Ensom og alene i domkirken.

Marcus var meget tilfreds med at Eolith krammede igen, faktisk havde han heller ikke forventet andet, fordi han plejede da ihvertfald godt at ville kramme med ham, uanset hvor de var henne. Jo altså, måske skulle de ikke lige kramme foran Hayley, men de havde da krammet ude midt på gaden, efter at Marcus var kommet tilbage, efter sit "Uheld" med Aubrey, men det gad han ikke rigtig tænke over lige nu og bed sig lidt i læben. Marcus tog sig selv i at snuse lidt diskret til Eolith faktisk, måske var det fordi hans duft var den samme som før, men også fordi han havde en speciel duft, men i Marcus øjne var Eolith også ret speciel, så det var sikkert derfor og det fik et lille smil frem.
Men da Marcus høre hvad han sagde, vågnede han lidt op og nikkede kort til det der blev sagt, " jah det ville måske være en ret god ide, men hvor vil du så tage hen??" spurgte Marcus stille og aede Eolith blidt på ryggen igen og smilte svagt.

Eolith lagde ikke mærke til at Marcus snuste til ham, men det ville garanteret have tændt ham mere end i forvejen, udover at det sikkert også ville virke en smule mærkeligt for ham.
"Jeg ved det ikke" Svarede Eolith og slap kun en smule i krammet. Han havde ufattelig meget lyst til at drikke lige nu, eller det havde han hver aften, eftersom at det var den nemmeste vej til sex. Men han var slet ikke sikker på hvad han ville med Marcus lige nu. Klokken var vel snart ved at være ved den tid, så det ville nok ikke helt kunne undgås for ham alligevel.
"Jeg vil hjem til dig..." Besluttede han sig for, og lød endnu engang helt bestemt. Han ville se hvordan han boede og han ville se på alle de ting han ejede.

Marcus lagde godt mærke til at han slap lidt i krammet og gjorde nogenlunde det samme, men han havde stadig sine arme blidt rundt omkring ham, bare noget løsere end før, så han til vær en tid kunne komme ud af hans arme, hvis han synes det blev for meget. Men da han hørte hvor Eolith ville hen, så Marcus overrasket ned på ham og tog sig selv i at ryste på hovedet og sukkede kort. "Det ved jeg ikke om er nogen specielt god ide Eo, fordi jeg bor jo sammen med Hayley og jeg ved ikke hvor vild hun er blevet med dig siden.. jah.. og hvis hun finder dig hjemme hos mig, vil jeg heller ikke have at hun smider dig ud.. Såh jeg ved ikke rigtig om jeg tør at tage chancen og tage dig med hjem, selvom Hayley er ude lige i øjeblikket" sagde Marcus og bed sig så derefter lidt i læben og viste ikke hvordan han skulle forklare situationen overfor Hayley, hvis hun fandt Eolith i deres hjem. Fordi hun havde jo haft smidt ham ud da Marcus "døde".

Eolith lyttede koncentreret til det han sagde og nikkede så. "Så..." Mumlede han tænksomt. Han kunne ikke blive der, i tilfælde af at Wilhelm skulle komme forbi. Man vidste jo aldrig med den dreng, hvornår han dukkede op, men som regelt kom han altid de forkerte tidspunkter.
"Lad os tage i byen" Sagde han så, selvom det ikke lød ligeså perfekt, som hvis de kunne have været hjemme hos Marcus. Det ville have været en god måde at lære ham at kende på, da ens hjem sagde meget om en. Han kunne ikke rigtigt tage ham hjem til sig selv, da det jo var... ja... hemmeligt.
Han slap ham helt, men tog denne gang hans hånd og begyndte at trække ham afsted mod kirkeporten.

Marcus havde bare sat sit blik ned på Eolith og lyttede til når han trak vejret, når hans mave bevægede sig i takt med vejrtrækningen så han også selv kunne mærke det på sin mave. Mærkede hvor lille Eolith endelig var i forhold til ham og det fik Marcus til at smile lidt, det ville han også hellere end at grine og han var også glad for at Eolith var så lille som han nu var, fordi det gjorde ham til ham og på en måde også ret nuttet. Imens han fik lov til at tænke, kiggede Marcus sig lidt omkring og aede kort Eolith på ryggen igen, hvorefter han hørte hvad han sagde og nikkede så kort. "Det kan vi sagtens" sagde Marcus, men mærkede så godt at Eolith tog fat i hans hånd og trak ham med sig hen til kirkeporten. Marcus lod sig bare hive med og bed sig lidt i læben og så få gange på deres hænder, det var nu alligevel lidt underligt, men ikke fremmed for ham og smilte så lidt igen.

