The Angel Meets the Faithless (Paisley)

Han lagde mærke til hendes reaktion. Han forstod hvad hun mente med det samme. Før hun sagde noget. Men da hun sagde alle disse søde ting smilede han til hende. Da han havde hørt hvad hun havde at sige og de stod der og kiggede hinanden i øjnene sagde han med en glad stemme ’’ Hvert sekund med dig smerter mig.. Bare tanken om dig er en kamp for mig.. En kamp der ikke ser ud til at formildes.. Men det er det hele værd for du er en person jeg ville kæmpe for lige meget hvad’’. Han lænede sig langsomt frem og gav hende et blidt kys. Han mærkede hvordan ondskaben i ham boblede for at komme fri. Hver del af hans krop brændte. Han stoppede kysset og kiggede på hende igen ’’ Jeg kan slippe det fri med dig.. For jeg ved at jeg aldrig ville kunne dræbe dig.. Og hvis du kan lide begge dele af mig.. Så er det ikke fair at holde den ene del væk fra dig ’’. Han var ikke bange for sin anden side længere. Altså når han var sammen med hende. Han fandt en styrke i hende han aldrig havde haft før. I den måde hun var på og i de ord hun sagde.

Da Azuriel lænede sig frem mod hende, tog han jo med det samme over og invaderede hendes privat space, men... hun havde intet i mod dette, han havde jo allerede stjålet et kys fra hendes læber og gjort hende helt fortryllet i ham. Hun forlangede ikke at han skulle tilhøre hende, hun forlangede ikke at de skulle være noget, hun ville blot være nær ham... så meget hun overhovedet kunne. Paisleys fyldige læber, mærkede hvordan Azuriels læber pressede mod dem og forsigtigt gengældte hun kysset og lod sig langsomt blive helt blød i knæene. Hun lod ham tage de kys han nu ville have, indtil han trak sig væk fra hende og begyndte at tale. Hun lyttede opmærksomt og interesseret. Men noget var stadig bange for hans ondere side, den var mystisk og spændende men stadig skræmmende.. samtidig var hans gode side romantisk, heroisk og tiltrækkende.. yderst fristende og meget tiltalende. Hun kunne ikke fjerne de grønne dådyr øjne fra hans smukke udseende, han var jo nærmest ligeså smuk som en vampyr og de plejede altid at besidde sådan en skønhed der aldrig kunne hamles op med? men.. Azuriel kunne.

Hun trak sig lidt bagud og så flovt på ham da hun rødmede over hele ansigtet og sagde" OMG!?.. jeg.. " hun kunne slet ikke fatte at hun havde ladet ham kysse hende så let. Hun tog sig til munden og sagde" Undskyld Azuriel.. jeg.. det.. jeg lod mig rive med " hun havde fået et rigtigt kys og gengældt det.. nu vidste han jo at hun var faldet for ham. Hun banede sig forbi ham og gik hurtigt ind i soveværelset og lukkede døren efter sig og gemte sig under dynen mens hendes hjerte bankede hurtigere end blodet kunne svømme ud til hendes finger spidser.. * Han tænker sikkert at jeg utrolig let nu.. og nu ved han også hvordan jeg har det med ham.. * .. hun anede ikke hvad hun skulle gøre af sig selv lige dette tidspunkt?.

Az blev overrasket da hun gik. Han stod lidt på badeværelset og vidste ikke rigtigt hvad han skulle sige eller gøre da han hørte en lyd. Han kiggede og så det var hans spejlbillede fra spejlet på badeværelset. Han kiggede på sig selv. Dog havde hans spejlbillede de sorte øjne han frygtede det ville have. Stemmen sagde *’’ Nååh.. Gik tingene ikke som i eventyrene.. Hvor er det synd for os.. Jeg tager magten nu.. Du er intet værd.. Du er svag og latterlig at høre på. Hvis du bare havde givet efter for dine lyster så havde hun lagt død på bunden af havet og vi havde ikke haft dette problem.. Vi skulle åbenbart udvikle dette bånd med hende.. Jeg må bare gøre ting ved hende som hun aldrig vil tilgive os for.. Jeg tillader ikke at hun kommer til at betyde mere i vores liv.. JEG TILLADER DET IKKE’’*. Az havde aldrig hørt hans onde side må den måde. Det lød faktisk som.. Som den ikke ville dræbe hende. Som om den.. Ikke kunne Az smilede ondt og kiggede nu mod spejlbilledet der bankede for at komme ud. Han havde nu selv sorte øjne. Dog forsvandt de hurtigt. Han sagde roligt til sig selv ’’ Shhh.. Jeg lader bare som om jeg stadigvæk er god.. Og når hun tror alt er fint.. så bang.. så bryder helvede løs’’. Az gik hen til soveværelses døren og bankede blidt på og sagde med en urolighed i stemmen ’’ Er du okay der inde Paisley ’’. Han slikkede sig om munden før hun svarede.

