En uforståelig drøm ? ( Sakref M.)

Camille ..kiggede fra Zaela og til dagbogen....måske du skulle tage et kig i den her imens jeg bader....jeg tror du vil finde den interessant, sagde hun stille.
Så gik hun ud og ville tage bare et hurtigt brusebad, med sig underarmen havde hun sit skifte tøj...og brevet hun havde fundet.
Camille ville skynde sig...det føltes sårbart at hoppe ud af tøjet og ind i bruserummet nu.

zaela tog bogen men inden hun gik nogen steder så skrev hun en lille note og lagde noten på bordet og så gik zaela op på en af soveværelserne. på noten stod der "jeg er gået op på det første soveværelse når du kommer op på første sal. du tager bare det ekstra der ligger ved siden af".

Camille gjore sit bad færdigt, det havde nu føltes godt at lade vandet rende ned over hendes ansigt.
Efter at have taget sit sorte sweat dress a lå lopez, som hun kaldte det, gik hun ind i stuen igen.
Hun så den lille note og smilede skævt.
No way, ville hun sove i dag, med de drømme....nope.
Så hun krøb i stedet op i sofaen og beredte sig på en lang nat.

der var meget stille inde fra det store hus. den eneste lyd var vinden der susede udenfor og regnen der ramte vinduerne. mørket og søvnen hev i camille. prøvede at lokke hende til at sove og hun kunne mærke hvordan hendes øjne blev tungere og tungere for hvert sekund.

Måske jeg bare kan lukke øjnene i et øjeblik , forsøgte hun at overbevise sig selv, hun tog et askebære i hånden og tænkte at såfrem hun faldt i søvn ville det ryge ud af hendes hånd, og larmen gule vække hende.
Hun havde ikke taget højde for det kraftige bløde tæppe på gulvet...og snart sov Camille tungt.

pludslig skete det samme igen. at kvinden kom ind og havde sat sig oven på camilles ben og camille ikke kunne gøre noget end at se på. kvinden slikkede sig rundt om munden og rykkede sig ned til camilles fødder hvorefter kvinden langsomt begyndte at tage camilles underbukser ned til knæene. da hun havde skubbet dem ned så bukkede hun ned og slikkede camille fra lige over hendes fisse og op af hendes mave og hele vejen op til under camilles bryster og kvinden rettede sig op igen. "nu skal vi have det sjovt og tro mig du vil nyde det. måske ikke i starten men det vil du komme til." sagde kvinden. der var noget i kvindens ord som på en måde gjorde camille rolig. på en måde. det var en slags følelse der trykkede på camille som på en måde gjorde camille mindre lyst til at flygte. kvinden tegnede derefter et nogenlunde størrelse pentagram lige over sin egen fisse. hvorefter at pentagramet lyste og ud kom der noget der lignede en 20 censimeter lang PENIS!

Camille opdagede først for sent hun var faldet i søvn, da bar kvinden der allerede.
Det er sku som en fucking Nightmare on ElmStreet, men en female Freddy , tænkte Camille og ville rejse sig, men var igen som lammet.
Nu blev hun for alvor bange...."du lader mig fucking være ...og det lige nu " Camille forsøgte igen at sparke sig fri. Men kunne ikke bevæge sine ben.
Hun kunne godt mærke at det var som blev hendes følelser manipuleret med, men det var ikke en kraft der var stærk nok til at skubbe hendes egen modvilje væk.
Da Camille så pentagrammet og forhandlingen var hun helt i panik...
" no way...NO WAY..." Skreg hun...men blev så tavs som graven...hun lukkede begge sine øjne hårdt i og mumlede " du er kun en drøm...kun en drøm...du kan ikke gøre mig noget...du er kun en drøm og jeg er ikke bange for dig..".

hun mærkede pludslig at kvinden lænede sig ind over hende og hviskede i hendes øre. "nååå er man lidt penis sky bare rolig det kan vi ordne meget hurtigt. men hvis det her er kun en drøm for dig. så kommer det til at være en virkelig god drøm" sagde kvinden og legede med camilles øreflab med tungen imens camille kunne mærke at kvindens ene hånd legede med camilles klitoris.

