The Angel Meets the Faithless (Paisley)

Paisley så undrende på Azuriel over at han ville vide mere om hende. Men hun svarede ham på det hun nu kunne " jeg elsker næsten alt slags musik... undtagen noget hvor sangteksterne slet ikke gir mening eller trance... så skal det ihvertfald være temmelig specielt trance og pas til en vis stemning " hun grinte kort og så lidt ned og sagde" jeg.. min evne.. øhm.. " hun havde ingen evne for at være helt ærlig.. ikke en der havde vist sig i nu?. Hun sukkede og sagde" jeg har desværre ingen evne i nu, de kommer meget sent i min familie, sådan var det også med mine forældre.. " hun så kort op mod Azuriel og smilede..
Dette forgik før at hun havde berørt ham men.. nu da dynen blev trukket ned og han berørte hende, mærkede hun sommerfuglene i maven og hvordan håret i nakken og på armene rejste sig. Hun følte sig yderst genert i hans selvskab og ville helst flygte under dynen igen i stedet for at lade sine smukke grønne dådyr øjne betragte hans... i en evighed..
Han var så speciel og han var den første fyr der var kommet hende så tæt?. Hun så helt overrasket på ham da han sagde 21!?... hun roede sig lidt fjoget i håret så det blev uglede og trøjen gled ned over den ene side af hendes barm, dog ikke så det var blottet for meget... før hun trak den lidt op over bhens ene kant igen.. så det ikke var tydeligt.. " Jeg faktisk... 17 år.. " hun så kort op mod Azuriel og sagde" måske derfor jeg stadig har kunnet holde mig fra fyre og ... at jeg jomfru samt aldrig har haft en kæreste.. og på grund af de forældre jeg har haft " hun grinte let og tog sig blidt til halsen og sagde" årh nej!?" hun havde haft et lille sølv kors med en fin kæde på tidligere da de gik indenfor ved båden. Hun rejste sig hurtigt op og gik ned på alle fire og kiggede under sengen og rundt omkring på gulvet.. siden gulvet var af blød hvid pels inde ved soveværelset hvor hun havde klædt om.. * nej.. den må ikke være væk.. * en halskæde der var gået i arv fra mor til datter.. igennem hele familien.

Han lyttede meget interesseret og da hun snakkede om musik delen grinede han lidt. Han hørte nu mest gammeldags rock. Det eneste han ikke kunne lide var death metal. Eftersom han syntes det lød som en kat der blev dræbt. Han skulle lige så langsomt til at læne sig tættere på hende da hun rejste sig op. Da hun snakkede om en halskæde rejste han sig op. Han lagde mærke til hun lå der på alle fire uden tæppet på. Igen mærkede han stemmen *’’ Nice stilling.. Kunne jeg godt tage hende i. Måske lige starte til at starte med.. Se de former på den pige.. Og hun er så sød og uskyldig, lige som jeg kan lide dem. Måske skulle jeg tvinge hende til at tigge mig om den før jeg gav den til hende. Smage på hendes tårer imens vi var i gang.. mmh’’*. Az rystede på hovedet og rejste sig op og gik ud i stuen ’’ Jeg leder her ude ’’. Han prøvede at finde den men kunne ikke se den nogen steder. Men da han kiggede i spejlbilledet så han sig selv. Dog med helt sorte øjne. Hans spejlbillede smilede og at alle hans tænder var syle spidse *’’ Ja sådan ser vi ud når jeg er stærkest.. Sig du har fundet den. Giv hende vores blod ’’*. Han rystede på hovedet og sagde højt ’’ Jeg kan ikke finde den her inde Paisley.. Kan du huske hvor du sidst havde det?’’. Han begyndte at gå tilbage til hende.

Paisley strøg sine smalle klaver finger igennem det bløde pels tæppe der lå under sengen og inde i rummet som gulv. Men intet kom mellem hendes finger, der var som om hele hendes families arvestykke stolhed og tillid var forsvundet på blot 5 minutter fordi hun havde ladet sig virvle ind i Azuriels smukke udseende og sine egne teenage lyster. Hun tog sig til hovedet og mærkede hvordan alt nærmest klemte. * hvor lagde jeg den... hvor... hvor... hvor!* hun lukkede øjnene og sagde" Vent! " hun rejste sig op og tjekkede lommerne i de shorts hun havde på men der var det heller ikke. Hun så ud mod køkkenet og skubbede skydedøren til siden helt sådan så man nu kunne se helt ud i køkkenet og så klemte hun sig ellers tæt forbi Azuriel og sagde" Undskyld hehe.. jeg" hun på gulvet her og sagde" jeg tror jeg måske har tabt den da jeg bukkede mig for at hjælpe dig.. låsen er måske sprunget?" hun så ned mod gulvet og så den lå ved stolen der ikke var rejst op i nu. Hun smilede og sagde" yay! " hun grinte kort og tog halskæden op i sin hånd.. låsen var ikke i stykker? * Yderst mærkeligt? * hun så lidt på den og tog sig hår til siden og sagde" Øhm.. Azuriel.. kan.. kan du ikke give mig den på? " hun så kort om mod ham og rakte den ud mod ham og gik hen til soveværelset igen hvor han var gået hen mod hende jo, så de mødtes på halvvejen ved mindre han havde sat sig i sengen. Hun smilede og sagde" Mit hår driller så jeg kan ikke rigtig lukke den" hun tog om sig hår og ventede på han ville klikke låsen i, så hun havde den lange dog lille sølv halskæde på igen med det lille fine sølv kors.. der ville lægge sig mellem hendes bryster ved kavalere gangen bagved tshirten.
"utroligt jeg ikke kunne finde den? eller opdagede jeg mistede den.. det måske fordi.. fordi jeg så van til at gå med den, det nemlig et arvestykke i vores familie.. går fra mor til datter"

