Fatal Attraction [Procella - Fortid]

Han åbnede et øje på klem og stirrede på hende, gøede en kort latter ud og krummede sig sammen, da bevægelsen virkede til at strække noget, der ikke skulle strækkes.

"Sorry."

Mumlede han svagt og tørrede striben af blod væk fra mundvigen med et ærme. Bevægelsen fik ham til at kigge på hånden med såret fra stagen. Det blødte ikke længere, men man kunne se igennem hullet, hvor kødet var blevet gennemboret og kanterne var forkullede og stank langt væk af branket kød. Koldsved var langsomt begyndt at bryde frem på hans pande og han virkede endnu blegere, gennemsigtig i det begyndende lys.

Solen var ikke over horisonten endnu, men mørket omkring dem havde skiftet kvalitet til mudrede grålige toner, der fik øjnene til at flimre og kroppen til at huske, at mennesker var ment til at ligge i deres senge på sådan et ugudeligt tidspunkt.

"I don't feel quite.. steady, you know? Like I'm either going to burst out laughing until they lock me up in a nice, padded cell og curl up in a ball and start crying."

De mørke øjne gled tilbage imod pladsen foran biblioteket og udvidede sig, blev en smule ufokuserede. Masken krakelerede en smule og han begyndte at ryste, på trods af den fugtige, kvælende varme omkring dem.

Procella drejede træt ansigtet mod ham

"Oh grow a pair will ya? You play with demons but dont have the guts to clean up afterward. Come one loverboy. We need to get you to a hospital i guess. That right there....it was a stupid frat-dare on a constructionsite. Okay?"

Procella skubbede fødderne mod jorden og trak James op

"And as far as me...well...it would be kinda easier for me if you forgot my face...still owe me acoke though"

Procella åbnede døren og lempede ham forsigtigt ind i bilen. Da hun satte bilen igang og rullede ud af campus passerede en rød ford dem. Den blændede kort op for tågelygterne 3 gange. Procella svarede igen på samme vis med et lille smil.

"So...ER? I am kinda new here. Witch way?"

Hun gned sig over øjnene for at få træthedstågen til at lette.

Han blinkede op imod hende da hun rejste sig, sank en klump i halsen og gjorde en indsats for at samle sig igen.

"I don't play with demons."

Han rystede stadig og stemmen var stadig en smule mumlende, distanceret, men han kæmpede ikke imod da hun fik ham på benene og ind i bilen. Da de først satte sig i bevægelse og der begyndte at være noget distance imellem dem og biblioteket, slappede han synligt mere af og faldt tilbage i sædet. Procella's ord virkede til at finde et sted at lande i hans tanker efter omkring 3 minutter.

"Oh man. You don't know. You still don't get it? Jeez, la-.."

Han stoppede sig selv før ordet kunne færdiggøres, men de markante træk vred sig ind i et hadefuldt blik og hans stemme steg en tand i volumen, hans tone rasende og skræmt på samme tid.

"I don't want the ER. I want the missing piece of my fucking soul back!"

[To be continued..]