Yearh, just the right thing four me:::::THeo

Nikki så efter Theo og tog sig til hovedet og gik stille dog nervøst ned til Theo iført bokser og Skjorte der var åbent. Nikki sukket og gjorde noget han ville fortryde. Han gik ned til Theo go betragtede ham i det han sneg sig tættere på og blidt tog han om Theo ved skuldrene og om livet af ham. Han holdte Theo ind til sin brystkasse eller nærmere krop og hvisket bagfra ham"Undskyld Theo.. du er ældre og stærkere end mig, du højre og mere velgående end mig, jeg misunder din frihed og dit magiske liv og kendskab til disse væsner i verden"Nikke strøg blidt Theo over håret og bed ham blidt midt på halsen, og slikket ham så over det lille bidemærke der dog ikke var bidt hul ved. Han nippede ham blidt på øreflippen og tog om Theos hals med hånden og fik Theo til at tage hovedt tilbage og sagde"Theo undskyld.." Han strøg ham blidt over maven og sagde"tæsk mig endelig, bid mig..."

Theo stod stille, og trak vejret i heftige ryk. Han lyttede til det han sagde, og en svag knurren undslap hans læber "tror du jeg har det nemt?" hvæsede han hidsigt, og vendte sig om og skubbede til ham så han faldt på røven "frihed og magisk liv? Jeg er atten Nikki, jeg flyttede hjemmefra da jeg var seksten, jeg drikker dobbelt så meget hver måned som et menneske gør på et år, jeg kommer op og slås hele tiden, jeg hader alt og alle jeg har næsten ingen forhold til min familie og så lider jeg af klaustrofobi, jeg kan ikke tøjle mit forbandede temperament, og jeg kan for helvede heller ikke bare tage livet af mig selv!... tror du det er et liv?!" hvæsede han hidsigt, og han havde det selv som om han var på vej op gennem taget. Han satte sig ned på knæ foran Nikki "jeg ville have revet hovedet af dig... " sagde han kort og stille "men af en eller anden sindssyg grund kan jeg ikke.. måske er det til det bedste" sagde han og rejste sig igen, og samlede sandsækken op. "Du skal ikke undskylde.. der er ingen grund til at undskylde til mig.." sagde han bare. Ordet undskyld, gjorde ikke rigtig nogen synderlig forskel på noget. "Jeg rør dig ikke.. du kan blive her så længe du vil." sagde han kort, og åbnede et vindue i værelset.

Nikki vidste det, han vidste at undskyld var et mega dumt ord der kun betød noget der stod i en dum ordbog i rød!?. Nikki så væk og tog sig let til røven og var temmelig pist off. Han rejste sig så småt op og betragtede Theo med et intenst flammende blik der viste foragt til Theo som det samme Theo havde set i Nikkis øjne da han var blevet berørt af manden, en dyb knorren kom frem over hans læber og han var vred, virkelig! vred.
Nikki rejste sig op og sagde"Jeg skrider!" han gik oven på og trak bukserne ovenligt på og kunne endelig lyne dem, og knappede den hvide skjorte, tog sit slips på i sort hængedende og så rundt i det han tog fat i hoveddøren og smadret det i, efter at ha efterladt et hårdt aftryk på døren, dog ikke så fremtræden som Theos mærker(badeværelses døren).
Nikki var så vred at han bare ville væk, så han løb ned af trapperne og snuplede ved sidste trappe etage..... Nikki så trapperne i hvid og sort før.. det sagde et brag og der lå nikki, med en rids over panden og en dame kom ud af sin dør og så Nikki ligge der helt uden at bevæge sig og skrig højt og andre kom ud og ringet til ambulancen og betragtede den fremmede dreng...?

