The Angel Meets the Faithless (Paisley)

Paisley stoppede brat og slap ham og skubbede til ham, dog var hun den eneste der endte med at gå tilbage. Hendes grønne øjne var dyriske og hendes tænder stained with Azuriels blod. Hun følte sig mægtig men samtidig også utrolig beskidt. Hun ville med glæde angribe Azuriel igen, men hun lyttede til ham og sagde så vredt da hun knyttede sine hænder "NEJ!.. han ville aldrig nogensinde afskye mig.. uanset hvad, bare prøv at kom frem med ham, så skal du se at han elsker mig ligeså højt som sidst " hun smilede triumferende og følte sig virkelig sikker i sin sag. Dog.. den måde Azuriel sagde disse ord på, hun følte alligevel et stik i sit hjerte nogle gange, kunne det mon passe? ville den gode side ikke have hende mere og vis den ikke ville, skulle hun så lade sig rive med og fortære af dette bæst og blive ondere og ondere indtil det var forsent?. Hun tog sig til sine tænder og mærkede forsigtigt på dem.. hjørnetænder kunne ses og hun så lettere chokeret op mod Azuriel.. hendes evne var ved at udvikle sig?.. men til hvad dog..

Hun så kort væk og ville ikke se på Azuriel.. hun ville ikke høre på hans ord " Jeg.. det var ikke meningen at.. at angribe dig Azuriel.. jeg.. jeg elsker dig " hun tog sig til den ene arm og så skamfuldt væk og prøvede at lade vær med at blive sur eller hidse sig op, men det var som om at hun var ved at gå i stykker inden i og ikke mere kunne styre sig selv?.. der måtte være gået næsten 4 timer nu og hun følte allerede at hun hungrede efter noget af Azuriels blod.. men denne gang ville hun ikke tage af det..

Han smilede. Han vidste hun havde ret. Hans gode side ville aldrig afsky hende. Han ville være der for hende. Men det behøves han jo ikke at sige. Det var vigtigt at han holdt kontrollen. Han kunne mærke at han var ved at nå ind til hende. Få et tag i hendes sind. Han kunne ikke stoppe nu. Han vidste at hans gode side havde hendes kærlighed. Han måtte nå ind til hende. Han mærkede hvordan det gode i ham kæmpede. Men ham måtte holde fast. Bare lidt længere. Han måtte få en fod indenfor i hendes sind, i hendes tanker. Han slog det gode tilbage og smilede svagt da hun vendte sig om.

Han tog om hende i det hun sagde hun elskede ham. *Glem det.. Jeg lader dig ikke få magten.. Ikke nu*. Den gode side snakkede i hans hoved *’’ fortæl hende at jeg elsker hende.. Bare denne ene gang.. Gør det og jeg lader dig være i lidt tid.. Men ikke meget.. Bare sig det ’’*. Han kyssede hende blidt i nakken. ’’ Han.. Nej vi elsker også dig.. Men jeg elsker det mørke i dig.. Jeg er lige så meget Azuriel som han er.. Jeg har endelig set lidt af den jeg ved du kan blive.. Jeg vil gøre dig min mørke dronning.. Dig og mig.. En evighed med sjov og lidenskab.. Drab.. tænk på det.. Alt den sjov vi kunne have sammen.. Hvis bare du gav slip som du gjorde lige før ’’. Han mærkede blodet løbe ned af hans ene arm der holdt om hende. Hun havde bidt ham hårdt i halsen og det blødte stadigvæk. Han kyssede hendes nakke og sagde ’’ Drik.. det kan være det hjælper dig med at få din evne frem.. Jeg ved du vil.. Min dronning ’’. Han smilede ondt bad hende.

Paisley kunne slet ikke styre sine egne handlinger mere eller hvordan hun reagerede, hun følte sig som et monster, et helt igennem forskruet monster der burde blive indlagt og aldrig nogensinde ville skrives eller burde skrives ud fra hvad end hun nu var indlagt på?. Hun mærkede Azuriels arme og så kort op, dog kunne hun stadig mærke og se at det var den onde side, så derfor så hun lidt mere overrasket ud end hun normal ville se ud " Azuriel? " hun kunne ikke fatte det han lige havde sagt. Hun rødmede over kinderne og sagde " Elsker mig..? " hun kunne ikke fatte de ord kom fra hans mund men alligevel, han havde startet med at sige han. Hun kunne ikke vende den gode side ryggen, det ville hun ikke, hun kunne ikke ende med at gøre så den gode side aldrig nogensinde ville komme frem? det var jo netop den hun forelskede sig i " nej.. jeg.. jeg vil ikke!" hun skubbede sig lidt væk fra ham men kunne ikke rigtig, hendes vinger trak sig ind i hendes ryg igen og hun berørte let blodet ved hans arm, ved et uheld. Hun mærkede det mellem fingerne og hendes grønne dådyr øjne fik sorte aflange pupiller denne gang, som en kat. Hun så stift på blodet og langsomt... begyndte hun at slikke ham op af armen indtil hun nåede til hans hals som hun så blidt.. slikkede sin tunge over bide mærkerne..

