A wedding // Tristan//

Hun så ned på hans hånd , på deres hænder et øjeblik og gav også hans et lille klem tilbage.
Hun behøvede ikke ord eller andet snak, dét var et fint øjeblik og hun nød at have ham at dele det med.
Dét var den del af bryllupet der havde appeleret mest til hende, måske fordi raketter der bredte sig på himlen virkede så...careless and free, selv om de var opgygget og manipuleret og overladt til andres ide om hvornår de skulle futte af, dét kunne man ikke mærke på dem.Kun glæde,frihed og stolthed.
Hun lænede sig hoved lidt på sned, så dét hvilede et øjeblik på hans skulder.
Lidt luksus kunne man vel inde sig selv.Et smil gled over hendes mund og dét virkede til at der var længere pauser mellem raketterne nu.
Nede i vandkanten stod Grethe og hoppede på bare fødder imens hun skreg "Hell...yes...way to go "

Tristan smilede bare og kiggede på raketterne. Et fredeligt øjeblik fyldt med larm og frihed. Ikke dårligt, ikke dårligt.. Han lænede sit hoved til siden og lod det vile på hendes som lå på hans skulder.
En eller anden tosset dame hoppede nede i den kolde vandkant med bare fødder og råbte. Tristan løftede hovedet igen og kiggede ned på Camille og over til damen i vandkanten med forvirret udtryk imens han pegede med den frie hånd.
Han håbede hun forstod at han prøvede at sige: "You know her?" og rystede på hovedet. Et glas vin fra eller til ..
//Blev lidt kort men tja... //

// dét passer fint, vi har også skruet tempoet ned, alle pånær Grethe ;) //

Camille blev helt rolig indvendig , med undtagelse af en enkelt hvid sommerfugl med et skær af rosa i midten , som flaksede rundt inden i.
Hun fangede Tristans forsøg på kommunikation og hun lavede en gestus med hånden horisontalt hend over hendes hals 'thank god no ' betød dét og så små grinede hun lidt.
Hvis der stod en 'hr.Grethe ' et sted ville hun gerne se hans udtryk når ens kone sprang ukontrolleret rundt og jublede på kanten til dét pinsomme, i en strandkant.
Fyrværkeriet ebbede ud og bandet overtog.Dét var nu kun de stille sange de leverede, festen blev også sat ned i tempo nu.
Camille så på Tristan, "skal vi lunte op i teltet og så småt overveje at runde af ?"
De kunne godt blive lidt længere og nyde musikken, dog ville dét garanteret højest vare en time eller to længere.
Og der var ikke flere vampyrer og ikke mere kage.Hun smilede for sig selv, ud i aften mørket.

Tristan nikkede bare og skar en lille grimasse af damen der hoppede rundt. Han følte med den stakkels fyr der skulle følge hende hjem...
Fyrværkeriet stilnede af og folk begyndte at bevæge sig tilbage imod festen. Han kiggede ned på Camille da hun forslog at gå tilbage til teltet. Tja, der var vel ikke så meget at lave her på stranden..
"Tja, det kunne da ikke skade" Svarede han og begyndte at følge efter de andre mennesker tilbage imod teltet. Da de nærmede sig kunne nogle flydene toner fra bandet høres med sangen 'What hurts the most' og folk var så småt begyndt at feste og danse igen - nu bare mere stille og roligt.
"Men, det ville nu være en synd og skam at tage hjem allerede" Han blinkede til hende og fik øje på Kenny frisør et sted bagved - i gang med en ny gut .

Hun nikkede og de begyndte at gå mod teltet.
Meget kunne man sige om bryllupet her, men musikken havde de dog været heldige med.
Ihvertfald kunne Camille godt lide musikken.
Hun havde lidt svært ved at regne Tristan ud, hun havde haftq en fornemmelse af at han var ved at runde aftenen af, så hans 'det ville være en skam ' overraskede hende på en måde lidt.
Ikke at hun havde noget imod dét, tvært om...når hun endelig havde ham lidt for sig selv ville hun gerne holde lidt på ham.Nå, ja....lidt for sig selv...sammen med et helt selvskab og et par vampyr.men alligevel.
"Great...vi lukker og slukker festen "sagde hun med et smil "wanna dance or..?" Spurgte hun stille.

