Alene //karina//

Arien rystede på hovedet. Hun kunne ikke lide Ray på den måde, men hun følte sig forrådt. På en måde hun ikke kunne forstå, først. Men efter nogle minutters tavshed, kom hun til resultatet; hun samlignede Ray med Castiel. Hun sukkede. Fortiden havde det med at jagte hende. Ligesom skæbnen, tilsyneladende.
"Det... Kan jeg heller ikke. Det bare... " hun kiggede på Karina. "Undskyld, det er din herre, du skulle være den, der kyssede ham, ikke mig. Undskyld" hun kiggede ned i jorden. Prøvede at løbe fra situationen(Ray) på sin egen måde. Hvorfor havde hun undskyld over for Karina? Hun trak indvendig på skuldrene. Det havde vel virket rigtigt.
Hun blev så ked af det, fordi hun ønskede en, der syntes hun var smuk, en, som elskede hende og en hun elskede. Det skulle bare ikke være Ray. Igen hviskede stemmen: naiv. Du er naiv, Arien. Naiv.

Han kiggede på hende "hvad er der med dig Arien du er en smuk og flot kvinde brug det og du kan komme langt med det men sådan som du opføre dig der komme du ikke langt"sagde han og syns hun var smuk men hun var sådan en indlukket person syns han og det vil han ikke ha der var nogen af.
Han kiggede på dem "hvis i vil ha fat i mig så er jeg på klubben lige der over af"sagde han og gav sig til at gå han var lidt træt af det hele lige nu.

Arien kiggede kort efter ham. Det havde alligevel ikke gået. Det havde hun vidst allerede var minut et af. hun trak usynligt på skuldrene og satte med tøvende, prøvenede skridt efter ham. Måske kunne hun stadig nå, at redde deres såkaldte venskab. Om Karina også gik var hun næsten ligeglad med, men på en måde håbede hun gjorde. Hun kunne lide tanken om, at være alene med Ray.

Han gik ind i klubben og satte sig op i baren og slappede af og fik sig bestilt en drink som var rom og cola noget af det han bedst kunne lige og alt sådan noget.
Han kiggede rundt og så at de var fuldt med ham men de måtte snakke til han først før han sagde noget til dem og sådan noget.

Arien's følelser var en stor pærevæle. Hun anede ikke, hvad ser nu skulle ske. Eller hvad hun skulle sige, så hun nikkede bare til Karina. Dæmonen havde jo nok ret, hun så ud til at vide hvad hun talte om.
Da hun kom ind på i rummet, mødte stanken af sved, øl og røg hendes næse. Normalt ville hun havde vendt om og rynket på næsen, men nu gad hun ikke. Nogle store mand brasede ind i hende var på ved mod hende, men snogede sig lige så fint uden om.
Tavs satte hun sig lidt væk fra Ray. Bordpladen var pludselig meget interessant.

Arien vidste ikke, hvad hun skulle sige. Hun tænke. Tænke over Karinas ord. En slave ville hun ikke blive, Azh vile nok...
Nej, hun ville ikke tænke på Azh. Kunne hun stadig være venner med Ray? Udover slave-problemet virkede han fint nok. *Naiv som altid* drillende den indre stemme og englens svar kom hurtigere end normalt. *Shut it* hun sukkede.
Der var stilhed mellem hende og Ray. Hun håbede på, at Karina ville sige noget. Eller nogen ville sige noget.
Efter have diskuteret lidt med sig selv bestilte hun en cola. Bartenderen så underligt på hende, men kom med cola alligevel. Og uden et ord. Med de penge hun havde stjålet så sent som i morges betalte hun for den sorte væske.

Stilheden og uvisheden om de andres humør var ved drive hende til vanvid. Hun tog en stor slurk af colaen. Og fik det op i næsen, hun lavede en grimasse og håbede ingen havde lagt mærke til noget. Det ville være meget pinligt. Ud af øjenkrogen kiggede hun på de to dæmoner og sukkede. Hvornår ville det stoppe?
*Aldrig* hviskede stemmen og englen ignorerede den. Lige nu var det klogest. Nogle dansende menneske skubbede hende i ryggen og hun var ved at falde af stolen. De modtog endnu et suk fra Arien, men ellers værdigede hun dem ikke nogen opmærksomhed.
Endnu slurk af sodavanden. Det næsten pinligt at sidde og drikke det i stedet for alkohol på en klub. Hun skubbede tanken fra sig. Gav virkelig ikke bruge tid på det.

Ray sad for sig selv og slappede bare af og rejste sig så de havde nemlig værelser her på stedet og han følte for at være sig selv lidt lige nu så han fik sig et værelse og gik der op og var for sig selv de andre kunne jo bare more sig og alt det. Det var jo op til dem og alt sådan noget og viste ikke hvad han sådan ellers skulle lave lige nu og alt sådan noget og slappede bare af.

Arien sad og kiggede usikkert rundt. Hvad skulle nu ske? Hun tog endnu en slurk af colaen og drejede glasset. Den sorte væske skulpede ud over kanterne og ned i bordet.
Englen kunne ikke være ligeglad. Bartenderen skulede til hende, men hun værdigede ham ikke et blik. I stedet tog hun endnu en slurk og hældte resten ud over bordet. *Hvorfor gjorde du det?* Spurgte hendes lille stemme. *Hvorfor ikke?* lød Ariens svar. Stemmen sagde ikke mere og hun tog det som en personlig sejr.
Hun tegnede på det beskidte bord med cola. Der kom nogle meget underlig sætninger og mønstre ud af det.