Paisley så kort mod døren og tænkte * Kom nuuu... kom nu ind og sig et eller andet... * men der kom ingen Azuriel?, der gik flere og flere minutter der føltes som timer. * hvorfor er han ikke kommet i nu!? * Hun sukkede og lod luften glide mellem de fyldige læber mens hun slog armene om sine ben der var trukket ind til hendes spinkle krop. * mund han ikke vil have noget med mig at gøre alligevel? * hun bed sig kort i underlæben og rejste sig op i sengen og åbnede for vinduet og kiggede ud af det. Det var allerede ved at blive mørkt, eftersom når det var vinter faldt aften altid hurtigere på end forventet. Forsigtigt gled hun ned af sin seng og tog det hun nu havde på af og iførte sig nogle hotpants og en almindelig hvid top der matchede hendes hvide hortpants med striber ned af siden i sort.

Hun regnede med at ville lægge sig lidt til at sove men før hun nåede at gøre noget som helst hørte hun det banke på og Azuriels dejlige blide stemme. Et smil af glæde gled over de lyserøde læber af Paisleys og hun små løb hen til døren og åbnede den på hvid gab og sagde" Az!.. årh Az du må virkelig undskylde for tidligere, jeg aner simpelthen ikke hvad pokker der gik af mig hehe " hun roede sig lidt i det lysebrune løse hår og smilede sødt til ham som en eller anden college studerende, hvilket hun faktisk os var?. Hun opdagede dog slet ikke der var en forandring i Az´s måde at være på eller sige tingene på?...

Az selv om han nu var styret af sin onde side vidste jo godt hvordan han skulle lade som om han var god. Hans onde side var uden hæmninger og havde derfor meget let ved at lyve og spille skuespil. Dog var han også uden hæmninger og kunne godt have svært ved at skjule det. Az smilede sødt til hende og gik tæt på hende og gav hende et kram. Han sagde roligt ’’ Det gør skam ingen ting.. Det var min egen skyld.. Måske skulle vi bare prøve igen.. starte med et lille kys.. Men nu ved du at det kommer så det kommer ikke bag på dig ’’. *hun er let at narre. Jeg lader hende tro at hun er en lille prinsesse og alt er godt og når hun tror hun skal have et sødt og blidt kys.. Så bliver hun overrasket.. Jeg vil gøre ting ved dig Paisley.. ting du ikke vidste fandtes.. DU vil hade os så meget når dette er over at du går.. Så vil jeg have magten.. Og du ville ikke kunne stoppe mig igen*. *’’ stop det.. vi skal ikke gøre hende noget.. Jeg tillader det ikke ’’*. * Luk røven.. vi ved at vi ønsker det her*. Azuriel kiggede på hende med et sødt blik. Dog var der noget over det. Der var ikke den samme tyngde over ham. Som der plejede at være når han holdt sin onde side nede når han var nær hende.

Paisley pressede sig forsigtigt væk fra Azuriel og så undrende på ham, som var han et andet væsen eller noget fra en helt anden planet. " Øhm Az... du er lidt, anderledes" hun så lidt godt på ham og gik bagud og tog så fat i sin dør og sagde flovt" Måååske... øhm skal vi blot kalde det for en dag og så smutte i seng ikke os?" hun grinte lidt for at skjule sin åbenlyse frygt og lod så et tørt " godnat " slippe ud mellem hendes læber, mens hun nærmest var ivrig efter at lukke døren i... og helst HURTIGT!.

Hun havde allerede fornemmelsen over at denne fyr ikke var hvad han egenlig sagde han var... det var ikke den gode side af Az.. Az ville aldrig nogensinde bare kysse hende sådan, uden at se lidt smerte anlagt ud? men denne gang så han slet ikke ud til at have nogle former for smerter... nej.. det måtte være hans onde dominerende side der var trådt frem, måske kunne den ikke lide hende.. måske.. Hun smækkede døren i så hurtigt hun kunne og vis ikke Az forhindrede hende i netop dette... ville hun prøve at låse døren.. vis det mislykkedes at lukke eller låse døren, ville hun hurtigt gå hen til sengen på den ene side og prøve at undgå Az så godt hun overhovedet kunne.. " Du ikke Az!.. eller.. du ihvertfald ikke... " han var vel Az?.. hun tabte helt sine ord og anede ikke hvad hun skulle sige andet end " Vis du rør mig.. så stikker jeg dig.. dig en lussing!"

Az satte en fod i døren og kiggede på hende med et undrende blik. Han åbnede døren helt og trådte ind. Hans onde side kunne ikke tillade at hans gode fik følelser for hende. For så ville hans onde jo også. Selv om det virkede som to personer og på en måde var det, så var de alligevel den samme person. Han trådte ind med langsomme rolige skridt. Han satte hovedet på skrå og kiggede på hende med et ondt blik. Hans øjne blev helt sorte og han sagde ’’ Hvordan vidste du det ?’’.