Da hun gik forbi ham bankede hans hjerte helt vildt. Han gjorde hvad han kunne og lukkede stemmen ude. Det var lang tid siden den havde været så stærk som den var nu. Da hun fandt den smilede han sødt til hende ’’ Godt du fandt den.. Selv om du ser sød ud når du panikker ’’. Han grinede en smule og da hun spurgte om han ville sætte den på hende sank han en klump. *hvordan kan jeg sige nej.. Men jeg.. Hun er bare så sød og rar Jeg bliver nød til det *. Han nikkede. Selvfølgelig vil jeg det. Da han gav hende den på kunne han ikke holde sig tilbage længere. Da han havde sat den på hende lænede han sig ind til hende og kyssede blidt hendes læber, kysset varede ikke mere en et sekund før han træk sig tilbage ’ U.. Undskyld.. Jeg.. Ja undskyld ’’. Han kløede sig i nakken. Han kikkede ikke engang på hende. Men han vidste hvad der var sket. Han havde lyst til det. Stemmen grinede og sagde *’’ Godt.. Kan du mærke hvor tæt vi er på.. vi er snart en igen.. Du har allerede ladet vores lyster vinde.. Sådan.. Næste skridt.. Kom så.. skad hende. Slå hende og når hun ligger og græder så har du hendes jomfrulighed. Ja det er den bedste plan’’*. Azuriel smilede og kiggede på Paisley ’’ Det var ikke med vilje.. Jeg lod.. Jeg ved ikke hvad der gik af mig.. Jeg syntes bare du er så.. Dejlig.. Jeg kender dig ikke ret godt.. Men alt hvad jeg ved om dig og den måde du er på.. Jeg kan lide det hele ’’. Først nu kiggede han på hende for at lade hende vide han mente det.

Paisley så chokeret på Azuriel og tog sig til læberne efter han trak sig. Hun stolede på det han sagde, dog var han farlig. Hun vidste at vis hun var for nær ham ville hun ende med at rode sig ud i noget hun måske aldrig kunne slippe væk fra. Han havde denne side som han sagde?, denne her side.. men han var jo stadig Azuriel selv.. vis han blev den side?, hun ville ikke løbe væk fra ham, hun ville ikke kunne glemme ham nu. Hun så flovt på ham og sagde" det gør intet.. " hun var ved at koge op inden i * Mit første KYS!.. det var mit første kys og det var stjålet!?... * hun så lidt på Azuriel og rejste sig op og sagde"Øhm... jeg går lige ud på toilettet" hun smilede og sagde" jeg straks tilbage" hun rejste sig op og gik forsigtigt ud på toilettet og blidt skubbede hun skydedøren i og trak vejret temmelig.. stønnende og tog sig til panden og tænkte * mit allerførste kys.. det var dejligt... rigtig dejligt * hun klemte øjnene i og bildte sig ind at som engle kunne hun ikke lade sådan noget fortsætte.. hun skulle forevigt være ren uanset hvad?.. uanset... hvem der var nær hende..
Hun åbnede badeværelses døren efter at ha fået lidt vand i hovedet og ha rettet ovnlig på halskæden så den var hvor den skulle være.. " det må du undskylde Az.. jeg blev bare helt overrasket hehe " hun grinte let og smilede til ham,

Han nikkede bare der hun gik. Da han hørte døren til badeværelset lukke faldt han på knæ. Han var ikke stærk nok han havde ikke det der skulle til. Han havde overtrådt hendes grænser. Han mærkede hvordan et smil dannede sig på hans læber. En stemme snakkede *’’ Nej. Gør det ikke. Du er stærkere. Du kan godt overvinde den her kamp’’*. Han rejste sig op og kiggede på spejlbilledet i tvet der bankede for at komme ud * Du er da en crybaby. Nu er det på tide at have noget fucking sjov.. Jeg starter med Paisley.. mmh det her bliver så sjovt* Han fik sine sorte øjne til at forsvinde. Da hun kom ud smilede han sødt til hende. Han grinede til det hun sagde men så stoppede han og kiggede på hende alvorligt. Han fik et lusket smil på hans læber og begyndte at gå rundt omkring hende ’ Mh mh mhh. Hvor skal jeg starte Paisley. Du er så lækker.. Skal jeg starte med at give dig nydelse.. Ja det ville du kunne lide.. Men du er en slem pige er du ikke’’. Han trådte hurtigt tæt på hende og holdt omkring hende. Han var meget stærk. Meget stærkere en et menneske og stærkere en da han hjalp hende op fra vandet. Han kyssede blidt hendes nakke og bed hende blidt i hendes øreflip ’’ Hvor skal jeg starte… Skal jeg bringe lyster frem i dig du ikke engang vidste du havde.. Når jeg er færdig med dig vil du tigge mig om at tage dig ’’. Han klukkede stille og roligt og holdt stadigvæk om hende. Hvis hun kikkede i spejlet på væggen ville hun kunne se hans helt sorte øjne’’.

