Efter et mord.... ~ åben for alle :3

Devin så overrasket på vampyrens skiftende toneleje. Han rettede sig lidt op fra sin forsvarsposition, men havde stadig hænderne knyttet ”det kommer an på” sagde han roligt

markus så opgivende på devin og rullede med øjnene, faldt han virkelig for det. han sukkede; men var stadig klar på at forsvare sig, hvis det blev nødvendigt. "du er ret ny til alt det her med vampyrer, er du ikke?" spurgte han ham, en smule frustreret, kunne han ikke snart blive enig med sig selv om, om hun var ven eller fjende, det var jo trods alt hende, der startede med at være uhøflig ...

Azriel blev ved med at se op på vampyren for at få ham hen på sin side igen "Neeeej, du vil da ikke!" peb hun og så bedende op på ham. Hun prøvede ikke at se vredt op på varulven for at prøve at få vampyren vendt sig mod hende. Hun snøftede lavmælt og ignorerede blot det som varulven sagde.

”Jo lidt..” indrømmede Devin og sukkede svagt ”tror faktisk jeg er ved at blive lidt småforelsket i en af dem.. skrækkeligt, og hun er ikke et hak bedre end alle de andre.. har dræbt mange uskyldige..” han så tvivlene ned på den lille pige da hun begyndte at snøfte ”hrm, ja ja jeg tager mig sammen Markus” sukkede han.

Markus så vantro ned på vampyrens ynkelige forestilling, han kom til at le lidt, det så sådan set meget sjovt ud.
Så kiggede han over på Devin og begyndte at le endnu mere "virkelig? Dig? Forelskede i en vampyr ... der dræber uskyldige ...", "er hun pæn?" spurgte han drillende

Azriel så op på vampyren og kunne ikke lade vær med at være lidt hånende overfor varulven, da hun fik at vide at vampyren var forelsket. Hun ødelagde dog facaden, da varulven begyndte at blive hånlig og drillende omkring det, og så vredt op på ham. Mange vampyre dræbt sådan set ikke uskyldige. Ikke engang Azriel, dræbte uskyldige, og gjorde det kun i en absolut nødstilfælde. Hun lod en hvæssende lyd undslippe hendes sammenbidte tænder, og havde egentlig mest af alt lyst til at dræbe varulven, da han var utrolig irriterende og var begyndt at gå hende virkelig meget på nerverne..

Devin sukkede tungt og nikkede sørgmodigt. ”Hun bryder sig ikke om smagen af dyreblod s-” han så overrasket ned på den lille vampyr, da hun begyndte at snerre af dem. Han lagde hovedet på skrå og studerede hende lidt ”hm, jeg tror ikke hun kan lide dig Markus..” sagde han eftertænksomt.

markus så irriteret over på den lille hvæsende pige, kunne hun ikke være stille, nu han var ved at få noget sladder. han sukkede og rullede med øjnen.
Devins kommentar kom lidt bag på ham og først stirrede han bare overrasket på Devin. så begyndte han at le, "tror du virkelig? hvad gav dig dog den tank?" sagde han en smule sarkastisk, mens han prøvede at holde latteren under kontrol. "kan du ikke huske, hvad du spurgte mig om lige efter du blev ... forvandlet? det er ikke alle, som er lige så tolerante som mig" sagde han med et skævt smil efter at det lykkedes ham at stoppe med at le.

Azriel så frem og tilbage mellem de to væsner foran sig, og vidste ikke hvad hun skulle gøre af dem. De var bare så irriterende! Hun lagde sine arme over kors og kommenterede ikke engang på det som vampyren havde haft sagt. Selvfølgelig kunne hun ikke lide varulven. Han var en irriterende køter, som burde kende sin plads. Der var noget som fik hende til at langsomt gå et skridt tættere på væsnerne, mest hen ad mod varulven, så hun hurtigt kunne få fat på ham, hvis han ikke snart begyndte at opføre sig ordentligt omkring hende. De burde virkelig vide hvem de snakkede til, selvom at de sikkert stadig ville være ubehøvlede og uhøflige mod hende..