Han grinede lidt før han kløede sig lidt i nakken og pegede så på hende og sagde ’’ Hvis ikke du gør alt hvad jeg siger.. Vil jeg gøre dit liv meget svært ’’. Han pegede ned foran sine fødder ’’ Det er på tide du sætter dig ned på knæ foran mig og undskylder mange gange for at lukke døren i hovedet på mig ’’. han slikkede sig om munden ’’ Ellers brækker jeg dine ben.. Og mens du ligger og skriger så brækker jeg dine knæ og sætter dig på dem og tvinger dig til at sige undskyld ’’. Han ville ikke fortælle hende at selv ikke han. Den onde og snu del ikke kunne få sig selv til at dræbe hende. Selv nu prøvede han at tvinge sig selv til det. Men han kunne ikke. Det var frustrerende for ham. Han ville ikke se i øjnene hvorfor. Han var for mægtig til at et væsen som hende kunne have noget som helst magt over ham. Men det havde hun.

Paisley vrissede af ham som en vildkat og sagde" Fordi Azuriel ville aldrig nogensinde kysse mig uden at mærke smerte fra dig, pressende på om at komme frem!" hun vrissede og nærmest knurrede lavt af ham. Hendes dådyr grønne øjne blev mere dyriske i det, eftersom hun så på Azuriel med et lettere... vildt blik. Paisley hørte hans ord og hun mærkede hvordan hendes hjerte blev mere og mere formørket af hvert et ord han sagde. " Azuriel vil aldrig tillade det! " hun gik direkte hen til ham og muligvis før han ville nå at kunne reagere ville hun ha stukket ham en yderst HØJLYDT lussing direkte på kinden/kæben af ham og hun ville blive stående og knytte hånden op foran sig. Hun var ked over at skulle smække ham en, men han skulle lære at selv om hun var så sød og uskyldig havde denne killing altså klør!. Hun så trodsigt på ham og sagde" Tving... mig " hun ville ihvertfald ikke frivilligt gå ned i knæ og især ikke overfor den onde side, dette var hendes tid.. hendes øjeblik til at vise Azuriel at hun ikke frygtede hans onde side og at hun med glæde kunne udholde den i længere perioder uden at blive bange, sådan så han ikke mere ville frygte af vise sig fra den side.. hans dæmoniske side nemlig..


// Er lige igang med at se noget D: .. men lover at svare bagefter ca ved 23 tiden eller en gang imellem ;) //

Han mærkede hvordan han fik en lussing. Dog var hans krop stærkere nu hvor hans dæmon blod susede igennem hans krop. Han mærkede det næsten ikke. Men en bloddråbe kom frem på hans læbe. Han slikkede den væk og kiggede ned på hende med et alt for roligt sødt smil på sine læber. Han sagde roligt ’’ Det var dumt gjort ’’. han rystede svagt på hovedet ’’ Fatter du det ikke Paisley.. Jeg er Azuriel.. Bare uden alle hans bånd og lænker.. Jeg er fri fra alt der binder mig og det gør mig stærkere ’’. Az prøvede at gribe fat i Paisleys arm og hvis det virkede så ville han bruge sin styrke til at tvinge hende ned på hendes knæ. Derefter ville han gribe fat i hendes hår med sin frie hånd og flå hendes hoved tilbage. Lige meget om det lykkes for ham eller ej ville han nu sige ’’ Der er intet lettere at gøre en at tvinge dig.. Denne side af dig.. Er sjov.. Men tro ikke på noget tidspunkt at jeg ikke er herren.. Du er ikke andet en mit legetøj.. og jeg ødelægger dig når jeg ikke syntes det er sjovt at lege med dig mere ’’. Han slikkede sig om munden ’’ Sig undskyld og kald mig herrer’’.

// det er helt i orden ^^//

Paisley nåede ikke væk. Det var som om det hele gik i slowmotion i det sekundt hun lige netop nåede at vende sig om og se hans stærke hånd, gribe ud efter hende... langsomt sno sine finger om hendes tynde arm og klemme hårdt til. Hun gav et skrig fra sig af smerte, dog ikke et skingert et, eftersom det ikke gjorde så ondt... endnu. Hun lod sig falde på knæ og så op mod Azuriel med blanke næsten grædende grønne dådyr øjne og mærkede sin fyldige underlæbe let dirre af ren skræk fra kroppens følsomme indre.. der var ved at smadres af følelser og smerte, da han hev hende i håret og fik hendes hoved bagud. Hun bed let de perle hvide tænder sammen og gav en let knurren fra sig og sagde" Jeg... jeg vil ikke sige undskyld! " hun ville ikke, fordi hun fortrød ikke rigtig at hun smækkede ham en lussing. Han skulle ikke tro at hun ville makke ret efter hvert et ord han sagde.. men vis han forøgede smerten i hendes stakkels arm og hårrødder samt.. han blev mere voldelig i det.. ville hun mærke de perle runde tåre glide ned af hendes kinder der havde en let rødmen og så sige " Undskyld!... " hendes stemme var skælvende og hun næsten snøftede da hun stammede ordene med den franske accent frem

