The Angel Meets the Faithless (Paisley)

Han grinede over at hun gjorde som han sagde. Han havde vundet. Nu gik det ud på for han at skabe et monster som ham selv. Han ville træne hende. Men der var noget i hans vej. Hans følelser. Hun måtte dræbe dem. Han havde nu indset at han selv havde følelser for hende. Han havde samme holdning som den gode side. Men han vidste at hvis han kunne gøre hende ond så ville hans gode side langsomt miste lysten til at kæmpe imod. Han ville få magten hele tiden. Alt han skulle gøre var at træne hendes mørke. Gøre hende som ham selv. Lære hende at give efter for hendes inderste mørke. Ad hun slikkede blodet af hans arm tog han fat i dynen og flåede den af hende. Han stod og betragtede hende imens hun grådigt slikkede hans arm ren fra blod. Han grinede ondt. Han havde aldrig følt sig så fri. Så magtfuld før.

Da hun stod helt oppe af ham var det som om han kunne mærke ondskaben imellem dem. Han slikkede sig om munden og skulle lige til at smide hende ned i sengen da hun sagde det ene ord. Elskede. Det for igennem ham som en lynild. *fuck*. Han mærkede hvordan med et han mistede kontrollen og den gode side tog over. Han blinkede og gentog ordet ’’elskede’’. Han mærkede hvordan hun havde fat i hans lem. Han mærkede hvordan hans åndedrag blev dybere. Han løftede hende op i hans arme og lagde hende blidt i sengen. Han trængte sig blidt og ømt ind i hende imens han hviskede ’’ Mener du virkelig.. At du elsker mig?’’. Han begyndte at bevæge sig langsomt frem og tilbage imens han blidt og sensuelt kyssede hendes hals.

Paisley lod dynen falde til siden og blidt lande nede på gulvet hvor den nu sikkert ville lægge i flere timer vis det stod til hende og Azuriel, dog der var lige pludselig noget der gik helt galt og forsigtigt trådte hun et skridt væk fra Azuriel nærmest skræmt af hans sødme?.. Hun så undrende på ham da han bar hende op og over i sengen og der gik ikke lang tid før han trængte op i hende og hun bordet sine negle ned i senge lagnets stof " Argh!.. " hun så flovt på ham og sagde" Azuriel det.. det gør altså ondt " hun mærkede ham blidt bevæge sig frem og tilbage og tårene strøg ned af hendes kinder igen, mens hun kunne høre hvor våd hun selv var, mens han trængte mere og mere ind i hende for hver gang. Hun huskede dog stadig tydeligt Azuriels ord... de ord den onde side havde sagt..
Hun tog lidt hårdt fat i Azuriel og så ham dybt i øjnene og sagde" Du vover.. på at komme i mig " hun kunne ikke sige andet end netop dette.. det var ondt sagt og hun følte sig virkelig som en idiot, men.. vis hun nu havde dette 3 gange med ham?.. så måtte hun tage dem igen..
Forsigtigt kyssede hun Azuriel på læberne og så ham i øjnene og sagde" ja.. jeg elsker dig " hun rødmede over hele hovedet og så et kort øjeblik flovt væk fra ham? fordi hvad skulle hun dog gøre eller sige til alt dette.. når hun havde denne umættelige følelse inden i sig, en ond og meget umættelig følelse af had og vrede.. samt lyst og glæde?..
"Hårde Azuriel.. " hun rødmede og tog sig for munden * hvorfor!? sagde jeg nu det.. er jeg ude på at skrige mig selv halvt til døde af smerte.. *

Han mærkede som han blidt fortsatte en glæde. Han havde aldrig følt sig sådan som han gjorde lige nu. Han følte at jeg kunne klare hele verden. Han var fyldt med glæde. Da hun sagde det gjorde ondt blev han blidere. Han sagde med en omsorgsfuld stemme ’’ Undskyld’’. Da hendes tårer strømmede ned af hendes kinder tørrede han dem meget blidt væk fra hendes kinder imens han forsatte. Han nikkede til hende og gav hende et kærligt smil ’’ Det lover jeg.. Så længe jeg har kontrollen vil der ikke ske dig noget Paisley.. Det sværger jeg’’. Da hun kyssede ham på læberne kyssede han hende blidt tilbage. Han blev fyldt med glæde og sagde så selv ’’ Jeg elsker også sig’’. Han nød hvordan hun let vred sig i takt med han bevægede sig. Da hun sagde hårdere kiggede han lidt overrasket men gjorde det så en smule hårdere. Han lyttede omsorgsfuldt til hendes lyde og jo mere hun virkede til at nyde det jo hårdere og hurtigere gjorde han det. Han vidste at han langt som længe havde smagt en bid af lykke. Han ville gøre alt for at holde fat i den lykke. Lige meget hvad. Han dog fat i hendes hænder med sine egne og klemmende dem lidt imens han fortsatte. Han ville have at denne første gang for hende skulle være helt speciel.