De grønne dådyr øjne lyste næsten af venlighed og de mødte Azuriel´s øjne i det han smilede og grinte, dog gik der ikke lang tid før Paisley stoppede med at nærme sig ham, da han pludselig så helt alvorlig ud. * hvorfor?.. hvad sker der * hun gik et skridt bagud da han nærmede sig hende og begyndte at kredse rundt om hende, som var hun hans bytte. Hun så kort på ham og sagde" Azuriel? " hun bed sig nervøst i underlæben og prøvede at træde væk fra ham men før hun vidste af det, var han tæt på hende, direkte foran hende.. og havde om hende med hans nu meget stærkere arme" Argh... slip mig!" hun prøvede at stritte imod og prøvede at komme fri fra ham. Hun kunne ikke lide de ord han sagde, de var flove... så flove.. den måde han sagde det på, den måde han var.. han ville vel ikke.. nej!?..
Hun klemte øjnene sammen og gav et let " aaahhh.. " fra sig da han kyssede hende blidt ved nakken og bed hende på øreflippen med en vis sensualitet over det. Hun slog øjnene op igen da han snakkede til hende.

" jeg.. jeg har ikke disse lyster du snakker om!" hun vendte sig trodsigt, eller vendte og vendte sig, hun prøvede og opdagede så spejlbilledet. Hun så de sorte øjne og sagde" Du... dæmon.. de.. " hun næsten bed sin egen tunge i stykker da ordene foldede sig ud af hendes bløde mund. det føltes... forkert.
"Hør vig bort okay, Azuriel vil ikke have dette sker ved mig.. " hun skubbede lidt hårdt til Azuriel, skønt.. det jo var ham?.. men han var så anderledes.. så vild i det. Det var for meget at tage lige i nat, især når hun allerede var svagelig og udmattet.. Hun trådte bagud og mærkede skydedøren i ryggen og gav et let " Arhh.. " fra sig da hun fik den ind i ryggen. Hun lod sine grønne dådyr øjne rette sig stift mod Azuriel igen og sagde" Hør.. " hun lod sine arme nærmest stritte ud af med hænderne flade som stop metode og sagde" Jeg.. jeg vil skade dig vis.. vis du prøver på noget.."

Han kiggede på hende og grinede så ’’ Hør her Paisley.. Jeg er ikke stærk.. Jeg er en svag wus når jeg lader mig styre af mine følelser og skyldfølelse Jeg har dræbt så mange at du ville græde dig selv i søvn hvis du vidste bare en af de måder jeg har..’’. Han stoppede da han fik øjenkontakt med hende. Hans sorte øjne blev langsomt normale og han fik sin normale glød frem ’’ Dine øjne.. Er mit håb.. Min styrke… Undskyld Paisley ’’. Han slap hende med det samme og trådte tilbage. Det var alt for tæt på for hans egen smag. Han syntes det var underligt. Han havde aldrig slået sin ondskab tilbage på den måde. Han kiggede på hende med bedede øjne ’’ Hvordan kunne jeg.. Jeg.. Jeg kan ikke godtgøre hvad jeg har gjort ved dig.. Jeg burde have været stærk nok.. Jeg ’’. Han stoppede med at tale og ventede på hun enten ville slå ham eller gå sin vej. *Det var hende. Hendes øjne mindede mig så meget om min styrke. Hun er ikke kun min svaghed.. hun er åbenbart også min største styrke.. Hvem er denne kvinde og hvorfor har hun sådan en fortryllende effekt på mig.. Hun er helt speciel*.

Paisley lukkede øjnene i frygt for at dette væsen ville slå hende, smide hende ned på sengen og rive hendes tøj af hende, blotte hendes nøgne krop, hendes private... steder.. hendes sensuelle krop der ville lægge under alt magt for dette der nu var et bæst i stedet for en hjælpsom helt. Hun følte at hun ville blive taget, indtil hun hørte Azuriels ord?. Hun havde holdt øjenkontakt med ham blot for få sekunder siden og pludselig?. Hun så undrende på ham og gik hen til sengen og satte sig og sagde" Du... det.. er det din side.. den anden altså " hun vidste ikke om hun turde være her mere, dog... det var synd for Azuriel at han havde det sådan. Hun så kort op mod ham og sagde" Sig ikke undskyld.. du fortryder det vel men.. på en måde fortryder du det vel heller ikke.. du ville gerne... ville du ikke?.... har jeg ikke ret" hun rejste sig op og gik tæt på Azuriel og sagde" Sig sandheden.. " hun så ham dybt i øjnene og hendes dådyr grønne øjne så lidt dyriske ud, som ville hun trække hans sandheds svar ud af ham vis han ikke sagde sandheden.. fordi selv om han var ked over det, fortrød han det sikkert alligevel ikke så meget... han havde vel nydt at have kontrol? at holde om hende... dog troede hun ikke på at han ville nyde at skade hende.. men den seksuelle del... Hun strøg ham blidt over kinden og krammede ham så til sidst og sagde" Azuriel.. måske vi burde sove og så næste morgen.. se at komme væk her fra.. for ikke at sige, se at komme et andet sted hen, end lige netop på en båd.. med den ting inden i dig " hun smilede let og gik hen til sengen og lagde dynen over sig og klappede ved sin side og vis der ikke skete noget yderligere... ville hun lægge sig til at sove.

