The Angel Meets the Faithless (Paisley)

Han kunne mærke hvordan hans krop blev varmere da hun flyttede sig tættere på ham. Det kunne hun sikkert også da han udgav mere kropsvarme en et normalt menneske gjorde så. Da fyren kiggede underligt på hende kom stemmen frem. *’’ Hvor vover han.. Latterlige lille menneske.. Hvor vover han at kigge på vores slave.. Hah jeg vil huske hans ansigt’’*. Azuriel rystede lidt på hovedet. Han ville ikke skade nogen. Folk måtte jo godt syntes hun var smuk. ’’Erm.. Jeg arbejder kun lidt der.. Fordi jeg har fundet ud af at ejeren er en Vampyr.. Dog har jeg ikke fundet ud af om han dræber folk i nu.. Hvis han gør.. så må jeg nu dræbe ham.. Men det vil tiden vise’’.


Da hun kaldte ham herre og sagde hun ville være hans forevig kigge han på hende ’’ Ikke kald mig herre.. Jeg er bare Az.. Undskyld jeg. Eller ham.. Eller den eller hvad du vil kalde min onde side kaldte dig… Hvad mener du med min for evigt? ’’.

Da hun spurgte om han ville med hjem og tage et bad frøs han. Han stod helt stille men han nåede ikke at tænke meget over det før hun sagde svømmehal. Han blev normal igen og kiggede på hende med et smil ’’ Du ved jeg er ved at gå i spåner bare jeg ser dig i et håndklæde.. Men hvis du tror jeg kan klare det.. Så gør jeg også.. Så det vil jeg godt ’’.

Paisley så lidt overrasket på Azuriel og sagde"Hm?.. det var ikke ment ondt Az, og angående det med forevigt... jeg har allerede bestemt mig, du skal være min første.. ingen andre må tage den min jomfruelighed fra mig, undtagen dig " hun blinkede til ham og sagde" og du tror ikke jeg er ved at gå i spåner over at se dig komme gående med glinsende fugtig overkrop, muskler der spændt til briste punktet og et håndklæde om dine smukke hofter... blot et hiv og det ville falde ned og så ville du være nøgen " hun smilede lidt og strøg sit pandehår til siden og gik med tilbage til lejligheden og fandt sin bikini frem.. hun valgte at tag en sort på, der skulle bindes ved nakken/ryggen og så trusserne ved hofterne i hver side selvfølgelig.. den var lettere at tage af og på og så var den virkelig flot med guld mønstre inden i skønt det ville ingen andre end hende komme til at se.. men stadig. Hun tog et håndklæde fra badeværelset og sagde" Er du klar Azuriel?" vis han sagde ja, ville hun skam vente på ham og så ville de sammen tage ned til svømme hallen. Eftersom hun ikke kendte den så godt sagde hun" Vi mødes vel bare i boble badet?" der var en stor rund og rigtig dejlig varm boblebad og den var ikke så langt fra hvor hun kunne se. Hun kunne udspørge Azuriel om alt muligt, mens de slappede af der og måske kunne hun lære mere om hans fortid og om selveste ham og hvad han kunne lide ved en pige?.

Forsigtigt strøg hun forbi ham og slap langsomt hans hånd og gik så ind for at klæde om ved pigernes omklædnings rum. Hun tog sit tøj af mens hun langsomt berørte sin krop ved blot tanken om Azuriel... alene... ved vand.. iført næsten igen ting. Hun lukkede sine øjne og sagde " Nej.. det.. jeg ikke sådan " hun så flovt ned på sig selv og iførte sig så sin badedragt og gik forsigtigt ud fra omklædnings rummet til svømme hallen og kiggede rundt og gik så hen til boblebadet og eftersom hun havde taget lidt lang tid... var Azuriel sikkert allerede nået der hen?.

Da hun sagde at hun havde besluttet sig. Følte han hvordan presset lagde sig over ham. Det var jo en stor ting for hende. Han kunne jo kun ønske at hendes første gang ville være perfekt for hende. Han kunne også mærke at bare tanken om det fik hans blod til at koge og hans hjerte hamre hurtigt. Derfor prøvede han ikke at tænke på det, hvor hvis han tænkte på det ville han helt sikkert miste kontrollen. Dog hjalp det lige lidt. Da hun snakkede om hvordan hun syntes han var og hvad hun havde lyst til at gøre mærkede han hvordan hele hans ansigt nu også brændte. Han gav nu alt hvad han havde i sig for at bevare kontrollen. Han kunne mærke hvordan han langsomt var ved at miste den. Men så nåede de lejligheden og han skyndte sig ud i køkkenet. Han tog nogle isterningen og hældte dem ned i sin t-shirt. Han hev efter vejret og mærkede hvordan han langsomt kølede ned igen. Hvordan han langsomt genvandt kontrollen. Han gik ind og hentede et par sorte badeshorts og smilede og lod som ingenting da hun kom ud igen.

