Nigth by the lake... - Vicente

Vicente lod en ligbleg hånd, glide op under hendes bluse og ind på hendes ryg, som han så roligt kærtegnede. "Du siger ikke så meget." Sagde han og lod sin tunge glide let over hendes hals blot for at få en reaktion ud ad hende. Han kunne nu godt lide at stå her med hende. Det var mange år siden han havde været sammen med en kvinde på denne måde og det ikke bare havde været en voldtægt eller lignende, hvis han havde kedet sig.

Raquel smilede svagt ved det han sagde, og plantede et let kys under hans øre. "Hm.. Der er måske noget du synes jeg burde sige?" spurgte hun så, og lod stille sine fingre løbe gennem hans hår. Skulle hun være helt ærlig, så brød hun sig egentlig godt om hans kærtegn... Det var lige før at hun faktisk godt kunne se sig selv som hans partner - og være glad for det - hvis det ikke var fordi han havde kostet hendes barns liv.

Vicente fortsat med at kærtegne hendes ryg og lod sin anden hånd glide op ad hendes ryg, dog stadig ude på tøjet. "Hvad end du har lyst til at sige. Jeg kan bare godt lide at lytte til din stemme. Den er som en smuk melodi." Sagde han og plantede endnu et kys på hendes hals.

"Hmm." var det første det sådan lige blev til. Raquel lod let fingrene glide om i hans nakke, og begyndte let at nusse ham. "Jeg har ikke så meget at sige lige nu.." svarede hun så, og kyssede ham blidt på kæben. Dette var som at jage. En taktik hun ofte havde brugt. Mænd havde det med at blive utroligt godtroende, når først de troede at de havde vundet en smuk kvindes hjerte.

"Det var synd." Sagde han og trak sig så væk fra hende. "Lad os sætte os ved et træ." Sagde han og gik derefter over til det nærmeste træ, hvor han så satte sig ned. Han så imod Raquel med sine røde øjne og strøg en lok af sit lange sorte hår om bag sit ene øre.

Raquel så et øjeblik på ham, da han trak sig væk fra hende, men fulgte ham dog, da han gik over mod træet. Roligt satte hun sig ved siden af ham, og så let på ham. Kort rystede hun på hovedet, så en tot af hendes hår faldt på plads. ".. Er der nogen speciel grund til at du ville sidde her?" spurgte huhn så, med et strejf af nysgerrighed i stemmen.

Vicente rystede let på hovedet. "Her er bare... Hyggeligere." Sagde han og så ind i hendes smukke øjne, hvorefter han lagde en arm om hende og trak hende let ind til sig. Med sin frie hånd, strøg han blidt hendes kind og så fortsat på hende.

Raquel nikkede kort, og satte per refleks hænderne mod hans brystkasse, da hun blev trukket ind mod ham. Dog gjorde hun ikke modstand. Hun lod ham stryge hendes kind, og betragtede roligt hans røde øjne. Forbandede ham langt ind i helvede i tankerne.

Vicente smilede lettere skævt imens han så på hende. "Det er så længe siden en kvinde har kærtegnet mig." Sagde han så og strøg let lidt af hendes hår væk fra hendes ansigt, hvorefter han så fortsatte med at stryge hendes kind. Han kunne godt lide hende ja, men han måtte jo stadig træde forsigtigt, da han stadig ikke var 100% sikker på, om hun virkelig kunne lide ham eller ej.

"Mhmm.. Hvorfor mon det..." sagde hun, og smilede svagt, mens hun let bevægede sin ene tommelfinger på hans brystkasse. Hun havde ikke svært ved at forestille sig at der ikke var nogen kvinder der havde følt træng til at kærtegne ham i lange tider. Han var ikke ligefrem den person der indbød allermest til sådan noget...

Vicente lod sin ene hånd glide let ned ad ryggen på hende imens han stadig så på hende. "Jeg ventede på den rette. Dig." Sagde han og lod sin anden hånd glide ned på hendes hofte. Han lagde sin kind mod hendes og hviskede så lavt. "Kærtegn mig."

Raquel lod sin ene hånd glide op til hans hals, kærtegnende lod fingrene stryge over hans blege, kolde hud. Den anden hånd lod hun stadig hvile på hans bryst, og kyssede ham så blidt langs kæben. *Den rette?... Der tager du nok fejl, kære bæst...* tænkte hun i sit stille sind, og nussede ham så blidt på brystkassen.

Vicente kunne lide hendes kærtegn, men ville nu ikke læne sig tilbage og nyde det med lukkede øjne. Han vidste jo endnu ikke, om han kunne stole fuldt ud på Raquel. Han rettede sit blik mod himlen og smilede let. "Lad os komme.. Tættere på hinanden." Sagde han så.

Raquel trak hovedet lidt væk fra ham, men nussede ham nu stadig. "Hm?.. Hvad mener du med det?" spurgte hun, og betragtede ham let. Hun vidste sjældent helt hvad han mente. - En dum ting... Men det skulle der nu nok blive rettet om på før eller senere... For håbenligt...