Eolith åbnede porten og lukkede dem begge ud, hvorefter han lukkede den bag dem. Da de stod derude var der nok ikke ligeså stor en fare, som der havde været inde i selve kirken, men stadig var han nødt til at få ham væk derfra.
"Hey.. Er det ikke lettere hvis du transporterer os?" Spurgte han, da han kom i tanke om den evne Marcus var i stand til. Det var snyd. Han havde faktisk en nyttig evne, hvor hans egen var den rene forbandelse.
Han så op på Marcus, studerede hans ansigt lidt og lige en ekstra gang hans øjne. Han var i det hele taget pæn at se på. Ikke underligt at han allerede var optaget. Det forunderlige var, at han slet ikke lignede en homo overhoved, så det var svært at forestille sig, at han allerede havde været i seng med ham.

Marcus så tænkende på ham da de kom ud af domkirken, før han vendte blikket lidt rundt for at tjekke sine omgivelser, fordi det var jo rigtigt at der tit kunne komme dusørjægere hen til domkirken og Marcus havde hverken kræfter eller tid til at skulle tage sig af en jæger lige nu. Fordi ærlig talt var han lidt træt, men ville ikke sige noget til Eolith, fordi lige nu ville han bare bruge sin tid sammen med ham og ikke rigtig tænke på noget andet. Men nu havde Eolith jo ikke prøvet at teleportere med ham, så han viste ikke lige hvordan han ville tage det. Men nikkede bare kort over det og smilte svagt, " okay hold godt fast.. og lad være med at bevæge dig for meget" advarede Marcus roligt og med en blid tone og lagde så sin arm rundt om Eoliths skulder, efter at have sluppet hans hånd og teleporterede dem så derefter ind i byen og stod i et øjeblik ret stille og så sig omkring. Inden han slap Eolith igen og skulle lige sikre sig at han var okay.

Eolith turde slet ikke bevæge sig da han bad ham være stille. Hanvidste jo ikke hvad det var for noget, og var bange for at hans lemmer ville være helt forkert, hvis han bevægede sig. Han knuede øjnene i, men kunne ingenting mærke da han var teleporteret.
Han hørte nogle biler lidt længere henne og åbnede først øjnene der. Han så rundt og vendte sig så mod Marcus. "Wow... Det var smart" Sagde han forbløffet over det "Gid jeg kunne det. Det ville spare mig så meget tid hver dag".

Marcus smilte lidt over det Eolith sagde og kørte en hånd gennem håret og så sig lidt omkring igen, for at tjekke en ekstra gang, fordi han ville ikke have nogen i hælene som måske havde set det. Men nu var der næsten flere væsner i Werclare end mennesker syntes han, men for at være på den sikre side, holdte man jo lav profil i noget tid, før man bare begyndte at bevæge sig frit igen. Han lænede sig på sit højre ben og puttede hænderne i lommen, imens hans blik stadig var sat på Eolith. "Jah.. det er ret smart, men evnen kan også godt være lidt belastene hvis du er oppe at slås med den samme person hele tiden, fordi så bliver dine bevægelser gennemskuet efter noget tid" sagde Marcus og skar kort ansigt, fordi det havde han skam prøvet før, men heldig vis havde det ikke været så slemt endda.

"Ehm ja, men så må man vel bare undgå at slås med nogen?" Spurgte Eolith. Svaret han havde fået fik ham til at tænke på, om Marcus var sådan en gangstertype som var oppe at slås hele tiden? Han fik det til at lyde sådan i hvertfald. Og selv var Eolith aldrig oppe at slås, selvom man skulle tro det, siden at han havde voldtaget så mange folk igennem sit liv.
"Men hey, nu er vi da i byen" Sagde Eolith med et smil og tog ham i armen. Nu skulle de rigtig more sig, og fik Eolith en lille smule at drikke, kunne han jo være mere sig selv.

Marcus kunne godt høre at det han havde sagt måske godt kunne misforstås, men sådan var det jo, når man skulle holde sig i live fra jægerene, vampyrerne og de andre dæmoner som måske godt kunne finde på at komme efter en, hvis de virkelig var sultne. Marcus ville godt indrømme at han havde været en del oppe at slås med de samme da han var mindre, lige inden og lidt efter at han havde opdaget sin evne, og en af dem havde han været oppe at slås med mere end en gang, så han havde gennemskuet Marcus bevægelse. "Jah det må man vel... men man skal jo også kæmpe for at være i live en gang imellem og kæmpe for sin rettighed til at være her" svarede Marcus roligt og sendte Eolith et blidt smil. Han så kort ned på sin arm, da han tog fat i den og nikkede kort, " jep det er vi, men er der et bestemt sted du har lyst til at gå hen?" spurgte Marcus nysgerrigt og smilte lidt igen. Han var ligeglad med hvor de gik hen, bare han var sammen med Eolith.