Da de nåede svømmehallen gik han ind og begyndte at klæde om. Da han kom ud stod han bare i sine sorte badeshorts. Han kløede sig lidt i nakken. Det var faktisk første gang i mange år han var i en svømmehal. Han fandt dog boblebadet og satte sig ned i det. Det var dejlig varmt, han lænede sig tilbage og lukkede sine øjne. Så sad han der og slappede af. Han havde lidt ro i sit sind. Det var så hård en kamp hele tiden. Men han mente stadigvæk hundrede procent at det var det hele værd.

Paisley kunne egenlig ikke fatte at hun lige havde indrømmet at hun ville have Azuriel? altså ikke fordi hun ikke ville have ham, men hvad troede han dog om hende nu? han troede sikkert ingen gang at hun var jomfru. Hun sukkede og gik langsomt hen til boblebadet og forsigtigt kom hun frem og sagde" hey Azuriel" hun vinkede sødt og gik ned i boblebadet til ham og satte sig så overfor ham, eftersom hun ikke ville have at han fik det svære ved at miste kontrollen, det skulle jo nødig ende med at de... de gjorde det i en svømmehal!?. Hun så lidt væk fra Azuriel og sagde så skamfuldt " Er jeg... for meget for dig Az... du skal bare sige vis jeg er... altså både med at være pervers og sådan.. " hun lukkede øjnene let og rettede lidt på sin bikini der var over hendes fyldige barm. Dog denne bikini var ikke ligeså afslørende som de fleste tøsers var. Hun mente at vis man skulle bære bikini skulle den dække ens bryster og IKKE være mindre end en bh, altså så kunne hun jo ligeså godt ha gået nøgen ned i boblebadet til Azuriel vis det var?.
Hun så forsigtigt hen mod ham og slikkede sig let over læberne og lod sine grønne dådyr øjne se nysgerrigt rundt..

Han åbnede først sine øjne da han kunne høre hun havde sat sig ned. Dog sagde han glad ’’ Hey Paisley’’. Han var lidt nervøs for at åbne sine øjne men han gjorde det alligevel. Han kiggede på hende. Han syntes hun var smuk, med den yndige flotte krop der glinsede og vanddråber der langsomt gled ned af hendes overkrop og hals. Han kunne værke hvordan han lige pludseligt syntes at vandet blev meget varmere. Da hun spurgte om hun var for meget for han så rakte han sin hånd frem og tog fat i hendes hånd under vandet og sagde. ’’ Du er det sværeste at modstå jeg nogensinde har stået overfor.. mere du er mere en det hele værd… Du er dig.. Jeg syntes ikke du er for meget af det ene eller det andet.. Jeg syntes du er helt perfekt præcis som du er.. Jeg vil ikke have du ændre dig.. Du er perfekt.. Du er mere en perfekt’’. Han gav hende et smil og blev ved med at kigge på hende, det var let at se han havde svært ved at få sine øjne væk fra hende.

Paisley så overrasket på Azuriel da han tog hende i hånden og langsomt lod hun sig glide igennem vandet som en eller anden yndig havfrue og sad nu tæt op af ham ved hans side. Hun nød hans varme krop, når han blev så varm, vidste hun man skulle passe på, men hun kunne ikke lade vær med at ha lyst til at være tæt på ham om han så var ond eller god den dag eller blot neutral? , hun ville are gerne have lov til at lægge op af ham og holde om ham og være nær ham, samt gøre sig pæn for hans skyld, for at han havde noget dejligt at se på. Hun smilede og sagde" hey.. Azuriel.. jeg tror din onde side er faldet for mig?, er det ikke en god ting? så kan det jo være i smelter sammen en dag og virkelig bliver et, hvor du ikke skal prøve at holde noget tilbage men hvor du styre dine egne tanker og handlinger og hvad du vil og ikke vil " hun lukkede blidt øjnene mens hun holdte ham i den ene hånd og sagde" Har du nogensinde været forelsket Azuriel?... og vis ja... hvordan føltes det så?"