Vicente trak hende hen, så hun lå oven på ham. "Det er så længe siden jeg har været ordenligt sammen med en kvinde." Sagde han så og så atter ind i hendes smukke øjne. Han regnede med, at hun ville kæmpe imod nu. Han prøvede lige nu at se, hvor langt han kunne gå, før hun kæmpede imod.

Raquel sætte begge hænder mod hans brystkasse igen, og så ned på ham, med et blandet blik. Ikke at det overraskede hende... "Nej, virkelig.." sagde hun lettere tørt, men smilede dog svagt. Hun var egentlig ikke sikker på hvor langt hun ville lade ham gå. Men gik han for langt skulle han skam nok finde ud af det...

Vicente så op på hende og strøg så hendes kind blidt. "Giv mig, hvad jeg længes efter." Sagde han og et lille smil viste sig på hans læber. Vicente lænede sig frem og lagde sin kind mod hendes. "Giv mig lidt kærlighed." Hviskede han så i hendes øre og lænede sig så tilbage igen.

Raquel så en anelse tørt på ham. Den lede idiot. Aller helst ville Raquel bare slå ham ihjel med det samme. Ende hans liv. Men efter som det ikke rigtigt var hende muligt, var det nødt til at vente. Hun mindede sig selv om at dette var en jagt... - Det ville uden tvivl blive den længste jagt hun nogensinde havde indledt. Blidt lod hun så en finger stryge langs hans kraveben. "Du plejer da ellers nok at tage hvad du vil have..." kommenterede hun, og betragtede ham roligt.

Vicente smålo kort før han så nikkede let. "Det er rigtigt nok. Jeg vil dog bare være sikker på, at min dronning vil. Der er jo ikke meget sjov i det, hvis jeg er den eneste, som har lyst." Sagde han og lod hånd glide ned på hendes hofte.

Raquel smilede svagt af hans latter. Nej, hvor hun hadede ham. Blidt lod sine hænder glide op til hans skuldre. "Hvor betænksomt.." Hun kunne ikke dy sig for at lade en snert af sarkasme træde ind i hendes tonefald. Alligevel kyssede hun ham blidt. Raquel kunne være en utroligt tvetydig kvinde, når der slog hende...

Vicente lod sin anden hånd placere sig på hendes hofte og lod så begge hænder glide op under hendes tøj og han kærtegnede så blidt hendes bare hud. Han gengældte hendes kys og det lille smil forblev fremme på hans læber. Han var meget tiltrukket af hende, det kunne han bestemt ikke løbe fra, så han kunne vældigt godt lide deres nærhed lige nu.

Raquel lod blidt sine hænder løbe fra hans skuldre, og ned langs hans overkrop, til de nåede kanten af hans bluse. Hun bevægede hovedet fra hans mund, og ned mod hans hals, mens hun blidt kyssede ham hele vejen ned. Et lille skævt smil viste sig på hendes læber. Sidst hun havde fået ham til at smide noget tøj havde hun hældt vievand udover ham... Det eneste der - for hende - var til forskel fra dengang og nu, var omstændighederne. Det var stadig samme hensigt, der kredsede i hendes tanker.

Vicente trak hænderne til sig igen, blot for at tage sin jakke af. "Et øjeblik." Sagde han og smed så sin bluse, så hans ligblege overkrop kom til syne. Det viste adskillige ar, som tegn på kamp. Han havde et ret stort ar, som gik tværs over hans overkrop. Han placerede sine hænder under hendes tøj igen og fortsatte sin blide kærtegn.

Raquel trak sig let tilbage, da han tog sin bluse af. Fortrak ikke en mine ved synet af hans ar. Automatisk søgte hendes blik kort efter hans skulder, og fandt hvad hun forventede... Et ar efter hendes egen træpæl. Blidt lod hun fingrene følge det store ar der løb tværs over hans overkrop. Det måtte have gjordt ondt... Da han igen placerede hænderne under hendes bluse, plantede hun et let kys på hans mund, før hun fulgte hans eksempel, og trak blusen af. Raquel havde også pådraget sig en mindre samling ar under kamp. De fleste sad dog i området omkring halsen og ned af armene. Undtaget et grimt ar, der startede et sted under hendes navle, og fortsatte ned mod hendes hofte. Hun kyssede ham så ømt på munden, og kærtegnede blidt hans blege overkrop.

Vicente fulgte hendes hånd med blikket. "Jeg fik det ar få dage efter jeg blev til vampyr." Sagde han og rettede så blikket imod hendes smukke ansigt igen, men hans blik blev dog hurtigt distraheret, da hun smed sin bluse og hans blik landede på hendes næsten bare overkrop. "Du har en smuk krop." Sagde han og kærtegnede kort hendes mave, for så at lade sine hænder glide fra hendes hofte og op til hendes ribben, hvor hans hænder så stoppede. Han lænede sig frem og gav hende et blidt kys på skulderen og bevægede sig så langsomt nedad.