en tur rundt i gaderne - devin

Devin undersøgte manden.. fandt hans pung og kiggede lidt på hans ID "hm.. 19 år gammel.. Kian Black.." mumlede han, imens han gik igennem lejligheden. Han så undersøgende på de mange malerier i det lille rum. "Jeg må hellere få skaffet liget afvejen.."

markus satte sig utolmodigt ned og ventede, var alt det her virkelig nødvendigt? "vuf" gøede han irriterret

"ja ja.. rolig nu" Devin smilede lidt til ham "er du sulten? Hvis vi ikke gemmer liget af vejen, så vil politiet finde det.. og sjovt nok er dæmoner ikke noget menneskeheden skal vide noget om.." han skar hovedet af liget.

han rullede med øjnene, det var sikker rigtigt nok ... men alligevel ... han besluttede sig for at undersøge lejlighede, mens han ventede.

Lejligheden er ikke ret stor. Overalt omkring dem hænger der malerier.. soveværelset består er en stor dobbeltseng, et spejl og et klædeskab. Køkkenet er rimeligt fint, og i forhold til at det er en dæmon der bor i huset, er der overraskende god forsyning af madvare. Badeværelet er ikke ret stort, med toilet og brusebad.

markus åbner køleskabet med snuden, og fisker et stort stykke kød frem, som han begynder at spise

Devin sætter ild til liget, og går ud i køkkenet "vovse hvad l-.. stjæler du mad?" han ser lidt strengt på Markus.

han ser overraskede op på ham "vuf?" han er jo død! tænkte han en smule irriterede ...

"Tsk tsk.." Devin ser sig rundt i køkkenet "nå lad os komme afsted"

endelig han nærmest springer over til ham "vuf" gør han tilfredst og logre.

Devin smilede og klappede ham anerkendene på hovedet. "Du har virkelig været en stor hjælp idag" han går ud, lukker døren og gemmer dæmonhovedet i sin taske.

han logrede igen "vufvuf". han snuste nysgerrigt til hovdet, og fik pludselig den tanke at det kunne være nogen fra hans flok, der endte sådan, han trak sig uvilkårligt væk med en svag knurren.

Devin klappede ham igen, og skyndte sig på afsted igennem byen. Han skulle hen til hovedkvarteret.

han fulgte efter, nysgerrig efter, hvor han nu skulle hen.

"Nej.. du kan ikke komme med her" Devin ser undskyldene på hunden.

han kigger op på ham og fortsætter.

"Nej" Devin lyder alvorlig

"vuf!" han forsøger at lyde lige så alvorlig, han følger stadig efter

Devin sukker og forsvinder igennem en mur..

"vuf!" han prøver at gå gennem muren men kan ikke. så snuser han hele vejen rundt efter hans fært.

Devin er allerede langt væk, henne og aflevere hovedet. Efter at have fået sine penge, kommer han pludselig frem fra muren igen.

"vuf" gør han irriteret "vufvufvuf!!" dumme menneske ... tænk at forlade en stakkels hund ved bare sådan uden videre at forsvinde gennem en mur "vuf"

Devin fik øje på ham "rolig nu dreng.." mumlede han og klappede ham.

"vufvuf" han logrede lidt og slikkede hans hånd

Devin smilede og klappede ham lidt igen "du ventede her.. du er altså en god hund.. gud ved om en anden dusørjæger har haft dig?"