Gynger tur. Fie^^

"Det var da på tide" sagde hun uden at føle skam over den
onde sætning, en Dean havde ned gjort hende og havde prøvet
at gører noget ved hende som hun ikke ville være med til, men
hun hviste hvordan man satte en mand på plads, hvilket hun ikke
hviste hvor hun havde lært det fra. Men man kunne vel også bare
lærer ting af sig selv kunne man ikke?

Fie så på hende med et overrasket udtryk. "Ja, det kan man vel godt sige"mumlede hun stille. Hun var splittet over hans død. På en måde var hun glad og alligevel ikke. " Du får det til at lyde som om han har været et svin overfor dig?"sagde hun stille, og så på Ribanalon, imens hun bare ventede på svar fra hende. Fie var selv sur på ham over nogle af de ting han havde udsat hende for da han stadig havde levet.
Det blonde hår gled ned over hendes ansigt igen da hun kort så ned på gulvet. Hun strøgdet dog hurtigt væk igen med en hånd. Hun betragtede Ribanalon, og smilede lidt til hende uden nogen grund. Det var vel bare fordi detvar hyggeligt at snakke?

"Nej ikke rigtig" sagde hun og trak på skuldernde hun havde
ikke lyst til at snakke om han da hun alligevel respekter det
døde og ville forholde det helligt og smukt.
Hun havde enlig opbygget noget venskab med nogen og sjovt
nok lige Fie som var hendes brors vampyr unge.

Fie så på hende, og nikkede bare roligt. Hun lod emnet ligge da det ikke virkede som om det var noget Ribanalon ville videre ind på. Fie kiggede lidt på sit ur på vægen, og bed sig i læben. Solen ville snart stå op. "Hvad har du så tænkt dig at blive eller?"spurgte hun, og pegede hen på uret. Fie vidste at selvom man var en gammel vampyr var det stadig farligt at bevæge sig rundt i solen. Detvar underligt som tiden gik hurtigt? Typisk nok var det altid når det var hyggeligt at tiden forsvandt. Hvor imod når man intet lavede, virkede det som om at detaldrig ville tage en ende. Underligt. Fie skubbede tankerne til side ogrettede sin opmærksomhed mod Ribanalon igen.

"Tja Demetri kommer vel når solen står op" sagde hun og trak
på skulderne og kiggede lidt på uret men så på Fie, "Må jeg
blive her eller vil du være alene, hun skulle snakke med Demetri
om noget, Fie måtte da godt lytte det betød ikke rigtig noget,
men det var ret vigtigt alligevel at få snakket med ham"

//har du skrevet til ham han skal komme ind i emnet-??//

Fie lyttede til hende og nikkede. "Det gør han sikkert"mumlede hun, og så kort hen mod døren. Fie lyste så op i et smil da hun spurgte om hun måtte blive. "Ja da!"sagde hun glad. Det var længe siden hun sidst havde snakket med en af samme køn, og tja.. Drenge var ikke altid heltoptimale at snakke med. "Hellere end gerne"sagde hun glad, og smilede til hende. Det var kun rart at have selskab, og desuden ville det have været et spild at tage Ribanalon med hjem hvis hun ikke fik snakket med Demetri. Så hun kunne ligeså godt blive. Det gav ret god mening syntes Fie selv.

///Nej xD Gør det nu^^ //

"Hehehe" grinte hun sødt, "Tak Fie....Det er sjælden nogen
lukker mig ind i deres hjem" sagde hun og kiggede ned i gulvet
med et slasgs sorgmodigt blik, men kiggede så igen på Fie med
et smil på sine læber dog var smilet ikke til at læse og det var
et godt eller ikke så godt smil.

Fie så på hende, og smilede glad. "Hmm, for min skyld må du gerne komme på besøg når du vil"sagde hun, og så på hende med et glad smil. Fie vidste godt at Ribanalon ikke havde det bedste ry hos alle, men Fie var nu ligeglad. Hun kunne godt lide hende, og desuden havde Fie ikke så mange kvindelige venner. Faktisk havde hun ingen. Det var ret sørgeligt, men et sted skulle man jo begynde! Og detvirkede til at blive en god start! Fie så hen mod døren, og smilede lidt. Hun havde en underlig lyst til bare at blive siddende og snakke med Ribanalon i lang tid, måske var det noget hun havde manglet?

