undskyld - Adam

Adam åbnede sine øjne halvt og så op på Andy, og smilede så over det han sagde. Det var jo ikke noget han kunne gøre for. "Ja, undskyld... Bare fordi folk ikke kan tage at andre har sex, og hos dem selv" Sagde han stille og lod stille sin ene hånd glide lidt ned af siden på Andy. "og bare fordi at det er dejligt at mærke dig igen" Tilføjede han så og fulgte ham med blikket. Han lavede lidt forskrækkede øjne over det Andy sagde og kom med et lille grin. "Åh nej dog.." Sagde han i en drillende forskrækket tone og strakte halsen lidt og lod Andy suge. Selvom han sikkert skulle rende rundt med det sugemærke i en uges tid, så gjorde det ham ikke så meget. Der var jo ingen han blev nød til at forklare det overfor. Han lod forsigtigt sin ene hånd, der lå på hans side, glide om på ryggen af ham og holdte fast om ham igen, da han mærkede at Andy stoppede med at lave det sugemærke. Han bed sin lidt i læben, for at holde de begyndene små støn tilbage og lagde hovedet tilbage, da han mærkede Andy begyndte at bevæge sig i ham, og nød så utrolig meget at mærke ham ordenligt igen. Han havde jo savnet det, og alt andet ved Andy.

Andy kunne ikke forstå at når folk stod at man kunne stoppe med at elske en, han var sikker på at han aldrig ville kunne stoppe med at elske Adam. det var som om de var skabt til at være sammen, og at det bare blev bedre og bedre mellem dem som om at der ikke var nogen der kunne skille dem af og ikke engang dem selv. den fornemmelse kunne Andy virkelig godt lide, og det fik ham til at indse hvor meget han hørte til hos Adam. og at han virkelig skulle tage sig sammen til at opføre sig ordenlig, og det kunne han jo også godt forstå selv om han viste hvor svært det ville blive. dog ville han jo alligevel gøre alt for Adam og han viste jo hvad der skulle til for at han skulle blive ordenlig, som han dog plejede at være. dog var det svært at holde sig fra club'ene og de forkerte steder i butikkerne, dog kæmpede han for at han skulle stoppe med at drikke. han slog hurtigt tanken ud af hovedet, og ville heller tænkte på det der forgik og på Adam istedet for på hvordan han skulle blive bedre. han så ned på det sugemærke som var på hans hals og smilte lidt af det "mine tænder var vist ikke skarpe nok til at komme igennem din hud" sagde han selv om han ikke havde tænkt sig at prøve at bide hårdere i hans hals, selv om Adam kunne holde til det var det jo som forkert for ham. han havde det jo stadig som om Adam var menneske, og derfor havde han ikke tænkt sig på nogen måde at gøre ting hårdere "jeg elsker dine støn.. de er så søde" hviskede han blidt og træk vejret tungt og hurtigt, han så ned på ham imens og elskede virkelig at se ham nyde det. han slikkede ham op af hagen og op til hans læber, han bevægede sig i et roligt tempo og ville jo ikke havde at det sluttede for hurtigt. han lag sit hoved ned mod hans skulder, og havde ikke tænkt sig at flytte sig ligemeget hvor meget han frøs. han havde ikke tænkt sig at lade den del som gjorde Adam til vampyr, at holde den fra at han kunne være tæt på ham sådan rigtig tæt. og han elskede jo også den kulde selv om han frøs, og han elskede Adam mere end det. han stønnede svagt og kyssede ham blidt på halsen, han tog en dyb indånding og sukkede da synet af to sorte pletter kom frem på hans ryg. og han kunne også endda mærke det, inden spidsen af hans vingere kom frem og til sidst kom hele hans vingere frem og slog let en enkel gang med dem. han løftede sit hoved og så tilbage på dem, inden han vende sit blik mod Adam og lag sit hoved lidt på skrå. det var jo ikke ligefrem fordi at det gjorde anderledes bare fordi Adam var blevet vampyr, han fik stadig hans dæmon del frem i ham og han var stadig tiltrukket af hans sjæl og gerne ville havde den. det var nok også det som gjorde at hans kærlighed til ham var så stor, at han virkelig elskede ham og ville beskytte ham. da han ikke ville havde at nogen skulle havde tilladelse til at tage den smukke sjæl, som endda var nået som han aldrig havde set før..