Tristan nynnede et kort sekund med på den velkendte melodi. Godt nok at bandet spillede mange kendte sange.
Han sukkede og rystede på hovedet. "Aaarrrggg, dig der spørg mig op til dans, den må jeg sidde over, det er bare ikke maskulint at blive spurgt op til dans..." Han holdt en pause og prøvede så vidt muligt ikke at grine. "So... Wanna dance?" Spurgte han så rimelig roligt og lagde ikke skjul på den drillende tone.
Han havde på nuværende tidspunkt ingen ide om hvad klokken var blevet. Det var blevet mørkt og der var fest, så det var selvfølgelig aften, men han nænnede ikke at kigge på sit ur og måske opdage at den var tæt på midnat. Så ville Camille bare stikke af - igen igen.

Hendes smil var tæt på at forsvinde da han...afslog og hun kæmpede bravt for ikke at lade dét se, så hans glimt og smil i øjnene gik hendes opmærksomhed forbi.Hun vidste han var cocky og nogen gange ...bare en anelse stivnakket i hans opfattelse af rollefordelingen mellem mand og kvinde, ellers elskede han bare at lade som om, for provokationen i dét, men lige nu fangede hun bare hans afslag.
Så da han forsatte havde hun mest lyst til at slå ham, Istedet sagde hun til hans tilbud "Nej...ellers tak, jeg spurgte mest bare for at være høflig " men hun rakte dog samtidig sin hånd frem, så han ikke skulle tro hun mente dét.
Dét var bare ikke let at undlade at bide på krogen, når han lagde så indbydende madding på.
Hun rystede på hovedet og mumlede "Det bliver en stor dag, når du bliver...stueren " som var han en ulydig lille hvalp der var slæbt med.

Tristan kiggede lidt måbende på hende og lagde derimod ikke skjul på hans forvirring over lige at være blevet afslået. Han havde godt fanget hendes trick og tøvede et halvt sekund med at tage fat om hendes hånd og trække hende afsted ud på dansegulvet.
"Uhhhh i got burned .. " Svarede han og gik ud fra at hun vidste at en sådan kommentar pralede af på ham og kun gav ham en større lyst til at være flabet..
Men for nu holdt han bare mund og lod hende få sejren, hun skulle også vinde en flabetheds konkurrence en gang imellem.

Hun holdte hovedet koldt og lod sig ikke mærke af hans reaktion, ikke synligt anyway.
Hun gik med ham ud på danse gulvet, nu med en anderledes ladet luft imellem dem, ikke at den var ukendt, den kom og gik vel altid mellem dem.
Hun lagde hænderne på hans skuldre og indtog 'hendes position' men inden han fik lov til at tage ordenligt fat omkring hende, stillede hun sig på tå og lænede sig frem mod hans øre og hviskede med sine læber helt tæt på " Burned ? Du vil ikke være et øjeblik i tvivl hvis jeg brænder dig...når....jeg brænder dig ...knægt " og så trak hun sig væk og kiggede med et påtaget uskyldigt blik på ham, som havde hun ingenting sagt.

Tristan nåede kun lige at snurre rundt med front til hende og stivnede da hun var helt tæt på. Det tog et sekund eller to at komme tilbage til virkeligheden og da hun trak sig væk var han hurtigt til at give come back ved at læne panden imod hendes og udfordrende viske igen :
"Er det en udfodring jeg høre?"
Hvis hun virkelig ville have denne krig så kunne og ville han lege med på den leg.
Han viklede sine arme rundt om hendes talje igen og var klar på at give igen hvis hun var ude på krig. "For vi ved jo begge hvem der ville vinde den leg" Drillede han afsluttende og lænede sig lidt væk igen.

