Gynger tur. Fie^^

Ordene var som en hammer der ramte hende lige i ansigtet! Hun blev forvirret igen, og så på ham imens hun bare måbede lidt over det han sagde. Hun kunne ikke få sig selv til at sige noget, det var også lige megetfor hun vidste ikke hvad hun skulle sige til ham. Hun bed sig i læben, og så lidt ned imens hun skulle prøve at forstå det han lige havde sagt til hende. Det var som om ordene konstant gentog sig selv inde i hendes hovede. "Eh... Jeg..." hun tarv, det var en nytteløs opgave at sige noget. Hun var dog stadig helt varm inde i af det han havde sagt!

Han så ned i gulvet uden at sige noget, det her var
langt over hans grænser skønt at Demetri ikke havde
særlig mange grænser, han viste heller ikke hvad han
skulle sige. Det var noget han ikke havde sagt i mange
hundrede år og nu havde han endelig fundet en han
faktisk holdte af, stilheden blev pinlig det havde været
forkert af ham at sige det. Han rejste sig og kiggede bare
på Fie, for at han bevægede sig mod sit værelse-

Fie så på ham, og bed sig i læben. Det var en pinlig stemning der ramte dem. Alligevel kunne hun ikke holde det ud! Hun så op på ham, da han rejste sig. Hun nærmest sprang op fra sofaen, og slog armene om halsen på ham. Hun var ikke sikker på hvad han ville sige til det. hun havde slet ikke overvejer muligheden for at han ville skubbe hende væk. Og ærligtalt var hun også ligeglad. Hun havde bare lyst til at kramme ham, det virkede måske sært, men for hende var det, det eneste rigtige at gøre. Ellers ville han gå, hvilket hun ville have. Hun ville bare være i hans arme.

Han lagde sine arme om hende og krammede hende ind til
sig, det var rart endelig at have en at kunne holde om og
føle at det var rigtigt. Specielt var det iværtigfald. Han lukkede
øjnene og nød for første gang at en rørte ved ham.
Selvom at ingen viste det såp følte Demetri sig som et monster
og det var derfor han ikke kunne holdte ud at nogen rørte ved
ham men , første gang efter hans død følte han sig som et
menneske igen, med Fie i sine arme.

Fie lagde hovedet ind mod hans brystkasse, og lukkede øjnene. Hun nød det, det var rart at stå der. Det gav et eller andet sted tryghed. Hun glemte sig ind til ham, og stoppede så med at bevæge sig helt. hun ville bare gerne bliver der i hans arme. Det var som et tidsløst sted der i hans arme. Hun smilede lidt ved tanken, og så op på ham, da hun blidt strøg ham over kinden med sin hånd. Hun havde aldrig troet at det ville ske, men nu var det sket, og det var skønt. Hun kunne ikke huske hvornår hun sidst havde være så glad.

Da hun strøg hans kind tog han dette som et tegn til at
hun også kunne lide ham, men han havde brug for at hører
det at hun også elskede ham. Gjorder hun, han havde aldrig
været så usikker i sit udødelige liv før. Dette var ægte kærlighed
og hun ville kunne knuste ham så let som ingen ting, hun skulle
bare sige få ord. Men også gøre ham lykke. ved andre ord.

Fie så på ham, og smilede til ham. Hun var varm inden i, en rar følelse. Hun nussede blidt hans kind imens hun betragtede ham. "Jeg elsker dig" lød det så fra hende. Det var en lettelse endelig at sige det til ham. Hun kunne ikke holde et stort smil tilbage som kom frem på hendes læber. Hun blev ved med at nusse ham uden at sige noget. Hun vidste ikke hvad hun ellers skulle sige end at hun elskede ham.

Lykkelighed kom ind i hans krop, det var som om at
alt smerte forlod ham ahvde for sin fortid forsvandt
da hun sagde de gyldne ord. Jeg elsker dig, det var
som var han igen et menneske der var forelsked
første gang, Han kiggede hende i øjnene og kyssede
hende så, Han måtte bare kysse hende!