//undskyld længden ^^//

//Der var lige en der fik kreativiteten frem der oO. Det er jeg ikke sikker på at jeg kan gengælde lige så smukt, for krea'en her er... Tja, ikke død, men ikke så fantastisk som den ellers kunne have været//

Adam forstod slet ikke at han kunne have levet så længe uden kærligheden, og sidst han havde været forelsket havde det jo slet ikke været så ekstremt. Bare den gang troede han jo at han havde kærligheden i sit liv, men nu. Der kunne han jo god se at kærligheden dengang havde været en prøve, og først nu var det virkelig noget der varr helt rigtigt, og perfekt. Det havde han jo også vidst længe nu. Utrolig længe. Der var jo ikke gået længe før han havde set Andy første gang til at han var blevet smålun på ham, og derfra gik der heller ikke længe før at han havde været forelsket, og bare vidste at de passede så utrolig godt sammen, men det var jo også gået lidt i stykker da han så fandt ud af at Andy havde været forlovet dengang også. På den anden side havde det jo ikke holdt ham tilbage fra Andy, da Andy jo faktisk godt gad ham, og det endte jo i dette nu. De var forlovede og skulle giftes.. Efter så kort til, og Adam var ikke i tvivl om at det var det rigtigt
Adam var utrolig glad for at Andy prøvede at blive sig selv og ligge alt drikkeriet og sådan lidt væk, kun for Adams skyld. Det viste jo hvor højt han var elsket, og det var virkelig fantastisk at vide, at Andy gad gøre det for ham.
Han så ned mod Andy og smilede af at han havde prøvet og bide ham som en 'dårlig' kopi af en vampyr. "altså, det tror jeg også bare en en god idé.. Jeg vil helst ikke igennem det igen, og slet ikke af min forlovede" Sagde han stille og smilede op til ham, uden at have den mindste smule imod sugemærket. Han vidste jo at Andy nok ikke kunne gøre den største skade mod ham, både fordi han vidste at Andy elskede ham og fordi at Adam et eller andet sted var stærkest nu.
Adam smilede over det Andy sagde og slap sin læbe og lod sig trække vejret tungt, og det var tydeligt at høre på ham af han nød det. Det gjorde han jo også utrolig meget. "Det er rart at vide... Så skal jeg ikke holde dem tilbage" Sagde han stille og smilede roligt inden han lod sine øjne lukke sig i og lod stille sine små støn forlade sine læber, næsten i takt med når Andy første sig op i ham. Han mærkede Andys tunge mod sin hage og kyssede forsigtigt Andys læber da de nåede hans, og mærkede hans pande mod sin skulder. Han åbnede sine øjne da han mærkede Andys vinger, og flyttede hænderne en smule så de ikke var i vejen. Han bed sig en smule i læben og holdte de små støn tilbage imens han så om på Vingerne, og tilbage på Andy. Han smilede lidt over det, da det jo nu var som det plejede, udover at Adam ikke var det menneske mere. Han lod igen sine øjne lukke i efter han havde sendt Andy sit kærlige og forelskede blik, og lod de små støn fortsætte på samme måde.

//hehe ja måske lidt for meget.. jeg glad for at jeg fik stoppet mig selv ellers kunne jeg virkelig godt havde blevet ved x'D... det er okay Grisling.. jeg dræber dig ikke *host* ^^//

