Alene //karina//

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "jeg tror ikke helt på dig Airen"sagde han gik hen til hende og så på hende og lagde blidt en hånd på hendes hofte "du tænkte på noget andet siden du ikke kom særlig langt med det du ville"sagde han og kiggede bare på hende med et smil på sine læber

Arien kiggede på ham. Denne gang blev hun ikke så rød i hovedet. Så rød i hovedet. "Nej, tror du? Jeg tror du tager..." længere kom hun ikke, får en arm kom om livet på hende.
Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Arien syntes han så helt okay ud og virkede og så rar. I starten. Var mennesker, rettere sagt væsener, som kommer hen og tager på dig, efter fem minutter, blive betrakket som perverse?
Hun vidste det ikke. *Hvor var Karina, når man havde brug for hende?* tænkte hun ferbrilsk. HUn fortsatte sin sætningen med en knækket stemme "... fejl.".

Han kiggede på hende "nej det tror jeg nemlig ikke"sagde han og kørte hånde op af hendes krop og tog blidt fat om der hvor hendes ene bryst ville være men uden på hendes tøj og det.
Han kiggede på hende med et smil på sine læber hun var blevet rød i hovedet sidst han gjorde det og alt sådan noget.

Arien kiggede på ham og var pludselig ligeglad med hendes rødmen. Så smilede hun kækt og svarede så henkastet som muligt.
"Hvad tror du så?" hun lagde hovedet let på skrå, hendes egen måde se spørgende ud. Hun brød sig ikke rigtig om, at Ray's hånd var hendes bryst, så hun tog den og lagde den istedet på hendes hofte. En svag stemme advarede hende mod at snakke mere med denne fyr. Hun kunne ikke høre den. Den var for svag og den tabte hendes galopperende hjerte.

Han kiggede på hende med et smil "løsen dig lidt op og ha det sjovt"sagde han og kiggede på hende og tog stille op hende og kyssede hende blidt op af nakken og sådan noget for at forføre hende og for det meste virkede det meget godt når han gjorde det mod en kvinde så mon ikke det også virkede på hende da hun også var en kvinde.

Arien smilede svagt og fandt ud af hun godt kunne lide den måde Ray kyssede hendes hals. Så rynkede hun på brynene. Var det rigtigt? Burde hun gøre det her?
Svaret helt klart nej. Men der kunne ske noget, hvis det bare for en aften... Men hvad nu hvis ikke bare for i aften, men hun fik mere end venlige følelser for ham?
*Well fuck it all* Så tog hun Rays pæne ansigt mellem hendes bløde hænder og pressede blidt hendes læber mod hans.
Karina behøves ikke at komme tilbage med det samme.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og kyssede hende igen som hun kyssede ham og nød det stille og roligt og tog stille og roligt tøjet af hende men ikke for hurtigt hun skulle jo også lige ha lov til at se hvad der forgik om hende og alt sådan noget.
Han kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare af mens han kyssede hende.

Arien smilede svagt. Hun trak lidt væk og hendes kinder var svagt røde. "Undskyld, Ray, men her er meget koldt og jeg vil gerne beholde mit tøj på". I stedet lagde hun armene om ham i stedet, for han varm og hun var kold. Temperaturen var fladet drastisk det sidste stykke tid og det kunne mærkes. Eller hun kunne i det mindste. Hun gøs lidt.
En fugl sang. Og denne gang blev den besvaret. De to fugle fløj hen over dem og Arien smilede svagt. Hun stadig mærke hans læber på hendes.

Han kiggede på hende med stille smil på sine læber "okay søde så venter vi bare på at vi finder et sted der er varmt"sagde han stille og roligt og kyssede hende på munden og sådan noget og slappede bare af.