Theo lyttede til Nikkis hidsige snak, og stod med ryggen til. Han orkede ikke at skulle se på det vrede foragtende blik. Theo syntes det var irriterende at de hele tiden kom op og skændes, da det bare pressede hans humør "Så skrid!" hvæsede han heftigt, men fortrød det dog lidt. Han blev stående og lyttede til at dørene smækkede. Han sank ned på hug og lænede sin pande mod sine fingerspidser, og sukkede dybt. Undskyld var måske ikke et så dumt ord alligevel.. Men han vidste at Nikki allerede var væ..
Han hørte et brag ude fra opgangen og derefter et skrig.
Han rejste sig hurtigt og gik ud i opgangen. Han gik ned og standsede på en afsats, og betragtede med et lettere bekymret blik "ring til en ambulance.." mumlede han bare hæst, og gik ned af trapperne.
Han tog blidt fat i Nikki, og fik løftet ham en smule, dog nok til at han kunne slæbe ham op til lejligheden igen "kald når ambulancen kommer!" sagde han med sin sædvanlige tone. Han hev Nikki med op igen, og fik ham lagt på sofaen, og stod kort og grublede over hvad man skulle gøre. Han lagde sin hånd en cm. over hans mund og næse for at mærke om han trak vejret. Han så lidt på ridsen i panden, og gik ud og hentede en ren karklud og vand, plus et plaster.
Han satte sig på kanten af sofaen og duppede forsigtigt ridsen med lidt vand "heldigvis ikke så dyb.." mumlede han koncentreret, og fik renset den. Han åbnede plasteret og placerede det i panden på ham.

En dame kom gående ind og sagde"Den er her nu.. og de spørg om han har nogen slægtninge eller om der er ringet til hans forældre" ingen kendte noget til Nikki og Nikki havde end ikke skænket hans forældre en tanke eller for den sags skyld snakket om dem? i den tid han havde været ved Theo. Nikki lå stille og med læberne let adskilte og trak vejret meget svagt men trak det dog. Der kom en læge op sammen med en anden og tjekket Nikki og tog ham blidt op på en båre da de havde fået ham ned. De betragtede stille Theo og sagde"Vil du med..." de kunnne se da han jo lå der inde og at han havde sagt de skulle ringe til en ambulance at han måtte ha kendskab til Nikki efter som ingen i opgangen kendte ham. De mente at det altiv var bedst med ide mindste et bestemt kendt ansigt? vis man havde mistede hukommelsen.
Nikki blev kørt til hospitalet og blidt langt i en hospitals seng med en puls måler og små klæbrig tingester af måler på hovedet og så lod de ham lægge der til opsyn. Nikki vågnet først da natten var faldet på, og han så rundt med utrolig matte grønne øjne der var helt livsløse. Han så lidt rundt temmelig sløret*hvorfor er her så tåget.. hva skete der?, hvad var det sidste jeg lavede?*

Theo så op fra Nikkis blege ansigt, og på damen. Han rystede på hovedet "Nej.." hviskede han stille, og tænkte sig om. Theo flyttede sig da de løftede Nikki, og hldt sig lidt i baggrunden. Egentlig følte han lidt det var hans skyld Nikki var faret ud på den måde, og slået hovedet i trappen. Theo nikkede stille og indviligede i at tage med. Han sagde dog ingenting. Han kørte med mens han lyttede til apperater og så på Nikkis blege ansigt. Han havde dårlig samvittighed af helvede til, og så skamfuldt ned i gulvet. Han fulgte med lægerne op på den stue hvor de placerede den blege unge mand, og trak vejret tungt ind, og satte sig på en hvid stol i det store rum. Theo sad med hovedet i sine hænder, og lyttede til de forskellige dimsers dutten og klikken og pivelyde hver gang Nikki gjorde en bevægelse. Han bemærkede ikke at Nikki vågnede for han sad og sov i samme stilling som tidligere på dagen. Theo nænnede ikke at gå fra ham, han følte lidt at der var brug for ham, og et andet sted følte han sig totalt ubrugelig. Det ville Nikki sikekrt også mene når han vågnede.
Han trak vejret i dybe drag, og sad ret skævt. Stadig med hovedet i hænderne, og sorte rander under øjnene.

Nikki vendte hovedet blidt men langsomt til den ene side og lod et lille klagende støn komme fra læberne af ren smerte og forvirring over hvor han var?. Han tog blidt fat i et apperat ved hans side og så på det så godt han kunne"aha til sengen" han lod sengen rejse sig lidt mere op så han ville halv sidde men det gjorde dog ondt i hovedet. Han så rundt og fik øje på en person og sagde lettere svagt og med smerte i undertonen"T..Theo?" han lagde blidt sengen lidt mere ned og lukket øjnene let i og sagde"Tak Theo" han havde ikke fået hjernerystelse så slemt dog måtte han ikke falde i søvn igen. En læge kom ind af døren og sagde"Ah du er endelig vågen, hva hedder du?" damen skrev ned det Nikki fortalte om hva han hed og efternavn og slægtninge og sådann. Nikki sagde"hjernerystelse.. så jeg må ikke sove i hele dette døgn og skal være i et mørkelagt rum.." nikki pustet stille ud og fik endnu et spørgsmål"Har du et sted at være i nat, og en til at holde dig under opsyn og vågen" nikki så lidt på hende og så på Theo, men han kunne ikke nænne at sige at theo kunne gøre det, fordi så fik Theo intet søvn?"Nej det har jeg ikke" han så væk opgivende i hans tomme grønne øjne og damen skulle til at skrive det ned, og sagde"Så holder vi øje med dig i aften Nikki"

