Efter et mord.... ~ åben for alle :3

Markus stirrede på pigen, da hun prøvede at virke uskyldig, "hvordan får du så føde? jager du vampyrer" sagde han en smule forarget, hvor irriterende de end kunne være, så var det alligevel ulækkert at jage sine egne, "eller tjekker du deres straffeattest før du suger livet ud af dem?" spurgte han sarkastisk. ikke fordi han havde det store mod jagt, især ikke, hvis det var for at overleve. han vurderede bare at lige nu nok ikke var det bedste tidspunkt at erklæresin sympati, desuden kunne han ikke lide måden hun snakkede til ham og Devin på.
"jeg vil ikke benægte at jeg nyder kampen; men som udgangspunkt dræber jeg heller ikke uden grund" han gengældte den fremmedes blik "og det har jeg faktisk ikke tænkt mig at lave om på nu" fortsatte han så med et lille smil.

Azriel så på varulven og havde virkelig lyst til at slå ham nu "Jeg dræber kun for at overleve!" snerrede hun vredt "Og jeg dræber kun dem, som prøver at gøre mig ondt!" fortsatte hun i samme snerrende tone og stemme. Som at varulvene aldrig dræbte en uskyldig person i ny o næ? De kunne da ikke blive ved med at være helt uskyldige ihvertfald.
Azriel rystede på hovedet af dem, som at sige at hun ikke gad og diskutere med dem mere, om hvorvidt hun dræbte uskyldige eller ej. Hun diskuterede det med så mange nu til dags, at hun var ved at blive godt træt af det.

Segovax trådte et skridt væk fra dem, han syntes at deres diskution var ved at blive lidt mærkelig, men han var enig med pigen han vidste jo selv hvordan han ofte havde dræbt folk der måske ikke helt fortjente det. Han kiggede ned på hende, og endnu en gang var der et eller andet over hende der fik ham til at blive lidt utryg.
"Ja selvfølgelig er der varulve der dræber uskyldige, og nogen er værre end andre, men for det meste gør vi det for at overleve.
Han ville gerne forsøge at få det her til at udvikle sig i en retning uden nogen kom til skade, for ikke at skulle ende med endnu en gang at flygte som sidste gang han endte i et slagsmål med vampyre, men hvis det var nødvendigt ville han forsvare sig over for dem.

”Mennesker bliver aldrig en trussel for en vampyr..” Devin så mistroisk på Azriel ”Hvordan kan et menneske have været ved at slå dig ihjel? Du har måske kun drukket blod fra dusørjægere i alle dine dage? Hm?” han så langt fra overbevist ud. Så kastede han et blik på den fremmede varulv ”og du? Varulve der dræber uskyldige er da endnu værre! For det meste for at overleve? Hvad med resten af tiden, fordi du keder dig?” hans øjne lynede af vrede.

Markus så på Devin med et skævt smil, nu opførte han sig mere som første gang han mødte ham. han var stadig en smule usikker over de ændrede odds; men varulven virkede ikke interesseret i kamp. "ej slap nu af Devin, der er altså ikke noget værre end at kede sig, jeg forstår dem godt" sagde han ironisk. Mon Devin var vred nok til at gå til angreb nu? han holdt øje med ham, og gjorde sig selv klar, hvis nu nogen skulle angribe.

Azriel så på vampyren "Nu holder du mund!" snerrede hun og tog så en dyb indånding "Der er visse folk som tror at de kan angribe mig, da de jo ikke ved at jeg er vampyr, og når de gør det har jeg ret til at forsvare mig..." sagde hun lavmælt og prøvede at lade vær med at gå til angreb på nogen af dem, men det var svært. Hun lod en hånd gå igennem sit hår og tvang sig selv til at slappe mere af.

Segovax blev en smule sur over det manden sagde til ham. Det var simpelthen irreterende at han stod der er spillede så uskyldig, han ville ikke tro på at manden aldrig selv havde dræbt nogen uskyldig mennesker for at få blod. Han kiggede på manden der var vampyr.
"Du har måske aldrig selv dræbt en uskyldig, eller hvad med dig?"
Han vendte sit blik mod den anden varulv da han sagde det sidste. Det var noget han var sikker på at hvertfald varulkven havde gjort han kendte ikke nogen varulv der aldrig havde dræbt en uskyldig person, selvom de jo gjorde de for at overleve,

Devin snerrede svagt af pigen, og så vredt på hende. ”Du havde intet at forsvare dig imod, de ville ikke kunne røre dig.. desuden er jeg langt fra sikker på du ikke har dræbt nogle uskyldige.. alle der lever af menneskeblod bør man være på vagt overfor..” han rettede ryggen og så alvorligt på varulven ”nej, det har jeg ikke.”

markus så på den anden og smilede skævt "jeg har aldrig dræbt en uskyldig og jeg har aldrig dræbt nogen der var forsvarsløse og som ikke selv valgte at gå i kamp, hvad med dig?" spurgte han til sidst nysgerrigt. så kiggede han fornøjet på den lille pige, hun var ved at blive sur, så han blottede tænder og serrede ad hende. "tja ... nogle vampyrer klarer sig uden at dræbe mennesker".