Han kiggede på hende med et fast blik Da hun stillede ham spørgsmålet og og krammede han kiggede han hende ind i øjnene så med et alvorligt blik ’’ Ikke på den måde nej.. Lysten er der.. Men ikke på den måde.. Ikke imod din vilje.. Hvis vi skulle gøre det ville jeg ønskede det var en glæde og ømhed over det.. langsomt og nænsomt… Det er sandheden Paisley.. Det mener jeg ’’. Han nikkede til hende ord og tilføjede ’’ Du har helt ret.. måske hjælper lidt søvn på denne vilde dag.. Ja vi må hellere komme væk når vi står op før nogen finder os her.. Så bliver der først problemer ’’. Da han lagde sig ved siden af hende lagde han dynen om hende og holdt hende ind til sig. Der gik lidt tid før han selv faldt i søvn. Bare hun var nær ham så susede dæmon blodet i ham. Men efter en times tid fandt han ro i sig selv igen. Han vidste at det nok ikke ville blive lettere at være overfor hende. Men han måtte leve med det. Tage det som en mand for han ville gerne lære hende bedre at kende og finde ud af hvorfor hun havde den effekt på ham hun nu engang havde.

Næste Morgen...

Klokken var 11:32 og båden syntes at vippe lidt for meget, det var som om der var kommet nogle på den, men det var der skam ikke. Dens vippen skyldte skam at sne havde lagt sig tidligere på natten. Paisley åbnede forsigtigt øjnene og det første hun lagde mærke til var de lange arme om sig, der holdte hende krammende ind til sig. Azuriel?. Hun smilede ved synet af ham og hvordan han havde om hende. Hun betragtede ham kort mens han sov og hendes dådyr grønne øjne gled langsomt ned af mod et punkt der var mere ømt på Azuriel.

Hans dejlige læber, de læber der havde stjålet et kys fra hendes, det første kys hun nogensinde havde fået, derfor længdes hun efter et rigtigt. Langsomt gled hun tættere på ham og forsigtigt fugtede hun sine fyldige lyserøde læber med den jordbær røde tunge og nærmede sig så hans læber. Vis han ikke vågnede, ville hun gennemføre dette og langsomt lade sine læber berør hans i et yderst lidenskabeligt kys.

*Århh.. de læber * hun tog sig selv i at nærmest at bedække hans læber mere end nødvendigt og tog sig for munden og satte sig hurtigt op og sagde" Azuriel, jeg tror vi nød til at smutte inden der er nogen der kommer " hun grinte kort og rejste sig op og fandt hans jakke frem og iførte sig den og fandt nogle stiletter. Hun måtte virkelig ud og købe noget tøj men hun havde ingen job.. ingen penge.. intet!? siden hendes jakke forsvandt..
" Azuriel har du et sted?.. et sted jeg godt må bo " hun så bedende på ham og håbede han ville sige ja, især fordi ellers ville hun dø i denne mundering udenfor?, selv en engle havde brug for tildækning?.
Hun smilede lidt nervøst og rejste sig op og ryddede op efter sig og gik så hen til døren og ventede på ham.
Vis han sagde ja til at hun måtte bo ved ham vis han havde et sted.. ville hun smile over hele ansigtet.

//Ps, vis han vågnede ved at hun kyssede sig, ville hun lade som om det ikke var sket, fordi hun er så flov//

Az vågnede da hun kyssede ham. Det var første gang i lang tid han ikke vågnede på grund af mareridt over en af de forfærdelige ting han havde gjort. Han satte sig op i sengen og strakte sig. Der gik lidt tid før han rigtig følte sig vågen. Han kiggede på Paisley og da han så hun stod i hans jakke kunne han ikke lade være med at smile. Selv om hans blod begyndte at suse som altid så var det et sødt syn. Et han ville gemme. Da hun spurgte om han havde et sted hun kunne bo rejste han sig op og han så ud til at tænke * Fuck jeg har ikke et sted selv i nu. Nå det er vel også på tide at jeg får et*. Han kiggede og gik hen til hende og stak en hånd i lommen på jakken hun havde på og dog en mobil op. Han tastede et nummer ind og ringede op. ’’ Ja det er Az.. Ja jeg fik taget mig af den Vampyr men det er to dage siden James… Slap nu af James jeg er fucking ikke en maskine…. James stop med at tale, jeg har brug for et sted hvis jeg skal blive ved med at jage her.. Jeg kan ikke sove på hoteller hver nat.. Ja.. Okay tak ’’. Han trykkede på telefonen og kiggede på Paisley ’’ Jeg har fået en Lejlighed 3 værelser her i Werclare.. Du er mere en velkommen til at bo der.. Jeg fik jo din pung og nøgler væk ’’.