Andy havde altid troet at han skulle være sammen med Dean hele sit liv, og det var ham han virkelig var forelsket i og skabt til at være sammen med. men da han mødte Adam så var der nået der forandret sig, Problemer med Dean og at møde en anden som var helt fortabt i Andy var nået særligt. men vært sekunder han tilbragte med det lille menneske, som stjal han mere og mere af Andy's hjerte. og tid sidst så kunne han ikke gøre andet ned at overgive sig, og det var han jo også virkelig lykkelig over at han gjorde. ellers havde han nok været alene og fortalt, og tanken om at nogen anden så kunne havde taget Adam så. kunne virkelig få ham helt til at skifte hud og blive hel rasende, dog var det ikke nået han tænkte på så meget længere. da han viste jo at Adam ville være sammen med ham og ingen anden, men alligevel havde han en stor frygt inde i sig og angsten for at nogen anden ville få Adam's hjerte. derfor ville han jo også gøre alt for at være helt perfekt for Adam, selv om han også viste selv at det ville være svært at blive meget bedre. da han jo heller ikke ville lave om på sig selv, dog viste han jo også at Adam var forelsket i ham som han var selv om han havde fejl. der fandes jo heller ikke et eneste mennesker eller væsen som ikke havde en eneste fejl inde i sig, dog var de fleste fejl i Andy dem som han ikke kunne gøre for da han jo var en dæmon.
han så ned på sin elskede og smilte svagt og bevægede sine vinger lidt "møg vinger" mumlede han lidt for sig selv og synes bare de var i vejen, og alligevel brugte han dem jo ikke så meget og kunne jo bedst lide at opføre sig som et menneske. han var jo også et eller andet sted pinligt berørt over at være en dæmon, og ønskede nogle gange at være et almindelig menneske som så mange andre. dog var det jo ikke ligefrem nået han fortalte nogen om, da han var sikker på at inden ville forstå ham hvis han sagde det. de fleste ville nok også være lykkelig hvis de kunne leve evigt, dog havde Andy været igennem for meget til at han ønskede at leve evigt. han havde set sine venner dø, aldrig kendt sin familie og set folk falde døde omkring sig. og han jo ikke kunne gøre andet end at flytte videre så folk kunne glemme ham og han kunne komme videre, det samme har han jo også prøvet med sin karriere. at han måtte droppe sit band fordi han ikke blev ældre eller så ældre ud, og ødelagt folks drømme om at møde deres ynglings band som gik fra hinanden. også at slå folk ihjel, selv om han ser helt stort når han jager så kommer bagtanken efter når han går væk fra et blodigt dødt menneske. og det var nok også derfor han næsten aldrig var ude og jage, og kunne jo også klare sig ret så længe uden mad. og det var han jo også glad for at han kunne, og ville aldrig kunne klare at dræbe flere mennesker om måneden.
han så ned på ham og smilte stort og kyssede hans næse, mens han blev ved med at bevæge sig mens det blev mere en glidende fornemmelse "godt, jeg elsker dem så meget så længe de kommer fra dig" sagde han og så lidt ned af dem og elskede bare at kunne mærke og se sig være så tæt på ham, det var som om at tiden med ham gik så hurtigt og alligevel så langsomt. og det var alligevel en fantastisk fornemmelse, og at vide at han var tilbage hos ham kunne ikke slå smilet væk fra hans læbe længere. han havde fået overstået det han skulle fortælle ham og spørge, og mere lykkelig kunne han bare ikke blive. han bøjede sig lidt ned og kyssede ømt hans hals over der hvor Lorcan havde bidt ham, han kunne ikke lide at vide at nogen havde gjort ham ondt. og viste at han aldrig ville tidlade det igen det var nået som han ikke havde tænkt sig at lade nogen gøre, det elskede han Adam alt for meget til. og alligevel selv om han ikke kunne havde gjort nået, så følte han alligevel at det var hans skyld at Adam var blevet det han var. og selv om hvis Adam sagde det til ham flere gange at det ikke var hans skyld, så ville det alligevel ikke ændre hans tanke om at det var hans skyld. for det var jo virkelig sådan han havde det

//tvinger mig selv til at stoppe igen.. hænder: "nej vi vil forsætte med at skrive" ^^//

//oO....... Møgunge! xD Bare du ikke dræber mig D: Det ville også være trist, for så kan Andy ikka længere vare sammen med Adam, for så har han ligesom mistet mig til at skrive for ham xD//

Adam ville på ingen måde have at Andy skulle ændre sig til en helt anden person, og vidste at han heller ikke ville ændre på sin person, hvilket bare gjorde Adam glad. Han var så utrolig glad for at han hen af vejen havde fået stjålet Andys hjerte, selvom at Andy havde været usikker over det i starten. Han kunne huske hvordan han havde siddet sammen med Andy og han fortalte hvor bange han var for at Adam havde stjålet hans hjerte, og Adam havde selv været usikker ved det dengang, da han ikke ville bringe tvivl i Andy, men nu.. Nu fortrød han jo overhovedet ikke hhvad han ind til videre havde gjort, udover at brænde Andy af den dag. Hvis han ikke havde mødt Andy den dag på markedspladsen, så vidste han ikke helt om han ville have kunne holde kontakten med Andy og slet ikke nået så langt med sit forhold til Andy som han havde nu. Adam ville aldrig nogensinde lade Andre få hans hjerte, som Andy havde fået det.
Adam smilede lidt over det Andy sagde og rystede stille på hovedet over det. "Andy, skat... De er smukke" Mumlede han smile og smilede roligt og til ham og lagde igen hovedet helt tilbage og nød det utrolig meget, som han jo plejede.
Han smilede over det Andy sagde og åbnede sine øjne for at se op på ham. Han kunne ikke helt koncentrere sig om at svare og lod sig nøjeds med at sende ham et kærligt blik, og lod bare sine små støm fortsætte. Han mærkede Andys læber mod sin hals, og var bare så utrolig glad. Andy havde jo nærmest overgået sig på så mange punkter. Han havde fortalt om hvad der var sket og at det havde været en fejl fra hans side, han havde samtidig taget sig sammen til at fri til ham, og 'overgivet' sig med hensyn til det de havde gang i nu. Adam kunne jo ikke andet end at Elske Andy så utrolig højt.