Azriel så frem og tilbage imellem varulven og vampyren. Man kunne godt se på hende, at hun snart ikke gad dem mere. De havde ikke været andet end uhøflig overfor hende, og hun kunne simpelthen ikke tage sådan noget.
Hun så over på varulven da han kom med den sidste bemærkning, og kunne ikke klare det mer. Hun løb hurtigt imod ham, sprang på ham og væltede ham. Hun ville ikke angribe vampyren, selvom at hun havde utrolig meget lyst, men det var en regel af hendes egen. Hun nægtede at angribe sin egen race.
Hun så ned på varulven og gav ham en knyttet næve lige i ansigtet "Nu syntes jeg at du skal holde din kæft!" snerrede hun vredt og rejste sig hurtigt op fra ham, inden at nogen kunne nå at gøre noget.

"Jeg hara heller aldrig selv dræbt nogen der ikke selv var bare lidt skyld i det, det har måske ikke altid været 100% deres egen skyld"
Han blev meget overrasket da den lille pige pludselig sprang på varulven, og slå ham i hovedet, det var alligevel ret voldsomt gjort. Han kiggede igen på den mandlige vampyr der stod overfor ham, og smilede kort og skævt til ham.
"Har du så heller aldrig skadet et menneske?"
Han var nød til at køre lidt på ham det var simpelthen en lidt for stor fristelse, til at han kunne lade være med at prøve på at gøre ham sur. Han havde manglet noget spændende ret så længe nu så han var nød til at skabe noget spænding.

”Jeg tæskede en tasketyv engang.. inden jeg blev vampyr. Ud over det? Nej” Devin smilede tilfreds, men så så overrasket til hvordan Azriel sprang på Markus. Inden han kunne nå at reagere havde hun slået ham i hovedet… han stirrede bare forundret på dem et øjeblik, men løb så hurtigt hen imod Markus for at tilbyde assistance.. hvis han fik brug for den.

Markus ømmede sig efter vampyrens slag, det gjorde ondt. så smed han lynhurtigt sin jakke og forvandlede sig til en stor ulv. hun skulle ikke tro, at hun kunne angribe uden at det ville blive gengældt. han snerrede vredt og sprang på hende; men selv i det øjeblik kunne han ikke lade vær med at føle et stik af triumf. det var lykkedes ham at provokere hende så meget, at hun angreb.

Azriel var ikke overrasket at varulven forvandlede sig. Hun snerrede vredt ad ham og stilte sig hurtigt i forsvarsposition. I det han sprang, løb hun fremad så han ikke ville lande ovenpå hende, og løb i den modsatte retning som ham, og stoppede op så hun stod 3 meter fra ham.

Segovax tog en smule afstand til det hele da de begyndte at slås. Han brød sig ikke om at skulle ende i en kamp med disse væsener da de ikke virkede særligt svage, modsat dem han for det meste kæmpede med, og han var ikke lige i en super god form lige nu.

Devin overvejde om han skulle hjælpe. Det ville jo klart give Markus en fordel at de var to, og den fremmede varulv så ikke ud til at ville blande sig.. Han rettede ryggen og så på. Det her var Markus kamp, og han var næsten sikker på Markus ville nyde at kæmpe den alene… hvis du skulle blive alvorligt ville han være klar til at hjælpe. Han smilede svagt, og sendte Markus et drillende blik ”ej Markus det kan du gøre bedre!”

Markus snerrede ad Aziriel. så angreb han hende med blottede tænder. han lagde alt sin styrke i springet hen mod hende, nu skulle han vise hende, hvad det kostede at slå ham i ansigtet.

Azriel blev stående hvor hun var, og betragtede køteren som igen tog et spring mod hende. Hun klappede hurtigt sine hænder sammen, gnubbede dem imod hinanden og rettede så sine håndflader imod ham og sendte så et hav af spidse istapper imod ham. Hun var ikke det mindste bange for ham, og vidste at hun godt kunne klare denne irriterende varulv.

Segovax stod blot og betragtede hvad de laved og syntes det var morsomt at se hvordan den anden varulv desværre lod sig styre lidt for meget af ulven i sig, til at tænke klart. Man burde aldrig bare springe koldblodigt frem mod en forberedt modstander medmindre man havde en velforberedet plan med det.
"Tænk dig om for pokker"
Han kunne ikke lade værre med at råbe det selvom han sagtens kunne se han nok ikke havde den store chance.

Devin stod og betragtede kampen. Han smilede svagt og lænede sig lidt op af muren.. han skævede i retning af den anden varulv. Der var ikke den store tiltro fra hans side, men han kendte Markus.. kampen var langt fra slut og hvis vampyren undervurderede ham.. så ville hun tabe.

//Jeg er ved at skifte figur, derfor min profil virker lidt underlig :P jeg får ham her ud af emnet om lidt..//

markus blottede tænderne i et smil da han så issylene, næsten per instinkt tændte han små flammer omkring sig, ikke nok til helt at smelte faren væk, men nok til at smelte spidserne. han fortsatte springet uden det mindste forsøg på at undvige, han var en varulv og derfor næsten umulig at dræbe eller såre alvorligt med normale våben, især nu, hvor spidserne var mere stumpe. han kolliderede med dem midt i luften, fortsatte og landede på Azriel.

"bedre, bedre!"
Han klappede i hænderne og var faktisk meget ærlig om det han sagde, han mente at det var blevet bedre og han sagde de i et stemme leje, der var venligt, han var ikke ankommet i de forventninger at han skulle gøre nogen sure eller ende i et slagsmål, så han holdt sig stadig nogenlunde passiv.
Han gik dog lidt nærmere det hele igen for ikke at virke bange, hvilket han heller ikke var.