Det tilfældige og spændende! (Zean)

Zean lod blikket glide over ham et par gange. Og nikkede så.
"jeg syntes det var interessant...det jeg elsker mest ved at nyde nye personer, er hvordan de reagere på visse ting og hvorfor...du virkede som en der slet intet havde imod at slå en uskyldig ihjel. Jeg siger ikke det aldrig sker, men som regl er det ikke det man forventet af varulve?" sagde han og hældte noget vand op. Nej vent. Han kunne enlig godt drikke noget stærkere lige nu.
"Jeg ved ikek med dig...men tror jeg skal have noget der er bare lidt stærkere..."

"Hvad mener du at varulve sjældent slår uskyldig ihjel?"
Det forstod han ikke rigtigt fordi de fleste folk han mødte, som var varulve, havde stortset aldrigt noget mod at dræbe uskyldige. Han var vant til at de bare dræbte som de lystede fordi de vidste at de kunne stikke af uden de store problemer, og de kunne bare dræbe i ulve form og så var der ingen der vidste hvem de var.
Det andet han så snakkede om var til gengæld noget der fangede hans interesse, han havde også den der fornemmelse af at de skulle bruge noget der var bare lige en tand stærkere end vand.
"Jo jeg mener også der skal noget stærkere på bordet, en god øl ville jeg mene, altså en stærk øl."
Han smilede fordi det var sådan lige noget af det han manglede lige nu.

Han så hans overraskelse over spørgsmålet. Okay, han havde aldrig hængt ud med de hunde...Men de få han havde mødt havde han, som han havde fortalt, set som lidt svage. Og i hvert fald ikke nogen der ville gå rundt og slå ihjel, bare fordi de havde muligheden. Det satte dem jo næsten var siden af dæmoner og varulve, på det punkt. Hvis der var flere det gjorde det.
"Tja jeg har sjældent mødt en blodtørstig hund" han sagde det på en måde, så der ingen tvivl var om at ordet hund ikke var brugt på nogen nedladende måde. Han kaldte bare altid racerne for forskellige ting...blodsugerne, hundene, naturfolkene....
Han vendte sig mor kromanden og vinkede kort.
"To stærke øl" han nikkede og lidt efter fik de det serveret.
Zean tog sin og tog en god tår af den. Ahh...lige hvad han havde brug for!

Han forstod sagtens hvad det var han mente med at han ikke havde mødte ulve der dræbte for sjov, hvilket han sådan set ikke selv gjorde, men han gjorde det hvis han fandt det nødvendigt og så tænkte han ikke længe over at gøre det.
"Ja okay jeg forstår, man møder jo også forskellige, og mange ulve jager også alene"
Han kendte rimeligt godt til det med at gå på jagt alene da han havde gjort det længe, han havde også fået en tendens til at når han havde lyst til god mad, endte han med at spise et menneske.
Han tog en tår af den øl der var blevet bestilt, det gjorde godt, men han var lidt ked af at den ikke var så god som nogle af de øl eller den mjød han havde smagt på sin hjem ø.
"Nå hvad så går du ofte rundt og gør det her?"

han smilte lidt og rystede på hovedet.
"Naa...Det vil jeg ikke sige. jeg slår ihjel hver dag, men at slå ihjel med en varulv står ikke lige på vanelisten" han kiggede sig lidt omkring. Men lige som før, indne manden var kommet, lignede alt sig selv.
"Men at...slå lidt ihjel, har jeg intet imod...helst hvis man skal...se noget eller udvikle nogle teknikker. Bare at slå ihjel, hvor man er ligeglad med alt er bare...kedeligt" sagde han

Han tænkte lidt på den gang han havde været ude at dræbe sammen med Rafael, fordi det var sgu enligt meget sjovt, da det ikke bare var et svagt menneske, men det var ikke ligefrem fordi der var nogen særligt modstand ved den han havde dræbt.
"Ja okay jeg forstå det er også kunne anden gang jeg har dræbt nogen sammen med en dæmon"
Han grinede lidt mens han sagde det fordi han fandt det morsomt og kunne enligt ikke forstå hvorfor dæmoner og varulve ikke arbejdede bedre sammen det var jo simpelthen utroligt mærkeligt.
"Har i dæmoner nogensinde overvejet at samarbejde med os varulve?"