Devin løftede mistroisk et øjenbryn da vampyren trådte tættere på dem. Han rettede sig lidt op, og lagde roligt hænderne over kors. Efterlignede den lilles bevægelser. Stemningen var trykket og der var kamp i luften. Han forsøgte at undertrykke et smil, men det gik ikke helt så godt. Hans tænder funklede svagt i mørket, imens han holdt godt øje med vampyrens bevægelser.. ”så Markus, har du ellers lavet noget hyggeligt?” spurgte han overfladisk, imens han ventede..

Markus holdt også øje med pigen, det kunne godt se ud til kamp. han blottede tænderne i et smil og forberedte sig på en hurtig forvandling. stadig med øjnene på den lille vampyrpige besvarede han Devins spørgsmål "tja ... ikke rigtigt, dig? har du dræbt flere dæmoner?", han forsøgte at holde sin stemme afslappet, uden at vise, hvor spændt han var. Han vurderede hurtigt situationen, vampyren var ikke så stor, men når det kom til hendens slags var det ingen garanti. hun virkede selvsikker, så hun var nok ikke helt ufarlig; men han og Devin var i overtal. alt i alt skulle det nok blive sjovt.

Segovax hørte nogle folk stå og snakke så han rykkede lidt tættere på at høre, han kunne høre at de ikke var særligt venlige overfor hinanden og det tegnede til et slagsmål, så så han dem 2 voksne mænd mod en lille pige, det var sgu lige unfair nok. Han gik der hen stillede sig så ved siden af den lille pige, "synes i ikke det virker lidt uretfærdigt, sådan to voksne mænd mod denne lille pige?" spurgte han dem, mens han smilede skæv så hans tænder var synlige.

Azriel så op på vampyren, og så derefter hen på varulven og man kunne hurtigt se på hendes ansigt at hun var blevet pissesur da ordene 'dræbe' og 'dæmoner' var inde i samme sætning. "Dræbe dæmoner?!.." spurgte hun hidsigt og så hurtigt over på vampyren igen. Vampyrene og dæmonerne var ikke fjender, og hun ville virkelig ikke komme op at slås med Abaddon hvis han fandt ud af at en vampyr gik rundt og dræbte dæmoner. Det ville hurtigt blive grimt.
Hun ville have råbt af vampyren, men hørte så en stemme ved siden af sig og havde egentlig ikke lagt mærke til at en stærk lugt af varulv var nærmet sig, men så igen.. der var jo allerede én varulv til stede, og han stank altså virkelig oss af køter, så det var svært at lugte andet end ham. Hun lod sit blik gå op og så en mand stå ved siden af sig, og som hun hurtigt kunne gætte og lugte, var han også varulv. Hun blev overrasket over at han tog hendes side, men så igen.. han kaldte hende en lille pige. Vidste han ikke at hun var vampyr, og en af de stærke af slagsen som godt kunne gå imod disse to og faktisk vinde hvis hun var heldig. Måske ikke, vidste han det ikke. Hun så tilbage på de to mænd som stod foran hende og spillede lidt med på det "Ja, jeg syntes da også at det her er lidt unfair" sagde hun og skød underlæben frem, fik et trist blik, for at smøre tykt på det, da hun godt kunne lide at 'lege' med lige præcis de to væsner som stod foran hende...

Han smilede skævt til dem så hans tænder blev synlige og sagde så "går du og dræber dæmoner sådan bare uden grund?" han kunne aldrig selv finde på det ikke efter han havde mødt Rafael, han rettede sit ryg ud så man kunne høre hvordan den knækkede flere gange. Han kiggede ned på pigen, der var et eller andet over hende, hun var lille men virkede ikke hjælpløs, det var godt nok lige meget om hun havde en fordel, for ham handlede det om at der ikke skulle være ulighed i antallet, "men hvorfor er i efter hende, hvad har hun gjort?" spurgte han.

”Hm… Markus, jeg tror ikke alle varulve kan lide at dræbe dæmoner” kom det helt forundret fra Devin. Han kastede et hurtigt blik på Markus og så ret forvirret ud ”da vi var oppe i den der lejlighed der..” han gjorde ikke sætningen færdig da den fremmede varulv antydede at de havde gjort pigebarnet fortræd. ”Faktisk står vi kun og diskutere” han sendte ham et truende smil, hvori han også blottede sine tænder. ”Det er nærmere uhøfligt at blande sig i samtaler, især når man ikke aner hvad den handler om..” Han rettede ryggen lidt og så den fremmede ind i øjnene.

