mor er død ...

Rolf gik nervøst efter ham ind i bilen, han huskede stadig hvordan sidste køretur havde været. "ja" svarede han glad. han spændte sikkerhedsselen og sad med sin taske i skødet. "hvor bor du?" spurgte Rolf nysgerrigt.

"En lille lejlighed inde i midten af byen" sagde han og startede motoren. Han trykkede speederen i bund, og kørte hurtigt afsted.

Rolf klæmte øjne tæt i og klamrede sig til sædet. " ka vi ik køre langsommere?" mumlede han svagt. han kunne ikke slippe frygten for at de lige om lidt ville køre ind i en mur eller nogat andet slemt. han hadede biler.

"..." Kian skævede lidt ned imod ham. Langsomt satte han tempoet ned.. hans egen personlighed begyndte at vende tilbage. Nu var det for sent at gøre noget ved det "er du bange for at køre hurtigt?"

"ja" mumlede han lidt flovt og rødmede. fart var fantastisk når man selv løb; men i en bil var det bare uhyggeligt.

Han så lidt ned på den rødmene dreng, og kunne ikke lade være med at smile lidt. "Du er en underlig dreng.." sagde han imens han kørte igennem de mørke gader "du virker til at være bange for alting, men hvorfor? Hvad har skræmt dig så meget? For pokker, du er en varulv?"

"jeg er i hvert fald ikke bange for alting! kun katte som river og biler der dræber og mennesker der jager!" sagde Rolf, klar på at forsvara sin ære. *alle er bange for noget, bare fordi han er modig behøves alle ikke være det*

"Du kan uden problemer klare en kat. Biler er hurtige, og kan være farlige ja.. men de er et redskab der skal bruges. Mennesker er intet problem, de er utrolig nemme at snyde.. næh, det er de andre racer du skal være bekymret for" sagde han.

"hvad mener du? det er jo ikke de andre racer, som er dussørjægere og sådan?", rolf var forviret, det var altid mennesker og biler han var blevet advaret mod.

"Vampyrer.. dæmoner.. ja selv engle og elvere skal man passe på" sagde Kian og så lidt ned på ham "varulve kan også være farlige, især for andre racer"

"varulve er da ikke farlig?" nu var han rigtig forvirret "mennesker er da langt farligere, ligesom dem, der drabte mor" han snøftede lidt.

"Ja lige præsis de mennesker var, men hvorfor tror du mennesker slår varulve ihjel? Knægt, det her kan måske lyde lidt groft, men ingen dræber nogen uden grund. Menneskene har kun lavet dusørjægere for at forsvare deres race imod varulve.. og jo varulve er meget farlige, bare ikke overfor andre varulve" sagde Kian, imens han betragtede natten. Han stoppede bilen ved en lille lejlighed "så er vi fremme"

Rolf kiggede op på Kian med store øjne "men mine forældre har aldrig skadet nogen?" sagde han uforstående. Rolf kiggede på lejligheden "bor du her?"

"Hm, dine forældre er gode mennesker, det er ikke alle der skader folk" sagde Kian og låste op til lejligheden "det er heller ikke alle mennesker, der skader folk.. ja, det er min lejlighed"

"det er et stort hus" rolf kiggede måbende op på det store hus. rolf vendte igen hovedt mod Kian "men hvorfor slog de så min mor ihjel?" spurgte han grædefærdig. han kunne slet ikke forstå hvordan mennesker kunne være så onde, hans blide mor gjorde aldrig nogen fortræd.

Kian sukkede lidt, det ville blive en længere forklaring. Han løftede ham op "nej, huset er stort.. men der hvor jeg bor er der meget småt, vi bor mange mennesker i det hus" sagde han, og gik op af trappen.

"er i så en stor familie?" spurgte Rolf og tænkte på sit eget lille værelse i sit store hus. "har du så en storebror?" spurgte han.

"..." Kian kom øverst op, låste den lille lejlighed op "nej, jeg bor alene.. jeg har ingen familie" sagde han.

"har du ik?" spurgte rolf undrende. han tænkte på, hvor trist det var at have mistet sin mor og, hvor slemt det ville være, hvis hele familien var væk. "så så" sagde han forsiktigt og klappede ham trøstende på armen.

Kian kiggede lidt på ham, kunne ikke lade være med at smile "rolig, jeg har klaret mig fint uden familie, i mere end 200 år" sagde han og smed sig i sin sofa.

"200 år? er det sandt? er du virkelig SÅ gammel?" rolf kiggede på det unge ansigt og den ungdomlige krop. det kunne da ikke passe.

"Jeg er dæmon" sagde han og gabte svagt. At drengen ikke havde regnet det ud endnu, var han egentlig ikke så overrasket over.

"wow er du virkelig en dæmon?! hvorfor har du så ik horn?" rolf gik hen til kian og kiggede undersøgende i hans hår. bagefter mærkede han ham på rykken "du har heller ik vinger" sagde han nærmest anklagende. så bøjede han sig ned og tjekkede hans ankler "eller gedebukkeben!" Rolf så igen på Kian "du slet ik en rigtig dæmon! rigtige dæmoner har horn og vinger og gedebukke ben og så bor de i helvede, hvor der er flammer!"

Kian så lidt op på ham, igen kunne han ikke holde et grin inde. "Åh knægt.. dæmoner ligner mennesker for at blænde ind i mængden.. lige indtil vi slår dem ihjel, og fortære dem" sagde han.

Rolf øjne blev store af forbløffelse. *fortære?* "ma-man må ik alå ihjel?" fremstammede Rolf. *kian kunne da aldrig finde på at sl ihjel?* tænkte Rolf.