* det.. smager så godt * hun kunne ikke holde fristelsen tilbage mere, dog hun havde ikke tænkt sig at give slip på sin gode side, ikke i nu, nej.. sådan var hun ikke.
Da hun var færdig, slap hun ham og så temmelig stædigt og alvorligt på ham. Langsomt kunne man se hendes pupiller blive runde igen og hendes grønne dådyr øjne blev mere rolige og afslappet i blikket.. hun følte sig mere dyrisk i det og mere.. fri dog var det ikke specielt ment som en god ting jo?, nej.. hun kunne jo ende med at muligt når hun var i selvskab med den onde side?.
" Jeg vil have den gode side frem, få min Azuriel frem!... jeg ber dig.. " hun så halvt ned og blodet steg hende for meget til hovedet.. hun kunne slet ikke styre de store humørsvingninger dette blod gav hende?.

Det lå ikke til hans onde side at holde sig i ro så længe. Dog viste han at hvis han skulle klare dette så måtte han desværre også være ærlig. Han hadede at være ærlig, men det var nødvendigt hvis han skulle få hende til at tænke, til at hungre efter mere af den ondskab han besad. Da hun sagde hun ikke kunne gjorde han intet. *Hun kæmper lige så meget som min gode side gør.. Dog kan jeg føle det i hende. Jeg kan føle jeg har fået hende mere over på min side.. Det vil tage tid.. Men jeg skal nok gøre hende min*. Da hun slikkede ham op af armen og op til halsen kom han med et ’’Mmmh’’. Helt klart et tegn på han nød det. Denne side af hende var nøjagtigt det hans onde side hungrede i at få frem i hende. Han bed sig let i sin underlæbe da hun slikkede der hvor hun havde bidt ham.

Han kiggede tilbage på hende med et alvorligt blik. Han lagde dog mærke til hvordan hendes øjne ændrede sig. *Hvad mon hendes evne er.. den ser.. Interessant ud*. Da hun sagde hun ville have den gode side frem rystede han let på hovedet. ’’ Du giver min gode side et sugemærke.. mig bider du i halsen.. Jeg må sige.. Jeg kan lide det ’’. Han smilede ondt. Han kiggede ned på hende med et ondt blik ’’ På en betingelse.. At næste gang i gør det.. Så må han ikke trække sig ud når i er færdige ’’. Det var klart hvorfor han sagde det. Han ville have hende til at frygte sex med den gode side men også fortælle hende hvor frit det ville være at have det med den onde side.

Paisley så helt lammet ud i det han sagde at hun ikke måtte have sex med den gode side.. ved mindre at han forblev inde i hende næste gang" WHAT!? det kan du ikke mene, er du klar over at jeg kun er 17 år!.. at jeg mega ung og jeg slet ikke klar til.. til at være mor?" hun så flovt på ham og sagde" hvad vis jeg ikke lytter til dig og trodser dig " hun smilede lidt ondt denne gang og ventede egenlig blot på hans modsvar, fordi vis det var noget i nærheden med at han ville straffe hende, så måtte han jo gøre det, men hvorfor ville han så gerne have at hun ikke... havde sex med den gode side" Føler du dig udenfor legen " hun blinkede lidt tid efter dette for at drille ham, skønt han sikkert ville gå amok på hende igen nu, men lige nu var hun egenlig temmelig ligeglad. Hun ville ikke finde sig i mere fra den mørke side af, fordi jo mere ond hun blev jo mere selvtillid og jo stærkere følte hun sig og jo mindre bange var hun for visse ting. Hun kunne ikke lade vær med at se lidt ned af Azuriels krop.. skønt han var iført tøj, så havde hun revet det meste af hans trøje i stykker, hvilket behaget hende yderst meget.

" Så... du vil have at jeg går over på din side.. men du vil ikke lade mig få frie tøjler.. den eneste jeg ender med at må ha sex med.. er dig og du ved at vis jeg først bliver liderlig kan jeg ikke stoppe det.. på grund af dit blod strømmer i mine åre" hun så kort på ham og sagde" hvad så med den dag når du bliver fjernet?.. " hun smilede uskyldig denne gang og strøg ham over kinden og så ham dybt i øjnene og hviskede så i hans øre " Hvad vil du så gør darling .. "

Han grinede over hendes ord ’’ Jeg er da ligeglad med du kun er 17.. Du er min.. Du må bare overholde mine ordrer.. Så har du jo intet at frygte vel?’’. Da hun sagde dette og hun viste ham sit onde smil voksede hans smil. *Endelig.. Hun er ved at falde.. hvor er hun lækker når hun smiler på den måde *. ’’ Hvis du ikke gør som jeg siger.. Så har du brudt en løfte.. Hvis du bryder et løfte.. Hvordan skal min anden side så nogen sinde stole på dig?.. Ikke nok med det.. Så skal du vide jeg altid har et es i baghånden.. Bryder du vores løfte.. Så går jeg ud og har sex med en anden kvinde og imens jeg er i gang.. Så vil jeg lade den gode side komme frem.. Han vil blive så knust over det der er sket at jeg vil overtage igen ’’. Han havde ikke lyst til andre en hende. Men han måtte skramme hende. Han måtte straffe hende hvis ikke hun legede med.

