Alene //karina//

Arien smilede lidt nervøst til Ray, og opdagede hun ikke anede, hvad hun skulle sige. Hun søgte efter en mulighed... Bare en enkelt...
"Øhm..." hun ledter orderne og lyste så op "Hvor gammel er du egentlig, Ray?". Hun vidste ikke meget om andre væsner, men dog hun lod sig høre, at dæmoner var lige så udødelige som hende selv. Eller mere faktisk. De kunne ikke få sygdomme og døde næsten aldrig fra sår.
Hun havde nemmere ved begå selvmord. Arien kunne ikke helt finde ud af, om det var godt eller dårligt. Tavsheden kunne ikke rigtig plads i deres samtale, da det larmede overalt omkring. Hun kiggede igen på de dansende mennesker, og en lys idé slå ned i hende som et lyn fra en skyfri himmel. Hun smillede igen og kiggede direkte på handæmonen. Flyttede så blikket mod dansegulvet igen "Kunne du tænke dig at danse?". Hun vidste bestemt ikke, hvordan man gjord, men hun tænkte at det kunne hun da lære. Ray kunne sikkert.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "mig jeg er 21 i krop men ældre af sind har bare ikke helt styr på hvor meget hvad da"sagde han og kiggede på hende med et smil på sine læber og viste jo ikke hvorfor hun vil vide det om ham.
Han kiggede på hende "men din krop er vist meget lidt yngre end min"sagde han med et smil på sine læber og slappede bare af mens han sad der og snakkede med hende og sådan noget.

Arien tillod sig et lille grin og overså med vilje, at han ikke havde svaret på hendes opfordring. Hun landede sig tilgengæld lidt tilbage.
"Jeg er helt sikker på, du har ret. Jeg er kun 123 år." hun fortalte ham det, fordi hun synes at, når en person fortalte noget om sig selv, var det kun høfligt at gøre det samme.
Englen lod igen blikket fejer ud over dansegulvet og de andre steder, som kunne ses fra det sted hun sad.
*Hvorfor BIP var Karina ikke kommet igen? Var lang tid kunne det tage at dræ...* Arien kvalte tanken. Hun ville ikke tænke på, at et menneske blev slået ihjel. Ikke af en hun kendte.
Hun fik et bekymret blik. Var der sket Karina noget? Hun burde da være tilbage nu.... Ikke?

Ariens blik fandt Karinas og englen slappede tydeligt af. Hun smilede let og kiggede fra den ene dæmon til den anden. Igen følte sig lidt usikker.
Ingen sagde noget og snart bredte, der sig en pinlin tavshed. "Øhm.." tænkte hun uden rigtig at vide, hvad hun ville sige "Skal nogen havde noget mere at drikke?".
*Det var virkelig flot* roste den sarkastiske stemme og Arien bed tænderne sammen. Hun kiggede ned i gulvet og sagde ikke mere. Hvorfor skete sådan noget altid for hende?

Han kiggede på hende og slappede bare af "hvem snakker du til Arien"spurgte han stille og roligt og slappede bare af mens han så på hende for det kunne han da godt lide og vide når det var hun bare snakkede og sådan noget.
Han kiggede rundt og viste ikke hvad han skulle sige lige nu han var jo ikke den der lavede så meget på den tid her.

Arien vendte, for Gud ved hvilken gang, blikket mod Ray. Og runkede de svugne øjenbryn let. "Hvem jeg taler til? Jeg taler til dig... Og Karina" englen slog en håndbevægelse over mod den trappe, hundæmonen stod med korslagte arme ved og kiggede direkte på denne.
"Kan du ikke se hende?" hun tillod sig et lille smil. Et opmuntrende smil. Hun ville virkelig gerne havde en samtale igang, i stedet for de næsten pinlige, fremtvungne svar som de udvekslede. Nogle dansende mennesker kom i vejen for hendes udsyn til Karina, så Arien smilede og vendte blikket mod bartenderen og bestilte endnu en kold cola.

Han kiggede på dem "jo jeg kan godt se hende men vil hellere leje et værelse så man kan hygge drikke i stedet for det her sted"sagde han og kiggede på dem med et smil på sine læber og slappede bare stille og roligt af og sådan noget.
han kiggede på dem med et smil på sine læber og ventede på at se hvad de vil sige lige nu og alt sådan noget.