Gynger tur. Fie^^

Fie så på hende, og bed sig i læben. "Så må han flytte hvis han har et problem med det"sagde hun bestemt, og smilede. Fie havde tilbudt ham det for et stykke tid siden. Hun havde nu heller ikke noget imod at han var der. Hun brød sig nemlig ikke om at være alene. Fie nikkede til Ribanalon, og rejste sig fra vippen. Hun begyndte at gå med åbningen ud til gaden sammen med Ribanalon. Hun smilede bare roligt, og satte kursen med Werclare hvor hendes lejlighed lå. Heldigvis var der ikke så langt selvom hun var i Sheria. Det var kun en lille gå tur. Endnu en gund til hun tit havde været ved legepladsen den lå så tæt på.

Ribanalon var hurtigt ved siden af Fie, "Tja....Der er jo også en
grund til at Demetri er som han er" hun holdte en lille pause,
"Vi levede jo en tid hvor mænd sagde noget og kvinder stod ved
siden af deres mænd og så på" hun grinte lidt, hun havde selv
været sådan men heldigvis havde de ikke været en fattig familie.
"Jeg husker at jeg var lovet væk til en mand på 39 år, jeg var selv 16
da jeg hviste jeg skulel giftes" hun grinte lidt over det, "Da jeg så
blev 18, blev det aftalt jeg skulle giftes samme år, 2 måneder før bryllupet,
blev jeg forvandlet til det jeg var" hun grinte lidt mere, tænk at det havde
været sådan.

Fie så på hende, og smilede lidt. "Jeg ville ikke kunne holde sådan noget ud, slet ikke den del med at blive lovet væk, til en komplet fremmet gammel klam mand"sagde hun og grinede lidt. Fie så på Ribanalon, og kunne ikke lade hver med at smile lidt. "Hvad gjorde du så efter du var blevet forvandlet?"spurgte hun, og så på hende med et nysgerrigt blik. Hun ville personligt ikke have fundet sig i at blive lovet væk. Fie gik bare roligt imens hun lyttede til Ribanalon, det var nu ret hyggeligt. Hun smilede ved syntes af skiltet der fortalte at man var på vej ud af byen. Så var der ikke så langt igen.

"Vi alle flygtede, vores far tog os væk fra menneskeligheden og lærte os
hvordan man fik magt og styrke som vampyr, Demetri var den der var
best men han hadede vores far meget, så det kunne være hævnen han
ville ventede på at kunne tage med al sin styrke" hun sukkede, og havde
faktisk ikke noget til års for sin far, hun hadede han men fordi der alligevel
noget inde i hende der sagde at det ikke var værtigt at dræbe, havde hun ondt
af sin far og af Demetri.

Fie lyttede roligt til hendes historie, og kunne kun tænke på en ting... Hvor ubehageligt det måtte have været at være Ribanalon og Demetri. "Og nu er i alene eller er jeres far stadig i live, eller hvad man nu kalder det når man er vampyr?"Spurgte hun, og så frem for sig imens de gik. Hun så lidt rundt på omgivelserne, som hele tiden skiftde. Det virkede så underligt at høre om deres fortid, da Demetri aldrig ville snakke om det. på en måde fortod hun godt hvorfor, hun ville slev heller ikke snakke om sin fortid, da det bragte dårlige minder frem.

"Nej Demetri drabte ham for ca. 300 år siden i frankrig"
sagde hun og smilte ved tanken om at den mand der havde
ødealgt deres liv ikke var her mere, men alligevel, hun ville
ønske hun selv havde gjort det, men hendes far var stærker
end hende, men ikke lige så stærk som Demetri.
Hun sukkede lidt over Demetris styrke, hun havde aldrig formået
det som han havde,

Fie så på hende og nikkede som svar. Fie så på hende da hun smilede, og kunne ikke slev lade hver med at smile lidt. Det så ud til at hun var lettet over tanken om at hendes var var død? Fie så ned, og bed sig i læben. Fies families morder var stadig ude i verden et eller andet sted. Det var en uhyggelig tanke som hun helst glemte. Hun så ham gerne død, men hun vidste ikke hvor henne i verden han opholdt sig. Fie bed sig i læben ved tanken imens hun så ned.
Hendes blik gled dog op igen da hun opdagede de var i Werclare. "Vi er der lige om lidt"sagde hun, og smilede lidt. Hun så lidt rundt, og drejede ned af en sidevej der førte til den bygning hvor hendes lejlig var.

Ribanalon fuldte efter imens hun tænkte over nogen ting,
"HVad tænker du på Fie" sprugte hun så og så intenst på
hende som om hun havde sagt noget alvorligt, Ribanalon
tænkte ikke længere over hvad hun havde sagt, det var
så mange år siden at hendes hjerte var blevet kold over
for den smerte der engang var forvoldt hende.