Az gik over og kyssede hende blidt på kinden. Han kunne mærke hans Dæmon blod der næsten fik ham til at gøre mere men han holdt det tilbage igen. Han begyndte at gå ud fra båden ’’ Vi tager min Motorcykel der ud.. Den holder ikke langt for hvor du faldt i vandet i går. Han gik over til sin Motorcykel og gjorde tegn til at hun skulle sætte sig op. Hvis hun gjorde så kørte han hen til adressen han havde fået af hans Hunter ven James. Han gik op og som lovede var nøglen under dørmåtten. Han låste døren op og kiggede på Paisley ’’ Jeg ved altså ikke hvordan der ser ud der inde’’.

Paisley trak sig lidt til siden da han stak sin hånd ned i lommen på hans jakke, som hun tilfældigvis bar dette pinlige tidspunkt. Da han havde haft ringet op og fortalte hende at hun godt måtte, fulgte hun ham ud fra båden og hen af mod hans motorcykel. Hun så tøvende på ham men endte med at sætte sig og slog armene om ham og smilede i det hun gled ind til hans ryg. Hun var lidt flov over kind kysset men hun regnede da med at det ville falde ned igen, som alt andet havde gjort. Hun lukkede øjnene og kort tid efter mærkede hun hvordan motorcyklen stoppede op og hun slog sine øjne op og fulgte med Azuriel hen til døren og sagde" Hm? .. så er der værelse til mig eller... s...skal vi dele værelse?" hun så lidt nervøst på ham og trådte indenfor og dækkede sig selv lidt mere med jakken mens hun gik rundt og kiggede om der var seng og ja? alt det man nu egenlig skulle bruge.
Vis der var alt som i et normalt hjem ville Paisley forsigtigt gå ud på badeværelset og sige" Azuriel.. jeg tager ligeet bad!" hun ville så gerne vaske sig med sæbe og blive helt bakterie fri. Det var ulækkert at tænke på hun var faldet i havnen.. og ikke nok med det havde hun lånt tøj.. skønt det så vasket ud var det stadig ulækkert.. især fordi det var så bart..

Az kiggede rundt for at tjekke hele lejligheden ud. Der var en stue, et køkken, en forgang, et soveværelse og et normalt værelse. Dog vidste Az at det sikkert var rummet hvor alle de hunter ting han skulle bruge ville være. Sandt nok der han åbnede døren ved at indtaste en kode på væggen ved siden af døren stod han helt stille. Han kiggede rundt fra våben til helligvand. Der var alt hvad han ville få brug for. Han smilede * James du overgår altid dig selv.. Der er selv granater*. Da han hørte Paisley sagde han ’’ Bare rolig.. Jeg har intet imod at sove på sofaen hvis det er.. Tag du bare et bad ’’. Han havde også brug for et bad. Han lugtede til sig selv. Han lugtede af havets saltvand. Imens han ventede på at Paisley ville være færdig stod han i våben rummet. Han tog et sværd op og læste indgraveringen på det ’’ A knights blade, a holy blade’’. Han grinede en smule og lagde det på plads. Han vendte sig om da stemmen kom igen *’’ Det var dumt af vores Hunter venner at give os så mange dejlige våben. De stoler virkelig på os. Jeg glæder mig så meget til at bruge deres egne våben til at dræbe dem med ’’*. Az tog sig til hovedet og sagde for sig selv ’’ Glem det.. Kommer aldrig til at ske.. jeg skader ikke mine venner’’. Han rystede på hovedet og gik ud i stuen igen. han huskede dog at lukke døren.

Vandet gled ned af den nøgne krop, den sne hvide hud var nu fugtig og lun igen, lige som den skulle være, i stedet for at være kold og tør. Paisley strøg sine finger igennem det lange lysebrune hår og åndede let ud i det hun tænkte på alt der var sket ? på blot en nat. Hun sukkede kort og tog så noget sæbe og fik sæbet sin krop ind mens hun tænkte * Hvad skal jeg gøre, vis han ikke kan styre sig igen? * Da hun var helt ren og duftede mildt af sæbe, trådte hun ud af bruseren og slukkede vandet. Hun så kort sig selv i det beduggede spejl og strøg blidt hånden hen af det så hun kunne se sit spejl billed. Hun fandt håndklæde og gled det om sin krop og så et om sit hår og gik ud fra badet og sagde spørgende " Az? du skulle vel ikke have en morgenkåbe jeg kan gå i eller noget og så måske en bærbar til at kunne bestille tøj.. over nettet, der kan bringes her hen, ellers... ville du måske.. tage ud og købe noget tøj til mig.. og.... og undertøj " hun så flovt på ham og stod lidt op af væggen og ventede på hans svar..