Camille fik kvalme, og var snart løbet tør for ideer.
Det var forfærdeligt, hvorfor føltes drømmen så ægte og hvorfor kunne hun ikke vågne.
Hun huskede den gigantiske lampe af smedejern...lukkede sine øjne og så for sig hvordan den knaldede ned i hovedet på kvinden, det var sådan hendes telekinese..en del af den...fungerede...det hun visualiserede med lukkede øjne ,skete !

hun hørte at den blev smidt men hun fandt ud af der ikke var sket noget med hende og hun så at kvinden havde bare kræbet lampen med sin hale. hun grinte lidt. "er man så pik sky så må vi jo gøre noget ved det jo" sagde hun med en svag grinende stemme. hun begyndte istedet for at bruge fingerne til at nusse camilles klitoris så begyndte hun at bruge sin hale til det som havde stillet lampen på gulvet imens hun brugte sine hænder til at massere camilles bryster. camille kunne mærke den mærkelige følelse trykke endnu mere. med meget mere kraft. hvad var det der skete? og hvad kunne camille gøre ved det?.

Camille kunne udemærket mærke kvindens hænder på steder hvor kun få havde berørt Camille.
"Du er en kujon...du ved du kun kam røre mig, når du har lammet mig...ellers havde du no chance in hell..du en skide kujon" hvæsede hun og tårene begyndte at trille ned over hendes kinder...det her er takken for at ville hjælpe, tænkte hun og ville så forsøge det sidste hun kunne...nemlig at rive indvolde op, vride og få dem til at krampe ved tankens hjælp..det var normalt mere effektivt på mennesker, men måske hun var heldig?
Så hun lukkede øjnene og visualiserede det ske.

kvinden begyndte at grine igen da camille lukkede øjne igen. hun lænede sig ind over camille igen. "du kan ikke ramme mig med dine sølle tricks. det her er en drøm. hele det her er inde i dit hovede. lige nu ligger du faktisk og stadig sovende og urørt imens jeg er kun en illusion i dit hovede. men nyd det for ellers kommer det til at være en lang nat" sagde hun grinende "og nå ja jeg burde nok takke dig for at du har passet på mig i så lang tid. men der må jo være noget ved at du har passet på mig end til nu. du har haft lysten fra starten af ellers ville du have skaffet mig af vejen med det samme. men istedet lod du som ingenting troede det kun var en drøm men det er det jo også på en måde men du må jo selv give mig ret i at du har haft lyst ellers ville du ikke mig være boende hos dig i den tid. og du ville ikke have hjulpet mig i så lang tid. så lad mig slukke dine lyster. prøv at se" sagde hun og rørte lidt på camilles fisse med to fingre og tog fingrene hen imod camille så hun kunne se. "du er allerede våd. hehehe så må du jo kunne lide det" sagde hun bagefter. camille kunne mærke den mærkelige følelse trykke hårdere og hårdere hele tiden. hvad fanden forgik og viste zaela selv det her skete eller var det noget hun ikke selv kunne kontrollere?

Camilles hjerte bankede så hårdt at hun troede det skulle hoppe ud af brystet på hende.åo
"Få de finger væk fra mig..." Skreg hun og kunne hverken rynker på næsen eller dreje sit hoved væk.
Hun ville give alt for at have Tristan her nu, han kunne garanteret nakke den lede djævle, Zean eller Altair....dem hun kendte der var snu og stærke, kunne de ikke fornemme hvor galt det stod til, hvor meget hun behøvede hjælp.
Sakref, havde sagt han kunne gøre hende stærk...stærk nok til at bekæmpe hende her.
Camille græd lydløst...
"Hvis du ikke stopper nu Zaela, så bliver dette din sidste nat " klynkede hun imens hun bad til nogen kunne hjælpe hende.

"hold nu op med at være sådan der du kunne jo nyde det men det ser ud til at det bliver for en anden dag. min tid er udløbet lige nu. men vi ses nok igen. hvis ikke i den her verden så i den virkelige verden" sagde hun grinende og forsvandt. camille blev vækket af at solen skindede i øjene på hende og hun så at der var intet galt mere. lampen var stadig på sin plads og hun havde stadig underbukser på. dog var hun noget våd i bukserne. men ellers var alt normalt. hun havde hellere ikke grædt. men en ting var sikkert. nu ville zaela se ældre ud og hvis ikke 100% udvokset som the unholy havde planlagt.