Da hun spurgte om han følte sig udenfor rystede han lidt på hovedet og sagde drilsk ’’ Jeg føler mig meget med i legen.. Mere en jeg har gjort før.. Og det hele er din skyld ’’.

Han kørte en finger blidt ned af hendes kind og svarede ’’ Når du er gået over på min side.. Så har jeg jo ingen grund til at give dig ordre.. Så vil du jo være på min side.. Se det ikke som ordre.. Men små skub i den rigtige retning ’’. Efter hun havde hvisket det i hans øre lænede han sig frem og hviskede i hendes. ’’ Både du og jeg ved begge.. At det ikke sker.. Du vil stoppe det hvis han prøver ’’. han bed hende drilsk og blidt i hendes øre og fjernede hans hoved og sagde så ’’ Havde vi en aftale eller hvad?’’.

Paisley så skræmt på Azuriel da han sagde det med en anden kvinde" NEJ! " hun tog hårdt fat i ham og holdte ham ind til sig og sagde" Du må ikke.. jeg ber dig, du må ikke gå fra mig.. og finde en anden og have.. have sex med " det var vel meget at forlange af et så vildt bæst som Azuriel men hun ville virkelig ikke vide at han havde været ved en anden kvinde så og bagefter gik hjem og ville lægge sig ved hende som om intet var sket?, det var jo fuldstændig åndsvagt af hende at være ved ham så, men.. hun kunne ikke gå, fordi det var jo Azuriel og hun elskede ham uanset om han var god eller ond, dog elskede hun mest den gode side der altid accepterede hende som hun var og grinte og smilede med og af hende og ja.. hun savnede skam alt ved den side

"Jeg vil aldrig gå over på din side.. aldrig " hun vendte vredt sit blik væk fra ham og bed tænderne hårdt sammen og prøvede at tænke sig om.. hvad skulle hun dog gøre eller sige, skulle hun gå med til dette eller skulle hun afvise?.. Hun var så splittet, fordi vis hun gik med til det.. " vis han prøver at fjerne dig.. mærk dig mine ord, så vil jeg lade ham gøre det!" hun skubbede let til ham og sagde" Vi har ikke en deal!" hun ville ikke opgive sit nye sexliv.. med den gode side, nej.. fordi han var den hun elskede mest og hun ville væde med at hun ville ende med at blive gravid.. vis han kom i hende.. Hun tog sig kort til maven da hun gik forbi Azuriel og gik så hen af mod soveværelset og tog en top over sin nøgne overkrop og lagde sig i sengen og krøb sig helt sammen.. * hvorfor.. hvorfor kan jeg ikke få ham tilbage?.. hvad er der dog galt.. ingen gang mine søde ord hjælper mere.. *

Han kiggede på hende imens hun talte. Han sagde intet. Han vidste at hvis han sagde noget ville hun kunne se at han bluffede. Selv ham, hans onde side. Ville ikke være sammen med andre. Han kunne mærke hvordan han var ved at putte sine arme omkring hende og sige han aldrig ville gøre det imod hende. Dog greb han sig selv i det og stoppede. *hvad har jeg gang i.. Tag sig sammen.. Du er bedre en det her.. jeg føler intet.. Hvorfor fuck var jeg ved det der*.

Da hun sagde at hun aldrig ville vælge hans side var det som et slag for ham. Dog vidste han at hun nok skulle ændre holdning. Når hans plan blev mere klar for hende. Dog var det et hård slag for ham da hun stadigvæk mente at han skulle væk. Han kunne mærke hvordan det gode i ham voksede og genvandt sin styrke. Da hun sagde de ikke havde en deal og gik. Så kiggede han ind i spejlet hvor han så sit gode jeg. Han rystede på hovedet og sagde ’’ Af alle.. Så skulle vi forelske os i den mest stædige kvinde.. En true fighter.. heh.. Det kunne ikke være anderledes og det er jeg glad for.. Det her bliver sjovt’’. Han mærkede hvordan det gode i ham tog over og han løb med det samme ind til Paisley og krammede hende og holdt hende tæt ild til sig imens han bare gentog ’’Undskyld.. Undskyld.. ’’.

Paisley snøftede let og mumlede for sig selv" Jeg ingenting nu, ingen gang himlen vil have mig mere og vis.. vis Azuriel mister sin dæmon side, så kan han komme i himlen en gang vis han ender med at dø, mens jeg fanget.. her på jorden.. helt alene og ender med at blive sendt i helved.. " hun sukkede kort og syntes at kunne høre nogen løbe. Hun satte sig forsigtigt op og så helt lammet ud da Azuriel kom løbende mod hende, hun troede først det var den onde og dækkede så sit ansigt og skrig højt " ARGHH!!! IKKE ... rør mig? " hun tog armene ned og så på den undskyldende Azuriel og sagde" årh Azuriel!" hun tog om ham og kyssede ham på læberne grådigt og lagde sig blidt ovn på ham, efter at ha lagt ham ned i sengen.