"Hm...så det bare med min bror han vil helst ikke have
jeg kommer på hans teritoriumer" sagde hun og trak på
skulderne imens hun slog blikket ned i gulvet, Demetri
var specieal, men det jo som sagt en grund til at han var
som han nu var, det kunne Ribanalon slå fast på, "Men
jeg kan jo altid prøve at komme forbi når jeg måske
ved han ikke er hjemme?" sagde hun både som et svar
og et spørgsmål

Fie så på hende, og bed sig i læben. "Nu er det her jo trods alt MIN lejlighed... Han kan ikke sige at jeg ikke må have gæster"sagde hun og så på Ribanalon med et smil. Fie kunne et aller andet sted godt lide hendes forslag. Det virkede så 'ninja agtigt' underligt nok. "Hmm, ja det lyder som en mulighed"sagde hun, og smilede glad. "En meget god mulighed"mumlede hun, og så eftertænksom ud. Hun så lidt rundt i lejligheden med et søgende blik, dog vidste hun ikke hvad hun søgte endnu. Fie så så på hende, og bed sig i læben. "Ellers kan vi jo mødes og gå i byen eller noget" sagde hun og smilede til hende.

I det samme kom Demetri ind af døren, han stoppede op
med det samme da hans søsters duft slog han i hoved,
billedlig talt, Han fik straks et vredt blik, "HVad laver hun
her" han pegede direkte på Ribanalon han så ikke en eneste
gang på Fie han stadig havde alt det hun havde sagt i sine
tanker.

Ribanalon nåede aldrig at svare Fie før Demetri
kom ind af døren, hun havde allerede vent blikket
mod han før han pegede mod hende, hun smilede
ikke så bare på ham som om han kunne rande og
oppe hvis han ville.

Fie så på Demetri da han kom ind af døren. Hun bed sig i læben. "Velkommen hjem"sagde hun stille, og rejste sig fra sofaen. "Hun er på besøg, hvad ser det ellers ud som om?"spurgte hun, og så på Demetri med et fast blik. Hun lagde armende over kryds under brystet imens hun så på Demetri. Fie gad ikke at de skulle skændes ham og Ribanalon. Men alligevel ville hun heller ikke blande sig i deres snak, da hun jo i grunden slet ikke havde noget og sige. Hendes blik vandrede hen på Ribanalon imens hun blot smilede roligt til hende. Fies ansigt blev så hurtigt neutralt igen imens hun gik ud i køkkenet og tog noget vand og drikke. Underligt nok havde hun lyst til vand, selvom det ikke smagt af noget eller mættede?

Han så kort efter Fie.
Demetri kiggede en tid på sin søster uden af sige noget,
men tilsidst gik han over mod hende, satte síg og smed
sine sko, han vendte kroppen mod hende og så bare
intenst på hende, "Hvorfor er du her" sagde han i et mere
normalt tonelege, han havde tænkt i det få sekunder han
havde set efter Fie at der måtte være nogen siden Ribanalon
opsøgte ham.

"Jeg skal snakke med dig om Tazz" hun så direkte på ham
med et koldt blik, "Stephie er vendt tilbage, så nu står de
stærker igen" hun holdte en kort pause, "Jeg troede hun for længst
var død" hendes blik ændrede sig nu til en slags frygt og uvidenhed.

Fie stod i døren ud til det lille køkken. Hun betragtede dem roligt uden at sige noget. Fie havde personligt hverken mødt de to personer de snakkede om, eller hørt om dem før? Hun forblev dig bare stille imens hun dark lidt af sit vand hun stod med. Nogle menneskelige vaner kom hun vel aldrig af med? Et lille smil kom frem ved tanken, hun rystede hurtigt tankerne ud af hovedet og koncentrerede sig igen om dem. Typisk nok var hun nysgerrig over hvad de snakkede om.
Fie bed sig i læben og kunne ikke lade hver med at smile lidt over at Demetri ikke havde smidt Ribanalon ud, hvilket Fie havde frygtet lidt kunne have været sket.

