en tur rundt i gaderne - devin

"vuf" havde han været i menneskeform havde han grinet, han logrede lidt med halen, mon han ikke var vandt til varulve? tænkte han overraskede over ikke at være blevet gennemskuet

Devin havde kun læst historier om varulve.. og de levede ikke op til de rigtige. Han klappede ham stadig lidt, men rettede sig så op. "Jeg må se og hjem af.. du må hellere.. finde din ejer"

han overvejde lidt, hvad han skulle gøre, han vidste, hvor fyren boede og, hvad han var i stand til, så han kunne altid komme tilbage senere, med folk fra flokken; men på den anden side kunne han ikke lide tanken om at en dusørjæger gik frit omkring. Han peb ubeslutsomt.

"..?" Devin så eftertænksomt på ham "såså, jeg er sikker på du godt kan finde ham, eller hende.. hvis hun er sød, præsenter mig" han blinkede til Markus og grinede så lidt over sin underlige samtale.

"vuf" han kunne gidt lide denne dusørjæger, måske var det muligt at snakke fornuft med ham ... han besluttede sig for at prøve. han ville følge efter ham til de fik en mulighed for at snakke.

Devin klappede ham for sidste gang, og begyndte så at slentre hjemaf..

han fulgte logrende efter.

"..?" Devin skævede imod ham, rystede lidt på hovedet.. grinede og lod ham komme med. Han åbnede døren til sit hus, gik ind og satte sig i sofaen.

han fulgte efter ham hele vejen og satte sig inde i stuen foran ham "vuf".

Devin smilede bare lidt til ham, og rakte ud efter fjernbetjeningen..

han tænkte lidt, hvordan kunne han bedst gribe det an? det var nok ikke en god ide, at forvandle sig for øjnene af ham, det ville også gøre ham sårbar mens forvandlingen skete. han kiggede sig om efter et tæppe af en art.

Der var et tæppe foldet pænt sammen på en lænestol i hjørnet.

han tog tæppet og gik ud i køkkenet. ude i kækkenet skiftede han form, og prøvede at være helt lydløs; men et lille piv undslap ham, forvandlingen var som altid smertefuld.

Devin vendte hovedet lidt imod lyden.. det lød ikke alvorligt, så han så på tvet igen.

han tog tæppet om livet så det dækkede de mere private dele, han burde virkelig tage skiftetøj med ... så sukkede han dybt og trådte ind i stuen, han prøvede at komme hen til kælderdøren, før han blev opdaget.

Devin løftede fraværende hovedet og.. stirrede på ham "hvad i?!?!?!"

han så lidt på ham "goddag" sagde han høffeligt, "jeg kommer for at tale med dig om en ... alliance af en slags, der sikkert kunnegavne os begge" han smilede til ham.

".... er du nøgen?" Devin hævede mistroisk et øjenbryn og rejste sig "og hvad lavede du i mit køkken?"

"øh ... når du nu siger nøgen? jeg har jo tæppet på ... og det er ikke det vi skal snakke om nu ... jeg kommer med et forslag om samarbejde"

Devin sidder og ser forvirret på ham. Han ryster lidt på hovedet "ok vent nu lige.. lad mig se om jeg forstår det her rigtigt? Du har mit tæppe på?" spørg han.

damn ... han regnede det ud "sådan kan mel godt se på det; men det virkelige vigtige er at vi måske har et problem som vi skal løse ..." sagde han og prøvede endnu engang at dreje samtalen ind på det vigtige.

Devin så ikke helt tilfreds ud "fx hvad du lavede i mit køkken, selvom jeg har kunne se døren hele tiden.. ud over da jeg ikke var hjemme, og min dør var låst? Jeg synes du svare på mine spørgsmål først.. så vil jeg overveje at lytte til dig, hvis dine svar er tilfredsstillene.."

han sukkede irriterede, "kan vi ikke snakke om det bagefter? jeg ønsker ikke at vi kommer ... op at skændes" han forsøgte med endnu et smil

"... noget sig mig det ville være for det bedste du svarede først.. især når man tænker på jeg kunne politianmelde dig på stedet" Devin så meget alvorligt på ham "sæt dig i sofaen, svar på 5 spørgsmål.. så lover jeg at høre på dig, inden jeg melder dig.. aftale?"

"hvad med at jeg bliver her og svarer på dine spørgsmål?" han var ikke tryg ved at lade kælderdøren være ubevogtet.