Han fulgte hende med hans øjne da hun gled gennem vandet hen imod ham. Han kunne mærke hvordan hans hjerte slog meget hurtige en det burde. Da hun sad med siden af han tog han blodt sin arm rundt om hende. Han skubbede hende helt ind til sig så hun eventuelt kunne lægge hendes hoved på hans brystkasse. Gjorde hun det ville hun kunne høre hans hjerte banke. Det bankede langt hurtigere en et menneskes ville. Da hun sagde at hun troede hans mørke side var faldet for hende grinede han en smule ’’ Det ved jeg han er.. Han er jo mig ’’. Det gik op for ham hvad han lige havde sagt. Han skyndte sig at sige ’’ Jeg tror ikke det er let at smelte sammen.. Ser du jeg har studeret mit blod lidt.. Jeg har fundet ud af at mine dæmoniske blodceller lever i mit normale blod og der er nogle ting der får dem til at du i udbrud så at sige.. men det er jo en mulighed at jeg kan det.. Det føles også underligt.. han er mig.. Bare uden bånd og uden følelser, uden morale og etik.. Uden samvittighed ’’. Da hun spurgte om han nogensinde havde været forelsket svarede han med en blid stemme. ’’Ja det har jeg… Men jeg vidste godt vi ikke passede sammen.. Det var ikke ~ment to be~… Men der er jo en stor forskel på at være forelsket og virkelig elske en.. Det tror jeg ikke jeg har prøvet.. Altså ~the one~’’.

Paisley nikkede forsigtigt og lagde sig tæt op af Azuriel og smilede blot. Hun ville gerne kunne lægge her forevigt med ham med hans arm rundt om sig, det var virkelig en vidunderlig følelse og hans onde side havde slet ikke afbrudt dem overhovedet, dog ville hun ønske lidt... at Azuriel selv var handlende som hans onde side var.. den var handlende, vis blot Azuriel selv.. handlede nogen gange, som vis han havde lyst til hende, hvorfor lagde han så aldrig op til hende, nu når han vidste at hun følte noget for ham og hun vidste at han følte noget for hende? selv vis de ikke var ment to be som han havde sagt om hende han havde datet en gang... så var det vel stadig iorden.. Hun gabte let og sagde" Nåårh så i var ikke bestemt for hinanden?... var hun også din første kæreste og dit første f-u-c-k " hun stavede det sidste ord med sin franske accent læggende blødt bagved hvert et af bogstaverne og man kunne se hvordan hun bevægede sin finger fra den ene til den anden side for hvert bogstav hun sagde.
" Azuriel... jeg har det varmt.. måske vi burde gå op" hun stønnede let af varmen der havde fået ovnlig ramt på hende og dampen syntes ikke at være til at holde ud mere.. det var som i en sauna næsten, eller måske var det blot tankerne om Azuriel der fik hende til at få det så varmt at hun næsten ikke kunne trække vejret.

Azuriel kunne ikke lade være med at grine da hun sagde at spurgte om de ting. Det var første gang han som sin gode side havde direkte hørt hende være på den måde. Han kunne mærke på hende at hun gerne ville have at han skulle gøre mere. Men han vidste ikke om han kunne. Hun var hans drug. Hans svaghed og hun bad ham stort set om at lade hans lyster styre for bare en stund. Med et fik han en ide. Han syntes selv at ideen var god. Han havde lagt mærke til hvordan kolde hjalp ham med at køle hans blod lidt ned. Måske hvis han fandt et koldt sted ville det være nemmere for ham. Han havde glemt hendes spørgsmål og virkede til at tænke over noget andet jo. Men han svarede alligevel ’’ Nej.. vi var ikke kærester.. Har aldrig rigtig haft sådan en rigtig kæreste.. Og hun var hellere ikke min første.. Men det er jo også lige meget nu ’’. Da hun sagde hun havde det varmt og ligefrem stønnede var det let at se at det tændte ham for han rystede over hele kroppen. Han sagde med sammenbidt stemme fordi han kæmpede for at holde det onde nede ’’Okay ’’. Han rejste sig vaklende op og fulgte efter hende. Det var næsten som om at vandet dampede af hans krop så varm var han.