" Undskyld... m-m-min herre.. " hun klemte øjnene sammen og lod de sorte buede øjenvipper dominere et kort sekundt indtil hun igen åbnede sine barbie grønne dådyr øjne og betragtede uskyldigt og skræmt som et lille dådyr... sin overmand .. Azuriel.. blot den onde side.. men stadig.. hun ville ikke skride fra Azuriel.. " Du.. du kan aldrig nogensinde få mig til at forlade Azuriel!.. uanset hvor meget smerte du gir mig!" hun næsten råbte dette ud og vis han nærmede sig hende, ville hun prøve at trække sig væk fra ham.. i frygt for det ukendte.. i frygt for hvad han ville gøre ved hende.

Ham klemte hende arm lige til den var ved at brække. Men da hun sagde undskyld og kaldte ham herre kiggede han overlegent ned på hende med hans helt sorte øjne. Han kiggede bare lidt på hende. Det var underligt for han var så rolig og fattet. Det var ikke som de fleste dæmoner der gik amok og smadrede alt på sin vej. Denne ondskab var snu og fattet. Som om han havde en stor forståelse for hvad sand ondskab var. Han slap hendes hår og tog fat i hendes anden arm og kastede hende ned i sengen. Han gik selv hen til kanten af sengen. Han stod med et ondt smil på sine læber uden at sige et ord i noget tid. Men så drejede han sit hoved på skrå ’’ Jeg er Azuriel.. Jeg kan også fortælle dig hans mørkeste og dybeste hemmeligheder’’. Han satte en hånd ved hver side af hendes hoved og nærmede sig tæt hendes ansigt. Der var jo ikke meget rum mellem deres ansigter. Han hviskede sensuelt ’’ Vi vil have dig.. Vores ondeste og dybeste tanker går i at flå dit tøj af og få dig til at skrige af smerte og fryd.. Vi vil tage din dyrebare mødom fra dig.. Men min anden del.. Den havde for meget respekt for dig ’’. Han grinede lavt og roligt på en næsten skræmmende måde ’’ Men ser du.. Jeg.. Vil vide hvorfor du har den effekt på os.. Hvorfor min anden side har svært ved at holde mig nede hver gang vi kigger på dig.. Jeg vil se hvor langt jeg kan gå ’’. Han tog let fat i hendes top og havde hun et ondt smil på igen.

Det blev hårde at trække vejret af ren smerte. Hele hendes arm rystede af smerten fra den konstante klemmen og blodet blev helt forvirret over hvorfor det ikke kunne strømme frit som det plejede mens hendes hånd begyndte at prikke. " Jeg ber dig sli.." hun nåede ikke langt med sin sætning før hun mærkede ham slippe hendes arm og hun tog sig hurtigt til det punkt hvor han havde holdt om og klemt som bare FANDEN.. Hun gav et let skrig fra sig og prøvede at stritte imod, da han tog fat i hendes underarm. Hun følte sig helt forrådt og hun mærkede den bløde seng under sig og pludselig.. sank Azuriel sig over hende og deres afstand mellem læberne var nu minimal.

Hun følte sit hjerte næsten hamre hul i brystet på hende og hun trak vejret i små hiv som kunne hun slet ikke få noget ned i sine lunger.. * hvorfor.. hvorfor kan jeg ikke... sige noget.. * hun ville sige noget men kunne ikke. I det han tog fat i hendes top gav hun et let skrig fra sig " Neeeeaaaaaaj ! " hun klemte øjnene hårdt sammen og trak ned i sin top så godt hun kunne og så flovt væk fra Azuriel og rødmede i hele ansigtet.. mens hendes hår lå spredt ud til alle sider ved sengen, blidt mellem hans fingerspidser os. Hun følte sig ydmygt og blottet ved at han tog fat i hendes tøj.. det var en mærkelig boblende følelse hun havde inde i sig og hun så kort op mod Azuriel og sagde" jeg ber dig.. Azuriel stop! "

Han kiggede på hende ved et koldt udtryk i hans ansigt ’’ Jamen dog.. Lille Paisley. Du beder mig om at stoppe nu ’’. Han var ikke en dum person. Han slikkede sig langsomt på læberne og sagde meget stille ’’ Hvis du ville have jeg skulle stoppe.. Så havde du kæmpet imod som i starten.. du kunne lide hvad jeg gjorde ved dig sidst’’. An lod sin hånd glide ned af hendes brystkasse og med af hendes mave ned til hendes lår. Han klemte hendes lår lidt og grinede så og kiggede intenst på hende ’’ Du kan lide mig og alt ved mig og du ved det.. Der er bare noget mellem os.. Et bånd.. Allerede.. Du kunne komme i vejen for mine planer ’’. Sandheden var at hans onde side frygtede at hun ville få for meget magt over ham. Hun var hans drug dog. Det der kunne bringe det onde frem. Dog var han også bange for at hun kunne blive hans allerstærkeste viljestyrke og så ville det gode vinde.

