han skulle vidst også på arbejde i aften.
*Sødt?* Spurgte han sig selv i sine tanker da han opfangede hans kommentar. Han mærkede hans fingre og til sidst det lille kys på kinden. Efter det kunne han ikke længere koncentrere sig om fjernsynet og han slukkede det igen og så ned på ham. "opfør dig ordentligt" Sagde han helt alvorligt og så ham bebrejdende i øjnene "Du skal nødig tænde mig igen. Ellers ender jeg bare med at ødelægge dig indefra...".