Az sad i stuen. Han havde tændt for Tv’et. Der stod en bærbar foran ham. Den side den var på var den lokale avis side. Han havde allerede fæstnede sine øjne på mord sektionen. Da hun spurgte ham kiggede han på hende. Han sad lidt og bare kiggede. Han kunne mærke at hans blod blev varmere igen og hans hjerte bankede hurtigere. Han rejste sig op og smilede ’’ Jeg tager lige et bad.. Så kan du finde det tøj på nettet du gerne vil have, så kører jeg ned til butikken og henter det ’’. Az begyndte at tage skjorten af og åbnede bukserne imens han gik ud på badeværelset. Han lukkede døren og dog det sidste af. Han tændte det kolde vand og gik ind under bruseren. Der stod han lidt. Han mærkede hvordan det kolde vand fik hans blod til at falde til ro igen. Han sukkede * Jeg tror desværre ikke at det bliver lettere med tiden. Men det er en burde jeg må lære at leve med*. Stemmen snakkede til ham igen, dog kun kort *’’ Du ved det ikke behøver at være sådan.. bare giv slip’’*. Az slukkede vandet og fandt et håndklæde frem og tørrede sig. Han satte det rundt om taljen så det dækkede hans private dele. Han åbnede døren og kiggede ud på Paisley og smilede. Hans overkrop bar to ar, et der lignede et knivstik ved hans venstre side og et skud ar i højre skulder. ’’ Jeg finder lige noget tøj.. James sagde tøj jeg normalt bruger var blevet købt til mig ’’. Han gik ind i soveværelset og vandt nogle underbukser, jeans og en t-shirt. Da han havde tager det på gik han ud til Paisley og sagde ’’ Har du valgt det du gerne vil have.. For så kører jeg nu?’’.

Paisley betragtede kort Azuriel og så ned af sig selv da han gik forbi hende. Hun sukkede og tænkte * For pokker... hvorfor tænkte jeg ikke på det, nu må han virkelig hade mig og tro at jeg vil ha... den side frem i ham? * hun strøg sit hår til siden og trådte forsigtigt hen til bærbaren og slog butikkerne op og ringede til dem og snakkede. Hun fik bestilt det undertøj hun skulle have og kjoler samt shorts og leggins.. lidt jeans og en morgenkåbe. Da Azuriel kom ud, vendte Paisley sig mod ham og sagde" Oh jeg... j.. " hun gik helt i baglås og fulgte Azuriels bevægelse med øjnene. Han så vildt godt ud, for ikke at sige den måde han var trænet på.. Hun så kort væk fra ham da han kom ud og sagde" Du skal bare tage ned til til den her " hun gav ham et kort med navnet og så ville han få 3 poser med noget tøj i. Hun smilede kort og sagde" jeg skal nok betale dig tilbage på en eller anden måde.. " hun måtte finde et arbejde, det var helt sikkert. Da Azuriel gik, rejste hun sig forsigtigt op og så lejligheden igennem igen. Hun gik ind i soveværelset og smed så håndklædet og begyndte at tørre sin krop ovnlig sådan så hun ikke ville gøre sengen våd. Hun så kort ud af vinduet det havde og sukkede imens hun tænkte på hvor sød Azuriel var... og så tænkte hun os på den anden side der var i ham.. måske vis han var lidt mere dominerende af natur.. så ville siden måske ikke fremtræde så meget, eller... nej måske ville det give bagslag og så ville den komme mere frem. Hun bed sig i underlæben kort og slog så det halv våde håndklæde om sin krop igen og ventede.... * Hvornår kommer han? *

Az nikkede og sagde venligt ’’ Okay. Got it ’’. Han tog sin jakke på og gik ned til sin motorcykel. Han kickstartede den og kørte af sted. Da han nåede til butikken trådte han indenfor. Der var selvfølgelig en dametøjs forretning. Han kløede sig i nakken og gik over til disken. ’’ Erm.. Jeg skulle hente 2 poser med.. Tøj?’’. Ekspedienten smilede og gav ham dem og sagde så ’’ Det bliver 3,000kr’’. Az kiggede lidt underligt på hende og sagde så ’’ For tøj?’’. Han rystede på hovedet og betalte med hans kort. Ikke fordi penge betød noget for ham. Han grinede lidt da han kom udenfor. Han satte sig op på sin motorcykel og kørte hjem igen. Da han nåede lejligheden gik han op af trappen. Han skulle lige til at banke på før han kom i tanke om at han faktisk boede der. Normalt boede han ikke noget sted længe nok til at kalde det hjem. Han gik ind og kiggede på Paisley. Han mærkede hvordan hans blod begyndte at blive varmere igen ’’ Hey.. Her er det tøj du bad om ’’. Han smilede og satte de 3 poser foran Paisley. Han stod lidt og kiggede på hende før han kløede sig i nakken og sagde ’’ erm du skal vel skifte.. Om.. Så jeg venter i stuen.. tror jeg har fundet en række underlige.. Erm har fundet en sag jeg skal arbejde på.. Senere’’.

