En uforståelig drøm ? ( Sakref M.)

zaela tænkte lidt "har ingen ideer om hvad vi kan gøre. jeg kan dog huske noget med et hus oppe i bjergene" sagde zaela bagefter.

" Fra bjergene?...tror du vi skal lave et lille trip derop?....Hvis der er info du har brug for?"
Camille var vist en anelse begejstret ved ideen om at de skulle indlogere sig i en bjerg hytte istedet for hednes lille lejlighed...den var ikke et godt sted at holde djævler, tænkte hun syrligt.
"Jeg pakker lige nogle ting til os, så vi er klar...behøver du at sove, eller kan du klare at tage afsted nu?" spurgte Camille i et mildt toneleje.

zaela rejste sig op og skyndte sig at tage tøj på. "jeg er klar" sagde hun da hun havde fået tøj på. hun var iklædt en sort t-shirt som så ud til at være ved at være lidt for lille til hende med hendes bryst størrelse og nogen par jeans.

Camille lyftede et øjebryn og så et øjeblik lidt betænkelig ud.
Men så greb hun rygsækken og lagde an til de skulle gå.
Døren blev omhyggelig låst og deres rejse begyndte ...ud a gader og til sidst små stier til de sig nærmede bjergene.
Camille ignorerede trætheden i sin krop, nu måtte de virkelig finde en løsning og et svar på det her.
"hvor hen nu?" Spurgte hun Zaela.

"den her vej op af den her sti op til bjergene" sagde zaela og begyndte at gå med raske skridt op af stien. der gik ca en times gåtur op af vejen før de så hytten. den var dog mere en villa end en hytte. det var et virkelig stort hus med tre etager og flotte møbler inden i. det tog kun zaela tre sekunder at finde nøglen til døren og åbnede døren og gik ind. der var virkelig flot og hyggeligt derinde. der var en lille pejs med nogen sofaer rundt om og masser af bøger på boghylderne og flotte lamper og stort køkken og alle mulige hyggelige ting.

Camille så sig omkring benovet."Wow...det er stylish det her uha...du har været her før?"
Camille stillede ryksækken fra sig, men hendes magnum sad i bukselinningen og gav lidt trykhed.
"Zaela....vi er nød til at finde ud af hvad der sker...jeg har jo også, et arbejde at passe...men jeg kan ikke bare efterlade dig,ved du ". Djævle eller ej,tænkte Camille og begyndte at udforske husets rum.

huset havde to soveværelser der var flotte og havde virkelig store senge. et virkelig stort køkken med tørrede madvare så det udløber aldrig. et flot stort badeværelse. en virkelig stor stue og masser af andre rum. men der var et der var lidt underligt. det havde masser af flasker hængende på nogen hylder og mærkelige maskiner og det hele og så var der nogen noter hvor der stod en masse læge ting men den var underskrevet en der kaldte sig selv 'the unholy'

Camille kiggede rundt, hun var virkelig blevet nysgerrig for hvem kunne den lille pige hun havde mødt på stranden, nu en ung kvinde nærmest, kende der boede et sådan her sted.
"Hvad er nu alt der her? Og hvem ialverdenen er "Unholey" ?" Camille synes det lød ildevarslende.
Djævle og unholey...hvad blev det næste....en besættelse? Hun gys, det var lidt vildt det her.
"Zaela...spyt ud..hvad sker der her?" camille så på hende med et mor agtigt blik.

zaela kiggede lidt ned på gulvet før hun sagde noget og så kiggede hun op på camille. "jeg kan huske noget med at jeg var i et laboratorium. jeg kan ikke huske hvorfor eller hvordan men det kommer jeg nok i tanke om men jeg kan huske at jeg var i et slags rør med vand i hvor jeg havde en maske på min mund så jeg kunne trække vejret. jeg kan ikke huske hvor henne det var eller hvornår eller hvor lang tid siden det var men det er det jeg kan huske for nu" sagde zaela og kiggede på camille. hun vendte blikket derefter til udenfor vinduet og man kunne se at der var en storm der var begyndt så det var nu umuligt at komme ned af bjergene uden at blive dræbt. "det ser ud til at vi kommer til at være her for natten. jeg går ned og starter pejsen så vi kan få noget varme og jeg vil gerne prøve at lave maden idag" sagde zaela og begyndte at gå ud til stuen og satte brande ind i pejsen og startede pejsen op.

Camille overvejede seriøst at købe en ord bog, for hun følte efterhånden hun manglede ord.
Et rør med vand et laboratoriet...det lød jo som et eksperiment, hvorfor var Zaela så rolig.Hun udviste ingen frygt for at blive fundet og stoppet i et rør igen f.eks.
Camille sagde ingenting, så kunne hun bekymrer sig for to Istedet.
"Ham, vejret er ikke med os " medgav hun hende og tænkte de måtte blive her.
"du kan lave mad ?...jamen give it a shot" grinede hun og sætte sig i sofaen.

"okay jeg laver maden bare slap af" sagde zaela og hun fik lavede en fantastisk gryderet.

Camille sad i sofaen og slumrede lidt.Hun havde en dårlig vane med at trække benene op ,så hun havde skuppet skoene af forinden.
Hun duftede maden ,med det samme Zaela kom ind, den duftede himmelsk...ikke som noget Camille før havde smagt.
"uhm...hvad er der i den...den smagte fantastisk...tak for mad" sagde Camille og var begyndt at fortryde hendes mistro imod Zaela.

