what going on here(Procella og wilith-privat)

Hendes hud var begyndte at prikke smertefuldt under vintersolen og derfor lagde hun til at starte med ikke mærke til varmen der var begyndt at brænde på hendes arm. med en snerren så hun sig hurtigt omkring og virkede tilfreds med at der ikke var nogen mennesker i den lille gade de var nået ind i. Med voldsom kræft sendte hun dæmonen ind imod muren og lidt ekstra hjælp fra nogle trykbølger ville han ramme med nok kræft til at brække knogler.
Utilfreds så hun ned på sin arm hvor en del af hendes trøje var brændt væk, og endnu små brandsår var begyndt at komme til syne som røde pletter på hendes arm.
En vred snerren strømmede fra hendes hals og så godt som muligt skjulte hun armen under hættetrøjen.

Hendes grønne øjne flammede op af vrede og igen blottede hun sine tænder i en snerren. at dæmonen vovede at angribe hende når hun forsøgte at redde hans røv var ikke lige noget hun kunne ignorere.
"Du burde være taknemmelig for at jeg fik dig væk fra menneskerne, ellers ville du have været ude hvor du ikke kunne bunde. Du ved hvad der sker med folk der er en trussel imod hemmeligholdelsen!"

Han kiggede på hende og viste godt hvad hun mente med det hun sagde til ham "ja okay det så rigtig nok"sagde han og tog og rev noget af sit t-shirt og tog roligt hendes arm der hvor han havde haft fast og bandt det roligt om stedet "det må du undskylde frøken"sagde han roligt og var faldet ned på jorden igen.
Han så på hende og gav sig stille til at gå væk derfra bare væk fra det hele lige nu men en ting stod klart på det hele det var ikke sidste gang procella havde set til ham eller noget og han viste ikke lige med vampyr kvinden endnu.

((spillet er lidt mellem Victoria og Laroy nu - så skal vi ikke sige jeg er ude herfra? :) ))

"Jeg ved at det er rigtigt. Hvis jeg ser dig i nærheden af hende igen er jeg ikke lige så venlig!"
Hun trak armen til sig men grab alligevel tøjstumpen med sin ene hånd. De grønne øjne brændte hidsigt over dæmonens tankeløse adfærd. Egentlig var hun lidt overrasket over at Procella ikke havde blandet sig, men det betød så også at hun var smuttet og derved uden for fare. Vampyren trådte et par skridt tilbage og så med vrede øjne efter dæmonen. Så lagde en kølig maske sig over hendes vrede træk og hun skyndte sig ud imod hovedgaden igen. Brandsår var begyndt at folde sig ud under de tynde handsker, så hun vidste at hun allerede havde trukket den for langt. Selvom dagslyset var svagere her end om sommeren var det stadigt enormt dårligt for hende, så det var begrænset med tid hun kunne holde til strålerne fra solen.
I normalt tempo begyndte hun at løbe med dukket hoved så hun ikke fik så meget lys og nåede hurtigt ud i gaden igen. De var ikke nået så langt væk inden at dæmonen havde prøvet at komme fri og her blev hun nød til at stoppe op for at se sig rundt omkring. Så fik hun øje på vennens lejlighed med de mørklagte vinduer og hun spurtede ind af døren.

//out//