Bjergenes fred

Alec lagde armene over kors og så på teaterstykket udfoldede sig. Et irriterende og drillende smil spillede over Alec's læber. HUn flyltede vægten over det andet ben. Bare for at gøre noget. Da de begyndte at diskutere blev hendes smil større.

"no thing" sagde hun "jeg undrede mig bare om hvad der var i din taske og nu har jeg fundet ud af, der kan vær en snetiger i en taske" hun smilede "OOg en meget lille taske" tilføjede hun med et smil på læben. Hun var glad for sit talent til at lyve. Og være komisk i alvorlige situationer.

Alec flækkede af grin.

Carmina så over på vampyren og smilede strot til hende *Endelig en der forstår, at have det sjovt. Og min humor*.
Hun smilede til Chi mere selvsikkert. Vampyren ville hjælpe hende. Det kunne hun mærke.

"ok du, venner igen?" sagde hun på en avslappet måde og rekte sin arm frem for at gi´ hånd...

Da Alec endelig holdt op med grine stillede hun sig nærmere CA. Hun havde allerede tildelt dæmonen et kælenavn.
Hun smilede stort til Chi. Hun havde os givet hende et kælenavn. HUn smilede stadig da hun sagde "Jeg vil os være med!!!" og hev begge dæmoner ind i et gruppekram.

"jeg kan også godt li´ dig" sagde hun, Efter lidt tid vrestede hun sig fri fra AC´s greb og spurte "hvad er din evne enig?" til AC der stadig klemte livet ud af Car...

Alec grinede. Hun havde ikke tænkt sig at sige det, mere vise det nærmere.
Hendes hår- og øjenfarve skiftede til diverse farver. Hun smilede stort. *jeg kan os godt li' mit nye kælenavn... * hendes smil blev større.

"sej farveskiftning, men stadig lidt harmløs" sagde hun lidt selvglad. Pluselig skiftede Chi´s øjenfarve sig til rød. Hun var sulten... "Undskyld mig" sagde hun gispende, mens hendes lange klør kom ud af hendes knoer.*Jeg må væk herfra!* tænkte hun hurtigt, og begyndte at løbe længere ned af bjerget, hvor hun vidste der var vilde dyr...*undskyld*...

Alec sukkede dæmonen havde ret.
Men da hun styrtede ned af bjerget, fandt hun hende lidt underlig.
Alec undrede sig.

Chi havde fundet en kanin, den var lille og sød med brun pels, og sorte øjne, men hun skulle altså have noget føde i en fart. Snefnug var stadig væk oppe på bjerget, men ventede tålmodigt på, at Chi skulle dukke op igen. Chi løb op af bjerget igen. Nu havde hun sorte øjne igen, men hendes mund og hænder var helt smurt ind i kaninblod. "hej igen"..."undskyld det før jeg blev bare ligepluselig så sulten"...

Alec smilede "Du skulle have ventet på mig... Så kunne vi have jaget sammen!" hun smilede og gjorde en elegant håndbevægelse.

Snefnug havde rejst sig op. Han gik stille hen til chi for at læne sig op af hende, mens han spindede højlydt. Chi gjorde gengæld, og krammede det store dyr. "Hvorfor er du så stille Car?" spurte hun lidt nysgerrigt, og så over på den tavse Car...

Alec flugte Ch's blik og kiggede på den nærmest tragense(staves?) agtige Car.
På en eller anden måde morede synet hende og hun kunne ikke lade være med at smile.

Car rystede på hovdet "sorry jeg har det med at forsvinde" sagde hun i en lav og deprimerende steme..
hun samlede sinne hænder og kigede på den hun ku' se hvordan sneen glimtede på dem..

"lille" sagde hun bare ud i luften, og pluseligt blev Snefnug lille igen. "Nu ved jeg da hvordan jeg kan håndtere dig" sagde hun med et stort smil til Snefnug, og den hoppede direkte ind i tasken igen. "Og vis i ikke har noget imod det, går jeg tilbage til der hvor jeg startede"...

Alec lagde hovedet på skrå og betrakte dem, et stykke væk.

"Nå men jeg går altså nu" sagde hun i et ret ligeglad agtigt tonefald, og gik langsom imod den sten hun sad på for lidt siden. Hun holdte sin hånd op for at vinke, men hun tog den hurtigt ned igen, pågrund af smerten, på grund af at hun brugte for meget blod til sin lille fremvisning, hun stod lidt stille for at afværge smerten, *Aaahh...* tænkte hun mens hun stadig skær hugtænder af bare smerte.

Alec lagde hovedet på skrå og kiggede på hende. *hva' nu...?* det hele var ekstremt mærkeligt og hun kunne ikke rigtig finde ud af det. Hun bed sig i spidsen af tommelfingeren, som hun havde fået som vane, nåt hun tænkte. HUn kiggede sig omkring få, at øje på Car.

Car var for dybet i tanker som altid og lagde ikke mærke til Chi eller Alec over hovdet. Hun rystede på hovedet og rystede tankerne væk hun så sig om og kiggede på Alec og Chi og sagde i en forviret stemme "Wha'? hva skete der?..." Hun begynde at komme til sig selv igen "Damn dag drømte jeg igen, sorry"

"støn! bare rolig, det er okay..." sagde hun så meget hun kunne uden at smerten gennemborede hende for meget. Hun holdte sig rundt om det forbundte sår og gik så videre.

Alec kiggede bare og gad ikke sige noget lige nu.

Carmina kiggede underligt på Chi og AC. *Hva' nu?* hun sukkede og tæ´nkte det nok, hva' du tide at smutte men gjorde ikke.

Alec forblev tavs. *...?*

Chiro gik videre og satte sig ned på den sten hun sad på før. "aargh..." hviskede hun lavmeldt men nok til at de andre kunne hører det, hun rejste sig op igen og satte sig så på enden af en meget stejl skrændt, hun kiggede ned, der var langt, så langt at man kunne se nogle få skyer danse rundt om hendes støvlebeklædte fødder.