Bjergenes fred

"jo", sagde hun tvivlende, men gik aligevel over til de andre "hvad hedder i"? sagde hun forsigtigt, med et stort smil, man kunne desværre se hendes hugtænder. Hun holdte hurtigt sin hånd for munden, for hun ville helst ikke forveksles med en vampyr...

Alec se hendes hugtænder og rynkede brynene "Jeg er Alec og det her er... " hun gjorde et kast med hånden mod Carmina "...er Carmina" hun kiggede på dæmonen (stadig med rynkede bryn) "Hvad hedder du?" he´ndes tonefald kom desværre til at lyde hård i kanten.

"jeg hed Chiroptera" sagde hun i et uskyldigt tonefald, stadig med hånden for munden, og så på alec med store sorte øjne (har kun to slags øjen farver: sort= normal tilstand rød=sulten). Hun tog lige så stille hånden fra munden, og spurte så: " hvad er i for nogle væsener?"

alec rynkede nu panden helt vildt *har hun ingen lugtesans?* hun sukkede "jeg er en vampyr. HUn er en dæmon" endnu en hånd bevægelser i retning af Car.

hun så mistænksomt på car, og spurte hende, " hvad for en slags dæmon er du?" spurte hun, og mærkede den kolde luft sive igennem hendes sorte lange jakke...

Alec var igen hurtigere på aftrakkeren "Sjæle dæmon" hun trak smilende på skuldrene.

"oookaayyy... jeg er blod dæmon, de har hugtænder, ligesom dem du så får, de har kun to øjenfarver, og de kan få klør ud af knoerne. Hun så lidt nysgerrigt på Alec, og ventede på hendes reaktion...

Alec niklede bare.

chi så på dem begge, som var der noget der manglede, en stilhed kom et stykke tid, men så sprang Snefnug ud af tasken, den var kælen, hun tog den op og kælede med den. Hun så på dem begge, og spurte så:" hvad er jeres evne?" hun ventede på svar...

Alec ansigt faldt ind i en skygge "Hvorfor? Er det vigtigt??" hun kiggede lidt mistænkt som på hende.

chi blev urolig, hun kunne mærke at alec ikke var særlig glad for at fortælle sin evne, hun så på alec, hun så stadigt lidt bange ud, men var vist gået i staver. Chi så på Alec igen, og svarede så på hendes spørgsmål:"jeg var nyssgerig" sagde hun i et lavt tonefald der fyldte tomheden imellem dem. Hun lagde Snefnug ned i tasken igen, og ventede på reaktion...

Alec nikkede bare. Der var noget underligt over denne pige... Hun kunne ikke pladsere hende...

Chi ventede stadigt på svar. Hun så sig tilbage, kun en skrænt og noget sne, hun vente sig om igen, så på Alec. Chi følte sig uvelkommen, *Jeg er ikke sikker på det her* tænkte hun mens hun låkkede øjnene og tog en dyb indønding...

Alec følte sig ond. HUn gjorde den nyankommende uvelkommen og udelukkede hende ude. Det var ikke sådan det skulle være. Hun gjorde hendes ansigt blidere og øjnene varme. Hun smilede på en venlig måde. Hun kiggede på Chi og lagde hovedt på skrå "Undskyld jeg var så ubehagelig. Jeg ved ikke hvad der gik af mig!" hun smilede igen og bed sig let i læben.

"jeg kender det godt...det gør nogle af mennesker i boderne også" Sagde hun sødt til Alec, og spurte igen "Hvad er egentlig den evne?" hun så meget nysgerrig ud i ansigtudtrykket, hun ventede i stilhed på svar, mens hun mærkede den rene vinter luft sveje igennem hendes lange sorte hår...

Car vende sig mod træet strak sin arm og strak sin fingre mod træets stamme hun viste ik' om hun skulle visse sin evne eller bare sige det. Hun var meget forviret. Men til sist tog hun sig sammen men ventede alligevel men glemte at hun stadig havde strakt arm...

"hvad er dit?" spurte hun forsigtigt Car, mens hun så forvirret på hendes udstrakte arm. Hun stod bare der og ventede på svar, som forventede hun noget af car, men hun strak et lille smil frem, med hugtænderne...