Paisley mærkede hvordan han sank tempoet og dæmon blodet inde i hende fik hende til at svede og stønne lidt mere end normalt. Hun havde det varmt og det gjorde ondt nede mellem hendes ben, netop på grund af at hun ikke var jomfru mere, hvilket gjorde at hun slet ikke kunne holde dette ud. Hun følte sig anderledes, hun følte sig ikke så tiltrækkende som før.. ikke ligeså uskyldig. Hun så flovt på Azuriel og sagde " tak " hun kunne godt lide der ikke ville ske hende noget. Paisley klemte sine øjne sammen da hun mærkede ham sætte tempoet op og et kort sekundt bordet hun sine negle ned i hans smukke ryg og gav få skrig fra sig * Det gør ondt.. det gør så ondt !... * hun prøvede at holde ud og hendes støn slap stadig " Hhhaaa.... Hhhhaaa... hhaa... "

Hun bed smerten i sig og langsomt blev hun mere og mere van til dette samt tempoet. Hun slap hans ryg og da hun gjorde det, mærkede hun hans dejlige finger glide ind i hendes i en flettende sammeholdende følelse og et smil gled over hendes læber og tårene strømmede ikke mere ned af hendes kind.. Hun svajede let i ryggen da hun mærkede at hun var ved at nå sit klimax.. hun kunne næsten ikke holde den gode følelse ud mere.. den strømmede ind over hendes krop som aldrig før.. det havde gjort ondt i starten.. men Azuriels omsorgsfulde bevægelser og hvordan han lyttede til hende, havde gjort det hele meget mere behageligt.

Han fulgte hendes ansigts mimik med hans øjne. Han ville sikre sig det ikke gjorde ondt på hende. Da hun sagde tak kunne han ikke lade være med at smile til hende. Han gjorde sit bedste for at holde dæmon siden nede. Han kunne mærke hvordan det bankede i ham. Hvordan hvert øjeblik gjorde det svære og svære for ham at holde kontrollen. Han var dog stærk. Hendes tilståelse om hendes følelser for ham havde gjort ham stærk. Stærkere en han nogensinde havde følt sig før. Da hun afgav hendes lyde var det for hver lyd som om ekstasen i ham voksede og voksede.

Der lå de med flettede fingre. Dette var ikke noget dirty eller blot to folk der ville have hinanden. Det var elskov. Han betragtede hendes sensuelle bevægelser med nydelse og han kunne mærke at han selv var ved at nå til det punkt han frygtede. Hvad nu hvis den onde side dog over. Hvad nu hvis han ikke kunne gøre som han havde lovet. Han mærkede hvordan da hun nåede sit klimax at han var ved det samme. Imens han lyttede til hendes lyde af glæde træk hans sig ud for at overholde sit løfte. Han havde vundet. Han var ikke sikker på han ville vinde. Men det havde han gjort. Da han var kommet lagde han sig ned ved siden af hende og holdt hende ind til sig. Han hev efter vejret og han havde et lykkeligt smil på hans læber. Han sagde med glæde i stemmen ’’ Du er fantastisk.. Min engel’’. Han vidste at dette ikke havde ændret hvordan hun påvirkede ham. Han kunne mærke hvordan bare når han kiggede på hende at ondskaben bankede for at komme fri.

Paisley klemte let øjnene sammen igen og klemte Azuriels hænder mod sine lidt strammere og stønnede mere ukontrollerende eftersom hun slet ikke kunne holde den nydende følelse ud " Azuriel.. aahhh.. jeg.. har det mærkeligt " hun rødmede over kinderne og åbnede let øjnene og så flovt væk fra ham. Hun ville ikke ende med at stønne højere foran ham men det var så svært.. det føltes så dejligt.. at mærke ham inde i sig, langsomt og hårdt, samtidig med at han kyssede hende og han berørte hende.. hun elskede virkelig hans berøringer, dog var det nu også hendes svaghed, hun kunne mærke sin onde side nærmest længes efter den anden onde side inde i Azuriel.. men hun holdte den nede.. * det må være sådan han har det.. * hun kyssede ham lige inden han kom og hun samtidig også kom.. Hun mærkede en bølge af nydelse stryge igennem sig og hun følte at hun ville eksplodere inden i. Hun lod sine læber forblive mod Azuriels og rødmede let da han kom. Hun så flovt på ham og gemte sig hurtigt under dynen og prøvede at få sin puls ned, men det var ligesom om at det bare var umuligt i øjeblikket.

" Var.. det dejligt? " hun tittede flovt frem under dynen og gled ligeså stille hen til Azuriel og lagde så en arm over ham og smilede forsigtigt. Hun anede ikke hvad hun skulle sige men hun endte med at sige" Du min helt.. min crush.. my everything right now " han var jo også alt?, vis han ikke havde reddet hende.. tilbudt hende et hjem og nyt tøj.. samt mad.. ville hun sikkert ha været død nu, eftersom alt havde lagt på bunden af havet og hendes lejlighed stod stadig og var sikkert blevet solgt nu eftersom hun havde glemt at betale husleje i temmelig lang tid?.