Han trak på skuldrene.
"Det er ikke mig der skal tage stilling til hvem vi samarbejder med eller ej..." sagde han tankefuldt.
"...Men det lyder til at kunne fungere...men nu kommer det jo også an på om jeres leder minder bare en smule om dig, eller om han er svag...Ikke for at sige noget" han holdt hænderne op et øjeblik for at vise han intet ondt mente med det...lige nu. Han var ikke interesseret at skændes. det gjorde man altid. Eller han gjorde i hvert fald.
"...Og så er der det med blodsugerne...varulve og vampyrer har aldrig rigtig kunnet enes, eller er det bare ne gammel forestilling?" sagde han

"Nej det er jo rigtigt nok, og det forhold der er mellem os og vampyrerne er lidt besværligt, ja vi hader hinanden sådan generelt."
Han smilede lidt mens han sagde det og kom til at tænke tilbage på de gange han havde mødt vampyrer her, på det sidste de havde allesammen virket så forbandet arrogante, og været så fordomsfulde.
"Jeg ved ikke hvad jeg skal sige om min leder, jeg har ikke mødt ham ret meget, men jeg kan ikke sige andet end at jeg er lidt imod det han forsøger at få igennem, han vil nemlig have os til at alliere os med menneskene."
Han hadede tanken om det fordi hvis der var nogle man overhovedet ikke kunne stole på så var det de mennesker der boede på denne gudsforladte ø.

"Jep og dæmoner og vampyrer har altid kørt godt i spænd...Så allerede er blokere det lidt for det." han tænkte over det andet han havde sagt. Ja...Camille og Samuel.
"Klart...Jeres leder bor jo sammen med menneskernes leder, selvfølgelig er de venner...Desuden skulle Samuel vist også have haft lidt...følelser for hende. Jeg kan ikke sige noget præcist, men det fornemmer jeg. om man skal tro på det eller ej..." Han trak på skuldrene og gik direkte videre.
"Men er det nu også klogt? Menneskerne holder jo sammen med dusørjægerne. Og ja, det ved jeg de gør, for lederne for begge dem er sammen" han viste ikke hvor meget varulven her viste om det...men nu havde han i hvert delt ham i sin egen viden.
Måske ville han få noget til gengæld...måske ikke. Han håbede selvfølgelig på det...Men det var jo ikke sikkert han viste noget.
Han tog en tår af sin øl.

"Ja jeg kender godt til deres forhold, og også til forholdet mellem mennesker og dusørjægere."
Han vidste ikke helt om det var en god ide at fortælle ham om det, han vidste med planerne for hvorfor de ville hjælpe menneskene, deres plan var jo den vej igennem at få et samarbejde med dusørjægerene så de andre væsener kunne udryddes.
"Ja altså det er jo lige netop på grund af det forhold mellem mennesker og dusørjægere der var lidt af årsagen til at hjælpe dem, så vi kunne komme bedre ud af det med dusørjægerene så de gik mere efter andre væsener end os."
Nu havde han fortalt og så var der jo ingen vej tilbage her fra så måtte han jo bare håbe at det ikke var et dårligt valg han havde gjort.

Han så tankefuldt på ham. Det var smart nok, ja. Og en god viden, lige til at smide i hoved på...Nå, nu måtte han lige slappe lidt af. ren ballademager skulle han jo heller ikke være...desuden kunne det jo også godt være han viste det i forvejen.
"Tja...en forholdsvis stærk race slår sig sammen med to svage..." han trak lidt på skuldrene. Det var ikke for at fremføre sig selv, eller sine race...sådan så han bare på det.
"Måske slipper i nok for at dusørjægerne vil dræbe jer...lige med det samme i hvert fald, de fleste ville nok ønske det alligevel...Men hvad så? Hvor meget mere nytte får i ved at hænge på dem?" spurgte han oprigtig interesseret. Meget faktisk.
"Og hvad vil garantien enlig være for de lader jer være? de vil måske i starten...men på et tidspunkt må det gå galt, deres mission i livet er jo netop at slå nogen som os ihjel"

