Alene //karina//

Han kiggede på hende den unge engle "Ja vi kender hinanden"sagde han med et stille smil og gik hen til karina og så hende i øjne "du skal ikke så meget som tænke på det hun har ikke fortjent det vel"sagde han og kiggede på karina og hun ville nok vide hvad det var han mente med det han sagde lige der til hende.
"men navnet er Ray"sagde han venligt til englen "hvad hedder du så"spurgte han roligt og kiggede på englen.

Arien kiggede fra den ene til den anden. Smilede usikkert igen og lod blikket ville ved Ray. Hun følte, hun skulle sige tak eller noget i den retning, men kunne ikke rigtig få orderne formuleret. Istedet svarede hun på hans spørgsmål.
"Jeg hedder Arien" hun smilede igen, denne mindre usikkert. Dæmonen virkede venlig havde indirekte reddet hende fra en tidlig død med sin tøre bemærkning.
"Tak" sagde hun stille. Håbede næsten han ikke ville høre det.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "jamen hyggeligt at møde dig Airen"sagde han med et smil på sine læber og kiggede på hende og kiggede hende lidt an og smilte for sig selv og slappede bare af.
Han kiggede rundt også på dem igen og smilte til dem på en sød måde og alt sådan noget og slappede bare af.

Han kiggede på karina "kan du ikke gå ud og finde et eller andet menneske der er gammelt og ikke har en grund til at leve mere et sted så i stedet for unge som Airen"sagde han og kiggede på hende også på Airen og smilte roligt "vi er her nok når du komme tilbage"sagde han stille og roligt.

Arien vidste ikke rigtig, hvad hun skulle sige. Hun kiggede lidt efter Karina indtil denne forsvandt. Så vendte hun blikket mod Ray. "Øhm... Dejligt vejr" hvor lød det dumt. Hvordan kunne hun finde på at sige sådan noget?
Hun sukkede uhørligt og var lige ved at slå sig selv.

Han kiggede på hende med et smil på sine og gik hen til airen og kiggede på hende "ja det er det vel"sagde han og gik om bag hende og lagde en arm om hende "hvordan kan de være du var end her med karina"spurgte han stille og roligt og slappede bare af og viste ikke hvad hun ville svare på det.

Igen vidste Arien ikke, hvad hun skulle sige. Hun følte blodet blusse op i hendes ansigt, da han lagde armen om hende. Hun smilede hurtigt og bakkede lidt.
"Jeg fløj bare rundt... Indtil hun kom. Ville bare sige hej" hans ene arm var stadig rundt om hende. Ville det være uhøjligt, at tage den væk? Det var det sikkert.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "Okay det da også hyggeligt nok"sagde han og lagde så sin anden arm om hende og kørte sine hænder op på hendes bryster og klemte dem stille og roligt "du er så smuk airen"sagde han og tog hende på brysterne og det og så på hende roligt.

Arien bakkede væk. Hvorfor gjorde han det? Og så løj han endda. Kun en blind ville kalde hende smuk. Hun rynkede brynene og stillede spørgsmålet.
"Hvorfor... Du har kendt for, hvad fem minutter?.. hvorfor gjorde du det?" hun var blevet overrasket og hun brød sig ikke om det. Og hun tilmed forvirret.

Han kiggede på hende "airen det har du så ret i"sagde han roligt og slappede bare af "og jeg lyver ikke når jeg siger at du er smuk sådan noget lyver jeg aldrig med"sagde han og kiggede hende i øjne for at vise hende at han ikke løj for hende eller noget som helst.

Arien flyttede nervøst på sig og kiggede på ham. Det så ikke ud som om han løj. Hun smilede usikkert.
"Okay. Tak skal du have" hun tog sin jakke på igen. Regnen var holdt op, så det ud det. Det havde hun slet ikke bemærket. *Hvad gad vide, hvor Karina er?* hun havde ikke det bedste syn og det hjalp heller ikke, at lygtepælens skær var det eneste lys, der var.
Hun kiggede skjult på Ray igen.