Forsigtigt kyssede hun Azuriel op af halsen og strøg sveden væk fra sin egen pande og sagde" Du virkelig vidunderlig.. og det føltes... SÅÅÅ fantastisk! " hun grinte sødt og svang armene blidt om hans nakke og kyssede ham direkte på læberne og så ham så dybt i øjnene med sine grønne dådyr øjne.

Han lå og nussede hende blidt i håret. Han kunne mærke hvordan han havde det varmt. Hvordan ondskaben i ham stadigvæk blev stærkere af at han var tæt må hende. Hans lyst var ikke blevet mindre, kun større. Hungrede efter at være tæt må hende hele tiden. Hun var virkelig hans drug. Hans svaghed. Da hun gemte sig hurtig under dynen smilede han og kunne ikke lade være med at komme med et glad ’’heh’’. Han havde aldrig prøvet det sådan her. Ikke med så meget følelse og lidenskab. Han kunne ikke engang tænke på det. Han vidste at tænkte han på det ville hans onde side sikkert tage over.


Han nikkede svagt eftersom han var helt afslappede ’’Det var mere en dejligt.. det var.. Perfekt ’’. Da hun sagde alle disse ord kunne han mærke glæden strømme frem i ham. Give ham styrke Han holdt hende tæt ind til sig og svarede. ’’ Du er styrken i mit sind.. Den eneste jeg ikke kan være tæt på uden at kæmpe og alligevel den eneste jeg vil være tæt på’’. Han tænkte på hvordan de sidste 3 dage havde været vidunderlige. Hvordan det havde været næsten som en drøm. Faktisk så han det som om et nyt kapitel startede i hans liv nu. Måske det første lykkelige kapitel.

Han kyssede hende forsigtigt tilbage, grinede og sagde. ’’ Du er mere end vidunderlig.. Og hvis det her var din første gang så.. Wow.. jeg har ikke prøvet noget lignende.. Du er virkelig skøn.. sexede.. og helt igennem dejlig’’. Han kiggede ind i hendes grønne øjne og følte sig helt fortabt i dem.

Paisley grinte let og så kort ned og så op mod Azuriel så deres øjne endnu engang fik kontakt. Hendes lysebrune hår lå ned af hendes skulder, fyldigt og rodet, rigtig sex hår. Hun kyssede Azuriel på læberne og mærkede dem føles som fløjl mod hendes. De var dejlige og startede en følelse af nærhed inde i hende, hvilket fik hende til at smile endnu mere og grine imellem disse fantastiske kys.

Da hun slap hans læber strøg hun ham over kinden men så kom tankerne op i hendes hoved og forsigtigt sagde hun" Hørte du egenlig.. hvad din onde side sagde han ville gøre?.. han vil.. vil gøre sådan så du forsvinder.. og jeg kan ikke modstå hans blod mere.. jeg længes efter det, ligeså meget som jeg længes efter dig.. og angående mine piller.. jeg skal ha frivillig sex med dig.. 2 gange mere uden piller.. ellers.. ellers ville han gøre noget meget slemt mod mig.. men jeg kunne også vælge at frivilligt have det med ham.. skønt du ham og omvendt.. men.. det føltes bare lidt forkert.. han føles for voldsom" hun sukkede og tog blidt om Azuriel og sagde" jeg.. jeg bange.. skønt du holdte dit løfte denne gang, så jeg bare.. så bange " hun klemte øjnene sammen og holdte sig lidt tættere op af Azuriel og kyssede blidt hans nakke.

Han kiggede på hendes hår og mærkede hvordan blodet i ham susede igen. Hvordan han havde så svært ved at ligge ved siden af hende når hun så så sexede ud. Han mærkede hans puls stige og hans blod blive varmere. Da hun kyssede ham mærkede hvert kys som om hans blod blev til lava men det kølede ned hver gang hun grinede kølede hans blod ned igen. Det var en underlig følelse han ikke havde følt før. Som om hun frembragte begge sider i ham. Som om hun havde magten til at få den ene eller anden side frem.


Han sukkede over hendes ord. ’’Jeg ved hvad i talte om.. Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre.. Men han har ret.. Hvis det gode i dig forsvinder.. Så vil jeg også selv blive svagere.. Den side af mig er ond.. Men også snu.. Jeg er ved at arbejde på en plan så jeg kan få ham helt væk.. Jeg er ved at lave nogle blod forsøg på hospitalet med en af lægerne der.. Jeg håber jeg kan blive færdig før.. Før han gør dig ond, elskede’’. Da hun kyssede hans nakke nød han det men mærkede også hvordan han igen måtte kæmpe hårdt for at holde hans mørke side nede. ’’ Bare jeg har dig.. Så er jeg glad.. Så skal alt nok gå’’.