Fie betragtede hans ansigt efter hun havde sagt det. Hun kyssede ham blidt igen imens hun lod sin hånd nusse ham på kinden. Glæden inden i hende var så stor, det var næsten som om hun skulle til at springe i luften, så lykkelig var hun. Det kunne slet ikke beskrives. Hun ville bare blive hos ham, intet måtte stoppe kysset intet! Forvirringen var forsvundet igen. Hun var bare fyldt af glæde, intet andet. Ikke engang bekymringer om alt muligt, som hun eller plejede. Det var alt glemt, det eneste der betød noget var Demetri, og det faktum at hun stod hos ham.

Kyssede varede længe og det var ubeskriveligt,
han stoppede kysset lige stå roligt, han nussede
hendes næse med hans næse som katte gjorder.
Han havde dog stadig ikke givet stop om livet på
hende. Det kunne han næsten ikke få sig selv til,
hun var alt for ham også selvom det nu var første
gang han nogen sinde virkelig viste sine følelser,
han havde prøvet andre gange men hun havde
ikke bemærket hentydninger, nok fordi at mænd
lige meget om de var vampyrer eller ej var dårlige til
at vise hentydninger, der ikke skulle være direkte.

Fie så på ham, og smilede til ham. Hun bed sig blidt i læben, imens hun bare roligt lod sin hånd glide igennem hans hår. Hun lænede sig i til ham imens hun roligt lyttede til stilhedes som lå om dem. Det var rart, der var heller ikke videre brug for ord. Hun ville bare blive i hans arme så ville alt være perfekt for hende. Hun havde stadig den ene arm om ham imens nussede hans kind med den anden, det helt igennem fantastisk at stå der hos ham hun kunne slet ikke have tanken om at han slap hende, det var næsten en uhyggelig tanke?

HAn havde faktisk savnet hende, det var lang tid siden
at de havde ses og han havde altid hende i tankerne,
utrolig hvad følelser kunne bringe. men først nu kom
hans tanker på hvor farligt det kunne være for Fie at
være sammen med ham, han sukkede hvad havde
han dog gjort og alligevel kunne han ikke stoppe dette
øjeblik, han elskede hende bare så meget! "Jeg har
altid elsket dig" hviskede han.

Fie så på ham, og bed sig i læben. Hun vidste ikke hvad hun skulle svare, hun var helt overvælet af det. Hun kunne slet ikke holde styr på alle de følelser der var i hende. Alligevel kyssede hun ham blidt efter han havde sagt det. Hun var nød til det, hun måtte bare gøre det! Hun havde slet ikke tænkt over alle de ting der ville kunne ske nu. Hun ville heller ikke tænke på det, det skulle ikke ødelægge noget! Det ville hun ikke have! Hun slap kysset igen, og så på ham med et lille sødt smil.

HAn kærtegnede hendes ansigt ved et kys på panden og
nusse fra kinden til hagen. Han slap langsomt grebet om
hende, det var så fantastisk Endelig få af vide at en elskede
en og så lige den man selv gik og elskede, hvad hvad havde
han gjort for at han fik lov til dette. Han så intenst på hende
med glæde i øjnene , noget Fie nok aldrig havde set.

Fie lukkede kort øjnene da han kyssede hende på panden. Hun smilede, og så op på ham. Hun mærkede han slap hende, hun bed sig blidt i læben. Hun betragtede ham imens hun ikke kunne andet end smile. Hun var lykkelig, noget hun ikke havde været længe! Fie pillede lidt ved sit hår, og så på ham. "Jeger så glad for du sagde det"lød det lavt fra hende. Hun så kort ned, og smilede. Hun kunne slet ikke forstå at det faktisk skete, det var så fantastisk at vide at hendes følelser var gengældt!

Et skævt smil kom frem på hans læber, "Det håbede jeg også du blev"
han slikkede sig over læberne hurtigt og tog så hendes hænder i sine,
"Vil du være min kæreste" det lød dumt, som om at han var en lille
dreng på 15 år igen. Han smil blev lidt akavet men det forsvandt hurtigt.
Han kiggede ind i hendes øjne da han spurgte hende om dette. Var det
for hurtigt? det viste han ikke han gjorder bare det han følte rigtigt.