Fie blev hevet ud af sine tanker ved hendes spørgsmål. Hun så på hende, og bed sig i læben. "Min fortid..."sagde hun kort, og så ned igen. Det var ikke så rart at tænke på det, hun ville helt glemme det. Hun så lidt rund, og stoppede ved en af boligblokkende. Hun gik hen og låste op til opgangen. "Kommer du?"spurgte hun, og åbnede døren for Ribanalon. Hun begyndte så at gå op af trapperne imens hun roligt fandt sin nøgle frem til lejligheden.
Mon Demetri overhovedet var hjemme? Det skulle da lige passe at han var ude og jage! Men selvfølgelig kunne hun jo ikke vide om det var sandt eller ej.

Hun gik ind, en sagde intet før de var et lille stykke op af trapperne,
"Og forresten jeg arbejder på et Bodel" dette var til sprøgsmålet
Fie havde stykket på legepladsen angående hvad hun havde lavet
her på det seneste. Ribanalon tog det roligt med det, andre ville
synes at hun var billig men hun lavede ikke det på bodellet som
mange gik og troede.

Fie så på hende, ogsmilede bare roligt. "Lyder spændende, en masse liderlige mænd samlet på et sted"sagde hun og rystede på hovedet. Fie havde nu ikke noget imod bodeller, heller ikke dem der arbejdede der. Det var jo et okay prencip. "Får du så en god løn eller?"spurgte hun, og gik hen til en dør med et lille skilt hvorpå Fies navn stod på. Hun låste op, og gik ind. Hun lukkede døren efter Ribanalon, og smed så sine sko før hun gik ind i stuen, som lignede et stort rod som altid. Det var heller ikke noget underligt syn, da Fie selv var et rodehovede, og Demetri hjalp ikke just på det.

Ribanalon kom ind og lagde sine højhælede ved siden af Fie's
sko, "Tja, jeg har ikke saleje hvis det er det du tror jeg laver,
jeg taler med mændene der kommer, nogen kommer bare fordi
det er svære at tale med kvinder i virkeligheden hvor her kan de
komme og snakke om hvad de vil, dog dræber jeg dem ikke
som når jeg skal jage" hun smilte nærmest som om det var sødt
det hun lige havde sagt, hun satte sig i Sofaen, hele hjemmet
duftede af Demetri og Fie. Hun rømede sig, "I har ikke noget
sammen vel Fie?" sprugte hun angående sin bror og Fie.

Fie så på hende, og smilede bare til hende. "Jeg har ikke sagt noget om at jeg troede du kneppede med dem"sagde hun, og smilede venligt til hende. "Desuden vis du gjorde ville det ikke ændre mit syn på dig"sagde hun, og smilede bare roligt til hende. hun kunne godt lide Ribanalon, dog vidste hun ikke helt hvorfor, måske fordi hun var så rolig at snakke med?
Fie blev dog letter forvirret da hun hørte spørgsmålet. "Øh?... Det tror jeg ikke?"sagde hun stille, og bed sig i læben. Hun så mere skræmt ud en forvirret, da hun ikke kunne lade hver med at tænke på da Demetri, Dean og hendes selv havde et sammen stød. Fie så ned, og rystede så på hovedet. "tror du da det?"spurgte hun stille, og bed sig i læben.

Hun trak på skuldernde, "det ligner ikke Demetri at flytte sammen
med en kvinde på den her måde" hun trak stadig på skuldernde,
men det kunne sagtens være han havde forandret sig, hvilket
alligevel ville være underligt hvis han havde.
Men Fie havde ikke helt svaret Ribanalon, "Men har i noget sammen,
Fie, jeg bliver ikke sur, det er jo jeres valg hvis det er" hun smilte
lidt over Fie's faktisk søde ansigts udtryk-.

Fie så på hende, og bed sig lidt i læben. Hun vidste ikke så meget om Demetri andre hjem i gennem tiden. Hun vidste kun at han nogle gange forsvandt i langtid for så at opsøge Fie igen? Fie så på hende, og var stadig forvirret over det hele. Hun havdeingen anelse om de havde noget. For Demetri havde de der vilde sving ture hvad angik hans humør, og hans følelser var ikke ligefrem det letteste at regne ud! "Jeg tror det ikke, altså... hvad kan man sige?... " hun trav, og så lidt ned på sine fødder. "Jeg ved det ikke, Din bror er ikke ligefrem den letteste at læse"sagde hun, og vidste godt det lød dumt, men hun kunne ikkerigtigt udtrykkedet på andre måder. Fie selv måtte indrømme at hun havde kunne lide ham, men hun var ikke sikker på om det stadig var der.

"Hm...men kan du lide ham" hun tav derefter havde hun været for
nærgående angående Fie's følelser, hun sagde inte hvis Fie
ikke ville svare så måtte hun lade være, men alligevel det var da
lidt spændende. Ribanalon var jo stadig hunkøn om hun ville det
eller ej. Hun så afventede på Fie som var hun et lille barn.