Paisley så kort over på Azuriel og sagde" jeg.. jeg nød til at komme i noget koldt vand " hun rejste sig op og støttede med armene mod kanten og kom endelig op på bene og vandet gled blidt ned af hendes krop så den glinsede fra lysene for ovns reflektion. Forsigtigt gik hun hen af mod det andet vand og vendte sig kort om mod Azuriel og så undrende på ham og sagde lidt nysgerrigt " Er du okay?" hun kunne ikke forstå hvordan han kunne holde den smerte ud, men hun kunne godt lide at han holdte den onde side tilbage, det viste at han var stærkere end som så. Hun gik forsigtigt hen og tog hans hånd og tog ham med ned i en af de lange svømme bassinger og smilede da de endelig var kommet ned i det nu kolde vand " Arrhhh..... årrrhhh dette er bare sååå dejligt.. " hun slikkede sig let over de fyldige lyserøde læber og berørte blidt sin mave og gled sig langsomt flydende om på ryggen og kiggede hen af mod Azuriel med et smil og sagde" Er det ikke meget bedre end alt det før?" hun grinte let selv og lukkede øjnene for en kort stund og gled så langsomt hen til ham i mens...
Hun ville så gerne kunne være hans og så alligevel var hun bange for at det ville ende med at ødelægge dem som vis par var utro eller ikke kunne styre sig, som... Azuriels.. side?.. hun sukkede og kiggede et kort sekundt mod Azuriel og sagde" Hvad ville du gør vis jeg pludselig... strippede foran dig.. " hun berørte langsomt en af de bundet snørre i siden på sin hofte og så afventende på Azuriel" Ville... du stadig kunne holde dig tilbage?"

Han smilede da hun sagde hun var nød til at komme i noget koldt vand. *måske virker det.. Jeg må i det mindste prøve*. ’’ okay fint med mig ’’. Han gik ned i vandet og mærkede straks vandets kølende effekt på ham. Hvordan hans blod flød langsommere. Det var stadigvæk svært for ham at holde det nede, men dette gjorde det nemmere. Måske kunne han en da gå længere denne gang. Han havde i hvert fald håb på det nu. Han kunne høre hvordan hun nød vandet med hendes lyde. Han dykkede under vandet og det virkede til at hjælpe lidt på den varme han afgav. Han kiggede på hende da hun slikkede sig om munden. Tankerne om hende fløj gennem hans hoved. Han kunne ikke få sit blik væk fra hende. Han sad bare og smilede imens hun flød rundt. Han skulle lige til at spørge om hun var okay da hun sukkede. Men da hun kom med det spørgsmål og tog fat i snøren mærkede han hvordan det boblede i ham. Han satte blidt hans våde hånd på hendes kind og kiggede på hende med et blik der viste at han prøvede sit bedste. ’’ Jeg vil gære mit bedste.. Men du må ikke blive sur hvis.. Hvis jeg fejler’’. Han sænkede sin stemme ’’ Jeg ved godt vi er alene i denne ende men hvad hvis nogen opdager os ’’. Han kunne faktisk godt lide den tanke. Men han vidste ikke om det var hans onde side der kunne det.

Paisley kunne snart ikke holde til at være væk fra Azuriel længere, det var som hans onde side havde sagt, hun var en slem tøs, hun var en der længes efter Azuriel seksuelt og med hele sin krop der nærmest sitrede af bare spænding når hun var nær ham. Hun ville så gerne rør ved ham og udforske hans krop, ligeså ville hun gerne blive udforsket af ham.. rørt ved og kysset.. hun følte hvordan snorren blidt sprang op og langsomt gled hendes bikini af hende.. dog hun dækkede for sine bryster med sine arme og forsigtigt gav hun ham... hendes bikini så han kunne holde den for hende mens hun vendte flovt Azuriel ryggen og så sig kort over skuldren " Er .. er du stadig okay " vis han kunne overleve dette, kunne han forevigt holde hans dæmon onde side væk og derfor ville hun have mulighed for altid at være sammen med den gode side af Azuriel, skønt hun kunne lide dem begge, fortrak hun ham mest når han var god, eftersom den anden var modbydelig ond.. Hun lod sine grønne øjne holde et stift blik frem af.. svømmehallen var slet ikke fyldt og der syntes ikke at kunne høres andre end dem lige i denne ende, gemt væk af en kant der buede ud af. Hun smilede ved hele dette og vendte sig om mod Azuriel og sagde" nårh men.. jeg må vist få min bikini på igen " hun greb ud efter sin bikini som hun havde fået Azuriel til at holde..