Arien smilede igen ved hans ord. Hun kiggede svagt bag ud og rynkede brynene. Hun slap Ray og knep øjnene sammen. Hvor var Karina? Hun burde virkelig være tilbage nu.
Hun slog armene og sig og trak jakken tættere som sig. Hendes syn i mørke var virkelig dårligt og hun kunne ikke se noget som helst.
Englen vendte sig om mod Ray igen. "Ved du, hvor Karina bliver af?" spurgte hun. Af en eller anden grund vidste hun, at han ville vide det. Hun ventede på hans svar.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "jeg tror at hun ikke er ikke så langt her fra"sagde han stille og roligt og slappede bare af.
Han kiggede på hende "men hvorfor er du så bekymret for hende hun burde nok kunne klare sig selv tror du ikke"sagde han med et smil

Arien snurrede rundt og stirrede i den retning lyden fra kommet fra. "Karina? Er det dig?" hun håbede på det. Det med Ray med kommet lidt for meget ud af hendes hænder, hun kunne ikke kontrollere det. De højest havde kendt hinanden i en halv time. Og hvad værre var; hun følte intet ud over venlige følelser for ham. Forelsket ved første blik, troede hun ikke på, og var heller ikke blevet det.
Og... Havde Karina brummen ikke lydt jaloux? Eller lagde hun for meget i det?
Det måtte hun gøre. De kunne jo ikke... vel?.... Arien slog tankerne ud af hovedet og ventede. Ventede på hvad? hviskede en lille stemme til hende. Englen blev irriteret. *På noget* tænkte hun vredt tilbage.

Ray stod stille og roligt og kunne godt høre brummen fra karina "kom her ud karina"sagde han og kiggede i retning af der hvor karina var henne for hun skulle bare komme ud og alt sådan noget.
Han stod der stille og roligt og viste ikke hvad han ellers skulle sige lige nu og alt sådan noget for der var nok ikke så meget at sige.

Han kiggede på hende og gik hen til hende "karina hvad er der med dig"sagde han og tog fat i hendes ene side af røven på hende og klemte den stille og roligt og slappede bare af

Arien kiggede fra Karina til Ray. Fra Ray til Karina. "Vent... Er I?... Nej, vel?". Hun havde ikke forstået Karina's underligt brummen. Men hvis de var sammen... Så gav det hele mening. Var hele verden lavet slå hende i stykker?
Hun vendte sig med et ryk om mod Ray med vredt blik. "Hvordan kunne du?" hvorfor? Hvad havde hun gjort ham? Var han sammen med Karina og for, at øjeblik siden havde de kysset? *This is a fucked up world* tårer pressede på, men det måtte de to dæmoner for alt i verden ikke opdage.
Først Azh, så Castiel, og nu Ray? Hvor var retfærdigheden?

Han kiggede hen på Airen og slappede bare af sammen med dem "Airen hvad er der nu med dig og hvis du tænker det jeg tror er det ikke sådan noget karina er blevet min slave for lang tid siden og sådan noget"sagde han og kiggede på hende og gik hen til hende og lagde sin arme om Airen og slappede bare af "det må du ikke tro okay"sagde han stille og roligt og slappede bare af.
Han kiggede på karina "skal vi ikke alle gå på klub eller sådan noget hvis i da lyster"sagde han stille og roligt og så på hende med et smil

Arien rynkede brynene. "Vent, nej. Du har slaver? Og du tror bare, du kan komme og lægge armene om mig, få mig til lide dig og så gøre mig til din slave?" Hun trak sig ud af hans arme. "Det er ikke okay! Hvor mange slaver har du lige? 5? 10? Vil du gøre mig til din pige og lige komme 'hygge' dig med mig og anden efter med en anden? Du kan tro om!".
Hun tog sig til hovedet. Hvorfor skete sådan noget altid for hende? Hun havde lyst til at græde, men den våben ville hun ikke give Ray.
Hvorfor havde hun kysset ham? Arien kunne stadig mærke hans læber. De havde været bløde. Havde hun virkelig troet...? Hvor naiv kunne man lige være, kære Arien? Den drillende stemme gav genlød i hendes hoved. Trangen til at græde var være end før.

Han kiggede på hende og viste slet ikke hvad der var sket lige nu andet end han havde knust en sød kvindes hjerte og det havde han det ikke godt med "Arien det viste jeg ikke troede ikke du kunne lide mig sådan"sagde han og kiggede på hende og smilte ikke mere han var trist over det han havde gjort lige nu men sådan var det nu engang.