Alene, men glad.

Morgan så på ham og grinte og rystede hurtigt på hovedet
"jeg har ingen venner i mit hoved" sagde han
og blev bare stående og så på ham med et koldt blik

"Hvis du spørger mig, tror jeg heller ikke at du kan få nogen alligevel" Svarede Eolith og trak på skuldrene. Han så til sin side og ventede på at Morgan ville lukke døren op for ham.

Morgan grinte lidt af ham og træk på skulderne
"desværre så mener andre folk nået andet" sagde han
og hævede det ene øjebryn

"Hvad mener andre folk?" Spurgte Eolith og så på ham "Jeg kunne da ikke finde på at være venner med en der bider mig, suger mit blod og holder mig til fange inde i hans skodlejlighed".

Morgan grinte lidt af ham
"at de er mine venner" sagde han
og flyttede sig langsomt fra døren og åbnede den for ham
"når okay,, du kan da også bare gå" sagde han
og hævede det ene øjebryn

Eolith så undrende på ham og skyndte sig naturligvis at smutte forbi ham, inden han pludselig skulle lukke døren for ham igen. Det ville virke lidt mærkeligt, men man vidste jo aldrig.
"Troede du sagde, at du ikke havde venner?" Sagde han og så ind til ham.

Morgan vende sig om og træk på skulderne
"jeg sagde i mit hoved så havde jeg ikke" sagde han
og lukkede sine øjne kort i

"Nå nå..." Svarede han og så ned ad trapperne med en tænksom mine. Han tænkte at det nok var bedst at gå, da han ikke stolede på Morgan, selvom det lige nu virkede som om, at han bare gerne ville sludre med ham?
Han vendte sig om og begyndte at gå ned ad trapperne.

Morgan smilte til ham og så efter ham
"vi ses vel" sagde han
og lukkede sine øjne kort i

Eolith så tilbage da han hørte det, men kunne ikke se ham, eftersom at han var godt på vej ned ad trapperne. Han gøs lidt og skyndede sig ud af døren ud til friheden. Mest af alt havde han ondt af sig selv, og kunne ikke vente på med at tage hjem nu. Han ville bare hjem og ligge i sin egen seng.

Morgan lukkede døren og gik ind i stuen og satte sig ned