Fie så på hende, og blev forlegen. Hendes blik slog så ned mod gulvet. Hun bed sig hårdt i læben, og var ikke helt sikker på om det var smart at svare på det spørgsmål? Hun så på Ribanalon imens hun gik helt hen til hende. "Lidt"hviskede hun i Ribanalons øre, af frygt for at Demetri skulle springe ud af sit værelse og høre det. Hun så ned helt forlegen. hun lignede mest af alt en der lige havde fortalt en stor hemmelighed som ville chokere alle. Hun bed sig i læben, og hold sig selv i hånden imens hun prøvede at tage sig sammen så hun ikke så så sårbar ud. Men det var nu en svær opgave. Meget svær oven i købet. Fie så så endelig på Ribanalon, mest for at se hendes reaktion.

"hm...." sagde hun og kiggede på Fie med et roligt blik,
"men pas på med at holde af ham" hviskede hun igen,
Demetri, var her ikke det kunne hun bekrafte meget nemt,
men nok mest fordi at hunvar en gammel vampyr der
kendte sin lugtesans godt. "Når han enlig føler så føler
han og det kan blive til helved selv hvis man først
frasiger sig hans mørke krælighed"

Fie så på hende, og sank en klump. Men hun fik dog hurtigt taget sig sammen igen. "Hmm, jeg tror ikke du skal regne med at mine følelser nogen sinde bliver gengældt af ham" sagde hun, og smilede lidt halvhjertet. Fie bed sig i læben, og satte sig i sofaen, og trak sine ben op til sig, og lagde armene om dem. "Sådan vil det aldrig blive" Mumlede hun stille, også lidt ud i luften. Hun vågnede lidt op igen efter at have stenet lidt. "Eller det tror jeg da ikke"sagde hun roligt, og smilede igen lidt. Dog ikke et stort prangende smil, vare et lille et.
"forresten, undskyld her er rodet"sagde hun, og grinede lavt af sig selv.

Hun svarede ikke på noget af det ud over det med rodet,
"Tja jeg tror det er sådan der ser ud når min bror også
levere her" sagde hun og prøvede at grinte sødt til Fie
forat mundre hende lidt op, "man ved aldrig hvad fremtiden
kan give en i gave" sagde hun og agede hende på benet.
Ribanalon var kærlig men havde nogen gange svært ved
at vise det især for mænd, men kvinder var det lidt nemmere
ikke fordi hun tænde på kvinder men sådan var det for hende.

Fie så på hende, og grinede lidt. "Ja, desværre er både ham og jeg dårligetil at rydde op efter os"sagde hun, og grinede lidt. "Han harallerede stoppet en lavine af tøj ind i mit skab en gang før fordi han skulle gemme sit rod"sagde hun, og smilede lidt ved tanken. Fie så på hende, og nikkede så. "Du har nok ret"sagde hun stille, og smilede til Ribanalon. "Men derfor tvivler jeg stadig på det"sagde hun kort, og bed sig i læben. Fie strøg en hånd igennemsit hår, og smilede lidt. "Hvad vil du egentlig siden du ville her hjem til Demetri?"Spurgte hun nysgerrigt, og så på hende.

"Jeg skal snakke med ham om en varulv der er kommet til Byen"
svarede hun og fik nærmast ondskabsfulde øjne da hun nævnte
det med varulven, "vi....ehm...vi har nogen familie fjender" prøvede
hun at forklare for Fie, men det kunne Fie nok regne ud med Demetri's
og Ribanalon's personer.

Fie så på hende, og nikkede fortående da hun forklarede. "okay.. det giver god menning"sagde hun, og smilede til hende. "Det virker ikke som om han er hjemme"sagdehun stille, hun vidste at han ville have stukket hovedet ud fra sit værelse hvis han var hjemme. Alt andet var ikke normalt. "Du kan blive til imorgen, hvis du vil? Han kommer sikkert snart"sagde hun, og smilede venligt til hende. "Han plejer ikke at være væk ret længe af gangen"sagde hun og så lidt rundt i rummet. Hun lyttede lidt til den korte stilhed, og smilede roligt.

"Hm....Han er aldrig langt væk fra en, altid tæt på og alligevel
så umulig at finde" det lød s¨filosofisk endda, "Men Fie gør hvad
DU føler du skal" hun kiggede kort på døren hendes bror, boede
her det var underligt at tænke på. "Men faktisk er det ret sødt med
det blonde hår syns jeg" hun drejee det nu over på noget andet.

Fie så på hende, og smilede. "Hm, sikkert ikke"sagde hun bare stille, og smilede. Hun var overrasketover at Ribanalon havde været så åben over Fies ellers hemmelige crush på Demetri. Hun smilede og blev lidt forlegen igen over det.
Hun så på hende, og smilede glad over hende kompliment. "Tak, er også selv ret glad for valget, men jeg savner stadig det sorte og blå"sagde hun og grinede lidt. Hun strakte sig lidt, og pustede så kort ud. "Hmm, ved du at dean er død?"spurgte hun stille, og så på hende med et spørgende udtryk. Hun havde selvvidste det i et godt stykke tid,men det var stadig underligt at tænke på.