Han var ligeså dejlig som hun huskede og han ville stadig rør ved hende" jeg sagde jo at jeg aldrig nogensinde ville opgive dig elskede" hun kyssede ham på halsen hvor hun havde bidt og sagde" Er du okay? jeg var temmelig.. faktisk meget hård ved dig " hun sukkede kort og rejste sig op og gik hurtigt ud og fandt en klud og tog så hans trøje af ham og smilede i det hun blidt duppede hans skadet krop " Sådan.. er det ikke dejligt?" hun smilede og fandt plaster frem og endte med at ha taget 7 plaster og sat rundt omkring på arm.. hals, brystkasse og side.. alt i alt 7 plaster blev brugt. Hun smilede og sagde" Såen.. nu skulle der ikke gå betændelse i det " hun kyssede ham på kinden og krammede sig ind til ham og strøg ham over håret og nullerede sine finger ind i hans dejlige hår og sagde" jeg virkelig ked af at... alt dette skete.. "

Az kyssede hende tilbage med den samme grådighed. Han var ligeglad med hvad hun havde gjort. Han ville være der lige meget hvad hun gjorde. Han var bare glad for hun var okay. Da hun lagde ham ned i sengen og lagde sig ovenpå ham mærkede han hvor svært han havde det ved at være tæt på hende igen. Hans dæmon blod susede hurtigere allerede og han fik det varmere. Men han var ligeglad. Bare han havde hende så kunne han godt holde dæmon siden nede. For nu i hvert fald. Den havde brugt en del kræfter i dag, så han følte sig stærk.

Han smilede ved hendes ord ’’ Du er så stærk.. Du er dejlig skat.. Hvordan du stod op imod min onde side.. Jeg ville ønske jeg var så stærk som dig ’’. da hun spurgte om han var okay nikkede han og sagde ’’ Det går ’’. Han havde faktisk meget ondt. Det bankede i hans sår, især det på halsen. Hans krop var ikke si resistent overfor smerte som den var når hans onde side havde kontrollen. Da hun fandt en klud og tog hans trøje af og begyndte at duppe hans sår kom han med nogle svage smerte støn. Da hun havde sat de 7 plaster på ham grinede han lidt ’’ Jeg ligner jo en der er væltet på cykel ’’. Han nød da hun krammede ham og nullerede hans hår. Da hun sagde hun var ked af det svarede han ’’ Nej.. Det er mig der er ked af det.. Det hele er min skyld.. Ikke din.. Jeg syntes kun det du gjorde mod min onde side var godt.. Desværre tror jeg han kunne lide det ’’. Med et rejste han sig op da han fik øje på liget. ’’Jeg tager mig af det her ’’. Han tog det over skulderen og gik ind i Hunter rummet. Lidt efter kom han ud uden liget ’’ Sådan der.. Og du skal ikke være ked af det.. Du havde ingen valg.. hvis ikke du havde dræbt ham så havde min mørke side ’’. Han satte sig ned og holdt blidt om hende og kyssede hende ømt på kinden.

Paisley grinte da han sagde det med cyklen, det var nok det sjoveste hun havde hørt i hele hendes liv? men det var vel sandt, undtagen disse plaster var dem man selv kunne klippe til og nogle var lange strimler ned af hans krop.. når det havde healet nogenlunde kunnne de komme af og så lige få vasket hans krop ovnlig igen og så kunne de heale i fred, uden at trøjens nuldrede stof ville hænge i sårene og gøre dem grimme og så til ar.

Hun betragtede da han sagde at han var ked af det og satte en finger for hans mund og sagde" Nej.. det skal du ikke være elskede, det var tydeligt min fejl, men jeg var bare så sur over han skulle styre dig, at jeg ikke kunne se din glinsende krop i badet.. " hun smilede lidt og sukkede da han rejste sig.. dog nikkede hun forstående da hun så at han tog fat i liget. * Så.. han er van til død og det, men han er vel også denne hunter jo? eller jæger.. eller hvad han nu snakkede om * hun huskede det ikke lige så tydeligt hvad han havde snakket om, dog var hun fuldstændig sikker på at han var på en god side af disse dræber. Da han kom tilbage smilede hun blot over hele ansigtet og sagde" ja du har ret og jeg tænkte kun på mandens bedste.. skønt.. mine vinger var prisen " hun sukkede og langsomt strippede hun sin krop af og slog sine vinger forsigtigt ud.. sorte vinger kom frem og et bedrøvet blik kunne ses i Paisleys dådyr grønne øjne " Men.. det okay, så længe du er her " hun kyssede blidt plasteret der var over såret ved hans hals og smilede så sødt til ham og rejste sig og tog bh og trøje på og sagde" Nårh? så.. hvad vil du ellers gerne lave i dag.. ? "

Han kunne ikke lade være med at selv grine lidt da hun begyndte at grine. Det var sjovt at tænke på hvordan hun havde tæsket hans onde side. Han var ligeglad med det også gik ud over ham, faktisk gjorde det ham intet.