//Det måtte blive kort.. Skal smutte :o//

//ej ville aldrig finde på at dræbe dig <3 ^^//

Andy hadet virkelig sine vinger og kunne ikke forstå hvorfor at han skulle havde dem, han kunne ikke lide at se dem på nogen måde da det fik ham til at indse at han virkelig ikke var et menneske. og han kunne jo bedst lide at følge sig som et menneske, selv om han jo ikke var det og kunne ikke gøre nået for det. han træk sit hoved væk fra hans hals og rystede på hovedet af det han sagde "de er ikke smukke og jeg kan ikke lide dem" hviskede han blidt til ham, han så helt forelsket på ham med det samme blik som han altid så på ham med. han bøjede sig ned og kyssede hurtigt hans læber og bevægede sig lidt hurtigere, dog ikke særlig meget da han ikke ville havde det skulle slutte hurtigt.

//helt okay.. du tog bare min krea med x'D//

//Taak :3 Sorry! :O Jeg ville ikke have min mor til at være sur på mig -.-//

Adam kunne virkelig ikke se hvorfor han selv skulle hade Andys vinger, da det jo var noget af det der gjorde Andy til den han var, og han elskede jo alt ved Andy. Selv de fejl han ikke syntes han kunne finde. Han vidste heller ikke helt om hvordan det ville have været hvis Andy havde været et menneske.. Måske nemmere i starten, og lidt mindre ting at spekulere på, mindre forklaring. Ikke det samme, i hvert fald. Adam syntes at det var helt perfekt som det var, og intet skulle ændres, selvom der havde været et par nedture. Det var jo helt perfekt nu, og der skulle meget til at ødelægge det.
Adam lukkede sine øjne i, da han mærkede Andys læber, og gengældte kysset. "Mmh, jeg kan stadig godt lide dem... De er en del af dig" Mumlede han stille og smilede. Han åbnede sine øjne igen og så op på Andy, med et smil om sine læber og lagde den ene hånd på hans kind. Han bed sig lidt i læben og holdte sine støn lidt tilbage, men lod dem alligevel slippe ud, da han mærkede at Andy bevægede sig hurtigere, og nød det lige så meget som altid. Han kunne ikke forstå hvordan han kunne holde sig fra Andy i starten, selvom han jo egentlig ikke rigtig holdte sig helt fra ham, den første aften, men han fortrød det på ingen måde, selvom han havde haft dårlig samvittighed dengang.

//når okay det er okay... den skal nok komme tilbage x'D min overdrivende krea//

Andy smilte lidt og bøjede sig ned og kyssede ham en enkel gang, han havde ikke den store lyst til at sige ham imod mens de havde sex. det var måske ikke det rigtige sted og mere det forkerte sted at gøre det, han træk bare på skulderne uden at lade et eneste ord undslippe hans læbe. selv om han jo helt klart mente det nået og ville med glæde slippe af med dem, selv om de var meget gode at havde en gang imellem. han bevægede dem let og lod dem dække lidt, han trykkede sin kind mod hans hånd og lukkede sine øjne lidt i "jeg elsker dig" hviskede han og åbnede sine øjne igen og blev ved med at bevæge sig i det samme tempo, og stønnede svagt imens. han drejede sit hoved og trykkede derfor sine læber mod hans håndflade

//Tror jeg på xD//

Adam var bare glad for at Andy ikke sagde han imod, selvom han jo godt vidste at Andy stadig ikke var enig med ham. Det var jo en diskussion de kunne blive ved med for altid, hvis det var. Han ville også meget hellere have sex med Andy nu end at diskutere om hans vinger, så det passede jo også Adam fint at Andy tiede om det. Han Smilede roligt og kærligt op til Andy og lod stadig sine små støn undslippe ham. Han lagde hovedet helt tilbage og lukkede sine øjne i og elskede så utrolig at mærke Andy. "Jeg elsker også dig.. Utrolig højt" Sagde han stille, men en smulle besvær for at få det ud mellem de små støn. Han elskede jo Andy mere end noget andet, og det var jo også derfor han havde sagt ja da Andy havde friet til ham. Han mærkede Andys læber mod sin hånd og smilede bare bredere over det. Det var jo næsten ligemeget hvad Andy gjorde, så kunne det få ham til at smile, ligenu. Han elskede jo Andy så utroligt.