Camille sprang op a sofaen og direkte ind og hev dynen af Zaela.
"Ud ....smut med dig....gå...din tid med mig er slut..no more games" Camille troede ik en meter på det havde været en drøm...igivet fald burde hun indlægges på den psykiatriske afdeling.
"Jeg bliver her til ejeren hvem det ellers er, dukker op og får udredt det her..og du..du kan gå en lang tur " Camille forsatte for det skulle bare ud..." Jeg tog dig til mig fordi du var alene og behøvede hjælp, og nu...nu..."Camille blev rød i hovedet og gik ind i stuen.
Nu kunne the Unholey godt tage og komme, hun havde en høne at plukke med ham.

det viste sig at hun var ikke i sin seng. hun var ude på terrassen der var imod skoven. man kunne faktisk se sakrefs slot derfra. der stod hun og kiggede ud over det hele. man kunne se hun måtte være mindst 17-18 år nu. og havde figuren som damen fra camilles drøm.

Camille hver lyst til st trøje sit hår ud...hele situationen var ude f kontrol.
"Du må finde det svar du søger nu...jeg forlader dig inden mørke, hvis ikke husets ejer kommer" sagde Camille udmattet.
"det slot der....det kender jeg...det er Sakref Morladin der bør der...siger det navn der noget?" Camille undrede sig lidt ...det var næsten for tæt på til at kunne være et tilfælde.

fik du noget søvn inat?" spurgte hun stille og roligt. lød som om hun var et helt andet sted og undgik det camille spurgte om.

Camille gik helt tæt hen til hende og svarede tvært..
". Jeg tror du udmærket ved hvad der skete i nat...og jeg håber du hyggede dig, for det sker ikke igen.."
"hvad ved du om slottet der?"
Hun ventede lidt og sagde så "for der skal du over...nu "

"hvad er det du frygter så meget at du ikke tør at give efter for lyster?. er det fordi du er bange for at ikke være normal. for at ikke være ligesom andre mennesker. at du måske er noget andet end menneske? eller er det mere fordi du er bange for at dine følelser skulle tage overhånd og at du ikke kan kontrollere dem mere?" spurgte zaela helt blankt imens hun kiggede imod sakrefs slot.

Camille knyttede hænderne, stod hun ikke der Zaela og indrømmede alt?
"Hold dig ude af mit privat liv. det kommer ikke dig ved...lille pige.."vrissese hun.
"Du ved ingenting om ...mig, og når jeg engang skal i seng med nogen, bliver det ikke på denne måde, stol trykt på det! SLOTTET Zaela?" Camille ville ikke lade hende få magten , selv om det hun havde sagt lige før, havde rystet Camille, hun troede...havde behov for at tro hun var en ven...men det havde vist været en fejl fra Camilles side ?

zaela vendte sig langsomt imod camille. "hvor våger du at kommandere med mig ingen skal kommandere med mig INGEN!!! jeg lod dig være min ven og lod dig røre mig og prøve at have det sjovt. men du skubber mig bare til siden. hvis jeg virkelig ikke var din ven så ville jeg havde dræbt dig for længst. så ville jeg havde smidt dig i sengen og sugede din sjæl ud af din fisse med et sugerør! men du er bare ligesom andre. allesammen kedelige. ingen der vil lade følelserne gå mere og lade tingene gå som de skulle ved hjælp af følelser men FINT! hvis det skal være sådan at vi skal gå over til at være kedelige så FINT SÅ LAD DET KEDELIGE BEGYNDE!!!" sagde zaela med en meget sur stemme og kiggede imod camille. man kunne se hvordan zaelas øjne lyste kraftigt og på en måde følte det for camille at se på hendes øjne at de prøvede at suge alle krafter ud af hende. man kunne se rundt om zaela at en sort agtig tåge havde begyndt at komme rundt om hende. var det hendes aura man kunne se?!. for hvis det var så ville zaela være virkelig pissed off lige nu. camille ville kunne mærke hvordan zaelas energi faktisk skubbede camille ned imod jorden. faktisk hev camille ned og ligge. pludslig ud af det blå kunne camille mærke hvordan nogen bag hende tog fat i hendes arme og ben og skubbede hende ned på jorden og camille så at det var kloner af zaela som holdte hende ned. zaela tog en halsbånd frem. den var lavet af guld med runer på sig. "NU KOMMER DU TIL AT VÆRE MINE SLAVE FOR EVIGT OG DU VIL ALDRIG KUNNE GØRE NOGET VED DET" sagde zaela med en ond og sur stemme. man kunne se hvordan zaelas tøj brandte op og pludslig havde hun noget andet tøj på. det var en slags læderdragt med læderbukser og det hele. bukserne gik kun halvvejs ned af lårende og læderdragten havde ingen ærmer og man kunne se zaelas kalvalergang. men pludslig skete der noget som stoppede det hele. en sort agtig skygge landede ned på terrassen ikke mere end nogen få meter væk fra dem. DET VAR SAKREF!!! "zaela stop" sagde sakref med hast i sin stemme. zaela stoppede op og kiggede på sakref med både forvirring og på en måde frygt. "hvem... hvem er du?!" spurgte zaela med frygt i sin stemme. "det er mig sakref... din far" sagde sakref og man kunne se at efter at sakref havde sagt at han var zaelas far at hun faldt på knæ og vendte sig og vred sig og holdte på sit hovede som hvis hun havde kraftig hovedepine. zaela faldt sammen og rystede kraftigt og hendes kloner forsvandt og camille kunne bevæge sig igen. pludslig skete der noget. zaela stoppede med at ryste og rejste sig ustabilt op og holdte på gelænderet på terrassen. "f...f...far?" spurgte hun med frygt i stemmen. "ja det er mig jeg er din far og du er min datter" sagde sakref og zaela løb over og kramte sakref som om hun ikke havde set sin far i flere år og sakref kramte med.