Da hun lod hendes bikini gå op og hun hav ham den kiggede han på den med rystende hænder. Han mærkede langsomt hvordan han ikke kunne holde tankerne om hende væk mere. Han kunne mærke hvordan hans lyster langsomt tog over. Hvordan han blev fyldt med styrke. Hans gode side mærkede faktisk i et kort sekund selv denne dæmoniske styrke før den anden side kom frem. Han fik sit skæve smil på sine læber. Da hun vendte sig op og rakte ud efter hendes bikini holdt han den væk fra hende så hun ikke kunne nå den. Han kastede den op på land, så hun var nød til at rejse sig nøgen op for at hente den. Han fik et ondt blik i sine øjne ’’ Jeg har et forslag til dig lille Paisley.. Jeg kunne råbe op når du rejste dig for at hente den.. Så ville alle se dig.. Eller jeg kunne hente den til dg.. Hvad vil du helst have? ’’. Han slikkede sig om munden og grinede lavt. ’’ Du virker til at give den følsomme wuss side af mig flere kræfter.. Jeg er ham.. Tror du ikke jeg ved hvad i taler om.. Tror du ikke jeg ved at du tror jeg er faldet for dig.. her er hvad jeg vil gøre for dig… Paisley.. JEG.. vil lære dig hvad du har brug for at lære af kødets lyster.. Men så skal du også gære noget for mig ’’. Han smilede ondt ’’ Du skal være min slave.. og med det mener jeg slave.. Jeg vil se dig dræbe.. Mæske dig i blod fra mennesker.. Jeg vil se din virkelig slemme side ’’.

Paisley stivnede i hele sin spinkle krop da hun opdagede hvem der var kommet frem. * Nej... Azuriel* hun havde det skidt over at ha fået den onde side frem, hun troede på ham, hun troede at han havde kunnet holde den tilbage, men hun tog skam gruelig fejl. Da hendes bikini landet oppe på land så hun kort på ham og sagde" Så hent den da!? " hun kunne ikke helt forstå det med at endten skulle hun hente den og blive blottet for mennesker eller os skulle han hente den?.. hvorfor beholdte han den ikke bare i første omgang.
Hun lagde hovedet let på skrå og sagde" Jeg !.. jeg vil aldrig være DIN slave... du ikke som den gode side af dig selv og jeg ved du forelsket i mig ... eller vil du måske " Hun smilede lumsk og svømmede lidt væk fra ham med ryggen til ham nu og sagde med den blide franske stemme" Eller måske skulle jeg blot finde mig en anden fyr? der er forelsket i mig og kan tage min dyrebar mødom " hun grinte kort og sagde" Du alligevel snart forsvundet? så jeg venter bare indtil at du forsvinder og den gode side af dig kommer frem " hun blinkede drilsk og samtidig flabet til Azuriel og nød dette i fuldedrag.

Han smilede nu. Smilet voksede meget. ’’ Det syntes jeg da helt sikkert du skal gøre.. Paisley.. Hvis du aldrig vil se den gode side af mig mere.. Kan du slet ikke huske da jeg fortalte dig om vores blod.. Om hvordan nogle ting fik.. Mig frem i os ’’. Han grinede ondt. ’’ Sorg er en af dem Paisley.. Så går du.. Så har jeg frie tøjler i mange år.. Ja måske for evigt ’’. Han lænede sig mod kanten og kom med et afslappende ’’ Ahh’’. Han kiggede på hende med hans sorte øjne, de blev dog hurtigt normale igen. Han strakte sin hånd frem og gjorde tegn til at hun skulle svømme hen til ham. ’’ Tror du virkelig at jeg har noget imod at vi er ved at forelske os i dig.. Tror du virkelig det går mig på.. Du er lige så meget min vej frem som du er min gode sides vej frem.. Jeg må sige.. Den wuss har aldrig kæmpet så hårdt.. Aldrig.. Men det hele var en del af min dejlige plan.. Ser du.. Jeg vil ikke være vi længere.. Jeg vil ødelægge min gode side.. og han ved det.. Så gå du bare og gør med alle andre som du lyster.. Så vinder jeg ’’.