"der er en masse tørrede grønsager og kød og så bare vand og nogen krydderier i" sagde zaela med et smil. hvem kunne den her unholy være og hvad var det mon for nogen test han lavede på zaela eller hvad lavede han overhovedet.

Camille lænede sig tilbage i sofaen.
"Du , tror du at den der ejet stedet dukker op...og tænket hvem har siddet i min sofa og sovet i min seng? For så håber jeg sørme at vi er velkommen.Tænk dig nu grundigt om...hvem tilhører huset her?"

zaela sad lidt og tænkte før hun svarede "jeg kan ikke huske hvem der ejer stedet men jeg kan huske at jeg har været her mange gange. men måske kan jeg huske mere imorgen" sagde hun venligt. det var entenlig et godt spørgsmål om hvem ejede stedet hvor de var.

Camille var ved at blive forfærdet. Hvilket udyr ville udfører eksperimenter på en lille pige. For det havde hun jo været dengang.Det var typisk for Camille at tænke sådan, at se hende primært som pige og sekundært som djævle.
"Er planen så vi venter med hjemmebag til the unholey vender tilbage...Zaela, er du sikker på det er det Kresten vi kan kommeop med a idé? " Camille var allerede begyndt at indprinte sig hvor forskellige genstande var placeret, hvis hun skulle kæmpe mod denne unholey, hvem end det var.

zaela kløtte sig bag hovedet lidt. "min plan end til videre er at vi bliver her til imorgen og så finder vi ud af mere" sagde zaela venligt.

Camille rejste sig og kiggede ud af vinduet, vejret var forfærdeligt nu.
Det var en dårlig idé at inspicerer de udendørs omgivelser...det måtte nok vente til stormen var klinger af.
Camille var søvnig og vidste det ville være vanskeligt at holde sig vågen den hele nat.
Hun måtte finde på noget.
"Hey...tror du an kan tage et bad. Jeg kunne godt bruge at blive frisket lidt op" .

"selvfølgelig jeg skal alligevel tage et bad først så kan jeg jo lade vandet løbe for dig" sagde zaela og smilte venligt og gik op af trapperne. camille kunne høre bruseren blev tændt og zaela var nok i bad nu.

Camille roede i sin taske, hun tog noget rent skiftetøj op og heckleren i hendes bukselinning, den blev siddende der.hun afventede pænt hendes tur.
Hun kiggede lidt på de forskellige bøger, der var mange der så gamle ud og var skrevet på latin.
Camille så et brev der var stukket ind mellem de gamle bøger, hun træk det ud og ville læse det.

det lignede ikke et slags brev men mere en tilladelse. det var en tilladelse fra en familie med efternavnet shadowflame. og der stod i brevet et eller andet med noget med tilladelse om at tage noget af deres dna til et forsøg. dog selve bogen hvor brevet havde været i lignede mere en slags dagbog.

Camille puttede brevet i din lomme.Det ville hun lige kigge på, lave lidt reserch på senere. Hun lod en enkelt finger løbe hen over bogen..en dagbog så det ud til.Måske den indholdte nogle svar? Hun tog den og satte sig i sofaen , og begyndte at bladrer lidt i bogen og skimme nogen af siderne.

"dag 23: vi fik tilladelsen fra familierne shadowflame, firerose, shockriver og mindbender til at tage noget af deres dna til en af mine nye opgaver. en opgave der vil ændre livet både for mig selv og for alt viden om verden. dag 45: vi var lige ved at miste hele projektet i en lille brand sket af nogen gobliner der lavede sjov men vi fik reddet det. projektet ser ud til at være i fin stand intet nyt har ændret sig. dag 75: vi gjorde det!!! det er igang med udvikle sig. vi har regnet ud at dens udvikling vil være meget meget hurtig. men dens vokst vil stoppe ved alderen 18 år som den vil ligne som. men dens indlærling og dens viden vil være over ekstrem den vil kunne lære ting på få sekunder. simpelhen alt. men dens indlærling ser også ud til at stoppe ved 18 års alderen. ellere rettere i den situation sidste dag på ugen efter den er fuldt udviklet til at kunne trække vejret ude i verden. dag 120: vi nærmer os snart den sidste fase af opgaven. projektet har udviklet sig super fint og burde være klar til at tage ud imorgen forhåbenlig vil alting gå som planlagt imens vil vi holde øje med projektet for at se at hun ikke fejler noget" resten af bogens sidder ser ud til at være blanke

Camille smækkede bogen sammen og smed den fra sig som havde den brændt hende.
Hendes hjerne arbejdede på højtryk...DNA...familier...vokse hurtigt...ekstrem indlæring....ZAELA...
Hun blev bange.....vi ser OM hun fejler noget? Hvad helvede kunne det være hun fejlede? Og var det smitsomt?
For første gang ønskede Camille at ejeren af huset ville vende hjem, det var tydeligt at ville vide hvad de skulle gøre...han ville have indsigt og viden..det de manglede nu.

hun hørte at nogen gik ned af trapperne og hun så at det var zaela der stod med et håndklæde rundt om sig selv og om rundt om sit hår. "sådan så er det din tur til et bad" sagde zaela med et venligt smil.