Theo sov stadig lidt, dog vågnede han af den snak der foregik rundt om ham. Han åbnede de søvnige røde øjne og skimtede allerførst hen til Nikki, og så han var vågnet. Han hævede sit hoved lidt fra den ubekvemme siddestilling og strakte sig med et svagt støn af smerte og gabte så. Han så lidt på lægerne, og hørte kun Nikkis 'det har jeg ikke..' svar på et eller andet. Han så lidt på lægerne og tænkte, Nikki skulle åbenbart blive der så der havde han også tænkt sig at gøre. Idet mindste for at holde mennesket ved selvskab. Han overvejede lidt hvad der kunne være galt med ham, da han jo ikke selv var vant til eftervirkningerne af et fald, han blev højst lidt svimmel. Han så lidt efter lægerne da de gik, og rømmede sig stille før han rykkede stolen hen til Nikkis seng "er du ok?" spurgte han stille, og lod kort og hurtigt sine øjne glide hen over hans tomme grønne øjne. Han brød sig ikke om at de var så tomme når de plejede at være dyriske, og flabede med et glimt i.

Nikki skimtede lidt hen mod Theo og så, så ud i luften igen og sagde med en lidt hæs fra morgen vågningen men dog os fordi han ikke havde fået vand"Jeg.. har det vel fint i Guess så du kan bare tage hjem af Theo" han så lidt væk fra Theo nu og øjnene udtrykket intet, ingen følse? eller ubehag eller noget, Nikki var som en robot lige nu. Han så blot lidt rundt i rummet og lukket blidt øjnene og sagde"Jeg bliver her i nat, jeg har hjernerystelse en mindre form for det, så jeg må ikke falde i søvn" han åbnet det ene øje og stirrede op mod loftet som om Theo ikke eksisterede og trak vejret langsomt og hårdt mens man kunne se hans brystkasse gå blidt op og ned. Han sagde stille"jeg sætter pris på du tog med.. men du må gerne gå hjem, det nok bedst" han lukket øjet igen og ville helst ikke ha Theo gik men, men de ord Theo havde sagt?, hvorfor gravede de så dybt i hans sjæl og så de ord han havde sagt og det han havde gjordt mod Theo... det var vel forfærdeligt på et punkt.

Theo så lidt på ham, og svarede ikke på det med at tage hjem "godt at du har det fint... det er bedre end ingenting.." mumlede han, og kløede sig i nakken, og fik som sædvanlig viklet sine fingre i nakkehåret. Han fik dem trukket ud igen, og betragtede Nikki lidt. Han lyttede og lagde hovedet på skrå "det lyder underligt.." kommenterede han, og pustede en tot sort hår væk fra sine øjne og lyttede til Nikkis vejrtrækning. Theo så lidt ned på det hvide gulv, og bed sig i underlæben "Mm.. jeg skal nok gå" sagde han og rejste sig, og gik hen mod døren. Han tog i håndtaget, men standsede så op i nogle sekunder "Jeg ved godt ordet undskyld er ret misbrugt.." sagde han stille. "Undskyld Nikki.." sagde han så, og åbnede døren og gjorde mine til at gå.

Nikki så lidt mod Theo og rødmede flovt efter minderne af det Theo havde gjordt mod ham dog havde det alligevel aldrig ført til noget seksuelt heldigvis. Nikki ville aldrig ha kunne set på Theo nu så, efter som han var så svag. Nikki så lidt væk fra Theo og sagde"farvel Theo" Nikki lukket øjnene og mærket noget hive inden i ham, fortrydelse måske?.
"Vent!." Nikki så mod døren... var det forsent--ja Theo var gået. Nikki rejste sig så småt op fra sengen og hev ledningerne ud og gik mod døren og tænkte*Theo hvor er du..* Han trak i døren stille og fik den op, hans øjne var tomme og livløse stadig men med et lille glimt af savn.. ulykkelighed? måske ... begær.. Nikki så lidt efter Theo og sagde"har du set fyr med sort hår?" nikki lød temmelig svag og personen han spurgte pegede i en retning, ville Theo virkelig ha gået fra ham?, ikke langt der fra var der en kakao maskine. Nikki gik så småt ned den vej manden mente Theo havde gået..