Paisley så forskræmt på Azuriel og lukkede øjnene kort og prøvede at tænke på noget andet end at hun lige nu næsten blev gramset på!. Hun prøvede at skubbe ham væk men.. men hun følte sig for svag og da han berørte hendes lår og klemte det blidt.. gav hun et let skrig fra sig og skubbede hårdt til ham og sagde" Gå af mig Azuriel! " hun så lidt stædigt på ham og sagde" vil du ikke nok.. jeg vil gerne have at du stopper nu, det ikke sjovt mere.. du kan ikke uanset hvad du gør få mig til at gå, om jeg så tusinder gange skal sige du skal stoppe og du ikke gør det.. så vil jeg stadig prøve "

hun lavede et let surt ansigt og ventede blot på at han gik af hende og vis han ikke ville, ville hun prøve en anden metode og sige " hvorfor vil du ikke lade mig være?.. er du forelsket i mig Azuriel " hun smilede lidt lumsk denne gang og berørte blidt hans kind og hviskede ham så i øret som de plejede at gøre i film " Vil du.. virkelig.. så gerne have mig, at du ikke kan holde dig tilbage... at... alle dine ÅRH.. så vigtige planer.. er mindre værd end mig nu? " hun smilede lumsk og slikkede sig let om læberne og blinkede forførende til ham, eftersom han umuligt kunne blive ondere nu jo?. Han ville måske prøve at bryde hende sammen psykisk og fysisk ved at berør hende.. men hun ville ikke lade det påvirke hende...

Hendes ord virkede til at have en effekt på ham. Hvordan hun ville blive ved med at prøve, lige meget hvad. Hvordan hun ville prøve at nå ind til ham og lige meget hvad han gjorde kunne han ikke få hende til at gå Han tog sig til hovedet med en hånd. *Fuck nu af svækling.. Du kan ikke lade vores svage følelser være stærkere en vores lyster og had*. *’’ Jo for det er de ’’*. Han kiggede på hende og grinede ondt ’’ Du kan blive ved med at prøve at tale til min gode side. Men det vil ikke lykkes.. Jeg hans mørke side er den stærkeste’’.

Da hun kom med hendes ord om at hun om hun var mere værd vidste Az at det var et trick for at svække hans onde side. Men han kunne ikke lade være med at tænke på om det var sandt. Om han virkelig allerede var ved at falde for hende. Normalt ville han nu være i gang med at voldtage hende eller dræbe hende. Han satte begge hænder på hovedet og lidt efter trillede han ned af sengen. Han lå lidt og vred sig før han grinede lidt og kiggede op med et udmattet blik i sine normale øjne ’’ Tak.. Men mente du det Paisley?.. Alt det du sagde ’’. Han kunne ikke tro det, han havde slået sin onde side tilbage.

Paisley så lettere chokeret på Azuriel da han nærmest faldt væk fra hende og rullede ned på gulvet. Hun satte sig hurtigt op og sagde" Azuriel er du okay!? " hun betragtede ham lidt oppe fra sengens kant og lagde så mærke til hans blide blik han nu igen havde og hun smilede venligt til ham og nikkede forsigtigt i det hun langsomt fik et ord frem over de fyldige skilte læber" Ja Azuriel.. jeg mente hvert et ord " hun uglede blidt hans hår eftersom han sad perfekt til at hun lige netop kunne strække sin hånd ud og ugle det. Hun grinte kort og lagde sig så i sengen og kiggede op mod loftet mens vinden ude fra blidt strøg igennem det nu kølige værelse der næsten var umuligt at sove i.

Hun så kort mod Azuriel og sagde" Puuuuhhh.. der koldt hva?" hun grinte lidt og smilede nervøst. Hvad vis han ikke kunne lide den måde hun var overfor ham?.. men samtidig.. denne verden var slet ikke sikker og vis hun faldt for en.. som Azuriel.. ville hun så ikke os ende i flere problemer? og hun var jo også engle, der måtte være flere tusinder af vampyr der ville have fat i hende og blod tørstige dæmoner ligeså? samt liderlige sind der blot ventede på at rive tøjet af hende og gøre hende til sin ved at tage hendes renhed.. hendes jomfruelighed... forgifte hendes krop med deres berøringer?.
Hun så lidt på Azuriel og sagde" Er du okay? og undskyld jeg slog dig.. jeg blev bare så vred over hans ..eller nej.. dine ord men.. undskyld " det var ingen undskyldning for at slå ham. Hun havde det så skidt over at ha slået ham at hun kunne tude sig selv halvt ihjel..