Paisley hørte hans ord men på en måde ? føltes det også forkert at smide hans onde side væk, den var en del af ham og nu en del af hende, siden hun havde drukket af hans elskede blod. Hun kiggede hen af mod vinduet og så solens dejlige stråler skinde ind igennem vinduet. Alt syntes at være så fantastisk og så alligevel kunne der ske så meget på en forbandet morgen?. Hun strøg ham over kinden og sagde" Uanset hvad du vælger, lover jeg dig at han ikke vil få gjort mig ond, jeg er den jeg er og jeg kan skam udemærket godt være ond selv ".

Hun smilede lumsk til Azuriel og ud af det blå sprang hun på ham og bed ham blidt på skuldren og kyssede ham så på næsen og smilede over hele ansigtet mens hans ben var i mellem hendes spredte ben og hun havde en arm på hver side af ham. " Hahaha " hun grinte sødt og kyssede ham på læberne i kort tid og slap så igen. " Mmhh dine læber er såååå dejlige, jeg troede ikke fyre kunne have så gode læber" hun blinkede til ham og smilede lidt.. i det hun sagde" Azuriel.. vil jeg nogensinde være en af de piger.. blive en af dem.. der blot var en eks.. eller et knald... ? .. " hun hentydet til om han nogensinde blot ville betragte hende som endnu en erobring? eller sådan noget..
Det gjorde hende trist til mode vis hun blot var det, men på en måde... kunne hun vel os godt holde tanken ud, så længe han var i hendes liv og at hun måtte være så nær ham.. så ville hun udholde alt for hans skyld og sin egen.. hun ville aldrig kunne leve uden ham igen..

Han smilede over hendes ord. Dog kunne han ikke lade være med at tro hun havde en plan. At hun havde noget i tankerne. Han vidste at hun var både stærk og klog. Han så hende som en pige der vidste hvad hun ville og hun skulle nok få det. Han kyssede hende blidt på kinden og sagde ’’ Jeg stoler på dine ord.. Siger du at han ikke kan gøre dig ond.. Så tror jeg på dig.. Har du en plan så er jeg sikker på den virker.. Men sig den ikke til mig.. Han kan også høre den.. han er jo mig’’. Han blinkede til hende og grinede ’’ Jeg er sikker på du kan være ond ’’.


Han blev overrasket og grinede da hun sprang på ham. Men det blev hurtig let at se på ham hvor svært han havde det ved hun var så tæt på ham og den måde hun lå på. Men det var samtidig også let at se at han nød det. Da hun kyssede ham lagde han sine hænder om hende og kyssede hende inderligt tilbage. Dog mærkede han hvor svært det var. ’’Dine læber.. er som en forbandelse.. En god en.. De er så dejlige og jeg kan ikke lade være med at kysse dem og alligevel har jeg så svært ved at kontrollere mig selv når jeg gør det ’’. Han kiggede alvorligt på hende. ’’ Nej slet ikke.. Du er ikke som dem.. jeg har aldrig kunne se mig som en der kunne finde en jeg virkelig elskede.. En jeg kunne få et liv med.. En jeg kunne dele mit liv med.. Men du har givet mig det håb.. Jeg siger ikke at det skal gå hurtigt.. Men du har vækket den og mange flere drømme i mig.. Det har ingen nogensinde gjort før.. Du vil altid være helt speciel og jeg håber vi kan nyde hinanden hele tiden.. Du er ikke som dem.. Du er.. En drøm jeg aldrig troede jeg ville få’’.

Paisley rødmede over kinderne da han sagde alt dette. Hun kunne ikke tro at disse ord var ægte? at en fyr faktisk ville føle sådan for hende. Hun smilede over hele ansigtet og kyssede ham så blidt på kinden og sagde" Skal vi se at komme i bad et smut og så ? måske tage ud og.. flyve lidt " hun blinkede til ham. Han måtte have vinger siden han var halv engle og hun var hel engle, så de kunne jo prøve at flyve sammen?. hun ville gerne lære at flyve af en der var ældre end hende selv, fordi hun var ikke så erfaren i at flyve, hun var mere klodset og anede ikke helt hvordan hun skulle få sine vinger til at være hamoniske og balanceret. Hun smilede og rejste sig op og sagde" Smutter lige hurtigt i bad, vil du med? " vis han sagde nej var det jo et nej det var der jo intet at gøre ved?.

Han grinede da hun rødmede og sagde ’’ Du ser så sød ud når du rødmer ’’. Da hun kyssede ham på kinden kunne han ikke lade være med at smile over hele hovedet. Han fjernede hurtigt sit lalleglade smil da han syntes at han måtte ligne en idiot når han smilede sådan. Da hun spurgte om han ville med ud og flyve kløede han sig lidt i nakken. ’’ Det kan vi godt.. Men du skal altså ikke være bange når du ser mine vinger.. De er ikke ligefrem.. Normale ’’. Sagde han lidt nervøst. Da hun spurgte om han ville med i bad kiggede han på hende og sagde ’’ Meget gerne.. Men jeg er ikke sikker på jeg kan bevare kontrollen.. Hvis jeg så vandet glide ned af din glinsende krop på den måde.. Bare at tænke på det får mit dæmon blod til at bruse hurtigere ’’. Han kunne allerede mærke hans hænder rystede bare ved tanken om et bad sammen med hende.