//heheh x'D har aldrig skrevet så lange indlæg før//

Andy åbnede langsomt sine øjne og så over på ham, mens han begynde at kysse hans hånd så godt han kunne. selv om det var svært da hans støn ikke havde lyst til at blive holdt tilbage, han havde heller ikke selv lyst til at holde dem tilbage. de betød jo bare hvor meget han virkelig nød at være sammen med ham, og det ville han ikke lægge skjul på at han nød ham. han tog stille fat i begge hans håndlede med sine hænder, og trykkede dem ned i sofa'en ved hans hoved. han så lidt drillende ned på ham og bøjede sig ned og kyssede let hans læber "det ved jeg du gør.. bare dit blik fortæller mig det" hviskede han med sine læber mod hans, han begynde at bevæge sig mere roligt i det igen. da han jo gerne ville havde at det skulle blive ved så længe de kunne holde sig, han lod sine læber føre sig ned til hans kæbe og nappede blidt i den

//Hahaha, det tror jeg også på x'D//

Adam mærkede da han begyndte at kysse hans hånd, og havde så bare ikke lyst til at flytte den igen. Eller bare mindre lyst til at flytte den. Han havde jo heller ikke noget imod at høre Andys støn, da han jo alt i alt bare syntes godt om dem og alt andet. Han lod bare selv sine støn undslippe ham rimelig jævnligt, da han ikke så nogen grund til at holde dem tilbage. Han mærkede da Andytog fat i hans håndled, og mærkede sofaens underlag mod sin hud, og åbnede hendes øjne for at se op op Andy. Hans smil bredte sig bare og han holdte sine støn en smule tilbage, for at gengælde kysset. "Selvfølgelig gør det det... De øjne holder ikke.. på hemmeligheder" Sagde han så og smilede roligt. Han kunne ikke andet end at smile og igen lade sine støn komme ud af sin mund, vendte hovedet en smule mod Andys, og prøvedet at holde de så Andy ikke fik besvær med noget.

Andy kunne mærke hvordan kulden fra Adam havde overtaget hans krop, han kunne ikke mærke sine fingerespidse og hans læber var svagt at begynde at blive blå. dog havde han ikke tænkte sig at stoppe med at havde sex med ham, han havde ikke tænkt sig at lade kulden fra Adam bestemme over hvad de skulle gøre sammen og ikke gøre sammen. dog havde han ikke tænkt sig at lade nogen bestemme over det, han ville jo ikke havde nået skulle forandre sig selv om Adam var det han var. han elskede ham meget højt, og nogle ville nok synes at han elskede ham for højt. dog efter Andy's mening kunne man ikke elske nogen for højt, og slet ikke elske Adam for højt. han skulle havde alt det Andy kunne give ham, og det havde han også tænkt sig at prøve på at give ham. måske havde han en stor frygt for at miste ham, og det var ikke nået han prøvede at gemme da han jo virkelig var bange for at miste ham. han var helt klart hans eneste ene, og et liv uden Adam var umuligt for ham at tænke på. det var helt forkert for ham at tænke på, selv om det var svært for ham og slet ikke tænke på det. han var sikker på at han tænkte på det mindst en gang om dagen over det, at en dag ville Adam ikke komme hjem til ham igen og kalde ham skat. han så ned på ham og slog det hurtigt ud af hovedet da det ikke var sådan nået han ville tænke over, han nappede ham videre i kæben og lod sin tunge glide hen med sine læber hen mod hans hage og kyssede den let. mens han blev ved med at bevæge sig i det rolige tempo