Han sukkede da hun sagde at hendes vinger var hendes pris. Men så smilede han ’’ Hør her.. jeg syntes dine sorte vinger er virkelig smukke.. Jeg syntes de klæder dig meget mere en hvis du havde hvide vinger.. Du er jo lidt af en vild kat ’’. Han grinede lidt for at opmuntre hende. Han kom med et svagt smerte støn da hun kyssede såret på hans hals. Hun havde virkelig bidt til og han kunne mærke det. Da hun spurgte hvad de skulle lave smilede han stort. Han kiggede på hende og med et kom hans energi vinger ud af ryggen på ham (der er et billede af dem i hans profil). Han kiggede lidt flovt ned i gulvet. Han vidste ikke hvordan hun ville reagere. Men han sagde alligevel noget for at mudre hende op. ’’ Dine vinger er i det mindste normale ’’. Han grinede svagt og kiggede så op på hende og sagde ’’ Jeg troede vi skulle ud og flyve?.. så kan du også lære dine nye vinger bedre at kende.

Paisley så lidt overrasket på Azuriel og rakte så tunge til ham og sagde" Det sorte vinger.. de kan umuligt være flotte" hun grinte lidt men sukkede dog igen. Der gik dog ikke lang tid før hun endte med at gispe da hun så Azuriels vinger, de var fantastiske og specielle og umulige at lade vær med at røre ved?. Forsigtigt strakte hun hånden hen af mod dem og sagde" Kan.. kan man rør dem?" vis man kunne og vis hun måtte ville hun prøve at berør dem eller blot stryge fingerne igennem dem vis det da var muligt?. Hun smilede sødt og rejste sig op og endte med at skifte tøj i det de jo skulle ud og flyve.

Hun tog nogle jeans bukser på i mørkeblå med lidt hul ved sine knæ og så nogle flade Allstar sko i sorte og en trøje med blottet ryg og ingen bh på. Eftersom hun ikke kunne smide sin skjorte og have baroverkrop? som fyre kunne fordi så ville man kunne se hendes bryster.. Hun smilede flovt og sagde" Skal.. skal vi tage afsted?" hun kiggede lidt på ham og slog sine vinger ind for at de kunne finde et sted at øve sig i at flyve " Er der ikke en eller anden dal i nærheden hvor vi kan øve vores flyvning i fred eller måske nær skoven.. du ved nogle skove har sådan store områder hvor der er blottet med kun blomster og græs? " hun smilede og vis han kendte et sted ville hun følge efter ham indtil de kom der hen.

Han smilede over hendes måde at reagere på. Der var ikke mange der reagerede på den måde. Engle kaldte dem ofte misdannelser og en krænkelse af engles vinger. Et lille smil kom frem på hans læber. Hans vinger var i fast form. Det var rent energi. Så da hun satte sin hånd på den ville det føles som om han rørte ved noget livende dog ikke varmt. Han mærkede sit dæmon blod da hun begyndte at skifte tøj. Han kiggede væk for han ville ikke lade hans onde side tage over. Da hun spurgte om de skulle tage af sted tog han hende i hånden og gik over og åbnede vinduet. ’’ Ja.. jeg kender en dal ikke så langt herfra.. Men det med dine vinger.. Jeg syntes de er smukke.. De passer godt til dig ’’. Da de fløj af sted og han ledte vej kiggede han over landskabet. Han slap ikke hendes hånd. De fløj lidt før de nåede en dal. Man kunne kun nå til den ved at enten flyve eller tage en meget farlig vej gennem skov og vandfald. Han vidste at dette var et smukt sted. Det ville være perfekt for dem at slappe af i efter alt det onde der var sket. Bare tage lidt afstand fra det hele og nyde hinanden.

Paisley lod sine blanke øjne langsomt glide hen af mod Az. Hun gav et forsigtigt smil fra sig før et " Tak " gled hen over hendes læber og så spredte hun ellers sine nu sorte vinger ud og hoppede så ud af vinduet med Az og endte med at sætte af mod jorden med et ovnlig vinge stød mod jorden og skød så op af mod himlen. Hendes grønne dyriske øjne betragtede Az mens de fløj. Hun anede ikke rigtig hvad hun skulle gøre vis en kom og snatchede ham væk fra hende? hans mørke side var som en ren player, ligeglad med andre og følelser... dog havde han sagt han ville have hende som sin dronning men.. alligevel tvivlede hun stærkt på dette. Da de fløj fik hun set sig i en af de lange og brede søer de strøg over. Hun betragtede sit spejl billed og berørte blidt vandet og skød det så til siden i ren arrigskab over sit kedelige meget uskyldige doll look hun havde kørende.. måske hun skulle skaffe sig mere kant?.

Da de endelig landet i dalens meget fugtige græs, så Paisley forsigtigt hen af mod Az og så op af mod himlen, dækkende for sin smerte og tanker der var i hendes hoved * Hvad vis han... forlod mig.. vis hans læber ikke tilhørte mine * et kort sekundt fortrød hun at hun ikke var jomfru, så havde hun ide mindste været bare lidt speciel i hans øjne?. Hun sukkede kort men trak tankerne i dvale og sagde" Såå Az?... angående dit arbejde.. hvornår tror du at du skal afsted igen? " . Paisley smilede forsigtigt og klemte blidt de fyldige læber sammen til en smal streg og stod halvt på det ene ben, ventende på svar, mens hendes vinger baskede blidt bagved hende. dog ikke så hun lettet.