Han kiggede rundt "det ved jeg ikke hvor hun er men hun er her jo nok et sted tror du ikke"sagde han og kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare af og alt sådan noget.
"men sorry for det lige før"sagde han med et smil på sine læber og slappede bare af og viste ikke om hun vil tage imod den undskyldning.

Arien smilede et hurtigt smil. Og besluttede sig at gå. Hun havde ingen kontrol over situationen og børd sig over hovedet ikke om det.
Hendes puls var endelig blevet normal, men hun kunne stadig mærke Ray's hænder. Hun skulle væk og det skulle være nu! Hun brugte sin evne. Og som, hvis Arien havde tænkt om godt kunne have regnet ud, gik helt galt. Havde tænkt på Ez's dejlig lejlighed.
Og landede på Ray's skød.
Hun havde landet på, en eller anden måde, ovenpå dæmonen og resultatet havde været, at de begge faldt til jorden med et brag Havde hun i virkeligheden tænkt på ham? Hun mærkede blodet stige sig til hovedet og rejste sig med det samme og undskyldte mange gange. Hendes hjerte, som endelig havde været almindelig igen, var helt oppe og køre.
Englen undskyldte igen og prøvede at gemme sit røde hoved i sine hænder.

Han kiggede på hende da hun havde landet på ham og sådan noget han var nu kommet op og stå igen "det gør ikke noget"sagde han stille og roligt og så på hende med et smil "var der noget galt du så ud til at ville afsted"sagde han stille og roligt og viste ikke hvad han sådan ellers skulle sige til det og alt det.

Arien rødmede stadig fra faldet og undskyldte igen. "Nej, det går tror jeg... Det virkede alligevel ikke. Det med at teleportere" Hun smilede nervøst igen.
Hvordan kunne hun være så dum? At tro hun kunne styre det, var næsten som at tro hun kunne fange røg med sine hænder.
Hun havde ikke opdaget Karina endnu, men tænkte at det tog noget tid, at slå ihjel, selv gamle mennesker. Hun gøs. Hvorfor var hun gået med til at hundæmonen måtte slå et menneske ihjel?

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare stille og kiggede på hende "okay der kan man se"sagde han stille og roligt og viste ikke hvad han skulle sige han var den han var og ikke så meget andet.
"men hvad tænkte du på siden det ikke virkede"spurgte han stille og roligt og slappede bare af.

Arien mærkede sig selv rødme igen og kiggede væk *Hvor bliver Karina af?*. Hun havde stadig ikke bemærket den kvindelig dæmons tilstedeværelse. Var der sket noget?
"Ikke noget, Ray. Ikke noget" En åbenlys løgn. Det havde aldrig været god til at lyve, men hun håbede i sit stille sin, at Ray ikke ville opdage det.
Det var bedst sådan. Hun lod blikket glide over de tomme forlystelse. De ville normalt havde set skræmmende og farlige ud; i nattens mørke, våde og svagt oplyste af lygtepælens skær. Men hun følte sig ikke bange. Og det havde ikke noget at gøre med Ray, nå. Overbevidste hun sig selv om.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber "er du nu også helt sikker på det Airen"sagde han og kiggede på hende og var ikke helt sikker på hun talte sandt hvad det angik og alt sådan noget for han var jo dæmon og havde en fornemmelse af at der var noget som ikke var helt sandt her og alt det.
Han kiggede rundt og slappede bare af

Arien nikkede "Ja. Helt sikkert". Hun smilede så oprigtigt, som hun kunne i øjeblikket. Løgnen stod var nem at gennemskue og englen forbandede sig, for ikke at kunne lyve ordentligt.
Det skulle hun skrive på hendes 'to-do' liste sammen med at øve på den dumme evne. Hun mærkede blodet drive væk fra ansigtet og hun kiggede svagt smilende Ray.