Han kiggede op på hende med et taknemmeligt blik. ’’ Du er noget helt specielt Paisley.. Jeg har aldrig mødt en person som dig før.. Jeg har aldrig mødt en der give mig styrke til at kæmpe imod på den måde ’’. Han rejste sig op da hun sagde hun syntes det var koldt. Han satte sig ved sengekanten og gav hende et kram. Allerede nu kunne han mærke hvordan hans blod susede. Han havde troet at nu hvor han havde vundet et slag ville det blive lettere i bare kort tid men nej. Hun havde stadigvæk denne effekt på ham. Hun ville sikkert have den effekt på ham altid tænkte han.


Han kiggede på hende med skyldfølelse og sagde blidt ’’ Undskyld jeg tog fat i dig.. Jeg kan blive ved med at undskylde hvis du bliver her.. For jeg kan kæmpe imod men sammen med dig.. Så vil den side af mig komme frem en gang i mellem.. Jeg ved ikke hvad det er * han kørte blidt sine fingre igennem hendes hår ’’ Om det er din vidunderlige duft.. din rare og søde stemme.. Dit yndige ydre.. din elegante dog klodsede væremåde eller dit bedårende smil og personlighed.. Du har en da en tough del ’’. Han grinede en smule og kiggede på hende med hans blå øjne. Han vidste ikke hvorfor han sagde alle disse ting. De fjøj bare ud af munden på ham.

Paisley blev blot mere og mere rød i hovedet for hver eneste lille detalje han sagde om hende eller den måde han holdte om hende og den måde han var på. Hun kunne ikke lade vær med at føle sig lidt malplaceret, men det var vel fordi hun stadig var utrolig ung? 17 år og stadig jomfru.. måske derfor hun ikke var helt modnet... han måtte virkelig hade hende vis han ikke var jomfru. Hun krammede sig blidt ind til ham og sagde lidt nervøst, eftersom hun nødig ville ende med at komme for tæt ind på hans privat liv eller træde over den der fine grænse man nu havde af private informationer og hemmeligheder samt privat livets gang.. " Azuriel.. er.. er du jomfru?"
hun så kort op mod ham og trak sig lidt væk og sagde så flovt, mens blikket var rettet mod sengen" jeg mener!.. øhm... er du ikke træt af at have mig boende her... vis du ikke er jomfru.. mænd.. altså i mænd.. i længes vel efter sex? ... ligesom.. som din onde side gør " hun så kort op mod Azuriel og kunne forstille sig hvordan det måtte være at længes efter noget man ikke rigtig kunne få eller turde at tage?.

Hun strøg let sit hår bagud, væk fra panden og så flovt på ham med sin rødmen i kinderne og det let påklædte tøj, de bare skuldre og den blottet kavaler gang, samt de lidt stramme og meget korte hotpants og den måde hun sat på sine knæ i sengen, med bene bagud og armene foran mellem sine ben.. som en uskyldig lille engle.. hun manglede blot sine vinger og så kunne hun være taget ud fra et fint lille billed i en historie bog, vis blot hun havde båret noget andet tøj.

Spørgsmålet kom meget bag på ham. Han havde slet ikke tænkt på det sådan. Men han kunne godt forstå hvorfor det var vigtigt for hende at vide. Han skammede sig meget og det var til at se på ham. Selv om det var hårdt for ham så ville han sige det alligevel. han kiggede væk af skam og sagde med flovhed i stemmen ’’ Nej Paisley.. Det er jeg langt fra’’.

Da hun spurgte om han ikke var træt af at have hende boende kiggede han hurtigt tilbage på hende og sagde hurtigt ’’ Nej jeg kan godt lide at have dig her.. det kan godt være vi erm mænd har lyster og især Dæmoner.. Men’’. Han kløede sig i nakken og ledte efter de rigtige ord at sige ’’ Jeg tror jeg ville savne dig hvis du ikke var her.. Jeg prøver også at holde mig væk fra sådan noget.. Det har det med at lede mig ned af min mørke vej.. Mine lyster vækker Dæmonen i mig’’. Han så væk igen. Han vidste at hun sikkert ville opfatte at det nok var en af grundende til han havde det svært omkring hende. Hans lyster. Men det var dog langt fra det hele.

Dog blev det gjort mere klart at det var en del af problemet da hun sad på den måde hun gjorde. Han mærkede hvordan det igen brændte inde i hans blodårer og han tog sig til hovedet. *’’ Hun er lækker.. Kom nu .. Du ved vi vil.. Tag hende lige nu og her.. Få hende til at skrige af glæde så i vækker naboerne ’’*. Han tog et par dybe indåndinger.* Glem det.. Jeg respektere hende.. Hun tror på at jeg er stærkere en mine lyster og det har ingen rigtig gjort før*. Han kiggede på hende igen og smilede.