Paisley skyndte sig at svømme hen til Azuriel da hun hørte hvad han sagde og råbte næsten " Neeeej! ... det kan du ikke mene... sig du lyver... du må ikke dræbe den gode side " hun fik næsten tåre i øjnene og slog mod hans brystkasse og var ligeglad med at hun var nøgen og at han måske kiggede på hende og at hans lyst ville stige.. hun viste Azuriel sin krop, ikke den onde side.. " Du vover på at gøre så han aldrig kommer frem din.. din dæmon!" hun slog let ind på hans brystkasse igen dog ikke hårdt... nej hun kunne ikke slå hårdt og hun ville heller ikke.. hun ville blot understrege hvor utilfreds hun var med hele denne situation?.

Hun strøg blidt tårene væk og bed sig let i underlæben og sagde så" Så... så.. hvad forlanger du af mig?.. du ved godt selv du ikke kan blive fremme forevigt.. han vil komme frem igen om en halv time måske minutter.. han vil kæmpe og nedlægge dig " hun så vredt på denne dæmon og sagde "Desuden er jeg ikke din men hans.. jeg kun den gode sides " hun ville på en måde gerne gøre den onde side jaloux på den gode.. så kunne han se hvad han fik ud af.. ved at være sådan som han var.. " Og gi mig så min bikini.. "

Det så ud til at han nød hendes sorg. Hendes smerte. Han kiggede ned på hende med et smil. Han sagde med hån i sin stemme ’’ Åhh dræb ikke det gode i dig’’. Han tog fat i hendes hals og træk hende tæt på han og kiggede hende direkte i øjnene og sagde meget alvorlig.’’ Forstår du det ikke.. Jeg kan ikke dræbe ham.. Men det kan du ’’. Han slap hende og slikkede sig om munden af bare fryd fordi hun stod og slog ham. Han kunne mærke hvordan han havde magten over hende. Hvordan han havde vundet, han havde planlagt dette helt fra starten.


Han kiggede på hende med et ondt smil ’’ Jeg forlanger det noget meget simpelt af dig.. Du er min slave.. Du gør som jeg siger.. Siger jeg dræb.. Så gør du det.. Siger jeg smid tøjet.. Så gør du det.. Siger jeg gø som en hund.. Så gør du det’’. Han kørte blidt en finger op af hendes arm og kiggede bevidst på hendes bryster. ’’ Ikke nok med det.. Så skal du drikke mit blod.. Men gør du alt dette for mig.. Så vil jeg lade være den gode lide komme tilbage lige nu.. Har vi en aftale?’’.

Hun dækkede sine bryster med sine arme da hun så hans blik var stift rettet mod dem. Hun følte sig ydmygt og anede ikke hvad hun skulle gøre eller sige?, skulle hun sige ja og få den gode tilbage eller skulle hun sige ned og ende med at få blå mærker over alt samtidig med at blive voldtaget måske... Hun så chokeret ud da det pludselig gik op for hende at han sagde hun skulle drikke hans blod" WHAT!?.. vent hvor..hvorfor!" hun trak sig lidt bagud og så stift på ham og anede ikke om han ville få hende til at drikke hans blod nu eller først blive god og så komme frem senere eller sådan noget.

Hun betragtede ham og sagde" undskyld.. Azuriel" hun rakte hånden forsigtigt frem mod ham og lukkede øjnene og sagde" V-v-vi har en aftale " Vis han tog fat i hendes hånd ville hun nu føle sig helt kvalt... nærmest som om alt luften gik ud af hende.. det var som havde hun solgt sin sjæl til helved for evig tid?. Vis han ville have hende til at drikke sit blod... ville hun gør som han sagde og sluge det... uden egenlig at tænke over hvilke konsekvenser det kunne føre til?.. hun ville blot så gerne... se den gode side af ham igen og have en ovnlig dag for en gangs skyld..uden at den onde side pressede på "Så skal du også love.. at du ikke vil komme mere frem iaften.. "

Han smilede til hende og gav hende hånden. * Du skulle have lyttet til den gode side da han sagde vi ikke var et godt væsen. Han er svag.. Men du får aldrig at vide hvor stærk du i virkeligheden gør ham.. For du ved åbenbart ikke meget om blod.. det dæmoniske i mit blod fremhæver dine følelser, være det had, glæde.. Ja selv lyst.. Men.. det gør dig også afhængig af det som alt andet blod gør.. Det vil jo sige at du langsomt har brug for at jeg kommer frem.. Oftere og oftere.. Dejlig lille plan*. Han stak sin blødende arm frem, da hun begyndte at drikke hans blod. Han grinede lavt men ondt. Det virkede til at hans plan virkede.