Az kunne se på hende der var noget galt. Måske fortrød hun. Han satte en hånd på hendes skulder og kiggede hende ind i øjnene. Han sagde med en fast stemme ’’ Hør.. Jeg kan se du er bange for hvad min onde side vil gøre med andre.. han har truet dig med det før.. Men jeg er ham.. Jeg ved at han sikkert vil bruge kvinder til at få hvad han vil have. Han vil sikkert lade dem tro han kan lide dem. Men jeg ved med sikkerhed at selv han kun vil kysse dine læber. At du er den eneste han vil være intim med.. Stol på mig.. Jeg kender ham ’’. Az vidste hvorfor hun frygtede hvad hans onde side ville gøre. Men hun måtte stole på ham når han sagde at ingen af hans sider ville forråde hende på den måde. Hun vidste hvad hun betød for dem begge. Han sukkede ’’Jeg ved det kan være svært at tro på.. Men du må stole på mig ’’. Han satte sig ned i græsset ’’ Jeg skal nok begynde at arbejde snart.. Men det eneste jeg vil se frem til er at komme hjem til dig ’’. Han rejste sig op og kiggede hende dybt ind i øjnene ’’ Stol på mig.. Det jeg deler med dig ville jeg aldrig dele med andre.. Disse læber vil kun røre dine.. Det sværger jeg ’’.

Paisley vendte sig forsigtig mod Az og lod sine grønne øjne stirre næsten livløst ind i hans mens han langsomt fik den faste og mere alvorlige stemme til at glide over hans dejlige læber. " Er du sikker?, det er jo din... dårlige side vi snakker om.. " hun kunne ikke lade værd med at bekymre sig blot en smule, hvem ville ikke tro at han ville forråde hende?. Hun følte en slags skyld over ikke at stole på ham eftersom hun var kvinden i dette mærkelige forhold og der var altid fyre der ville prøve at dominere en anden?... dog ville hun sørger for hun aldrig nogensinde var Az eller sin elskede herre utro. Az var den gode side i hendes minder og hendes herre var den onde.. den side der ikke ville tage til takke med kun et enkelt navn? han ville ha titlen.. som var han noget over alle i hele verden.

Paisley nikkede forsigtigt til Azuriels ' stol på mig ' hun ville gøre sit bedste for at stole fuldt og blindt på Azuriel skønt det måske kunne ende med at hun blev den der blev skadet af dette. Hun smilede lidt efter og tog blidt om Azuriels håndled og trak ham op fra græsset og ind til sig og så ham alvorligt i øjnene og langsomt gled hendes pupiller ind til aflange dyriske pupiller, i det hun lænte sig sensuelt over Azuriel og pressede sin barm mod hans brystkasse og hviskede" jeg håber for dig at du taler sandt... ellers skal jeg personligt sørger for du aldrig... " hun tog blidt men dog dominerende fat nede under bælte stedet ved hans lem og sagde sætningen færdig " nogensinde kan være intim med nogen.... igen " hun smilede lettere ondt og kyssede så grådigt Azuriel på hans fløjls bløde læber.

Hendes faste greb slap og hun fik almindelige runde lidt store dådyr ligene pupiller og satte sig så ned i græsset og sagde" Nårh! men skal vi så se at flyve?" hun grinte sødt og tiltede hovedet let på skrå og lod den røde tunge glide uskyldigt over sine egne fyldige læber og rejste sig kort efter og spredte sine vinger ud og sagde" Vil du lære mig at flyve direkte fra jorden og op? ".

Han mærkede hvordan hans dæmon blod pumpede da hun pressede sig op imod ham. Han kunne høre hvordan hans vejrtrækning blev dybere. Han skulle til at sige noget da han mærkede hendes hånd mellem hans ben. Hendes ord blev næsten som en hvisken i hans hoved. Han havde næsten svært ved at høre hvad hun sagde. Han mærkede hvordan han næsten hungrede efter at smide hende ned i græsset og gøre ting ved hende hun aldrig ville glemme. Alle disse lystne tanker voksede i takt med at han mærkede hvordan han var ved at miste kontrollen. Hans hænder begyndte at ryste. Hun havde den effekt på ham som hun altid havde. Bare han så på hende ville han kunne mærke hvordan det påvirkede ham. Da hun slap han lænede han sig forover og sad nu på knæ med sine hænder mod det bløde græs. Han træk vejret dybt. Han kiggede på hende med et blik der viste han kæmpede ’’ Undskyld hvad sagde du, skat? ’’. Ordet skat fløj ud af munden på ham. Han virkede selv lidt overrasket over det men så smilede ham bare. Det var aldrig et ord han havde brugt før og det føltes underligt at bruge det. Men det var faktisk rart. Han syntes i hvert fald at det passede godt.

