forsent ?

"jeg ved ikke hvad du snakker om" snerrede han
og lag sig tilbage i sofa'en og gav et suk fra sig

"Nejh det gør du jo ikk" sukkede hun og blev ved med at se væk og rystede på hovedet af ham.

Morgan lukkede sine øjne i
"undskyld fordi jeg er den jeg er" snerrede han
og gav der efter et suk fra sig

Rose lod sit blik gå halvt over på ham "tjaah.. Jeg vidste jo godt at du altid ville være så kold" sagde hun i en ulæselig tone.

"nemlig" sagde han
og rejse sig op og gik over til hende uden at åbne sine øjne

Roses blik gik ikk fra ham da han gik over mod hende. Hun flyttede sig ikke og hendes blik var stadig rolige. Hun blev stående hvor hun og blev ved med at have sine arme over kors.

Morgan lag sine hænder på hendes arme, uden at åbne sine øjne
"sur" hviskede han

Rose så op på hans lukkede øjenlåg og smilte skævt "Nejh.. Det er dig som er sur" hviskede hun og lagde sine arme ned langs siden.

"jeg er ikke sur" hviskede han
og kyssede hende så godt han kunne på kinden

"Hva er du så?" hviskede hun ind i hans ene øre da han kyssede hende på hendes kind.

"ved ikke" hviskede han
og gav et suk fra sig

Rose strøg nogle fingre over hans ene kind og smilte svagt "Burde du ikk vide det?" spurgte hun og lagde hovedet let på skrå.

Morgan rystede på hovedet
"nej det er bedst sådan" hviskede han
han åbnede ikke sine øjne, da han ikke kunne lide det hun havde sagt før om hans øjne

Rose så på hans lukkede øjenlåg. Hun lod sin ene pegefinger glide ganske blidt over hans øjenlåg "Åben nu øjnene" hviskede hun og lagde hovedet let på skrå.

Morgan lod sine øjne være lukkede og rystede let på hovedet
"nej" hviskede han
og tog blidt fat i hendes håndled, og gav et lille suk fra sig

"Undskyld det jeg sagde omkring dine øjne" sagde hun og lød ked over det "Og lad nu vær med at sukke så meget" hviskede hun og lod sit blik gå ned på hendes håndled som Morgan havde taget fat i.

"du får mig ikke til at åbne dem igen" sagde han bestemt
og nikkede bare, og gav et lille lydløst suk fra sig, da han ikke kunne lade være

"Hvorfor ikk?" spurgte hun og strøg bare sine fingre over hans kind og lagde hovedet let på skrå.

"du kan ikke lide den måde jeg kigger på, så kan det jo være ligemeget om jeg åbner dem" sagde han
og bed sig let i læben og pressede sin kind mod hendes fingere

Rose så lidt på ham og smilte så skævt. Hun lod sin anden hånd gå op til hans anden kind og lod dem ligge stille på hans kinder. Hun trak hans hoved ned til hendes ansigt "Undskyld, Morgan.. Jeg mente det ikk" hviskede hun ind i hans øre.

"undskyld er bare et lille ord, uden betydning" hviskede han tilbage
og tog fat i hendes anden håndled den anden hånd, så han havde fat i begge hendes håndled. sådan kunne han bedst lide det da så viste han hvor hun var henne, han kyssede hende i håret og smilte svagt

"Hva skal jeg da gøre for at du åbner dine øjne og ser på mig?" hviskede hun og prøvede ikk at få sine håndled til sig. Hun så op på ham og lagde hovedet let på skrå.

"det ved jeg ikke, det tror jeg ikke du kan" hviskede han
og lod sine øjne være lukkede

"Det var ærgeligt" hviskede hun og stillede sig langsomt op på tæer og lod sine læber stryge over hans hage "Jeg ville nu gerne have dig til at se på mig" sagde hun og stillede sig på flad fod igen.

"hvorfor ?" hviskede han
og lod hende bare gøre det