Han kiggede rundt og slappede bare af og kom så på bene efter han havde haft lagt lidt ned og alt det og gik ned til karina og Arien og kiggede rundt og gik hen til Arien og så på hende "Arien hvad laver du"spurgte han stille og roligt og så på hende med et smil på sine læber og slappede bare af.

Arien vendte sig smilende om. "Øh... Jeg skal lige tænke på et fornuftigt svar" hun lagde ansigtet i alvorlige folder. Efter lidt tid lyste hendes engle ansigt op.
"Jeg tegner" svarede hun så og smilede igen. "Hvad laver du?" hun lod sætningen hænge i luften og pegede ned på stolen ved siden af hende "Vil du ikke sidde ned?". Hun smilede igen. Følte sig bedre tilpas.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "jo det vil jeg da gerne"sagde han og satte sig ned ved hende "er der noget som plager dig Arien så skal du sige det okay"sagde han og kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare stille og roligt af og sådan noget.

Ariens smil blev en anelse anstrengt. "Hør, Ray... Jeg er ked af, jeg... flipede ud for lidt siden...". Hun famlede efter de rette ord og kiggede ned i den cola indsmurte bord. Musikken og larmen var de fulde, dansende menneske ville havde overdøvet hendes ord, men Ray var en dæmon. Han skulle nok op fange, hvad hun sagde.
Hun kiggede på ham igen. Han smilede stadig. Hun kunne rigtig godt lide hans smil, bestemte hun.
Arien smilede et af sine sjældne engle smil "Ja, det var vist det. Undskyld, Ray". Hun kunne have begyndt på sin lange og triste livshistorie, men i aften ville hun være sorgsløs. Til en afveksling. Hun ville glemme alle sine bekymringer, minder og problemer. Bare for i aften.

Han kiggede på hende med et stille og roligt smil på sine læber "går nok Arien hvad bare ikke regnet med det der sket der ude"sagde han roligt og så på hende "skal vi ha en drink jeg gir"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber og slappede bare af for sig selv og så på hende.

Igen blev smilet anstrengt. Hun havde drukket en gang i sit lange liv og begivenhederne havde været katastrofale. Pinlige. For hende.
Det skulle ikke ske i nærhenden var Ray. Alligevel sagde hun pænt 'ja tak'. Hun ville jo ikke være en... Ligemeget, det ville hun bare ikke.
Pludselig kiggede hun sig rundt og runkede let øjenbrynene og vendte blikket ikke tilbage til Ray. "Ved du hvor Karina er?" hun begyndte at spejde efter hende, men rummet var larmende og dunkelt. Arien havde ikke verdens bedste syn, og hendes blik fandt ikke hundæmonen. Endnu en gang blev opmærksomheden vendt mod handæmonen og hun ventede på hans svar. Han burde sådan noget, ikke? Det var jo hans slave... ikke?

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare af mens han bestilte dem en drink og sådan noget og da de fik dem kiggede han på hende "Jeg tror hun er i gang med at få sig noget blod er ikke sikker men det tror jeg"sagde han med et smil på sine læber og slappede bare af.

"Oh" det var faktisk alt, hvad Arien kunne få frem. Hun kiggede væk. Det var anden gang et menneske blev dræbt denne aften, og hvor hun vidste det. Af hvem. Hvis hun kunne have gjort noget havde, hun gjort det.
Men hun var træt. Så uendelig træt og den dunkende hovedpine. Blev værre. Og værre. Hun begyndte at tegne i colaen igen. Det var en engel.
Hun var ikke godt til at tegne, men det kunne ses at det var dreng. Det var en tinstikke man, med pustet hår. Hvis Arien kunne have tegnet ill han have en jakke på, magen til den hun havde på nu. Han ville have haft et sødt grin og et slags primitivt jakkesæt på.
Vingerne var store. Da hun først havde mødt havde de været en blanding af grå og sort. Men efter nogle år var de kulsorte. De havde været smukke.
Arien rystede endnu en gang på noget. Diskret, men bestemt. Minderne skulle væk.
Bartenderen kom med hendes øl. Han havde ikke kigget på hende, men havde et ligeglad udtryk i øjnene. *Hvis du er så lig'glad, skulle du have været graver i stedet* hun smilede muntert. Hun lagde hovedet på skrå. Han lignede faktisk en graver.
Stadig smilende tog hun en slurk af den fremsatte øl. Det smagte lige så afskyeligt som sidste gang, men hun mærkede hurtigt en varm følelse brede sig i kroppen.
Det var på twisted måde rart. Hvilken forfærdelig indflydelse Azh dog have. Arien tog endnu en slurk.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare af mens han kiggede på hende og viste jo ikke hvem hun sad og tænkte på lige nu.
Han kiggede på hende med et smil "hvad sidder du og tænker på Arien"spurgte han stille og roligt og slappede bare af mens han så på hende med et smil på sine læber og viste jo ikke hvad hun tænkte på eller noget.

Arien sukkede og vendte modvilligt blikket mod Ray. Der gik en pause, før hun genvadnt smilets brug. Hun skævede til en næsten udlæselige tegning.
"Ingen, der betyder noget... mere" løjen skar tydeligt igennem før hendes egne øre, men hun bad til at Ray ikke kunne se i gennem den.
Bare denne gang.
Ikke mere Azh, ikke med Cas.
I stedet skimmede hun igen dansegulvet efter Karina, men med samme resultatet. Hun smilede lidt usikkert til dæmonen igen og trak vejret dybt *Lad som ingenting, Ari, lad som ingenting*.
"Hvordan er det at... *Find på et spørgsmål! Skynd dig!*... At være dæmon? Og have slaver?" hun lagde hovedet let på skrå, som hun havde for vane og studere ham.
Hun ville faktisk gerne høre svaret. Eller rettere svarene.