Segovax stirrede på vampyren, han var ret ligeglad med om han prøvede at virke truende. "jeg blander mig hvis jeg finder grund til det, og jeg synes ikke dette virker fair" Han kiggede sig hurtigt omkring for at se hvad der skete, han var anspændt der var et eller andet ved den fremmede der virkede mystisk, han brød sig ikke om den mystik der var om ham. Segovax kiggede tilbage på ham, og smilede til ham.

(( i would like to the silent observer for the moment - hiding in the shadows...if i may?))

// Det er helt fint Procella n__n.. Segovax, vi skal lige vente på at Markus svarer. Vi har lidt af en rækkefølge af svar på indlægget: Devin, Markus, mig og så kan du være bagefter mig, kay? :3 //

(( så jeg kommer efter Azriel - i tilfælde af at jeg har noget gak og gøgl at komme med som observatør - goodie ))

\\Azriel jeg undskylder min fejl, det vidste jeg ikke, men når jeg tænker over det forstår jeg det udemærket, og endnu en gang undskyld\\

markus så på den nyankomne, han bragte lugten af ulv med sig, og havde et rovdyrs spidse tænder.
han vendte derefter opmærksomheden mod Devin, "hm ... tror sørme du har ret, det ser ikke ud til at alle har den interesse ..." han så lidt tænksom ud "men nu ar det heller ikke hans hjem der blev beboet af en sjælesuger ..." tilføjede han. derefter skævede han igen over mod segovax "jeg ville ikke være så hurtig mad at dømme noget som unfair, hvis jeg var dig. den søde lille pige der," han gjorde et kast med hovedet i retning af den lille vampyr, "er slet ikke så harmløs eller sød som hun ser ud ... faktisk er hun en koldblodig morder, der uden videre betænkelighed slår folk ihjel og dræner dem for blod" han blottede tænderne i et smil "og lige nu opføre hun sig truende overfor mig og min ven" han snerrede udfordrende.

Azriel så frem og tilbage imellem de tre væsner som stod sammen med hende nu. Hun lod sit blik gå hurtigt op på varulven som havde været der fra starten "Jeg slår ikke uskyldige folk ihjel, for fanden!!!" råbte hun nærmest, da han simpelthen gik over stregen. Hun gjorde ikke sådan noget. Hun tog sin hånd op i en knyttet næve for at slå varulven, men så så rundt på de to andre væsner, vampyren og den nyankomne, og tog så sin hånd ned "Jeg dræber ikke uskyldige mennesker... jeg er ingen morder.." hviskede hun og lod sit blik gå ned på sine fødder..

Et par ravgyldne øjne spejdede gennem mørket. Var det her et sted man kunne vende sig til

...lad dem bare slå hinanden ihjel...så slipper jeg...

Tænkte Procella, og smilte humorforladt for sig selv. Så var der en håndfuld freaks mindre at bekymre sig om...

Han stod længe og tænkte over hvem af dem der havde ret, ikke fordi det ville ændre hvordan han følte omkring situationen, men bare fordi han gerne ville vide lidt om de personer han nu stod over for.
"Det er nu ikke fordi jeg har noget imod at dræbe dæmoner, men det lød som om du bare dræbte dem for sjov?"
Han stod og kiggede på den anden varulv, han holdt sig stadig passiv da der ikke var nogen grund til at gå på dem endnu. Han kiggede ned på den lille pige og han kunne da godt fornemme at hun var anderledes end så mange andre små piger.

”For sjov?” Devins stemme fik lidt kant ”jeg har aldrig dræbt et væsen der ikke havde mindst ét menneskeliv på samvittigheden.. og det kommer jeg heller ikke til” hans øjne blev smalle og han betragtede ham bare. ”Det er kun fordi den unge frøken her har drukket menneskeblod, at vi overhovedet har et problem med hende.. det og så truede hun min ven”