"Hmm" Svarede han tænksomt, mens han fortsatte sin gang gennem byen. Et eller andet sted var han også selvligeglad med hvor de skulle hen, men han havde nu The reggie club i tankerne, da det var et godt diskutek, hvor at de fleste var fredelige væsner. I hvertfald i modsætning til Patronia Nightclub.
"Lad os tage til Reggie" Sagde han smilende og kiggede ligefrem. Han følte sig glad, som han kom gående dér med Marcus ved sin side, og ignorerede lidt tanken om, at han havde en kæreste. Han havde det næsten helt som om at det var ham og Eolith alene, da det hele virkede sådan. At Marcus udviste helt andre følelser for ham, end han var vant til?
Eolith stoppede udenfor indgangen til klubben og tog sig lidt til lommerne for at se om han havde penge med. "Uhm... Jeg er vidst flad..." Måtte han indrømme, og var ikke meget for at låne.

Marcus så smilende ned på Eolith og nikkede så lidt til det han sagde og fulgte roligt med. Det var faktisk ret lang tid siden at han selv havde været på klubben som lå I Werclare, det ville være lidt pinligt at indrømme det overfor ham, men faktisk havde Marcus også næsten glemt navnet, hvis det ikke havde været fordi at Eolith havde fortalt hvad klubben hed. Han var ret lettet og kunne sagtens se på Eolith, at han faktisk godt kunne lide at gå sammen med ham lige nu, måske skød det ikke ligefrem ud af ham, men Marcus kunne sagtens mærke det alligevel og det fik et lille varmt smil op på hans læber. Han kørte en hånd gennem håret, imens de gik i de ret så mørke gader og tog nogle gange sig selv i at tænke på Hayley og de første gange de havde set hinanden i Werclare ikke altid med de pæneste omgivelser. Men tanken slog han hurtigt ud af hovedet da de havde nået klubben og bed sig lidt i læben over det Eolith sagde og tog sin pung op af lommen og tjekkede den. "Altså... Jeg kan sagtens betale for dig, jeg har ikke noget imod det og du behøver heller ikke betale tilbage" sagde Marcus og smilte lidt igen.

Eolith så til sin side og overvejede lidt om han skulle tage imod tilbudet. Han vidste jo ikke at Marcus ikke havde de store pengeproblemer, og brød sig på en måde ikke om at skulle låne af ham. "Det går nok" Sagde han så og rettede lidt på sin T-shirt "Jeg behøver ikke at drikke noget. Vi kan bare kigge rundt".
Normalt ville han synes at være i byen uden at drikke, lød nyttesløs, men lige nu følte han sig endnu engang akavet og sagde god for det. Men måske var han alligevel heldig, hvis han kunne dele et glas med Marcus eller noget i den stil, og så ville det jo alligevel heller ikke være spildt.
Han tænkte lidt på, om Wilhelm ville give ham en skideballe, hvis han kom hjem før Eolith gjorde og var et eller andet sted lidt bekymret for det. Også selvom han kunne føle sig sikker på, at han ikke ligefrem ville blive dræbt.

Marcus gav Eolith elevator blikket, bare lige for at se en ekstra gang på ham ordentligt, inden de måske ville blive omringet af mennesker inde i klubben. Han kunne ikke rigtig lide at det måske kun var ham selv som skulle drikke, fordi Eolith ikke ville låne penge og bed sig lidt i læben over det, men han ville heller ikke tvinge ham til at tage imod noget, som han måske alligevel ikke ville bruge, når det kom til stykket. Marcus sukkede lidt, men trak så derefter lidt på den ene skulder og smilte svagt. "Okay... Men hvis der kommer noget som du godt kunne tænke dig, så er penge altså ikke et problem fra min side af, jeg skal jo bruge dem på et eller andet tidspunkt" sagde Marcus og smilte svagt igen.
Men tog så blidt fat i armen på Eolith og trak ham roligt med ind i klubben og så dig omkring da de var kommet derind. Der var godt gang i den, måtte han indrømme. Der var flere end han havde regnet med og så derefter ned på Eolith og sendte ham et roligt svagt smil og fugtede så sin underlæbe lidt.