Da hun hørte hans ord og hvad han sagde... kunne hun ikke lade vær med at tage sig for munden. Hun ville næsten ha givet et Ohh.. fra sig, vis det ikke var for hånden der dækkede det og hun så mod ham igen, med sine blanke og blide dådyr grønne øjne og sagde" Det helt okay Azuriel " hun havde intet i mod at han ikke var jomfru, men vis han ikke.. vis han savnede sex.. det ville hun ikke bare kunne give ham sådan?, tanken om det skræmte hende.
Hun strakte sig blidt mod ham og var nu på alle fire og så ham dybt i øjnene som en ulv ville ha gjort vis den så en fremmed.. dog hendes blik var roligt og venligt. Forsigtigt kyssede hun ham på kinden og sagde" Tak Azuriel, det betyder virkelig meget for mig, skønt.. " hun grinte lidt for at dække over sin flovhed og sagde" Skønt det med lyster.. tjaa.. ja du ved " hun smilede og grinte så lidt igen og rejste sig op i sengen og lukkede for vinduerne og låste dem, i det hun ikke ville have en eller anden til at komme ind af vinduet og overfalde hende.
Hun så kort mod Azuriel og sagde" Øhm.. jeg.. jeg klæder lige om? ikke os " hun satte lidt mere varme på i rummet og spurgte så Azuriel " vil.. du vende dig om? mens jeg klæder mig af?" hun så mod ham og vis han vendte sig, ville hun smide tøjet, undtagen sine trusser..

Langsomt ville hun lade fingerne glide ind i stoffet på sin dyne og så trække den om sig og lægge sig ned i sengen og uskyldigt betragte Azuriel og sige " Nårh.. så hvor mange har du så egenlig været i seng med? " hun var nysgerrig... han virkede til at være yderst erfaren.. måske kunne hun lære noget. Eftersom hun var så nysgerrig, skubbede det hendes flovhed væk og hun rykkede sig lidt tættere på ham og sagde" Hvad er det bedste ved sex?.. eller det bedste en pige har gjort ved dig" vis han virkede flov over at blive spurgt over dette, ville hun flovt gemme sig ansigt sådan så kun øjnene kunne ses og en smule rødmen over hendes kinder mens hun ville mumle undskyld.

Han sank en klump da hun bad ham vende sig omkring. Da han vendte sig om kunne han høre hvordan hun smed toppen og lagde sig under dynen igen. Han drejede sig langsomt om og kiggede på hende. Hans blik faldt først over hendes kropsformer men han blinkede et par gange og kiggede derefter i hendes øjne og smilede. Da hun stillede ham spørgsmålet om hvor mange han havde været sammen med var det et hårdt spørgsmål. Det var en del eftersom hans onde side når den havde haft fuld kontrol for blot 2 år siden havde lavet en masse rav i den og stort set fulgt hans basis lyster. Han svarede lidt svagt ’’ Erm.. Over tyve.. tror jeg nok.. Det var da min onde side.. ja.. Men jeg husker det ikke så godt.. Det var jo ikke så vigtigt for mig.. Erm.. Jeg var jo ond den gang’’. Man kunne se han ikke var glad for det var så mange. Da hun spurgte om hvad det bedste ved sex var og hvad han bedst kunne lide en pige gjorde ved ham holdt han sig til hovedet. Han kunne ikke tænkte på det. Så ville det blive for meget, især med hende så tæt på ham. ’’ Undskyld Paisley.. det er ikke fordi jeg ikke vil.. Men jeg er bange for hvis jeg tænker på sådan noget.. Så kan jeg ikke holde den del af mig tilbage.. Især ikke med dig så tæt på mig ’’. Han kunne mærke hvordan alt i ham føltes som var det 1000 grader varmt.

Paisley så lidt overrasket på ham og sagde" hele 20 personer!? " hun kunne ikke fatte at Azuriel havde været i gang med så mange tøser, ikke at hun udså ham som billig overhovedet!?.. nej men blot det at han var så populær og så alligevel? kunne hun godt forstå hvorfor han var populær.. han havde sikkert haft gang i modeller og alt muligt, nogen der var tusind gange flottere end hende?. Hun sukkede kort og nikkede lidt. " Så Azuriel? vil du sove inde ved mig, jeg fryser nemlig stadig lidt.. og tænkte måske kan du varm mig" hun smilede uskyldigt og forhåbnings fuldt.. bare han nu ville sove ved hende, det var ikke fordi hun ville have den onde side frem? skønt det var ligemeget vis den kom frem, men det var blot fordi hun gerne ville være tættere på ham?. Hun havde det underligt nær ham men på den gode måde ? ja en god underlig måde. Hun smilede lidt uskyldigt og sagde" Har du ikke en ekstra dyne fordi så kan du lægge ved min side?" hun smilede lidt uskyldigt og lagde sig så ovnlig ned og lagde hovedet mod hovedpuden..
Hun kunne ikke vente til vis han sagde ja, det ville være så dejligt..