Paisley så undrende ned mod Azuriel og lagde hovedet en smule på skrå og grinte så og sagde" jeg spurgte om du ville hjælpe mig med at flyve fra jorden af, du ved.. sætte af?" hun grinte lidt igen og roede sig så lidt i håret og prøvede at ændre sin fokus mod noget andet end den halv stønnende og rystede Azuriel. Hun syntes på en måde han havde godt af at blive sat lidt på plads, især eftersom man aldrig helt kunne være sikker på hvor han ville være henne og hvad han ville gøre med hvem end der måtte være nær ham?.
Dog hun stolede fuldt ud på ham men alligevel så stolede hun ikke på andre, der var mange der sikkert hungrede efter ham og det var vel også forkert at holde en dæmon inde spæret til kun en speciel person?.

Paisley strakte let armene og så op af mod himlen og lagde sig så ned i græsset ved siden af Azuriel og så kort over mod ham og sagde" hey.. Azuriel.. nu skal du ikke tage det for tungt, men jeg bliver sikkert væk i.. nogle dage når du tager ud og jager, jeg tænker lidt på at besøge min familie eller opleve lidt mere i dette land, du ved de forskellige byer og sådan?" hun smilede forsigtigt og anede ikke rigtig hvad han ville sige til hendes lille.. ide?.

Han smilede da hun lagde sig ned. Svedperler dannede sig på hans pande. Hvert øjeblik med hende var en hård kamp for ham. Men han var glad for at det så ud til hun havde vænnet sig til det. Han kunne mærke hvordan tankerne om hende blev ved med at danne sig. Det var som om hun var i hans hoved. Han kunne ikke ryste hende ud, men det ville han heller ikke. Hun støttede hans gode side og kæmpede imod den onde. Da hun snakkede kunne han godt se at hun var en smule forsigtig med hendes forslag. Han grinede lidt og sagde ’’ Det er helt i orden.. Jeg havde heller ikke forventet at du ville sidde hjemme og vente på at jeg kom hjem ’’. Han smilede. Han vidste at der var en chance for at han ville dø hver gang han arbejde, han ville dog ikke fortælle hende men han kunne se på hende at det ikke var gået op for hende. Han vidste dog at lige meget hvad der skete så ville han altid komme hjem. Han ville altid være der for hende frem for alt, vælge hende altid. Han sagde ’’ Hvad sagde du før.. erm.. du havde din hånd et sted hvor det gjorde det svært for mig at koncentrere mig om hvad du sagde ..heh ’’. han smilede sødt og lidt frækt til hende.

Paisley betragtede lidt undrende Azuriel og rødmede så i hele ansigtet da han sagde det med at hun havde haft sin hånd et hvis sted. Hun smilede lidt flovt og vendte så ryggen til ham og sagde" Øhm jeg.. jeg spurgte blot om du ville.. du ved.. vise mig hvordan man sætter af fra jorden og så sagde jeg.. at ... " hun stoppede kort i sin sætning og prøvede at huske hvad hun havde sagt og grinte så kort og sagde" Nåårh ja, så sagde jeg os at jeg håbede du talte sandt fordi ellers kunne du vente dig " hun blinkede kort til ham og rullede sig så om på maven og fik skubbet sig selv op på bene og kiggede ned mod Azuriel. Hun mærkede kulden glide mod hendes følsomme skin og hun bed sig let i underlæben for ikke at begynde at klapre med tænderne højlydt.. " Så skal vi flyve?" hun fik sine vinger strukket ud igen og ventede blot på Azuriel ville rejse sig op.

Hun kunne ikke lade vær med forsigtigt at betragte Azuriel... * gad vide om han keder sig i mit nærvær? * hun så kort op af mod himlen og sagde" Måske skulle vi flyve hjem?, så kan jeg os ringe til min mor.. " hun ville for alt i verden gerne forandre sig for Azuriels skyld.. hun ville blive bedre end nu, være god for begge hans sider. Forsigtigt smilede hun til ham og rystede så kort på hovedet og trådte et skridt bagud og sagde" Men først kan vi vel godt hænge lidt ud her? "

han grinede en smule ’’ Ved du godt hvor smuk du er ved de vinger der.. Jeg er ligeglad hvor vi flyver hen.. Bare vi er sammen ’’. Han rejste sig og hans vinger kom frem. Han lod dem omhylde hende. Han gik tæt på hende selv om det var svært for ham. Han rørte let hendes vinger og kiggede så på hende. Han stod lidt tid før han sagde ’’ Jeg forstår det ikke.. Du er den eneste kvinde jeg ikke kan lade være med at tænke på.. Du er dominerende det ene øjeblik og blid og rolig det andet.. Du holder mig altid vågen og jeg venter altid på hvad du nu finder på.. Det er dejligt ’’. Han smilede og kyssede hende blidt på læberne. Han blev ved med at holde kysset og slap det først efter lang tid. Han trak sine vinger til sig og gik et par skridt tilbage. Han træk vejret dybt. Han mærkede nu hvor meget det havde påvirket ham at kysse hende. Hvordan der intet skulle til før han mistede kontrollen sammen med hende. Hans tanker gled igen over på Paisley og hans forestillinger om hvad han ville gøre ved hende at dejlige ting. Han tog sig til hovedet med en rystende hånd. Dog var der et glad smil på hans læber ’’Ville du flyve.. Eller skal vi blive her.. Min egen?’’.