Theo lagde hænderne i lommerne på sine slidte sorte bukser, og gik ned af gangen. Han trådte lidt tid siden så en flok sygeplejrsker kunne komme forbi. Det var ret sent på natten så der var mere eller mindre stille på hospitalet og gangene. Enkelte steder kunne han høre en enkelt eller to snakke lavmældt, de tav dog når han gik forbi. Han lagde kort nakken bagud, og lukkede øjnene. Han var okay god til at fornemme om han var ved at gå ind i noget så han gik sådan til han nåede en trappe der gik nedaf. Han standsede dog op ved lyden af noget der kunne lyde som Nikki, han skulede hen over sin skulder men der var intet at se.
Han rystede på hovedet af sig selv "indbildning.. jeg må vist hellere komme hjem i seng" hviskede han stille til sig selv. Dog standsede han op på trappen igen. Bare fødder... Bare fødder mod gulvet, ovenover Hastige skridt. Theo blev stående et par sekunder da han så noget platinblond. Han gik hurtigt op af trapperne igen, og fik øje på Nikki. Han hævede et øjenbryn "er du allerede igang med at stikke af?" spurgte han stille om, og blev stående henne ved trappen. Nikki ville sikkert ikke bryde sig om hvis han, gik hen til ham så han blev bare hvor han allerede var.

Nikki så på Theo med et temmeligt ulykkeligt blik, han havde faktisk en følse i øjnene nu, fortrydelse. Det blondehår lå ned over det ene øje, indtil Nikki strøg håret bagud og gik ned mod Theo og trak ham ned til det sted hvor trappen rundet og stoppet og var flad indtil næste etage trappe. Nikki skubbet Theo op af væggen blidt og tog om ham og sagde"Theo.. dont go" Nikkis stemme var ydmyg og rystende som havde Nikki troet det var sidste gang han så Theo. Nikkis spinkle dog trænet krop rystede lidt over det hele og Nikkis hoved dunket indenvendigt... Nikkis højre hånd strøg Theo ned af håret og hen til halsens side og blidt strøg fingerne hen af halsen på Theo mens Nikkis krop stod tæt på af Theo. Nikki ville ikke slippe, hans vejrtrækning var lettere hurtig og hjertet i Nikkis krop pumpede der ud af med blod, og adrenalin.

Theo så på det ret så ulykkelige udtryk der stod skrevet i Nikkis ansigt. Han blev stående, indtil Nikki kom hen til ham og trak ham ned ned af trapperne til en af afsatsene. Han mærkede betonmuren i ryggen, og så lidt ned på det blonde hår. Han lyttede til den ydmyge stemme med den dybe fortrydelse i. Theo stod stille lidt, som i tanker indtil han til sidst lagde armen om Nikki, og trykkede ham let ind til sig "jeg går ingen vejne.." sagde han så for at berolige den rystende unge mand der stod så tæt på ham. Han mærkede Nikkis fingre i sit hår, og ned og sin hals og nød det. Han lagde kort sin kind mod hans hår, og hviskede derefter mod hans øre "du er nødt til at komme i seng igen.. du ryster.." hviskede han stille og berørte let hans øre med læberne.

Nikki rødmede let og lod fingerne blidt berør Theos øreflip og sagde nærmest stønnende mod Theos øre"Nej ikke uden dig Theo" han følte sig tiltrukket af Theo på en speciel måde og ville ikke slippe ham. Nikki rykket sig tættere på Theo så de stod helt op af hinanden nu, og Nikki mærket blidt Theos læber mod øret og rødmede meget kraftigt, men dog lod han sine finger blidt berør Theos og føres op til kæben af Theo, som så førte til at Nikki greb om Theos hage og så ham dybt i øjnene og en hver anden ville sikkert have ladt dette føre til et begærisk lidenskabeligt kys, men Nikki holdte blot om Theos hage og så ham i øjnene med udmattet vejrtræknings støn fra strubebåndet og sagde"Theo.." han ville blot sige Theos navn... smage det i munden lidt..