"Det er også derfor jeg ikke bryder mig om det, jeg ved jo at hvis der er nogen racer her på øen der er umulig at stole på, så er det menneskene. Jeg vil derimod mene at, ikke for at fremhæve mig selv og min race, hvis der er nogen der er loyale er det varulvene fordi vi har det som instinkt."
Han sagde dette fordi han skulle vide at dæmonen kunne stole på hvad det var han fortalte ham, og han ville endda gerne give ham mere information hvis han havde brug for det, men det var ikke noget han som sådan havde tænkt sig at fortælle sig, men han ville fortælle hvis han spurgte.

Instinkt? Det var rigtig at nogen fandt det lettere end andre...selv var han loyal over for dem der fulgte hvad han selv kunne lide og ville kæmpe for...Og lige nu var han ikke utilfreds med deres leder.
Men hans loyalitet kunne hurtigt skifte, vis han fandt en der var mere passende.
"Åh ja...menneskerne...De er lidt for...nemme. Enden er de bange for en, og siger ja til alt der kan føre dem ud af det, eller også er man på fod med dem og kan bruge dem til havd som helst...Men ingen ved hvad de rigtig vil" han rystede svagt på hovedet. Umiddelbart havde han ingen spørgsmål...lige nu.

"JA de er nogle værre sataner, eller det er ihvertfald hvad jeg mener om dem"
Han grinede lidt for sig selv, måske fordi at når man talte om satan tænker han på djævelen hvilket minde ham om dæmoner selvom de to ting jo ikke er helt det samme. Han rystede kort hovedet for ligesom at få snakken tilbage på rette spor.
"Jeg vil bede dig hvis du på et tidspunkt kommer til at mangle noget info om varulve, og hvad vi går og laver, må du bare henvende dig til mig. Jeg vil med glæde hjælpe dig"
Han vidste ikke helt hvorfor men han ville gerne hjælpe, men det var nok fordi han håbede lidt på at det så kunne få deres svage leder smidt væk så de kunne få en bedre til at styre dem.

Han smilte og så længe på varulven. hvor klogt var dette...forhold? I teorien var de jo hverken fjender eller allieret, så det måtte han vel selv om. Og en...kilde til oplysninger, som faktisk gerne ville...dele informationer...Han kom til at tænke på noget andet og lænede sig ind mod bordet.
"Nu vi snakker om loyalitet...Er det ikke at bryde den, når du fortæller hvad du ved til en dæmon?" spurgte han.
"eller...har du nogle planer du går og leger med?" spurgte han nysgerrigt.

"Jeg bryder ingen loyalitet da jeg aldrig har svoret min loyalitet overfor ham"
han havde det på den måde at hvis han svor sin loyalitet, til en person ville han holde sin loyalitet overfor den person. Han ville være fuldt ud loyal hvis han først havde svoret det, og han ville gøre alt for at han kunne for at hjælpe den person han havde svoret sin loyalitet overfor.
"Jeg har det også sådan at jeg gerne vil af med den leder vi har lige nu og måske det kan gøres nemmere med hjælp fra jer"
Han ville virkelig gerne af med den forbandede Samuel, han var virkelig en pestilens med hans blødsødenhed. Han kunne ikke fordrage tanken om at en varulv ville være så blød overfor menneskene.

