Silence and now. //Markus "Wolffang"-privat //

han rystede på hovedet af hende, "jeg kan nu tydeligt lugte jer ... og i stinker". han kørte afslappet den ene hånd gennem sit lange hår, det var stadig vådt. han sukkede svagt, det var så irriterende med vådt hår. han så op og mødte hendes blik, så smilede han skævt og lo kort. troede hun virkelig sådan et blik ville virke på ham, han havde snakket med langt mere skræmmende vampyrer end hende, desuden skræmte de ham generelt ikke.

Azariah rystede bare på hovedet. Hun gad ikke høre mere på hans snak, der var ingen grudn til det. Hun sukkede og vendte sig om. Vejret havde ikke ændre sig, det regnede stadig. Og den silede ned. Hun havde ikket set noget behov for at ændre vejret, da hun godt kunne lide det som det var. Hun gik de skridt der skulle til for at nå hen til gyngen. Så vendte hun sig igen mod varulven og satte sig ned på gyngen. Hun sad der med hænderne pænt foldet i skødet. Hun kiggede på ham, hendes øjne var let blanke, der var ikke helt noget udtryk i dem. Hun var fordybet i tanker.
Hendes tanker trængte længere og længere ind på hende, hvis det hvade været hende en mulighed ville hun have været faldet i søvn, men alle vidste, så godt som hende, at det var ikke en mulighed. Hun havde heller ikke lyst til det, eller det var i hvert fald hvad hun gav udtryk for - hun ville anldrig fortælle at hun faktisk kunne savne intetheden, søvnen bragte. Slet ikke til den ulv foran hende.

han så tankefuldt på hende da hun gik hen til gyngen og satte sig. *vejret passer godt til hende* tænkte han ved sig selv, mens han betragtede hende, *hun ligner en der er gået i trance* tænkte han da han fik øje på hendes blanke øjne *eller måske nogen som er på grådens rand*. han tænkte lidt over, hvad der mon optog hende sådan. han smilede lidt for sig selv, hun var vist slet ikke så barsk som hun prøvede at virke.