Theo smilede bare svagt "jeg sagde til dig jeg ikke gik, så går jeg selvfølgelig med dig tilbage" hviskede han blidt mod hans øre/hals. Han lod ham rykke tættere på, og mærkede varmen gennem det hospitals tøj de havde puttet ham i og strammede blidt grebet om ham. Han overvejede lidt om de havde givet Nikki et eller andet siden han opførte sig på den måde, men der var noget oprigtigt i den måde han sagde tingene på. Han sank stille da han mærkede Nikkis fingerspidser mod sin kæbe og mærkede han greb fat i hans hage. Han så ind i de grønne øjne der lyste ind i hans egne, før han forstod at han jo ikke måtte se Nikki i øjnene dog kunn ehan ikke lade være, og lyttede til det nærmest udmattede støn der forlod hans læber "du bliver nød til at holde op med de der støn.." hviskede han hæst, og gøs af den ladede atmosfære omkring dem.

Nikki så Theo dybt ind i øjnene og mærket det stille prikke i hans hud.. men så hellere ikke mere?. Nikki lagde hovedet let på skrå og lod hans læber komme helt tæt på hans øre og sagde nærmest stønnende"og hvorfor skal jeg så lade vær med det ... T..H..E..O" han shade Theos navn stønnende og langsomt for hver bid af det ene bukstav efter det andet. Nikki berørte let Theos side og lod fingerne blidt stryge op til hans skuldre og ned til Theos hånd i det Nikki tog ham blidt i hånden og slikkede let Theo over kæbenn blidt og kunne ikke lade vær. Det var som om at han ikke kunne styre hans krop, og Nikki blev så småt mere og mere stiv mellem bene..

Theo forstod ikke rigtigt at Nikki kunne blive ved med at se ham i øjnene uden at der skete noget. Han hørte det stønnende tonefald, og lukkede øjnene hårdt i "det ved du jo godt.." hviskede han næsten lydløst, og bed sig i læben. Theos krop vågnede langsomt op ved de blide berøringer, og han mærkede Nikkis hånd i sin, og derefter den bløde tunge mod sin kæbe. Han åbnede let munden og lod en lille stribe kys glide ned over Nikkis tinding, ned til hans hals og bed ham let. Ikke nok til at der gik hul, og strejfede stedet han havde bidt med sine læber og lyttede til Nikkis åndedræt. Han forsøgte at få sin egen vejrtrækning under kontrol, og for den sags skyld sin krop, dog kunne han godt mærke hvad der skete med Nikki nu da de stod så tæt.

Nikki lukket øjnene blidt i og mærket Theos bid og blev blot mere stiv som sten. Nikki rødmede let og lod et støn slippe fra struben og læberne blidt blive fugtet af sin egen tunge og sagde"Theo" han så på ham igen og tog ham blidt stramt i hånden og sagde"Kom" han gik op til døren og medd Theo på slæb bagefter sig. Nikki ville ha ham med tilbage til sit værelses seng i mens folk ledte efter ham. Nikki smilede let over skuldren og det med øjnene... Nikki havde jo slået hovedet i forvejen, og hele hans krop fra faldet havde gjordt så han havde ondt i forvejen. Nikki rømmede sig let og sagde"Theo.. er du okay" han så lidt på ham da de endelig kom ind på hans alene stue igen.

Theo lyttede til stønnet, og bed sig hårdt i læben "Nikki.." hviskede han lavt og nappede ham blidt i øret. Det var en enorm selvkontrol der skulle til for at han ikke bare vendte dem om så Nikki stod op af væggen, og de kunne få det overstået der lå i luften omkring dem. Han mærkede grebet blev strammet om sin hånd, og slap ham let og fulgte med. Theo udnyttede chancen for lige at trække vejret dybt ind og få lidt mere kontrol over sin krop, og fulgte med ind på stuen. Han så kort rundt i det kliniske område og nikkede "jeg har det fint.. det er mere dig jeg tænker på" sagde han og så lidt på Nikki. Han kunne stadig ikke forstå at Nikki ikke vendte blikket bort når han så ham i øjnene, men måske var Nikki lidt mere hardcore over for smerte end han først havde antaget.