Car svarede ikke men i stedet brugte hun sin evne og skød sylle skape is pille ind i træet men Car havde stadig svært ved at kontrolere sin evne og pillene blev for skarpe og røg igenem træet og helt ind i en sten så man kun ku' se hullet og noget glitrende inden i. "Ups" Sagde hun og klæmte sit enne øje " Okay jeg har ik helt styr på det inu men når jeg gør vil det være svært at besejre mig eller så ska jeg holde mig til mine is pille de går igennem alt" sagde hun og vende sig mod Chi "Hvad er din?"...

Chi så meget inponeret på car,"jeg elsker ting der flyver igennem luften" sagde hun lidt dagdrømmende, "Min evne er lidt svær at forklare, men, her kommer det." Hun Tog en kniv op af sin taske, "Se" sagde hun meget bestemt, og lavede en dyp rille i sin håndflade. Der flød masser af blod ud, og man kunne se at det ikke var det rene sjov på legepladsen. Hun tog den rillede hånd op i luften, og svingede med blodet, rundt om sig selv, og ned i sneen. Hun havde skrevet et digt hun havde lært af sin mor om at overleve. Here we are... the world is spinning... when its stops, its just beginning... sun comes up... we laugh and we cry... sun goes down... and then we all die. Hun så ikke for glad ud. Hun tog noget af hendes forbinding op af tasken, og rullede det hurtigt rundt om hendes hånd. Hun vente sig om mod de andre, og sagde "on jeg græder kommer der ikke tåre, der kommer blod...

Car så overrasket ud "Det må jeg sige jeg har algrig set noget lindene Wow..." Hun syndes faktis det var lidt klamt men hun vil ik sige det "Jeg kan faktis ik lig sne så det er lidt skod" hun pausede " men min evne er is så det er vel noget andet" hun ku lugte bloodet det var ik så slemt men hun var jo mere til sjæle plus sjæle stinker ikke *jeg ska' altså ha' en sjæl nu* hun var sulten hun hadede at være sulten så hun kiggede og huskede der var noget der sagde miav hun kiggede rundt ogfik øje på katten...

chi så fortvivlet på car*hvorfor kigger hun sådan på Snefnug?...GISP!! Hun var jo sjæle dæmon!* Chi proppede Snefnug helt ned i tasken, og sagde " hvad vil du med Snefnug?" hun havde nu sat sit hovede på skrå med lidt rynker i panden, nu ventede hun kun på reaktion...

Alec, der havde en masse humorsvingeninger i dag, så tavs til demostrationen. Hun følte dæmonernes bevægelser. Hvis de gik til angreb ville hun ikek ahvde en chance, med hendes dumme evne... Hun sukkede lydløst.

Car tog hurtigt sinne hænder ud for sig som om hun havde gjort noget og gik nogen på neverne og prøvede at berolige personen "Ik' noget jeg syndes bare den er.." hun stoppede et øjeblik og tog sinne finger spisser mod siderne og smillede falsk "sød" hun vented3e på chis svar...

chi så ikke for glad ud. "jeg kan hører på dig at du lyver" sagde hun iretteret, og så ned på Snefnug. Den havde store sorte øjne, og var hvid med sorte striber. *Jeg ved du er en tiger* tænkte hun mens hun så smilene på snefnug nede i tasken, der så fortvivlet tilbae på chi. "Du må ikke få ham" Svarede hun hårdt mens hun gik nogle par meter fra car. "Svar så på mit spørgsmål... hvad vil du med Snefnug?"...

lige pluselig blev tasken større og større?!. "HVAD SKER DER?!" råbte chi og så ned i tasken, Snefnug voksede lige så hurtigt som når en pose popkorn ville ud af posen, hun tog hurtigt Snefnug ud af tasken, den voksede sig helt fuldvoksen. *Snefnug* tænkte hun da hun så den fuldvoksene snetiger knurre af car. "Hvad ville du med ham?" spurte hun nu ret selvglad med et bredt smil på læben...