Da han mente hun havde drukket nok trak han sin arm til sig igen og kiggede på hende med sine sorte øjne ’’ Jamen Paisley.. det kan vi godt sige.. Jeg kommer ikke frem i aften.. Men.. Lad os se om du kan holde så længe.. Uden mit blod ’’. Han grinede lidt og rystede så på hovedet. Med et tog han omkring hende og holdt hende ind til sig. Han sagde med en halvkvalt stemme ’’ Undskyld.. Undskyld.. Jeg.. Jeg er bare ikke stærk nok.. Undskyld’’.

Paisley så på den blødende arm og gik langsomt hen til ham og berørte hans arm og tog blodet ind i sin mund og sank det med afsky. Det smagte forfærdeligt syntes hun, det var ulækkert og hun følte sig anderledes allerede fra første slurk.. men han havde ikke trukket armen til sig, så måske skulle hun drikke videre?. Hun blev ved i lidt længere tid og slap så hans arm da han trak den til sig og sagde" hvad mener du med.. se om jeg kan holde så lang tid uden dit blod?" hun prøvede at forstå den men før hun havde nået at sige mere kom den gode side frem og hun var nu helt nøgen i hans favn. Hun rødmede i hele ansigtet og mærkede en følelse sprede sig inden i hende... som blev hun langsomt mere og mere varm. Hun så kort op mod Azuriel og sagde" Jeg.. jeg har det varmt... han lovede han ikke ville komme frem i aften... vis jeg.. drak hans blod Azuriel.. eller nærmere... dit " hun prøvede at holde sig kold men intet hjalp? der var bare ikke kold nok vand i denne svømmehal til at køle hende ned.. Hun mærkede lysten til Azuriel stige mere og mere og sagde" Azuriel.. jeg har det mærkeligt.. jeg.. jeg har lyst til dig.. så slemt.. jeg... " hun berørte blidt hans brystkasse og kyssede den med blide strøg med sine fyldige læber, indtil hun langsomt kom op til hans hals og kyssede den og så hans læber og lod sine arme blidt glide om hans nakke..
* Azuriel.. undskyld.. jeg kan ikke modstå dig.. mere... *

For første gang i hele sit liv mærkede Azuriel ikke hans dæmoniske side presse på for at komme ud. Han kunne mærke den var der. Men det gjorde ikke sit bedste for at komme frem. Han havde hørt og set det hele. Han kunne bare ikke stoppe hans onde side. Han vidste der ikke ville gå lang tid før hun nok ikke længere kunne kontrollere sig selv. Men da hun begyndte at kysse ham så nød han det. Han vidste det nok ville være svært for hende at modstå. Men i det mindste kunne det være han kunne få hende hjem før blodet virkelig fik tag i hende. Så ville hun jo ikke kunne være stille og så ville hele svømmehallen høre dem. Det ville han ikke udsætte hende for. Han brugte lidt kræfter og fjernede hendes arme. Han kiggede hende i øjnene og sagde. ’’ Kæmp imod det.. I det mindste bare til vi kommer hjem.. Jeg ved du kan klare det’’. Han rejste sig ordentlig op og hentede hendes badedragt. Han kastede den ned til hende. Han vidste at hvis han selv gik ned med den så ville hun sikkert ikke kunne holde sig tilbage. Han sagde stille ’’ Vi mødes når du har klædt om.. Så tager vi hjem.. Bare hold ud til vi kommer hjem Paisley ’’. Han skyndte sig selv ind og klæde om.


Han satte sig udenfor og ventede. Han rystede helt. * Hvordan kunne du gøre det imod hende.. Hvorfor er du sådan*. *’’ Jeg er os tåbe.. Hun er i min magt nu’’*. Han sukkede og han syntes at sekunder gik som timer imens han ventede på hun ville være færdig med at klæde om *Kom nu Paisley.. du kan godt holde ud til vi kommer hjem*.

Paisley tog sig til hovedet og nikkede kort og greb så badedragten og tog den på, dog gik hun først op da Azuriel var væk eftersom hun sikkert ville ha overfaldet ham ellers?. Hun rejste sig op og gik ind i kvindernes omklædnings rum og stønnede let af bare udmattelse. " Jeg.. jeg kan ikke " hun lukkede øjnene og prøvede at holde sine indre lyster inde, men det var svære end hun havde regnet med. Hun iførte sig sit tørre tøj da hun havde vasket sig og gjort sig tør. Hun kom ud efter en halv time og så kort rundt og opdagede Azuriel og gik forsigtigt hen af mod ham. Hun mærkede det boble i hele sin krop og hun blev rigtig sur på sig selv, mere end hun nogensinde havde prøvet...