Fie så på ham, og smilede glad til ham. Hun gav blidt hans hænder et klem. Hun bed sig i læben, og smilede forlegent til ham. "Ja" sagde hun og så ham i øjnene, med et lille smil. Hun tænkte slet over at det måske gik for hurtigt, hun kunne slet lade hver med at tænke på ham. Hun kyssede ham blidt på kinden, og smilede til ham. Hun kunne slet ikke forstå det skete, men på den anden side ville hun heller ikke have at noget ændrede sig.

En underlig følelse dukkede op inden i han da hendes
svar var ja, det var som om det ringede fra ørene,
som om månen lo og som om at vinden kunne tale,
Han løftede hende op og drejede rundt med hende i armene,
han stoppede. Han kunne ikke sige noget, det var som en
berosedhed der skølede ind over ham.

Fie grinede lidt da han svingede hende rundt. Hun lagde armen om ham imens han gjorde det, og pressede sig bare ind til ham. Hun var glad, måske gladere end nogensinde før? Hun var ikke sikker, det var også lige meget, det vigtigste var at hun var hos ham nu. Hun lod en hånd glide igennem hans hår alt imens hun bare betragtede ham glad. Det var rart at se ham så lykkelig, det fik hende til at smile mere end hun gjorde i forvejen.

Han satte sig i sofaen med et bump imens Fie stadig var
i hans arme, "Det er jeg glad for" det virkede på en måde
ubehagligt at være sådan her, men alligevel det var vil
fordi at man var bange for det ukendte....eller glemte.
Han sukkede glad, "Men...jeg troede ikke du elskede mig?"
han havde gået med de følelser så længe, uden at vide hun
også gjorder det med ham eller? sagde hun kun ja fordi hun
var bange for at han ville blive sur.

Fie så på ham, og smilede stort. Hun pressede sig ind til ham da han satte sig ned med hende, stadig i sine arme. "Jeg har elsket dig længe, jeg har bare ikke ville sige noget om det.."sagde hun stille, og så lidt ned. "Jeg ville ikke være til besvær"sagde hun, og satte sig til rette i hans skød. "Jeg er bare så lykkelig over du spurgte mig!"sagde hun, også på ham med et smil. Hun så på ham med store glade øjne imens hun blidt nussede ham i håret.

Han trykkede hende mod sit bryst da hun sagde at hun
havde elsket ham længe, "Jeg er også lykkelig over du
sagde ja" hans stemme var blid og helt anderedes end
normalt, han var lykkelig. "Men har du aldrig kunne mærke
at jeg har elsket dig?" sagde han spørgernde, hvorefter
han kyssede hende på panden. Hun duftede helt fantastisk!
Ikke mad mæssigt, men tiltræknings mæssigt. Gud hvor var
hun bare lækker!

Fie smilede, og lænede sig ind til ham. Hun lyttede til hans stemme, og lukkede øjnene imens hun sad i hans skød. Det var fantastisk at have hans arme om sig, det var som om hele verden kunne være ligemeget. "Jeg har tænkt over det før, men jeg var usikker, om det var noget jeg bildte mig selv ind"sagde hun stille. Hun nød det lille kys han plantede på hendes pande, det var behageligt. Den velkendte lugt af Demetri hang om hende, det skabte tryghed. Hun kunne ikke huske noget lykkeligere tidspunkt i sin liv. Det var fantastisk! Hun ville ikke væk fra ham igen, aldrig!

"Hm...." sagde han og lukkede øjnene imens han
bare sad med Fie i sine arme. Han havde tid...masser
af tid, som om verden var gået i stå, "Jeg har savnet
dig så meget...når der har været gået lang tid mellem
vi så hinanden, jeg var nærmest været i melankoli af
ikke af se dig nogen gange" og det var sandt, det havde
påvirket ham meget, han havde været ensom herhjemme
i lejligheden.

Fie bed sig i læben, og lyttede til ham. "Undskyld"sagde hun stille, og betragtede ham lidt. Hun havde aldrig haft tænkt over at det havdekunne påvirke ham så meget, når hun var væk i længere tid. Det var faktisk først gået op for hende den dag hvor hun måtte ud i mudder til maven for at få ham med sig ind. Han så ret fredfyldt ud med lukkede øjne. Hun lod en finder glide blidt hen over hans underlæbe imens hun roligt smilede lidt. "Jeg skal nok blive hos dig" hviskede hun stille, og lagde sig igen indtil ham.