Hun blev ør, bare et moment af svaghed da han lagde sin pande mod hendes og hviskede.
Om hun ville have en krig ? Ville og ville , dét var så meget sagt, men hun ville da ikke bakke ud og vifte dét hvide flag, når han bare skulle sættes lidt i skak.
Hun fastholdte hans blik uden tøven, da hun først havde fanget dét ....hun havde ingen syrlige strejf eller hårde toner i sin stemme, hun holdte den ægte da hun sendte hans udfordring right back at him "Naturligvis ved vi dét....så fortæl mig....hvorfor er du så forhippet på at tabe at du bliver ved ?" Og så lagde hun hovedet ind til hans skulder, så han ikke kunne se dét smil der spillede omkring hendes læber.

Han var glad for at hun lagde hovedet på hans skulder så hun ikke kunne se det smil han selv havde på.
"You know...Taking a risk is what it's all about" Svarede han overlegent og flyttede meget lidt fødderne i takt med musikken.
"Besides... Du skal jo også have en chance en gang imellem" Flabede han videre. Bare lige for at understrege pointen.
Ah hvor han elskede øjeblikke som disse. De kunne danse rigtigt og samtidig have deres egen usynlige krig kørende. Det var derfor der aldrig var noget der blev for akavet sammen med hende. Hun var nu fantastisk alligevel.

Hun beholdte hænderne på hans skuldre. Om dét var korrekt , dét var dét nok ikke...men det føltes sådan.
Hun kunne ikke se hans smil, dog var lyden af hans stemme farvet af hans gode humør, hvilke synes gøre hende mere end glad.Hun fulgte , komplimenterede hans små suttle moves stort set uden at tænke over det, hun lod ham føre, dansen altsår. Hans lille 'du skal også have en chance ' fik hendes lille krumning i mundvigen til at bryde ud i et stort smil.
"Nå...så nu jeg din lille charity case, spændende indfaldsvinkel....Omg du vil falde så tungt , når du overgiver dig " bedyvede hun da hun for en lille stund løftede sit hoved og så op på ham, da hun havde talt færdig 'kom dét nu hurtigt på plads ' ved hans skulder once more.

Tristan fnøs dæmpet og svarede hurtigt og roligt.
"Jeg er ikke faldet endnu og har ingen intentioner om det, why don't you make me" HAns ste,,e var ligeså udfordrende som før, måske endnda mere.
"Just sweep my off my feet" Drillede han videre, nu lidt mere mumlende. Sangen i baggrunden dæmpede sig lidt efter første omkvæ og gled over i vers to imens sangen kom på igen:
"It's hard to deal with the pain of losing you everywhere i go, but i'm doing it..."

Hun stillede sig op på tå og let som med et strejf af en fjer kyssede hun ham lige ved siden af hans mundvig og svarede "will it be worth the effort if I do ? "
I et kort øjeblik så hun får sig hvordan hun bokstavelig fejede hans ben væk så han lå der på gulvet, og hun tog sin exit....noget ved tanken tiltalte hende, sikkert dét at få dét sidste ord og have sejeren på hendes side.
Problemet med den idé var blot, at den indebar en max forhøjet risiko for at dét ville være hende der ville ligge på gulvet inden hun fik set sig omkring, og dét ville ikke være så godt.
Så hun puttede sig lidt ind til ham og nynnede med...

' But I know if I could do it over
I would trade, give away all the words
that I've saved in my heart
That I left unspoken...'

Sangtekster havde dét med at gøre indtryk på hende, hun elskede lyric og de følelser dét med så få ord, påklædt med smukke toner og melodier , elskede hvad dét kunne røre i hende.

Han kunne ikke holde et tandsmil tilbage ved hendes lette berøring på hans kind. Det føltes på en måde som om deres forhold ikke var så kompliceret mere. Ikke som det havde været. Ikke fordi det ikke stadig var helvedes kompliceret, men han var ikke længere bleg for at tage et skridt frem hvis det var det der skulle til.
"You could try... Men jeg må advare dig, hvis du ikke skynder dig så er det mig der løber med sejren." Svarede han og lænede sig lidt fremover og lænede sin pande imod hendes igen så de nu kun var milimeter fra hinanden.
Selve sangen der spillede i baggrunden havde altid tiltalt ham. simpel og alligevel så kompliceret.. Det lød næsten som man ville beskrive Camille..
"Complicated as simplicity" Mumlede han, men det var nok ikke højt nok til at det kunne tydes.