Paisley rødmede mere da hun mærkede sine vinger blidt blive klemt ind af og hun langsomt kunne mærke hvordan de samlede sig bagved hende og hun automatisk blev skubbet tættere på Azuriel, tættere end hun egenlig havde regnet med, indtil hun pludselig stod op af ham og hendes grønne øjne langsomt kiggede direkte ind i Azuriels smukke blå øjne. Hun kunne ikke lade vær med at se flovt ned af, eftersom han berørte hende vinger og sagde at han slet ikke forstod hende?. Hun grinte lidt og sagde" Sådan er jeg jo, uforståelig og altid med et nyt tricks i ærmet?" hun smilede sødt til ham og mærkede så hans dejlige kys og kyssede ham blidt tilbage, mens hun snoede sine arme blidt om hans krop og trak sig tættere ind mod hans overkrop.

Det var dejligt at få disse kys af ham, som var hun det eneste der eksisterede i hans verden. Da han slap kysset, tog hun sig til sine læber og smilede genert mens han langsomt trak sig væk fra hende. Hun kunne ikke lade vær med at følge ham lidt med sine øjne og sagde så " Er du okay? og lad os blive lidt her" Hun så kort mod jorden og baskede så let med sine vinger og satte af fra jorden, blot for at mærke vinden og så langsomt lande på jorden igen og slå sine vinger ind" MMhh dejligt " hun grinte og sagde " Azuriel.. tror du nogensinde jeg bliver fri for den blodafhængighed.. af dig.. af den onde side?" hun tog sig kort til halsen og så ned mod jorden og satte sig forsigtigt ned.

Han grinede lidt og kløede sig i nakken ’’ det er det jeg elsker ved dig.. Du har altid noget nyt.. Jeg er god til at læse folk men du er den eneste jeg ikke kan læse.. Det er dejligt ’’. Han satte sig tættere på hende. Han kunne mærke det bløde græs og det var så smukt et sted. Han kunne ikke lade være med at kigge rundt og tage hele naturen til sig. Han kom med et glad suk og smilede stort. Da hun dog snakkede om blodet forsvandt smilet og han tænkte nu. Han sad lidt og tyggede på sit svar før han sagde ’’ Jeg ved det ikke.. Måske ’’. Han grinede en smule og tog blidt om hende med hans ene arm ’’ Jeg ved bare at du slår fra dig overfor den del af mig og det er en god ting ’’. Han kiggede ind i hendes smukke øjne. Han følte sig fortabt i dem som altid. Som om han kunne se ind i hendes sjæl, som om intet andet var på jorden end hende når han kiggede ind i dem. Han kiggede lidt efter ned mod jorden og sagde flovt ’’ Men selv efter vi har været sammen.. Sådan fysisk.. Så kan jeg stadigvæk ikke lade være med at være lidt forsigtig.. Mine tanker om dig er ikke altid rene ’’. Han kiggede på hende ’’ Jeg vil ikke skjule noget for dig.. Det er derfor jeg siger det.. Du kan spørge mig om alt og jeg vil svare dig ærligt ’’. Han smilede og kiggede mod himlen.

Der gik ikke lang tid før Paisley kyssede Azuriel op af halsen langsomt og sensuelt i det hun blidt pressede sig ind mod hans arm/side og sagde" Dejligt at vide elskede " hun kunne ikke lade vær med at føle sig så fri når hun var nær ham og især når han fortalte hende at han stadig tændte på hende skønt hun ikke var jomfru mere?. Hun smilede da hun nåede op til hans kæbe og bed ham så blidt i øreflippen og lænede sig blidt op mod ham og strøg ham over armen og tog ham i hånden og sagde" Det dejligt at vide du har det sådan med mig og jeg glad for at du altid vil være ærlig overfor mig, skønt.. jeg føler det lidt svær det med.. vores slags.. forhold?, det lidt kompliceret når du har to dele, altså at stole helt på ham os, men.. jeg vil ikke forlade dig, om du så gik hen og var sammen med en anden.. skønt.. jeg altid vil stræbe efter at være nr et på din ønske liste " hun blinkede kækt til ham og elskede selv den måde hun havde sagt tingene på, især ønske liste eftersom det snart var jule aften.

Hun kunne ikke lade vær med at lade sine tanker stryge hen af mod visse folk og sagde" Azuriel.. ville du nogensinde hade mig, vis en anden prøvede at få magten over mig.. eller tage mig fra dig?" hun så kort hen af mod ham og tænkte han sikkert ville blive så knust at han ville forsvinde.. hun var jo en engle og der var temmelig mange vampyr i denne by han havde bosat sig i?.. det bekymrede hende en del og hun var ikke sikker på at han var den eneste der havde øje for hende mere? skønt hun ville ønske han var den eneste.