Hun så undrende på ham og sagde" ikke normale? " hun kunne ikke helt forstille sig hvilke vinger han havde og vis de ikke var normale, kunne det være knogler? eller flagermuse ligene, nej det ville vel stadig være normale undtagen det med knogler kun.. men det burde ikke være muligt? så hvad mente han med ikke normale. " Øhm.. hvordan ikke normale?" hun så kort på ham og så mod badeværelset og nikkede forsigtigt " Måske.. burde vi bare vente til den dag.. du ikke eller din onde side ikke eksistere så.. vis det sker " hun sukkede lidt og syntes det var syndt for ham, fordi han ville sikkert rigtig gerne, ligeså meget som hun ville, bare have et langt varmt bad hvor man kunne stå op af hinanden og sæbe hinanden ind og have det.. ja dejligt?.

Paisley gik ud i bad alene og stod der og tænkte lidt tid på Azuriel men ud af det blå trådte hun ud af badet, lod bruseren sprøjte alt hvad den ville, gik ind og tog om Azuriels håndled og sagde alvorligt " Vis han kommer fri stikker jeg ham sådan en lussing " Hun så dybt Azuriel i øjnene som en advarsel til den onde side og man kunne se hvor dyrisk et blik Paisley havde. Hun mente det dybt alvorligt at vis han afbrød dem ville hun personligt piske hans røv i laser, så han ville fortryde han blot kom frem i 2 sekunder. Hun smilede sødt derefter og trak Azuriel med ud i bad og blidt fik hun ham ind under bruseren og sagde" Sådan flotte "

Han smilede og sagde drilsk ’’ Det får du jo at se når vi begynder at flyve ’’. Han vidste ikke hvordan han skulle forklare sine vinger. Det var nemmere at vise hende det. Men han syntes også at det var sjovt at lade hende tænke. Da hun sagde de måtte vente nikkede han og sagde ’’ Du har sikkert ret ’’. Dog bed han sig fast i at hun sagde enten ham eller den onde side ikke ville være der. Det gik op for ham først nu at det jo kunne være ham der tabte. At han var den der blev lukket langt væk eller ligefrem opslugt af sin onde side.

Da hun gik ud på badeværelset sad han og kiggede rundt i soveværelset. Han kunne stadigvæk dufte hendes dejlige duft i deres dyne. Det fik ham til at smile. Han vidste han havde noget rigtigt her. Noget godt. Men han vidste også at hans onde side hvis prøve at ændre på det. Gøre hende et monster som den var. At ændre alt det gode de havde sammen til en sygelig ondskab og lidenskab. Han blev overrasket da hun kom tilbage og dog fat i ham og hev ham med ind i badet. Han stod helt overrasket og kiggede på hende under bruseren. Han skyndte at tage sit nu våde tøj af. Han kiggede på hendes krop og hvordan vandet gled ned af den langsomt og let berørte hele hendes krop. Han mærkede hvordan han langsomt gled ind i sig selv. Hans sorte øjne kom frem og han smilede ondt og sagde roligt ’’ Har du savnet mig.. Skat?.. Mig der virkelig tog din mødom ’’. Han grinede ondt.

* Årh bare han nu ikke.. kommer frem, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre så? * Hun smilede til Azuriel og kyssede ham blidt på læberne da han tog sit nu våde tøj af og sagde" Du dejlig flotte " hun mærkede dog pludselig en følelse af.. boblende blod inde i sig og trak sig så kort væk fra Azuriel og opdagede så hans sorte øjne og tog sig for munden og gik bagud.. * NEJ! * hun troede han ville ha holdt sig væk, men han mente åbenbart at det var sikkert at komme ud?. Hun så vredt på ham og før han ville vide af det, havde hun stukket ham en kæmpe lussing " Hvorfor!, hvorfor skal du altid komme og ødelægge alt det gode!... du.. du sådan en DICK BLOCKER ! " hun fnøs let og krydsede vredt sine arm og mærkede hvordan vreden steg hurtigere end normalt.

" Desuden tog du den ikke rigtig eller.. jeg fortrækker at se vores lille 2 sekunders show som intet!" hun smilede lumsk og rakte så tunge til Azuriel og smilede så lidt mere ondt. Hun ville lære ham, ja hun ville skam vise ham at han ikke var hendes first choice og det var han sikkert ikke for glad for " Så min dejlige elskede " hun snoede blidt armene om hans nakke vis hun fik muligheden for det og sagde så " Vil du ikke nok gå tilbage og lade mig få den virkelig dig tilbage, den der er noget værd i.. HVER EN ENKEL SAMTALE.. for ikke at sige at du alligevel forsvinder hurtigere end et 1 minutters one night stand " hun grinte lettere hånligt og smilede blot over hele ansigtet og trådte ud fra bruseren.

