Diskoteket-Camille

Wow...han fik ikke latterkramper, han kendte altsår til dem.
Hun besluttede at fortælle...lidt.
Hun havde ingen til at hjælpe, de ville bare komme til skade, ingen var stærke nok, heller ikke Wolf.
"Han er gammel og stærk, e rang stærk, og dét er kun få gange han har drukket af mig , men sidst " hun drejede sin hals så han kunne se hvor han havde ridset den og bidt og med vilje lavet mærker "sidst var jeg nær død...og måtte på hospitalet bevidstløs.
Han er desværre meget snu og udspekuleret " sukkede hun.

''hvordan kunne du udstå smerten.....'' sagde wolf og kiggede undrene på hende....

han havde aldrig set et rigtig bide mærke fra en vampyr men havde hørt i gadernes hjørne om at der var nogle vampyre... lige siden han opsaverede Zina... men.. hun var ved blot en tilfældig pige... tænte wolf...

''jeg har ondt af dig... men.. er der ikke nogle som har prøvet at få nakked ham..'' sagde wolf undrene... og overasket over hun stadig var ilive...

Dét er ikke så simpelt.
Éen gang var vi oppe mod ham og hans søster, men der trak han sig.
Ellers har jeg mødt ham når jeg var alene, og selv om han er....et dyr...er der en del af ham der har skånet mit liv hver gang, for tror mig , hvis han ønskede mig død...ville jeg være dét nu.
Og jo....dét var smerte fuldt...og skamfuldt at blive bidt.Der var...mange følelser....dét var også intimt på en helt særlig absurd måde , men dét havde hun aldrig nævnt for nogen.Men man følte sig som et lam i løvens favn, men dét var også bare Demetris stil at ville holde éen, som var man to elskende.

wolf sukkede... '' men.. er der da noget jeg kan gøre for at hjælpe?'' spurgte wolf og havde helt medlidenhed med hende...

Hun smilte stort til ham og sagde med en stemme farvelagt af humor "Ikke med mindre du har et springvand eller noget fyldt med vievand " lo hun stille.hun undrede sig øvet hvor snaksagelig hun pludselig vsr blevet.Dét var nok fordi hun havde følelserne lidt udenpå og havde fået noget at drikke ?

tja... man kunne vel høre en præst om at velsigne vandet.... eller man kunne hente noget vie vand og helde det i samtlig vand indlæg.... smilede wolf

Hun lo..
"du får dét til at lyde så let, tro mig...han er al for durkdreven og helt utilregnlig , men der er da nogle ideer at bygge videre på " .
Selv havde hun overvejer en fælde af en slags, ned i et hul med vievand og hende selv agere lokkedue.

''ellers kunne du jo også bade i vievand'' smilede wolf

Hun fik et overraskende udtryk
"Tror du dét ville hjælpe, hvis man sprøjtede sig med dét ligesom en parafume ?
Tanken havde aldrig slået hende, men måske var dét en idé der faktisk ville virke og hos Tristan havde de masser af dét, hun behøvede ikke rane kirkerne.

''hmmm det er blot en teori '' sagde wolf..
han havde aldrig helt prøvede...

''ellers kunne man vel også drikke det.. det kommer vel i blodet'' smilede wolf

Hun stirrede på ham.
Kunne dét være så let som at drikke dét ? Indtil for nyligt troede hun at et kors kunne holde dem væk, det var ren overtro.
Men dette...?dét skulle klart undersøges.
"måske ville dét virke " mumlede hun og så op på ham.

''men det er jo også kun en teori '' smilede wolf
og kiggede ud mod menneske mængden som stadig dansede...
''men jeg er glad for at have mødt et menneske som dig som prøver at se forskellen mellem os væsner...'' sagde wolf vendte blikket på hende...

hun var det første menneske som ikke var bange for ham... eller prøbede at tag hans liv... men til gengæld kan dette vel ikke holde længe før jægere også ville dræbe hende... for at havde kontakt til sådan en som mig...

tankerne om at en jæger ville dræbe en af deres egne undrede wolf stadig...
hvorfor dræbe en af samme race..... er det en form for selvdestruktiv løst som mennesket føler tænkte wolf..

Hun lagde hovedet lidt på sned og mødte hans blik.
"Tak...dét er faktisk rigtig sødt sagt a dig .Men jeg synes at alle bør ses på som individer, der er sandelig mange mennesker jeg ikke ville ønske at blive sidestillet med, og dét gælder jo også for andre racer.
Jeg har ikke noget imod andre, i nogen tilfælde skal man passe på...men mit håb er at finde nogle veje vi alle kan være traffikanter på og og færdes uden al for mange sammen stød.

Havde hun kunne læse hans tanker, havde hun straks modsagt ham.Ingen jæger ville dræbe et menneske fordi hun havde venner der var væsner, ihvert fald ikke hvis de lyttede til deres leder, Tristan.
Og han ville aldrig lade dem hunte hende ned, så meget vidste hun da.