" naa...Dont think so, you are fast but not that fast" mumlede hun tilbage, det var lidt unfair at han stillede sig så tæt, det var vanskeligt at tænke på andet end musikken og ham, men den fælde ville hun nu ikke falde i, ikke hvis hun kunne hjælpe det da.
men istedet for at gø mere af ham lige med det samme, lukkede hun øjnene og mærkede med det samme hvordan alle øvrige sanser synes at blive forstærket ved at lukke denne ene ned.
Han mumlede et eller andet hun ikke kunne høre og med et lille suk sagde hun stille "say what?"
Kunne hun sætte tiden på pause, var det formentlig hvad hun ville have ønsket at gøre lige nu.
Men hun kunne desværre ikke manipulerer tid, eller læse tanker ...ikke engang lave ild som pyroboy i xmen, hun kunne flytte askebærger med hendes skod telekinese.
Så istedet trak hun vejret tungt og ville hive alt ud af øjeblikket, som hun kunne.

"Du skulle bare vide" Afsluttede han den og lukkede også øjnene. Det første der slog ham da han lukkede øjnene var at musikken blev meget klarere. Den sankt ligesom længere ind og han kunne mærke at hans muskler var trætte, men ikke for meget. Til sidst bemærkede han at han kunne dufte hendes parfume. En sød og diskret duft som fik ham til at føle at han bare kunne falde ned i et hul med duften hængende og blive der med den. En rar tanke.
Sangen fra bandet ringede ud, men Tristan orkede ikke at åbne øjnene og flytte sig fra varmen og duften så han lod bare bandet køre over i en ny sang hvor en af korpigerne tråtte frem og skulle synge den.
Han genkendte svagt de første par akkorder som "I can't break it to my heart" med en eller anden 'Delta Goodrem'.. Men tog sig ikke meget af det og fortsatte bare med at føre.

//Skulle lige have den sang med... Jeg fandt en der hed det samme med en eller anden gammel country sanger, så tænkte jeg 'arrrggghhh' og fandt lige den rigtige//

Var gaffa tape virkelig dét eneste der effektivt kunne stoppe de kække bemærkninger der kom så legende let og ubesværet fra den fyr ? Selv gaffa ville garanteret komme på overarbejde med ham.Hun smilede bag de lukkede øjne.Hun elskede hans lettere arrogance og dét fakta at han rent faktisk kunne gøre hende mundlam og meget andet, alt efter hvilke knapper han velovervejet havde bestemt sig til at trykke på.
En ny sang tonede frem og en kvinde stemme brød tonerne, hun genkendte sangen svagt, men vidste den var..vidunderlig....men hun kunne ikke teksten udenad, så Istedet trak hun sig lidt væk, kun med dét formål at ligge hovedet rigtigt ind mod hans bryst og lytte efter teksten der blev sunget på smuk vis.
Hun havde kun set Tristan og hans drenge optræde en gang, og dét vil hun så aldrig glemme, eller hele aftenen vil hun aldrig glemme, men måske hun kunne komme med næste gang de skulle optræde, de var jo gode og aldeles hotte.

// dét var nu udgaven med Delta jeg valgte, for hende kendte jeg ;) //

Han kom lidt til sig selv da han lagde hovedet på hans bryst istedet for. Det føltes næsten som om at han havde sovet et par sekunder, eller bare været meet rolig.
Folk rundt omkring skøjtede halvfulde rundt eller sov dansende op ad hinanden. Havde han ænset dem havde han nok begyndt at grine, men det virkede ikke så lokkende.
"Hey Camille?" Viskede han istedet og løftede hovedet lidt og så ned på hende.
Han kunne ikke se hendes ansigt lige nu, kun hendes hår. Havde hun været i samme drømme agtige tilstand før? Han kunne ikke bedømme det.