Da hun stak ham en lussing smilede han ondt. Lidt blod løb ned af hans underlæbe og blandede sig med vandet fra bruseren. Han drejede sit hoved tilbage og kiggede på hende med et skævt smil ’’ Uhh.. Der er lidt bid i dig.. Jeg kan lide det’’. Han grinede ’’ Ja hvorfor mon jeg skal det.. Måske fordi du hele tiden gør så jeg kan komme frem.. mmh din vrede side er så sjov.. Bare vent til jeg får dig til at dræbe.. Alt den vrede vil hjælpe dig ’’.

Han knurrede da hun talte til ham på den måde. Han kiggede efter hende da hun trådte ud af badet. Han gik efter og prøvede at tage fat i hendes hals og slynge hende op af væggen. Han hvæssede af hende og sagde med en dog stadigvæk rolig stemme. ’’ Tal ordentlig til din hersker.. Jeg kan gøre dit liv meget surt meget hurtigt.. Glem ikke det.. slave ’’. han mærkede hvordan hendes ord gjorde ham stærkere, fyldte ham med had. Hvordan han følte sig mere og mere hjemme med sin plads som den der styrede nu. Hvis han havde fat i hende ville han nu tvinge hende i knæ og sige roligt ’’ Sig undskyld.. Tag tøj på.. For du har gjort mig så gal.. At vi skal ud og dræbe ’’. Han tog en håndklæde og tørrede sig imens han gik ind i soveværelset og begyndte at tage tøj på. Han følte sig så fyldt med had at han ikke engang kunne høre den gode stemme lige nu. *Hvor vover hun at tale til mig som var jeg intet.. Jeg er mægtig.. Og hun ved det*.

Paisley skrig højt og klemte sine øjne sammen da han prøvede næsten at kvæle hende, eller det troede hun da et kort sekundt han prøvede, dog fandt hun ud af at det slet ikke var det han ville da hun endte nede i knæ. De grønne dådyr øjne så uskyldigt op mod ham og hun prøvede at komme fri men kunne ikke, hun var tvunget til at sige disse forfærdelig ord som var hun blot en eller anden dum slave!?. Hun stammede let da hun fik ordene frem på tungen og ud mellem de fyldige læber " u-u-undskyld.. m-min herre... " hun så ned da han slap hende og hun hostede i kort tid efter.. Hendes hals føltes sammen lukket næsten og hun følte hvordan hendes krop var helt prikkende over det hele som havde den sovet et kort sekundt?. Hun fik sig dog endelig rejst op og tog et håndklæde om sin krop og gik mod soveværelset og så forsigtigt ind i det og betragtede Azuriel.. * jeg.. jeg så ked af det Azuriel.. det var ikke meningen.. * i stedet for en dejlig tur ud og flyve og lære at bruge sine vinger.. skulle hun nu ud i byen med den onde side og dræbe!?... Azuriel ville aldrig tilgive hende vis hun dræbte en.. det var hun sikker på.

Forsigtigt trådte hun ind og betragtede Azuriel mere nærgående nu og sagde" Undskyld før elskede.. " hun prøvede at lyde så sukkersød hun overhovedet kunne og se virkelig nuttet ud, med rødmen over kinderne. Hun fandt nogle jeans i mørkeblå frem og så en sort trøje og sin grå jakke og nogle sorte støvler samt hvide sokker..
Hun så kort i sit undertøj og var lidt nervøs for at finde det frem og vælge samt iføre sig det.. mens Azuriel var i samme rum.. dog fandt hun noget og slap håndklædet og begyndte at iføre sig alt det tøj hun havde fundet frem.. temmelig hurtigt?.. Hun så kort over mod Azuriel og mumlede så forsigtigt for at være sikker på han næsten.. ikke hørte det.
"Jeg vil ikke dræbe nogen.. "

Han var glad over hun kendte sin plads. Men han måtte vise hende at han ikke var den svage. At det var ham der var det stærke af de to sider. For hun havde haft ret. Her på det seneste var det jo denne side der var blevet fjernet. Han ville vise hende at han var den stærkeste. Men hvordan kunne han. Han vidste at hun havde magten til at bringe hans gode side frem. Han vidste også at han måtte sørge for at hun aldrig fandt ud af dette. Han måtte spille lidt med på hendes kort. Han måtte lade som om der var noget følelse i ham. Dog ville dette hindre hans planer. Han ville have hende som ond. Han ville have sin mørke ondskabsfulde kvinde. Han ville ikke blive ved med at høre på dette plader og undskyldninger.