* årh nej! * helt uden at tænke på det, rejste hun sig hurtigt op og sprang ud af sengen uden at tage dynen med og løb så ud fra soveværelset med den ene arm over sin barm og rodet så i poserne hun havde fået og fandt nogle piller frem og tog en af dem * Pyyyh... * Det var p-piller.. en piges bedste ven.. hun havde sørget for at få dem specielt til hende.. fordi vis... Azuriel.. nu skulle få sin onde side frem og ikke ville kunne styre sig.. ville hun ikke ende med at stå samme dag.. med at miste sin jomfruelighed og blive gravid? vis det overhovedet var muligt for en engle, hvilket hun tydeligt troede det var!. Kort tid efter dette rejste hun sig op og vendte sig ikke om mod soveværelset men hun skrig skam højt " ÅRGH FUCK!.... Undskyld Azuriel! " hun rødmede i hele ansigtet og kunne sagtens ha druknet sig selv nu.. hun var løbet ud i kun trusser.. hun havde glemt alt.. om at han var der og at hun ikke.. havde for meget tøj på.. fordi hun havde været så bekymret...

"Azuriel er ... er du okay? "

Det hele kom som en overraskelse for ham. Det var som om det hele skete i slow motion. Da hun rejste sig og skyndte sig ud. Han sad lidt og kiggede paf ud i luften. Han kunne mærke hvordan det bare blev for meget af det gode på en gang. Hvordan han simpelthen ikke kunne klare det. Han tog sig til sin pande og gjorde alt hvad han kunne for at holde det inde. Men det endte med at et skævt smil kom frem på hans læber. *måske skulle jeg lade være med at dræbe hende. Det virker jo ligefrem som om hun ubevist vil have mig frem.. Hun vil ikke have dig.. svækling *. *’’ Lad hende være.. hvis vi gør jeg her så.. jeg stopper os begge ’’*. *Nej du gør ikke og det ved jeg.. For jeg er dig*. Da hun kom ind holdt han sig for sine øjne. Han havde lært af hans sidste fejl. Han vidste hun var klog og kunne gennemstue ham fordi han ikke legede at det var svært for ham. ’’ Det gør ikke noget.. Det er svært.. Men jeg holder det nede.. Og mit svar er ja.. Jeg vil godt sove her i nat.. men desværre tror jeg kun der er en dyne ’’. *Haha.. Jeg har dig nu Paisley*.

Paisley så mod soveværelset og sagde" Azuriel jeg virkelig ked af det.. undskyld!.. jeg.. jeg kommer ind nu okay.. så hold dig for øjnene og forstil dig en klovn eller sådan noget?" hun grinte lidt ved sin ide med det at han skulle forstille sig en klovn fordi de kunne umuligt være sexet. Da hun kom der ind så hun at han holdte sig for øjnene og hurtigt smed hun sig hen i sengen dog inden, nåede hun lige at tage en top på der gik ned om hendes baller og så lagde hun sig under dynene og tog Azuriels hånd og klemte den blidt og sagde" jeg så ked af det Azuriel.. jeg var bare så nervøs for at jeg ikke ville nå at tage pillen på det rigtige tidspunkt " hun grinte kort og rømmede så sin hals og sagde" nårh men.. en dyne?"

hun så flovt på ham og sagde" men.. ville det ikke være forfærdeligt for dig at dele dyne med mig... " hun så kort på ham og satte sig op, dog stadig med dynen om sig.. vis han sagde han ville kunne holde til det.. ville hun flovt give ham enden af dynen og så lægge sig og kigge på ham, i det han ville lægge sig ind under dynen.. dog vis han skulle smide noget af sit tøj ville hun lukke øjnene og først åbne dem når han sagde hun måtte.." Azuriel jeg virkelig ked af det... jeg bare så dum nogle gange.. sikker på at jeg ikke skal tage mere tøj på?" hun så kort mod ham, med sine dådyr øjne og betragtede hans smukke blå øjne.

Han smilede venligt da hun tog en top på og lagde sig under dynen. *Hun ved vist ikke meget om engle. Hmm det er faktisk et godt spørgsmål.. Engle har ikke samme Dna som os, så virker P-piller på dem.. det må jeg jo hellere finde ud af.. Hun ved jo ikke at gode Az ikke er hjemme lige nu*. Han fjernede først nu sine hænder og nikkede ’’ Jeg tror nok jeg kan holde det nede’’. Han løftede lidt ud i dynen og kravlede ned til hende.
Da hun spurgte om han syntes det ville være forfærdeligt at dele dyne med hende sagde han ’’ nej.. hvorfor skulle det dog være det’’.

Han begyndte at tage sin t-shirt af ’’ Undskyld men der er lidt varmt.. Håber ikke det gør noget’’.

Han smilede til hende og rystede på hovedet da hun spurgte om hun ikke skulle tage mere tøj på.* Fuck hvor er det sukkersødt det her.. Jeg får fucking kvalme *. *’’ Hvorfor gør du det så.. Indrøm det.. Vi kan godt lide hende ’’*. * luk røven taber*. Han kiggede på hende og sagde ’’ Hvorfor er det du godt kan lide min onde side.. Hvad er det ved den du godt kan lide.. Jeg mener.. Han ønsker jo bare at skade dig og sådan noget ’’. *fuck hvor lyder jeg da bare som en fucking wuss når jeg leger den gode mig *.