Det var rimelig nemt for Adam at finde ud af at det var koldt for Andy. Det vidste han fra start, og det kunne han se på Andy, men fordi Andy ikke stoppede eller gjorde tendens til at føle noget ubehag, så gjorde han heller ikke noget for at ville stoppe det, selv. Det synes han ikke der var grund til, og han var næsten sikker på at Andy ville stoppe hvis det virkelig blev for meget. Alligevel vidste han jo også hvor højt Andy elskede ham, og at han til det allersidste ville blive ved hvis der var, så et eller andet sted var han også en smule opmærksom, da han ikke ville havde der skulle ske noget med Andy.
Adam ville for intet i verden gå fra Andy. Han var jo også snart bundet til ham, så det ville blive sværere bare sådan at smutte uden lige, men nu var det ikke lige det han havde i sinde, uanset hvad. Han vidste faktisk at det ville blive svært for Andy at slippe af med ham igen, hvis det nu endelig var. Adam var jo ikke typen der bare lige gik fra et fast forhold. Det havde han i hvert fald aldrig prøvet før, da det altid havde endt ned at det var kæresten der gik fra Adam på grund af et eller andet lort, og han havde altid bebrejdet sig selv for ikke at have set det noget før. Det havde dog også kun været de faste og længere forhold, hvor de korte og usæriøse havde været lidt forskelligt, men med Andy var det meget anderledes. Han var jo utrolig meget mere forelsket end nogensinde før, selvom han havde troet at han ikke kunne blive mere forelsket end han allerede havde prøvet. Det var så nu han kunne sige at han aldrig ville blive mere forelsket end i Andy, og han kunne jo ikke se sig selv med andre end sin elskede Andy. Alt dårligt, alle bekymringer, alle problemer havde sådan set forladt hans liv. Han havde jo haft det utrolig godt siden han begyndte at være sammen med Andy, og det havde jo udviklet sig utrolig meget på på kort til. Så utrolig kort tid. Adam lod så endelig alle sine tanker lukke sig ude af sit hoved, da han mærkede Andys små lette kys mod sin hage. Han smilede roligt og lod sig trække vejret tungt og dybt, og lidt i takt med Andys bevægelser, og holdte sit hoved en smule oppe. Han tænkte overhovedet ikke på at få Andy til at slippe hans håndlet, men lod sine fingre få fat i Andys hænder, og flettede så sine fingre ind imellem hans.

Andy var virkelig ligeglad med at han frøs, da han ikke havde tænkt sig at det skulle gå mellem dem. han elskede Adam alt for meget, han så ned af dem og vende langsomt sit blik hen mod ham igen. han stønnede svagt mens han igen begynde at bevæge sig i et hurtigt tempo, han så på ham imens og lukkede sine øjne kort i da han virkelig havde savnet Adam på alle måder. han åbnede sine øjne lidt efter og så ned på ham igen, han bøjede sig ned og kyssede let hans læber "måske skulle jeg havde ventet med at fri til dig til nu.. det ville havde lyt lækkert" sagde han og hentydet til stønnene imens, han kyssede hans læber igen og smilte imens. han så kort over på deres hænder, inden han vende sit blik mod hans igen

Adam holdte sine øjne åbne og så op på Andy. Han holdte sådan rimelig godt fast om Andys hænder og mærkede da han bevægede sig hurtigere. Det gjorde bare at han holdte lidt hårdere fast om hans hænder, selvom det ikke var meget og hans støn blev en smule højere. Han blev ved med at se op på Andy og trak vejret tungt ned i maven. Han lukkede sine øjne i da han så Andy bøje sig ned, og mærkede hans læber mod sine egne. Han gængældte kysset og åbnede så øjnene han han hørte hans stemme, og lyttede på hvad han sagde. Det gav ham et noget bredere smil på læben og et lille grin mellem sine støn. "Du har måske ret.. Men jeg er glad for at du har gjort det som du har gjort... Og at det ikke var offenligt" sagde han stille og så på ham. Han lukkede kort sine øjne i og gengældte det nye kys. Han åbnede roligt sine øjne og fandt hurtigt Andys blik. Han holdte sine støn lidt inde og smilede muntert og lykkeligt. Han lod så sin ene tommelfinger bevæge sig let hen over Andys hånd, hvor den nu kunne nå, og nussede ham let på hånden.