Da hun kom ind og undskyldte på den søde måde mærkede han hvordan det gode kæmpede for at komme ud igen. Men han var stærkere nu, de ord hun før havde sagt havde styrket ham. Han havde endelig fået en fod indenfor. Han tog sig til hovedet men grinede så ondt. ’’ Jeg er stærkere en du tror Paisley.. Jeg er den stærkeste.. Ikke en døgnflue.. Kalder du mig elskede igen.. Så bliver det værst for dig.. Kald mit herrer’’. Han så hende tage tøj på. Da hun havde taget det på hun ville have på kiggede han igen på hende. Han ville ikke imens hun klædte om. Hvad nu hvis han syntes det så sødt ud. Så ville den gode side presse på igen. Han grinede da hun sagde hun ikke ville dræbe. ’’ Det kommer du til.. Jeg henter en person.. Når jeg har gjort det så vil jeg se dig dræbe ham.. Langsomt.. og sexede.. Husk vores aftale ’’. Med de ord gik han ud af soveværelset og ud af døren.

En halv time efter kom han tilbage med en besvimet ham. Han trak en stol ind i midten af sove værelset og satte manden på den. Han satte sig i sengen og satte sine hænder bag ved hovedet og sagde imens manden langsomt vågnede ’’ Let the show start’’.

Paisley så lettere overrasket ud den gang Azuriel havde sagt at hun ikke mere måtte kalde ham elskede?. Det ville være svært for hende ikke mere at sige elskede til Azuriel, især fordi de lige havde haft sex for ikke særlig lang tid siden og at han havde nusset og kysset hende og været virkelig sød mod hende?. Hun nikkede forsigtigt til det med at hun skulle kalde ham herre* vil jeg.. nogensinde få den gode side at se så? * hun tog sig til hovedet og følte sig en smule ør.. hun var stadig øm mellem sine ben og havde muligvis mere end blot mavesmerter?.. hun var måske begyndt i denne sene alder at få det de fleste piger fik!?. Hun så kort mod Azuriel da han sagde at hun skulle dræbe en?. " Nej jeg vil ikke! " hun anede sku da heller ikke hvordan man dræbte en person langsomt og sexet?!.. man kunne sku da ikke dræbe en person SEXET!?.. han måtte sku da være fuldstændig skør ovn i hovedet. Hun stod lidt og kiggede ud af vinduet og bed sig i fingeren.. vis hun stak af ville han helt klart få magten og Azuriel ville forsvinde for good.. ikke nok med det, vis hun blev ville der være en der døde..

" Hvad skal jeg gøre " hun vendte sig næsten gispende af ren chok om, da hun hørte døren smække op og så Azuriel komme ind med en fyr og kiggede forsigtigt ind i soveværelset...
" jeg aner ikke hvordan man dræber.. eller hvordan man gør det sexet.. " hun så undrende på Azuriel og betragtede så den halv sovende fyr der langsomt vågnede.. " Hvad.. hvad vis han vågner helt?! .. jeg kan ikke skære i en.. der.. der ikke er bundet og som vil overfalde mig.. " hun så lidt surt mod Azuriel og håbede at kunne trække tiden ud med at fyren nu skulle bindes.

Az sad og smilede. Hans smil viste det hele. Det var for ham som at se e god film i TV. Hun havde helt ret i sine tanker. Han var sindssyg. Han var ondere en selv de fleste dæmoner. Når hans onde side først fik taget i ham så var det ikke til at vide hvad der ville ske. Han grinede over det hun sagde. ’’ Ja hvis han vågner helt.. Så bliver det sjovt at se.. Så får du problemer hvis du ikke har dræbt før.. Har du brug for mere blod før du begynder?’’. Han grinede igen. ’’ Hvis han så meget som prøver at skade dig eller slippe væk så stopper jeg ham.. Men bare rolig, jeg har givet ham noget beroligende.. han vil ikke rigtig kunne bevæge sig så meget.. Kun snakke.. Hvis du kigger godt efter vil du også kunne se at jeg har suget lidt af hans sjæl så der er ikke så meget.. Hvordan siger man det.. spark.. tilbage i ham ’’. Azuriel rystede på hovedet. ’’ Du skal bare dræbe ham imens du prøver at tænde mig.. Mmmh.. Drab og forførelse.. to af mine helt klart yndlings ting at kigge på ’’. Han brød ud i en stille ond latter og gjorde så tegn til at hun skulle gå i gang.

Paisley stod kort og så på manden og så, så hen af mod Azuriel og vidste at uanset hvad... ville manden dø nu? om hun så gjorde det eller om Azuriel så gjorde det. Hun gik hen til køkken skuffen og langsomt fandt hun en af de lange køkken knive og betragtede den kort og gik så hen af mod manden og mærkede tårene i øjnene og så mod Azuriel og sagde" DU FÅR IKKE DIN VILJE ! " hun stak kniven direkte i hjertet på manden og slap så hurtigt kniven og gik så hurtigt væk fra soveværelset og løb mod badeværelset og lukkede den hårdt i og prøvede at holde den så godt hun kunne.. * hvad skal jeg gøre.. jeg.. jeg har lige dræbt en mand!... * hun mærkede tårene glide ned og hun kunne føle ondskaben langsomt.. sprede sig inden i hende.. Forsigtigt smed hun sin trøje og så sin bh, for at holde sig for brysterne og langsomt få sine vinger ud af ryggen.. men da de kom ud så hun hvad hun frygtede..