Paisley rejste sig op fra sengen da hun hørte døren gå op og løb hen til døren og sagde" Hey Az! " hun smilede over hele ansigtet og løb hen til ham og tog poserne og krammede ham i sin halv nøgne tilstand og grinte så i det hun løb ind og klædte om. Hun lukkede døren dog ikke låste selv vis den kunne. Hun regnede ikke med at Az ville træde indenfor eller at hans 'onde' side ville tage over. Hun smilede for sig selv og langsomt gled det hvide håndklæde ned om hendes nøgne krop og forsigtigt tog hun sin bh på og spændte den foran, eftersom det var lingeri undertøj hun havde købt. Det var det hun elskede mest af gå i og så var det så feminint og smukt.

Hun iførte sig de hvide trusser med sorte blonde kant og bagefter iførte hun sig nogle hvide shorts og en ikke for stram sort top og så en cardigan i lyseblå. Hun satte sit hår op i en stram hestehale med pandehåret nede og tog mascara på og en mild rød læbestift. Hun så rigtig fransk ud nu. Hun smilede for sig selv og beundrede sig og gik så ud i stuen og sagde"hvad syntes du?" hun poserede let op af døren, med det ene ben lidt over det andet og armene over hovedet og et sensuelt blik i øjnene og sagde" Tusind tak Az" hun gik hen til ham og gav ham et kram og slap ham så blidt og berørte sine fyldige nu røde læber med sin pegefinger for at udjævne denne funklende smukke røde masse der nu var på dem. " hvad arbejder du egenlig med? "

Da hun kom ud i stuen stod Az og talte i sin mobil. ’’ Nej James.. Jeg er fucking sikker.. Jeg har ikk’’. Han blev afbrudt da han fik øje på hende. Han førte mobilen op til øret og sagde monotont ’’ Jeg ringer senere James ’’. Han lagde på og stod bare og kiggede på hende. Han mærkede hvordan hånden han holdt mobilen i begyndte at ryste. Han svarede svagt ’’ Jeg ved ikke hvad jeg skal sige… Du er smuk’’. Han kiggede på hende da hun gav ham blikket. Alt i ham føltes så varmt. Han kunne mærke hvordan tankerne langsomt forlod hans hoved. Da hun gik hen og gav ham et kram kunne han føle at hans blod susede så hurtigt igennem hans krop at det næsten brændte. Han kiggede på sine hænder da hun slap ham. De rystede. Han lukkede sine øjne og trak vejret i dybe drag. * Det er så svært. Jeg håbede på det blev bedre med tiden.. Men det gør det ikke. Jeg må bare klare det.. Lige meget hvad.. Jeg må ’’. Stemmen grinede *’’ Vi ved at det ikke er det vi tænkte på da vi så hende.. Jeg vil ikke tillade at vi falder for denne pige.. Vi er en person husk det.. Jeg vil ikke bindes af følelser.. Vi dræber hende ’’*. Az blinkede og kom til sig selv igen da hun spurgte ham om hvad han lavede. Et svagt smil kom frem på hans læber ’’ Gør det eneste jeg ved og det eneste der lindre min skyldfølelse for hvad jeg har gjort.. Jeg stopper monstre ’’.

Paisley så lidt overrasket på Azuriel og sagde" Monstre" hun kunne ikke rigtig forstille sig nogen andre end den der havde haft fat i hende.. skønt det klædte Azuriel at være så.... så utrolig dominerende og veltalende.. den måde han havde sagt hun så ud på, det var simpelthen første gang en havde sagt hun var lækker og smuk og ja... at hun var tiltrækkende på den måde og ikke bare.. hvor er du dejlig og jeg kunne kysse dig måden. Hun så kort på Azuriel da hun kom tilbage fra alle sine tanker og sagde lidt undrende " Så du dræber dem " hun nikkede. Der havde altid været de svage og de stærkere.. hun betragtede Az lidt og kunne sagtens forstille sig ham, der jagtede en anden, han var utrolig stærk og vis hans dæmon side kom frem så måtte han jo være tusind gange stærkere?.
Hun slikkede sig let om læberne og sagde" nååårh... er du sulten? " hun kiggede lidt i skabene og fandt småting frem og begyndte så småt at bikse lidt sammen. Hun vidste ikke hvad han kunne lide, men han kunne vel lide bøf? ellers var der alt muligt andet hun kunne lave?. Hun lod sine grønne dådyr øjne betragte ham lidt og sagde nervøst " Az... er.. er det for hårdt at være i nærheden af mig " hun slog armene blidt om sig og rødmede i kinderne.. hun ville ikke have han havde det skidt hele tiden... nær hende..

Az tænkte over hvordan han skulle forklare det. Han vidste ikke helt selv hvordan det ville lyde ’’ det er svært at forklare.. Men jeg prøver.. Dem der dræber opsøger jeg… Jeg prøver at tale dem på bedre tanker først.. Prøver at få dem væk fra morderens veje.. Lykkes det ikke.. Så ser jeg det ikke som at dræbe selv om det er det jeg gør.. Jeg ser det som jeg redder uskyldige liv ’’. Han nikkede lidt for sig selv. Det var nok den bedste måde at sige det må. Men han tilføjede så ’’ Hvordan kan jeg gøre andet.. Jeg er jo selv som dem ’’. Da hun spurgte om han var sulten udbrød han ’’ Hell ye… Jeg mener ja.. Jeg kunne godt spise noget.. Men du behøver ikke lave noget.. Jeg tror det er.. 10år siden jeg sidst har fået et hjemmelavede måltid ’’. Han grinede en smule men blev hurtigt alvorlig da hun stillede ham det sidste spørgsmål ’’ Ja.. Du er så smuk og rar.. Så.. Du er bare dig.. Men jeg ved ikke hvorfor du påvirker mig så meget.. jeg har aldrig prøvet det før.. Men selv om det er svært at være i nærheden af dig ’’. Han smilede sødt ’’ Så er det det hele værd ’’.