Han grinte svagt da ideen faktisk...lød meget godt.
Også fordi de så...på en måde ville have et halvt...samarbejde. Hvis de var heldige.
"Det lyder faktisk rigtig interessant..." nikkede han og tog en tår af sin øl.
"Faktisk alt for interessant...Jeg kan ikke lade være med at føle, at jeg gerne vil hjælpe dig" smilte han. Alle havde brug for en stærk leder...Og dette her kunne også blive godt på andre punkter. Desuden...Hvis han formulerede sig rigtigt...kunne det være han kunne få sin leder med på det. Men det var mere politisk, så han måtte nok vente lidt.
Men interessant var det i hvert fald.

han smilede, det virkede jo til at virke, han kunne få et samarbejde med dæmonerne, og derved kunne han muligvis få samuel smidt af denne forbandede ø. Han regnede også med at det nok skulle kunne lade sig gøre da han da havde snakket med deres leder, og han virkede til at kunne lide ham.
"Ja det er nemlig meget interessant, og jeg tror ikke at overbevise Rafael vil blive det største problem, da han virker til godt at kunne lide mig."
Han smilede og grinede lidt over det, fordi det lød lidt morsomt.

Han grinte lidt.
"Hvis han har oplevet dig som jeg har, så tror jeg du har ret...Men det lyder jo til at blive rigtig sjovt" svarede han og tog en tår af sin øl, det nu allerede var ved at være halv tom.
Han så sig tænkende omkring.
"Hvad med de andre varulve? Måske tør de ikke så meget når du samarbejder med dæmonerne, men tror du de vil følge dig eller gøre oprør?" spurgte han lettere interesseret...det betød jo ikke så meget. Eller...det var selvfølgelig bedst hvis man havde folk med sig..

Han tog sig lidt af øllen før han valgte at svare på hans spørgsmål, han vidste jo ikke helt hvordan de andre varulve så på ham, og hvordan de så på Samuel.
"Ja jeg ved faktisk ikke hvordan de andre ser mig, og hvordan de ser på Samuel, men jeg ved dog en der er imod det med samarbejdet da hun ikke kan lide menneskene"
Han var dog ret så sikker på at hvis der skete de rigtige ting ville det være rimeligt let at vende de andre ulve mod Samuel, da de fleste ikke var så glad for at samarbejde med menneskene.

Han nikkede. Han måtte jo havde styr på det, så han havde vel nok ret...nok.
Han havde bare en fornemmelse af de fleste ikke havde noget imod menneskerne...Men nu måtte de jo se.
Det hele måtte ske som det ville.
Han tog endnu en tår af sin øl og lod blikket glide omkring...det så ikke ud til der ville ske noget mere nyt, lige nu.

Han vidste ikke hvad han ellers skulle sige lige nu. Han havde en fornemmelse af at der var et eller andet der var anderledes, og han var også sikker på at han nok skulle få det her til at fungere.
"Ja jeg regner med at dette bliver starten på et godt samarbejde."
Han ville også være fint tilfreds med at støtte dæmonerne uden hjælp fra sin race, bare han selv kunne gøre dem lidt hjælp, så ville han være fint tilfreds. Han havde jo en eller anden grund til at være utroligt glad for den måde dæmonerne opførte sig på, fordi de var så brutale.

Han nikkede lidt.
"Helt fint" han lænede sig tilbage i stolen igen da det virkede til de havde fået overstået det meste af deres...lidt hemmelige snak.
Han havde tit gået og tænkt over hvad han enlig skulle få tiden til at gå med. Men nu virkede det jo til at der snart skete noget.
Han kiggede hen på et par kvinder der havde siddet der hele dagen.

Han kiggede kort rundt, og lagde mærke til hvor dæmonen kiggede hen og kiggede også kort på de to kvinder der stadig sad der, der hvor de faktisk også havde sat tidligere de var her, og det var morsomt fordi de var de eneste kvinder der var til stede.
"Er jeg den eneste der finder det morsomt at der sidder de to kvinder der, på en kro, med kun mænd?"

Han trak lidt på skuldrene.
"Folk er mærkelige...endnu mere mennesker...mænd kan falde i og drikke livet løs, kvinder kan også" sagde han roligt. så sært fandt han det heller ikke...helt ærlig, hvis man tænkte over havd som helst, ville alt være sært.
Han strakte sig og drak resten af sin øl.
"Nå...Men du har været fuld af god information og...Ja, du virker nu til at være god nok...Men jeg tror jeg vil trække mig tilbage for nu...Og så må vi se hvornår skæbnen lader os mødes igen" smilte han, han rejste sig og smed lidt penge på bordet.