Langsomt kom knoglerne først ud og forsigtigt voksede der fjer frem på disse smukke hvide knogler, men det var ikke mere hvide fjer der kom frem.. lange meget falmede sorte fjer viste sig denne gang og hendes vingers hvide dugnede glansfulde farve.. var væk. " Neeeej! " hun rullede sig sammen på gulvet og mærkede tårene strømme endnu mere... hendes dom var nu sat.. hendes elskede vinger var ikke hvide mere.. de var sorte.. kuld sorte.. som var hun forbandet.. hvilket hun sikkert også ville være efter denne tur..

Az satte sig godt til rette og ventede på at det sjove skulle starte. Han slikkede sig om munden da hun kom tilbage med kniven. Han kunne næsten ikke vente på det startede. Det sitrede i hans krop. Han så virkelig frem til det her. Han tænkte på hvor frækt det ville se ud med hans onde og forskruede tankegang. Det var som gik det i slowmotion da hun stak kniven i hjertet på manden og løb sin vej. Han rejste sig op og blinkede et par gange. Han grinede lidt og sparkede manden ned fra stolen. Han gik ud til badeværelses døren men ventede med at åbne den til han kunne høre at hun græd. Han flåede døren åben med hans styrke. Han så til sin store overraskelse hendes sorte vinger. Han fik et underligt blik i sine øjne. Han rakte sin hånd frem som var det ham der havde skabt det væsen der sad grædende foran ham. Han sagde med en næsten majestætisk klang. ’’ Før var du min slave..Rejs dig.. Rejs dig fra godhedens lænker.. Rejs dig og kig ned over den svaghed der er andre.. Rejs dig nu.. Min dronning ’’.

Paisley så på sine hænder og opdagede de sorte fjer der lå lidt rundt omkring, eftersom hendes vinger var for storre til at være ude på det lille badværelse. Hun tørte sine tåre væk og betragtede sine vinger der nu var sorte.. det var alt sammen Azuriels skyld.. det var hans skyld at hendes vinger var sorte nu, netop fordi hendes evne endnu ikke havde lagt sig og at hun netop ikke var en af disse specielle engle i nu, hun havde ikke fundet sin opgave i livet og nu var hun forvist for altid fra himlen over hende, hun troede end ikke på sådan noget men nu.. nu følte hun sig alene og afvist, hendes forældre ville ikke kendes ved hende vis de viste at hun havde sorte vinger, det var en ren døds synd.. i deres øje at have det eller blive født med det?.

Hun hørte døren blive flået op og så kort op og sagde" SKRID DIT!.. DIT MONSTER! " Hun blottet tænder som ville hun virkelig bide ham til blods vis han nærmede sig hende.. dog alligevel.. rakte han sin hånd frem mod hende og hun kunne mærke vreden boble inde i sig, før hun langsomt tog fat i hans hånd og betragtede ham kort og forsigtigt gled hun mod ham indtil hun pludselig åbnede sin mund og vis han ikke nåede at fjerne sig ville hun hårdt bide ham direkte ved hals/skuldre.. så hårdt hun overhovedet kunne og prøve at kradse ham til blods hvor end hun nu kunne få fat på hans krop. Hun kunne ikke styre sin indre vrede, det indre bæst der var i hende nu.. hun ville bare dræbe Azuriel eller ihvertfald den onde side, hun så den helt sikkert som sin fjende nu..

Da hun rejste sig og gik til angreb gjorde han intet. Han kunne sikkert have stoppet hende og bare kastet hende væk. Han var stærkere nu. Men han stod bare og lod hende gå amok på sig. Han mærkede hvordan hun bed sig fat i halsen tæt ved skulderen. Han sagde intet. Han stod bare og tog det til sig. Han mærkede hvordan hendes negle lavede flænger i hans hud. Hvordan blodet begyndte at læbe ned af han. Det var en del i hans store plan. Den kvinde som aldrig mistede overblikket, aldrig lod sig rive med. Altid kunne få det gode frem i ham var der ikke. Det var et bæst der angreb ham. Præcist hvad han havde sagt til hende at han ville gøre hende til. Han sagde med en rolig stemme imens hun bed løs i hans hals ’’ Kig sig selv i badeværelsesspejlet og fortæl mig hvad du ser.. Jeg har aldrig løjet.. Jeg fortalte dig hvad jeg ville gøre dig til hvis du ikke forlod den gode side før det var for sent.. Jeg har ikke løjet på noget tidspunkt overfor dig.. Nu er du skabt på ny.. Endelig fri fra de bånd der bandt dig.. Du har angrebet den du elsker.. Jeg tager imod dig med åbne arme.. Som min dronning.. Tror du virkelig at min gode side vil det.. han har jo også set hvad du har gjort.. Og hvad du gør lige nu’’. Han smilede ikke mere og for første gang havde hans onde side en meget alvorlig tone. Ingen drilsk smil eller undertone i hans stemme. Han var klog, tænkte tingene igennem og yderst manipulerende. Han var det som kun meget få var, en sand ondskab.