Demetri kiggede lidt overrasked på sin søster, han munmlede
noget men sagde så i stedet, "Endnu en der skal kæmpes ned"
han trak på skulderne, han så tænkende ud i luften nogen sekundter
men kiggede så på Ribanalon igen, "Tak fordi du kom og sagde det"
han prøvede at smile som var han glad men det var svært, det
var så sjælden han virkelig skulle sige tak for noget der betød
meget for ham.

Hun trak på skulderne og rejste sig, "når men jeg vil gå så"
hun sukkede og gik mod sin bror, hun stoppede foran ham,
og rakte hånden ud til ham som skulle han tage den, hun
kiggede ham dybt i øjnene, hans øjne var lige som hendes,
og alligevel var de så forskellige.

Fie så på dem da de sagde 'farvel', hun bed sig let i læben og smilede til Rinna. Hun ville hellere end gerne snakke med Rinna igen. Fie gik hen til, "Vi må finde en anden dag og snakke" sagde hun og smilede glad til Rinna. Fie Ville ikke se nogle problemer i at snakke med Rinna igen, det havde været hyggeligt med Rinna, noget Fie havde savnet. Fie så kort hen på Demetri, uden at sige noget. Hun kunne ikke rigtigt se hvordan han havde det? Hun bed sig i læben, og så på Rinna igen.

Han tog hendes hånd og der sprang gnister i det de rørte hinanden,
han slap hende hurtigt igen, han havde også studeret Rinna's øjne
som hun havde med hans, han nikkede, "pas på dig selv" da han havde
sluppet hende kom Fie og snakkede kun til Ribanalon, han trak sig lidt tilbage
og gik over mod sofa'en og satte sig og stirrede ind i væggen lige over fjernsynet.

Hun nikkede, "vi ses igen Fie" sagde hun med et køligt smil.
i DET SAMME forsvandt hun i en slags sort skygge røg ud af dørens
sprækker.


//out//

Fie smilede lidt til Rinna, og så lidt på den sorte røg da hun forsvandt. Fie bed sig i læben, og så lidt på døren uden at sige noget i lidt tid. Hun vendte sig så om og så på Demetri med et lille forsigtigt smil. Hun gik så nærmere, og satte sig i sofaen ved siden af ham. Hun bedsig blidt i læben og så lidt på ham. "Hun spurgte efter dig, jeg ville bare være flink"forklarede hun stille, og så ned imens hun bare ventede på en reaktion fra Demetris side. Hun havde ikke ment det ondt at hive Rinna med hjem, det var bare for at hjælpe. Hun havde jo sagt at der var nogetvigtigt hun skulle sige til Demetri?

"For engangsskyld har du gjort noget virkelig rigtig" sagde han
og vendte blikket mod hende, han stirrede intenst ind i hendes
øjne, som om der var noget i ham der var sat påplads.
Han var ikke vred faktisk overhoved ikke. Denne besked havde
været vigtig for ham. han kiggede ned på sin hånd, hvor der før
havde været gnister mellem ham og hans søster.

Fis så på ham, og bed sig i læben. Hun vidste ikke om hun skulle være stolt over sig selv, eller ej. Hun lod dog bare forvirringen forsvinde imens hun bare lod sine tanker skylle ind over sig. Hendes blik blev fjernt, imens hun bare stirrede ud i luften uden den mindste lyd. Hun kunne ikke helt sætte en finger på hvordan Demetri havde det lige nu. Det irriterede hende grænseløst meget! Dog prøvede hun at glemme sin irritation, men det var svært. Hun kunne ikke lade hver med bare at spekulere over hvad han tænkte på. Det var ikke til at regne ud... Hun så så på Demetri, og pustede tungt ud... Det lød opgivende, og detvar det også.

"Fie jeg elsker dig" sagde han og satte tilbage i
sofaen uden at kigge på hende, hans blik blev lige
så fjern som Fie's var lige før. Det var underligt at
sige det til hende, men sådan havde han haft det
lige siden han havde forvandlet. Han tænkte sig
først om nu, havde det været en god ide at sige
at han elskede hende.