Paisley tog ham i hånden og klæbte sig lidt op af hans arm så han ville kunne mærke hun ingen bh havde på. Hun havde den i sin taske i stedet. Hun smilede lidt og tænkte inden i at hun måtte virkelig være frastødende lige nu, men... hun kunne bare ikke lade vær?.
Da de endelig var kommet hjem, tog Paisley fat i Azuriel og lukkede døren og låste den så ingen kunne komme ind i lejligheden. Langsomt kyssede hun ham op af halsen og så blidt på læberne, hvor hun forsigtigt lod sin tunge glide ind til hans tunge og lege med den. Hun ville have ham så slemt... hun kunne slet ikke styre sine bevægelser... det måtte være blodet.. det forbandet dæmon blod... hun skulle aldrig ha sagt ja til at drikke af det..

Da de kom ind og hun lukkede og låste døren og vildt kyssede ham stødte han imod døren af bare overraskelse. Han mærkede dørhåndtaget imod hans ryg. Han kunne mørke hvordan hvert enkelt af hendes kys gjorde ham mere og mere uklar i hovedet. Dog var det jo blodet skyld at hun var sådan her. Eller var det. Han var ikke sikker. Da hun tungekyssede ham kyssede han hende vildt tilbage. Han kunne ikke tænke klart. Han tog fat i hende og fik med nød og næppe fjernet hende lidt. Hans hjerte bankede vildt og han havde ikke lyst til at skubbe hende væk, nej. Han havde lyst til at forsætte men han sagde alligevel. ’’ er du sikker på du vil det her Paisley.. Er du sikker på det er dig der vil det og ikke blodet ’’. Han kunne næsten ikke holde hans hæder fra hende og imens han stod og snakkede og kiggede hende i øjnene kørte han blidt en hånd over hendes kind og holdt sin anden hånd på hendes ryg. Han mærkede hvordan hans blod var varmt men alligevel virkede det ikke som om at Dæmonen pressede på for at komme ud.

Paisley så længsels fuldt på Azuriel og kunne ikke helt fatte at han faktisk skubbede hende væk? havde han en grund til det, frodi vis han havde kunne hun vel godt forstå ham? men det var jo dette her han havde ønsket at gøre med hende i så lang tid og hende os. Hun rødmede kort over kinderne og langsomt begyndte hun at strippe sit tøj af foran ham og sagde med den bløde franske accent " Vil... du .. da ikke have mig? ... darling" hun så flovt på ham og rødmen var tydelig og hun adskilte let de fyldige og fugtige læber.

Hun ville gerne have han rørte ved hende, hun ville elske det, det var hun helt sikker på. Angående spørgsmålet med om det var blodet der gjorde det, så var det vist ikke tydligere at det netop var blodet der fik hende til at gå helt amok. Hun kunne ikke styre sine bevægelser eller sin trang til Azuriel, men blodet havde jo blot fordoblet hendes trang til ham? det var jo ikke ligesom om den ikke var der før?.

Han kunne ikke holde sig i ro mere da hun tog sit tøj af. Han tog fat i hende på en stærk dog blid måde og løftede hende op i hans arme. Han kyssede hende blidt i det han ville gå hen mod soveværelset, men han væltede over sofaen så de landede i den. Han tog sin jakke og t-shirt af imens han kysse hende med pasion. Han svarede imellem kyssende. ’’ Jo.. Jeg vil.. Mere en.. Nogen anden.. Men.. Er du.. sikker på.. at du vil.. det her ’’. Han kørte blidt hans hånd ned af hendes side og ned på hendes lår. Hun havde så blød en hud. Han kunne mørke hvordan blodet steg ham til hovedet. Han kunne ikke holde hans hænder væk fra hende. Dog kunne han heller ikke lade være med at tænke over den pris hun havde betalt for at få hans gode side tilbage. Hvad betød det?. Hvorfor havde hun betalt den pris blot for en enkelt aften uden hans onde side. Elskede hun ham eller var hun bare bange for den onde side, eller var det noget andet?. Han vidste det ikke.