Andy var også glad for at han ikke havde friet til ham et offentligt sted, da han jo ikke ligefrem havde lyst til at en masse folk skulle gå på dem mens han gjorde det. selv om han elskede Adam sygt meget så kunne han bare ikke få sig selv til at gøre sådan nået, det var ikke lige ham og derfor blev han bare mere glad over det Adam sagde. han så ned på ham og træk vejret tungt mens han holde sine tænder væk fra at begynde at larme, han havde sin mund lidt åben og stønnede svagt mens han så ned på ham. han så kort over på deres hænder da han svagt kunne mærke Adam's nussen "jeg ved ikke hvad jeg skulle havde gjort uden dig" sagde han helt ærligt så viste han det ikke, han viste ikke om han havde blevet hvis ikke det var fordi Adam havde de samme følelser for ham som han havde for ham. han bevægede sig i det samme hurtige tempo og kunne mærke at varmen kom tilbage i kroppen på ham

Adam var bare godt tilfreds over at Andy havde gjort det på den måde han havde gjort. Og alligevel, uanset hvordan Andy havde gjort det så havde han med sikkerhed svaret ja, og med sikkerhed elsket måden han havde valgt at gøre det på, nog mest fordi at det bare var Andy, men han kunne ikke se en mere perfekt måde Andy kunne have gjort det på. Han lukkede roligt sine øjne i og lyttede til Andys støn der bare blev gengældt af hans egne halvhøje støn. Han gad ikke rigtig prøve holde dem tilbage, og han havde ikke rigtig noget pinligt ved dem at skjule, nu da Andy jo allerede havde hørt dem nogle gange. Adam lyttede på hvad Andy sagde og åbnede sine øjne for at se op på ham. Han smilede lidt over det, og holde sine støn lidt tilbage for at svare. "Jeg ved heller ikke selv hvad jeg skulle have gjort uden dig, skat" Hviskede han stille og det vidste han jo ikke. Han anede ikke om han måske havde fundet en anden, eller om han barevar endt et eller andet sted hvor han ikke kunne klare sig selv.. Måske endda været død, eller sådan noget.

Andy så ned på ham og smilte lidt af ham, han elskede virkelig meget at høre hans støn. han ville med glæde havde en sang med støn i og mest dem fra Adam, da efter hans mening var det de bedste støn han nogensinde har hørt. og han havde ellers hørt mange i sine lange år som dæmon, dog kunne han ikke huske halvdelen af dem da han jo havde været fuld det meste af tiden. og vågnede op et par gange med en pige ved sin side uden at vide hvad der var sket, det var ikke altid sjovt at tænke på dog kunne han ikke gøre nået ved det. og var glad for at han havde glemt den del af sin vil, man ved jo aldrig at han måske havde fundet en hvis han ikke havde drukket også måske fået en familie. den tanke kunne han et eller andet sted ikke lide, da han jo elskede Adam og ville være sammen med ham og ingen anden. han stønnede videre og smilte "lyder godt skat" sagde han stille

Adam ville være sikker på at han aldrig ville lade sine støn være med i nogen sang, dels fordi at det ikk var noget alle skulle have del i hvis de var så dejlige som Andy jo gav udtryk for de var. Og så derfor skulle det jo kun være Andy der skulle have lov til at høre dem. Han vidste jo hvor godt Andy syntes om dem, og synes det var utroligt hvis han ikke havde oplevet bedre i løbet af de mange år han havde levet. Han vidste jo godt at meget at det kunne han ikke huske. Han kunne jo ikke engang huske sin familie, hvilket Adam synes var synd, men sådan måtte det jo være. Han vidste jo også at Andy faktisk kunne havde familie den dag idag selvom chancen nok ville være minimal, da den pige han måske kunne have været sammen med sikkert ville have fået abort eller sådan noget. Adam lod bare alle tanker være ude af sit hoved, og gjorde bare de ting der først faldt ham ind. Han nussede han blidt videre på hånden, smilede rimelig stort og lod sine støn forlade sine læber, som de nu kom

Andy blev ved med at se ned på ham og smilte imens, han trykkede hans hænder lidt ned i sofa'en og så på ham imens. han bøjede sig ned og kyssede hans læber et par gange, han elskede jo at kysse på Adam og ville med glæde kysse på hans krop hele tiden. han mærkede hans nussen og nød det meget, og gav langsomt slip i dem og lod sine fingerespidse glide ned af hans krop. selv om han ikke kunne mærke dem længere, dog var han ligeglad og havde ikke tænkt sig at lade nået stoppe ham. han stønnede svagt da han heller ville høre Adam's støn end sine egne, han bøjede sig ned og kyssede kærligt hans hals. mens han kunne mærke at han snart ville komme, og ikke længere ville kunne holde sig tilbage. han prøvede dog at tænke på nået andet og slappe af i det