De grønne dådyr øjne betragtede Azuriel og forsigtigt sagde hun " jeg.. jeg kunne faktisk godt lide... din anden side også " hun så flovt væk og berørte blidt legende sit hår og rullede det om en af sine finger og lod det så glide ned af hendes skuldre da hun trak hånden væk. Madet stod på bordet og var klar til spisning. Der var forskelligt, salat, kød, pomfritter, eftersom det ville tage for lang tid at lave kartoffler.

Paisley smilede forsigtigt og sagde" nårh men... øhm maden er klar " hun så kort væk fra Azuriel i ren flovhed efter at ha sagt disse ord. Hun vidste ikke hvad hans indre dæmon helt var og hvad den egenlig ville ha gjort ved hende, men vis... den ville ha tvunget hende til at bede om noget hun aldrig havde fået... så ville den side ikke prøve at voldtage hende eller tage hende med magt?.. dog hun anede ikke helt hvordan den var, men det klædte Azuriel at være dominerende.. Han ville sikkert blive sur efter at ha hørt disse ord. Hun så lidt mod ham og sagde" Øhm.. jeg.. jeg går ud på badeværelset og rydder op " hun kiggede rundt og fandt en radio og tog med der ud og lukkede døren uden at låse, eftersom hun skulle kunne rande frem og tilbage for at hente vaske middler og klude. Hun gik der ud og tændte højt for musikken og gik ned i knæ og begyndte at skrubbe gulvet rent.. eftersom det virkede lidt beskidt * Hvor er jeg dum.. hvorfor sagde jeg de ord? *

Az kiggede da hun kom ind med maden. Han havde et varmt smil på sine læber. Men da hun sagde de ord. At hun godt kunne lide hans anden side kom stemmen frem med det samme *’’ Se.. Ingen kan lide dig som du er.. De kan lide når du er fri.. Når du gør som du i virkeligheden er dybest nede i dit mørkeste.. Giv slip for dine lyster og bånd.. Husk hvor stærke vi var.. Hun kan lide din mørke side.. SLIP DEN FRI ’’. Az kiggede på sine hænder. Derefter på maden. Han begyndte langsomt at spise. Da han var færdig følte han sig mæt. Han sad lidt for sig selv imens han kunne høre hun arbejdede ude på badeværelset. Han rejste sig op og gik der ud. Han kiggede på hende og sagde svagt ’’ Jeg kan slippe den fri hvis du ønsker det.. Men jeg er ikke sikker på jeg kan stoppe den så.. Jeg er ikke sikker på jeg er stærk nok.. Så du må ikke hade mig.. Hvad en jeg gør når lænkerne er taget af ’’. Han kiggede på hende. Mest hendes reaktion han vidste hun sikkert ville sige han ikke skulle gøre det men han så efter tegn må at hun gerne ville have det.

Paisley sukkede. Hun tænkte på de ord hun havde sagt. Hun rødmede over kinderne, hvorfor tiltrak den side hende egenlig?, var hun virkelig... en slem pige. Hun klemte let om sig selv i ren arrigskab og flovhed over at have det sådan men.. vis hun skulle vælge? kunne hun bedst lide den gode side af Azuriel.. eller.. nej.. hun kunne lide hele pakken, ja hun kunne lide alt ved ham, selv vis han ikke ville have hende?. Hun sukkede igen og hørte døren gå op bagved sig og rejste sig hurtigt op og sagde" Azuriel? " hun betragtede ham mens han sagde disse ord.

Det lød til at gøre ondt på ham, den måde hun havde sagt det på, han måtte tro det var det eneste ved ham hun kunne lide. Hun gik hen til ham og lod langsomt sine arme glide om ham og sagde med blanke næsten tåre fyldte øjne " Undskyld Azuriel!... det.. det var ikke ment sådan, det var ikke ment som at jeg kun kunne lide den side af dig.. jeg kan lide alt af dig.. du må ikke skade dig selv på grund af mig.. du må ikke... ikke " De dådyr grønne øjne gled langsomt hen mod Azuriel og fik hans øjenkontakt vis han ikke veg til siden med sit blik i skam eller afsky. Hun så ham i øjnene og strøg ham blidt hen af kinden og sagde" jeg kan lide alt ved dig Azuriel.. du må aldrig nogensinde udsætte dig selv for smerte ... blot for min skyld " hun smilede kærligt og hun mente hvert et ord.. skønt... hun sikkert ville komme til at lide vis hans dæmon kom fri.. men hun ville ikke have at han skulle lide efter alt det han havde gjort for at hjælpe..