Nikki så på Theo og så ham i øjnene og lagde sig op i sengen igen og sagde"Undskyld.. det før Theo jeg kunne ikke lade vær?.." han smilede temmelig uskyldigt og dog os flabet og drilsk. Nikki var sig selv lidt igen dog mere sød mod Theo men stadig flabet og drilsk humør. Nikki kunne ikke lade vær med at betragte Theo selv om han havde mærket alt smerten i kroppen ved at se Theo i øjnene.
Nikki tændte for tvet i loftet og sagde"Så Nikki.. bliver du her hele natten eller blot til besøgstid er ovre.." Nikki så lidt mod Theo og håbede inderligt at han blev her hele natten ovre. Nikki havde følt dette mellem dem, men nikki havde det skam altid med at bakke ud når det blev for hedt..

Theo så lidt på det uskyldige blik, og smilede så lidt, inden han satte sig på sin stol. "Det går nok.. det var da hyggeligt så længe det varede" grinede han. Han kunne dog stadig mærke Nikkis berøringer brænde mod sin hud. Det irriterede ham en smule. "Jeg lovede dig jo at blive... så jeg bliver her hele natten.. og burde du se tv med hjernerystelse?" spurgte han så. Han havde jo hørt snak om at han skulle være i et mørkt rum. Theo lænede sig tilbage i stolen, og skævede mod de store vinduer. Han havde da været på hospitalet før, men han havde aldrig været indlagt.

Nikki sagde"åh ja ... det glemte jeg lige et sekundt" Nikki slukket hurtigt og sagde"Så? Theo du ikke sur på mig vel.. jeg kunne bare ikke lade vær selv om jeg burde" nikki sukket blidt og betragtede Theo som han sad der og betragtede de store vinduet. Nikki kunne ikke lade vær med at smile lidt af Theo og sige"sig mig... vis du gerne vil ud at flyve lille bird så værsago.. der ingen der holde dig på dette kedelige hospital" han blinket drilsk til Theo og roede sig selv i det hvide hår og satte sig så langsomt op og sagde flovt"Theo.. hva ... hva syntes du om mig.. jeg mener.. tænker du nogen gange på mig... sådan" han tog dynen over hovedet temmelig barnligt og sagde"seksuelt.."

Theo trak sine ben op til sig i stolen, men skubbede først og fremmest sine sko af så han ikke behøvede de stive såler under sine fødder. Stod det til Theo gik man rundt i strømper ALTID. Han så lidt på Nikki gennem det mørke pandehår "nej jeg er ikke sur på dig.. så skulle jeg have været sur på dig mange gange" sagde han, selvom han havde været sur på Nikki en del gange efterhånden, men han var ikke sur på ham nu. "Jeg gider ikke brække ryggen på et dumt forsøg med at hoppe ud af vinduet.." sagde han med et let smil. "Er der ikke?" sagde han og grinede lidt før han betragtede Nikki lidt. Han var der jo. Han holdt ham der.
Theo svandt lidt væk i tanker, da han hørte dynen rasle og så at Nikki havde sat sig op. Han så ud til at gruble lidt over spørgsmålet "hver gang du rører ved mig, så ja" svarede han ærligt "men ellers tror jeg ikke jeg har gjort det, det er ikke noget jeg ligefrem ligger mærke til mere.." sagde han og hentydede til hvor normalt det var for dæmoner, og drenge i det hele taget at komme til at tænke seksuelt om andre.

Nikki kom lidt frem og sagde"hver... hver gang jeg rør dig normalt eller når jeg blot for sjov lægger op til noget.. eller som ude på gangen du ved ikke kan styre mig?"Nikki rejste sig lidt op og gik med dynen om sig hen til Theo og satte sig ved hans side med et lille smil og sagde"Jeg blev ensom" han gav et drilsk grin fra sig og lagde sig op af stolen Theo sad på og så lidt rundt og sagde"Du må undskylde ... alt dette der er sket, det udelukkende min skyld Theo, jeg var den der faldt og gjorde dig bekymret.. så du skulle tag med og alt det, det udelukkende min skyld så du skal ikke bebrejde dig selv vis du gør det, det mindste.. fordi jeg burde blot ha set mig for og ikke løbet så hurtigt eller ha sagt det til dig og hånet dig, du er ældre end mig og stærkere men... men jeg vil bare så gerne ha du lægger mærke til mig.. og så det os sjovt at irritere dig" han blinket til theo og gav et grin fra sig.