// Den er også 1000 gange bedre xD //

Måske havde hun brudt en trance eller sat øjeblikket i bevægelse, men dét føltes alligevel godt.
Hun kunne faktisk mærke hans puls, hans hjertebanken, selvom hendes hoved lå på højre side af hans bryst.
Ellers var dét bare et udslag af hendes fantasi, dét kunne jo også være.
Pointen var at hun nød dét.
Hun hørte hans stemme og svarede lidt dovent , da hun stadig hang fast i nuet " Mmmm ja " kun hvis han holdte en længere pause end forventet ville hun flytte på sig og kigge op på ham, talte han med dét samme , blev hoved liggende hvor dét var.
Hun var næsten lidt 'drovsy ' af stemningen , på den helt gode måde.

Han rømmede sig let og synes næsten at hun havde lydt søvnig. Han var nok ikke den eneste der var træt.. Men så igen, han var heller ikke den eneste der havde leget med 70 volt elektricitet.
Istedet for at svare igen og spørge om det ligegyldige han egentlig havde tænkt sig, hvilket også var fuldkommen væk nu, løftede han sin højre hånd fra hendes talje og lagde den på hendes kind istedet for. Løftede hendes hoved lidt op og lænede sig ned for at presse sine læber imod hendes.
Han kunne have sagt til sig selv at det var for at vinde deres lille konkurrence, men i virkeligheden var han for længst stoppet med at 'deny the facts'.

Dét var første gang, første gang dét havde været så...direkte .
De andre gange havde dét været pakket ind i alle mulige games og dares, dét var muligt dét var dét nu også, dét kunne ligne ham at spille i 'the major league ' hvis han var forhippet på at tage sejeren hjem.
Men dét føltes ikke sådan, overhovedet.
Da hans hånd lagde sig på hendes kind og inviterede hendes hoved lidt op ad , kunne hun mærke dét med dét samme , så hendes øjne havde et sårbart skær da hun lige nåede lidt øjenkontakt med ham, inden han kyssede hende og hun lukkede øjnene.
Hun tænkte ikke...hendes arme lagde sig om hans nakke og gled ind i hans hår, forsigtigt...som hun gjore noget forkert.
Hun havde ikke formået at stoppe tiden, men dét havde Tristan, den stod stille nu.

Han havde nok ubevist forsøgt at pakke det lidt ind. Ikke at pakke det ind gjorde det usikkert og tøvende og det behøvede man bare ikke tænke på når det var under dække som en prank. Ikke at de ikke begge to vidste at det ikke bare var en prank, for det var tydeligt at mærke at det var det ikke.
Han beholdt hånden på hendes kind og fastnede taget om livet på hende og .. faldt. Det kunne have føltes som om han faldt. Ned i det hul han havde ønsket at falde ned i. Den med den søde duft af parfume og med varme. Gad vide om det var sådan begrebet 'at falde for' var opstået. Sjovt nok var det den eneste tanke i hans hoved, det var om det dumme ligegyldige begreb.
det var en rar følelse af hendes hånd i hans hår. At hun virkede mere usikker end ham kom ikke ligefrem som en overraskelse, ikke at det gjorde noget.
Han uddybede kysset en smule, men ikke meget.

Man sagde at den sødeste smerte var den der opstod ud af forelskelse og den slags, Tristan havde netop spændt hende fast på pinebænken og hun var helt væk, helt opløst og Istedet integreret i ham.
Hans hånd der stadig lå på hendes kind kærtegnende, styrende og hans anden arm og hendes liv hvor grebet blev lidt mere fast.
En kort tanke....kunne man dø af dette ? Huskede hun at trække vejret ?
Hendes hænder i hans hår trak ham en smule tættere på , ikke krævende meget hun vidste ikke helt hvor grænsen gik, men dét var uundgåeligt og en spontan reaktion ligesom hun puttede sig lidt tættere ind til ham da han kyssede hende lidt...mere.
* if ever there was a heaven *