Adam mærkede Andy trykkede hans hænder ned mod sofaen og smilede lidt over det. Han lod sine øjne glide i da han mærkede Andys læber mod sine egne, og gengældte kysset. Han ville med glæde mærke Andys læber hele tiden hvis det havde været, og det mente han helt bestemt at Andy også vidste. Han mærkede da Andy langsomt slap hans hænder, og ventede et par sekunder, mens han mærkede Andys fingre ned at sin krop, og lagde så blidt sine hænder på Andys brystkasse. Han lod dem så stille køre om på hans ryg og ned på lænden, og lod let sine tommelfingre nusse han blidt. Han lod også sine ben stramme sig en smule om livet på Andy og stønnede roligt, men stadig lidt højt. Han prøvedet jo ikke at holde det tilbage, og gad stadig heller ikke prøve.

Andy så ned på ham og smilte imens han nød at mærke hans fingere på sin krop, han var glad for at han stadig havde Adam og at han havde tilgivet ham. selv om han ikke ligefrem havde tilgivet sig selv for det der havde sket, og ville med glæde gøre alt for at det ikke skete igen. da han virkelig ikke havde lyst til til at nogen anden rørte ved ham udover Adam, det var jo ikke nogen anden der kunne få ham til at føle sig så elsket som Adam fik ham til at føle sig. han lod sine fingerespidse glide hen over hans brystkasse og slikkede ham over læberne "må du er lækkert" hviskede han og bevægede sig lidt hurtigere og så kort ned af dem, han vende sit blik op mod hans ansigt igen og kyssede hans læber

Adam havde overvejet om hvorvidt hans forhold med Andy skulle holde, da han havde fortalt alt der var sket, men han havde jo alligevel valgt at tilgive Andy for denne gang. Han vidste jo også at hvis han så havde valgt at gå fra Andy, så havde han ikke selv kunne holde sig selv ud i mere end et par timer. Der var jo heller ingen det skulle have lov til at røre hans Andy igen, uanset hvad.. Han vidste hvor sur han var blevet over det denne gang, og det ville nok gå ham mere på hvis det skete igen, og altsammen bare fordi han elskede Andy så utrolig højt. Adam mærkede Andys fingre hen over sin brystkasse, og åbnede øjnene en smule da han så mærkede Andys tunge over sine læber. Han nussede stadig Andy hen over lænden, men fjernede sin ene hånd derfra og placerede den så siden af hans hoved. Han smilede bare over det Andy sagde og lod sine støn blive meget lidt højere da han igen bevægede sig lidt hurtigere, men holdte dem tilbage da Hans læber mødte Andys, da han bare gengældte kysset, og kæmpede lidt for at holde stønnende tilbage.

Andy kunne virkelig ikke være mere lykkelig end han var i dette øjeblik, han havde Adam og var endda forlovet med ham. han kunne ikke få sig selv til at se andet end lyst på fremtiden, da han nu skulle leve sit liv sammen med ham som han elskede Adam. han var virkelig lykkelig og han håbede dog også på at Adam var det, dog var han næsten sikker på at han var det. han lod sine fingere glide op af hans krop igen, mens han blev ved med at kysse hans læber. han satte sine hænder ned i sofa'en igen så han bedre kunne bevæge sig, han træk sit hoved lidt efter tilbage for at lade Adam stønne. han ville jo også helst høre hans støn også kunne kys vente til efter, hans vinger bevægede sig lidt i luften af ren nydelse over at være sammen med Adam

Adam var bare glad for det valg han havde taget i sidste ende, da det jo endte helt fantastisk. Han havde jo forventet at Andy ville fri en dag, hvis han ikke selv havde endt med at gøre det. Han havde jo lovet det hvis Adam blev hos ham, og der var jo ikke noget han hellere ville end at tilhøre Andy for altid. Han kunne ikke være lykkeligere end han var nu, og var sikker på at han ville blive endnu lykkeligere jo mere han var sammen med Andy. Han lod sine fingre flette sig ind mellem hans hår og nussede ham forsigtigt i håret, og videre på lænden med sin tommelfinger. Han lagde hovedet helt tilbage da Andy trak sit hoved væk, og lod et par halvhøje og lidt lyse støn forlade sine læber, før de lidt lavere støn kom fra ham. Han nød det jo utroligt, og det var ikke svært at høre at hans støn var inderlige og fyldt med nydelse.