Camille trådte et trin baglens da Zaela vendte sig og begyndte alle hendes
løfter om at gøre livet surt for Camille.
Camille var skrækslagen, det var sku da heller ikke det klogeste træk at pisse en djævle af, moe man var sker i et hus, men det var vist for sent at ændre på dét.
Camille ville forsvare sig...eller i det mindste forsøge på det.
Men Zaelas valg af ord og hendes øjne var ildevarslende og Camille mærkede hvordan kræfterne blev drænet ud af hendes krop.Da hun blev trukket ned på gulvet og fik halsbånd på , skreg nu alverdens eder mod Zaela og sptkede vildt ud efter klonerne.Lige der på dette tidspunkt, var filmen ved at knække for Camille...da så hun røgen....og lidt efter Sakref! Camille rev i guldhalsbåndet og ville ud af det, men hun kunne mærke hun var tæt på at besvime...arh no..ikke nu , ikke nu ,tænkte hun eller måske sagde hun det højt, hun måtte væk herfra.
Imens de havde deres genforening, begyndte hun skræmt og forvirret at kravle mod døren, hvis de ikke lid hende gå...ville hun skulle finde en måde at slå dem ihjel på.

de stoppede med at kramme og sakref lagde sine hænder på zaelas skuldre. "nu går du hen og befrier den stakkels pige lige nu og så tager vi hjem" sagde sakref og zaela nikkede og knipsede med fingrene og camille kunne se at halsbåndet åbnede og faldt af halsen på camille. zaela gik hen og samlede halsbåndet op og kiggede lidt på camille. "jeg er ked af at jeg var sådan imod dig. jeg håber du kan tilgive mig" sagde zaela og gik hen til sakref. sakref fik giga store dragevinger på sin ryg og zaelas vinger blev større og de lettede op i luften. zaela vendte endnu en gang blikket på camille. "vi ses igen camille. det er jeg sikker på" sagde zaela og både zaela og sakref fløj afsted.

Camille sad på gulvet med begge hænder beskyttende om hendes hals.
Hun krympede sig da Zaela kom nærmere og undskyldte ,men Camilles øjne skød lyn.
Hun var ikke hævngerrig, det var en følelse hun forlængest havde taget afsked med, mente hun da.
Men hun ville aldrig stole på Zaela igen og håbede hun aldrig ville se hende igen.
Camille rejste sig fortumlet op....hun ville se om der var nogen bøger om djævle, så hun næste gang kunne være bedre forberedt.
Sakref og Zaela?! Ja, det var fordi han dukkede op at Camille var i sikkethed nu, men han var ikke kommet for at hjælpe hende , han var kommet for at reunite med sin datter.
Camilles hjerte snørrede sig sammen og hun mærkede et lille stik.