mor er død ...

"ja" sagde han, stadig i chok. "død?" spurgte han igen. der var nu begyndt at komme tårer i hans øjne

"Godt" Uden at tage sig mere af drengen, bankede han på døren

rolf hoppede ud af bilen og løb efter ham "død?" spurgte han for tredje gang.
døren til huset gik op og en mand på ca. 38 år med langt, hvidt hår og grå øjne. "hvem er du?" spurgte han mistroisk Kian og kiggede ned på sin grædende søn, rolf.

"Din kone er død" sagde Kian og kiggede alvorligt på ham "så vidt jeg kan se, dusørjægere.."

da han hørte dette trak han Rolf indtil sig i et kram. han kiggede på kian "du må hellere komme med ind, så kan du fortælle mig præcis, hvad der skete" han gjorde tegn til at kian skulle komme med ind og gik selv ind i huset

Han nikkede lidt, og gik med ind. Han så sig omkring i huset.. Kuro sprang ned fra hans ryg, og undersøgte nysgerrig huset.

de kom ind i en stue og faren satte sig i en stol og gjorde tegn til at Kian skulle sætte sig overfor ham. han så på sin søn "Rolf, løb op til din søster og sig, at hun skal pakke sine vigtigste ejndele. Du skal selv gøre det samme. forstået?". "ja men ... ?" svarede rolf forviret. "nu!" sagde faren. Rolf løb mod trappen.

Kian ventede til Rolf var ude af syne, vente så blikket imod faren. "Er de efter jer? Du virker ikke som om det her overrasker dig i så høj grad, som jeg havde regnet med"

"mig og min kone har forsøgt at skjule os for dem i flere år; men for ikke så forfærdelig længe siden fandt de vores spor igen" sagde han forklarende. " men fortæl mig hvad der skete?"

"Jeg var der ikke da det skete.. jeg har kun set hende efter hun døde" sagde han og så alvorligt på faren "en sølvkugle i panden, højre øje manglede, hun havde været død et stykke tid.. jeg fandt hende kun, fordi at Rolf viste mig vejen til hvor han sidst så hende.."

Samtidig var Kuro langsomt kravlet op imod Rolfs værelse.. lydløst, som en mis.

"åh ..." sagde faren, han kæmpede for at holde tårene tilbage "jeg må vidst også hellere ... " længere nåede han ikke, der lød et højt skrig fra rolfs værelse.

Kian rejste sig hurtigt "knægten?!" udbrød han og skyndte sig op af trappen!

Kuro slikkede sig om munden.. gik nærmere Rolf, havde lagt ørene tilbage, som havde han set en mus....

Rolf stod oppe i sin seng og skreg delvist af angst og delvist af smerten fra den forvandling han var igang med. hans krop ændrede langsomt form og han begyndte at gro pels. *jeg bliver nødt til at forsvare mig* tænkte Rolf.

Katten listede sig nærmere.. gjorde klar til at springe op i sengen... Den bøjede sig ned og HAPS! Kian greb fat i katten.. havde fanget den i luften. "Kuro.. fy"

der stod nu en snerende hvid ulveunge i segen. øjnene var samme farve som Rolfs. Rolf så taknemmeligt op på ham og logrede svagt med halen mens han peb.

"Kuro er du ok?" spurgte han bekymret og tjekkede den lille kat for skrammer..

Rolf snerrede svagt ad katten. så hoppede han ned på gulvet og gik forsigtigt over til en halv pakket kuffert. "det er en farlig kat!" telepaterede han til Kian.

Kian så lidt forbløffet over på Rolf "telepati?" sagde han overrasket. Kuro slikkede Kian i ansigtet og mijavede for at få opmærksomhed.

"Katten spiser dig!" rolf blev meget forskrækket da katten begyndte at slikke Kian i hovdet. *kian er godt nok modig* tænkte han beundrende. "ka alle ik det? spurgte han så da spørgsmålet trængte iggenem til ham. alle i hans familie kunne så han regnede med, at det var normalt.

"Nej.. jeg har ikke mødt varulve der kunne det før" sagde Kian og nussede katten lidt. Den spandt roligt, og nød opmærksomheden. Han så lidt på Rolf "vil du holde ham?"

rolf så chokerede op på ham. "men ... river han mig så ik bare?" spurgte han skræmt

"Nej, ikke hvis du bare er rolig.. han river kun hvis han bliver bange" Kian smilede lidt til Rolf "kom og prøv"

"ok" telepaterede rolf spagt. Rolf gennemgik igen den smertefulde forvandling og stod kort efter nøgen foran Kian. han skyndte sig at hoppe i et par bukser, hvor efter han forsigtigt gik mod Kian.

Han smilede lidt. Han satte sig på gulvet, og holdt katten frem. Kuro kiggede over imod Rolf, med et udfordrende blik.

rolf gik tøvende helt hen til kian og rakte armene frem. hans hænder rystede svagt af angst.