'' hvis du ville ændre noget i din tidligere fortid.. hvad ville du så kunne tænke dig at ændre...'' spurgte wolf uden helt at tænke over hvor dumt det lyd...

han kiggede på hende hvor efter han tog et lille nip af hans drink...

hvis hun virkelig var et menneske... hvorfor er hun så fri for denne... vampyr... hvad kunne hans motiv for at lade hende leve være.... tækte wolf og kiggede på hende..

Camille lo stille da hun rakte ud efter den drink Wolf sad med, og for sjovt prøvede at tage den fra ham.
"Heej du hvad kære Wolf...du har festet din hukommelse helt væk " .
Dét morede hende og samtidig satte dét også en lille bekymring i gang, var han altid så distræt?
"Du har allerede stillet mig dét spørgsmål, og jeg svarede dig fødslen af min far, remember ?"
"Pas nu på med de stærke vare der " drillede hun forsat og nikkede til hans drink, hun nu havde opgivet at få vristet fra ham og havde sluppet taget på igen.

wolf begynde at grine...
'' foresten... kunne jeg stille dig endnu et spørgsmål? ''
smlede wolf og kiggede på hende....
''du skulle vel ikke vide hvem Tristan er?'' kiggede wolf lidt nysgerrig på hende.... uden helt at tænke over dette...

han kunne huske et pagament jægeren som drabte hans familie bar... og han søgte efter viden,spørgsmål, og svar om hvorfor hans familie skulle lide den skæbne...

" Selvfølgelig kan du stille mig et spørgsmål " svarede hun ham , hvorfor dog ikke?
Han virkede sød og ærlig så " hit me " sagde hun og lagde hovedet på sned.
Da han spurgte ind til Tristan , ville ingen reaktion være at finde på hendes ansigt.
Nok var hun villig til give tillid til folk , men dum var hun ingenlunde, så hun kiggede bare og smilede og vendte spørgsmålet tilbage til ham " Hvorfor leder du efter en..fyr ? Hvad er chancen for jeg skulle kende netop ham ?" Spurgte hun uden at fortrække en mine.

'' det var blot om du kendte ham... jeg søger at finde ham for at udspørge hvorfor han havede sendt en jager efter min familie... og høre sandheden... ingen vold.. blot sanhed.. og spørgsmål som jeg gerne vil ha besvaret... og nu hvor du aligevel kendte de fleste af min slags... tænkte jeg at du eventuelt også kendte lidt af hvert fra andre fraktioner.. '' smilede wolf og kiggede på hende

Hun så undersøgende på ham.Egenlig sagde hendes intuition at han ikke ville skade hende, og heller ikke Tristan, but no freakin way ville hun gamble med hans sikker hed.
"Tell you what...jeg møder så mange mennesker, så hvad med du giver mig dit mobil nummer, og skulle jeg støde ind i ham...så giver jeg ham dét " forslog hun og håbede han ville stille sig tilfreds med dét.
Havde han kendt Tristans lugt, ville han kunne lugte ham på Camille, så hun vidste de to ikke havde mødtes.

'' det lyder fedt.. tak fordi du vil gøre dette for mig... 43 64 12 31'' sagde wolf og smilede til hende

hun var sgu sød nok... og oven i købet venlig nok til at ville give mig muligheden for at snakke med ham... forhåbligt før mai fandt mig... tænkte wolf

Hun fiskede en kuglepen op af tasken og griflede nummeret ned på en serviet.
Begge dele blev lagt..eller nærmere smidt ned i den noget rodet taske , dét var et under at hun kunne finde spor i den.
Hun drak lidt af sin drink og fangede så hans øjne da hun krævede flere svar...
"Hvor kender du hans navn fra, hvem har givet dét til dig ,wolf ?"

''hans navn er lidt frygtet blandt forskellige væsner... noge rygter går på at han er dusør jager.. andre går på at han er et monster... uden følser...'' sagde wolf mens han tag en slurk af sin drink

Hendes drink røg ned i den gale hals,hvilke ville være luftrøret ,ved hans sidste kommentar , og hun indledte et mindre hosteanfald.
"Wolf...du skulle ikke lytte til...alt...hvad du hører..." prøvede hun at dæmpe rygterne lidt.
For real, et monster uden følelser ? Dét var jo på en måde hysterisk morsomt.Han havde flere følelser godt og solidt integreret i sine tanker og gerninger end de fleste mænd Camille havde mødt.

'' det ved jeg.. men uanset så har jeg tanker om at finde denne.. Tristan.. og spørge hvorfor han myrdede min familie... og helst før Mai finder mig... '' sagde wolf lidt sukkende...

AARHG!! mig og min store mund... tænkte wolf.. efter han havde sagt det med mai..

Hun så overrasket ud.
Havde Tristan slået en hel familie ihjel, så havde den familie ville gøre dét samme med ham, ellers ville han nok ikke...?
Eller ville han ? Hun opfangede et pige navn og gik efter mere info
"Hvem er Mai, og er du i problemer Wolf ?" , måske kunne hun hjælpe, på en eller anden vis.