Puzzles and Pancakes (Procella - Fortid)

Procella trak læberne tilbage fra tænderne i en lydløs medfølende hvislen, som egentlig bare var en hurtig og kort indånding.

"Yeah...kinda...we need to get you cleaned up"

Hun skiftede en smule brutalt emne, men det var lige for da han mere eller mindre smækkede realiteterne af nattens hændelser op i ansigtet på hende.

"Can you move enough to take a shower or do you want me to help you?"

Procella flettede benene ud af sig selv og rejste sig fra sengen. Det var ikke en dårlig undskyldning for noget som helst. I huset var badet co-Ed, og de havde alle lappet hinanden til...hudløshed.

"Im sorry that we dont have ice for the swelling, but i have something to clean the skin with. Its gonna sting like hell so i would prefere that you had your shower first. Your not gonna like it..."

Procella fugtede sine læber let og fangede den stærke smag af whiskey dér. Hun burde egentlig også få vasket det lange astfaltkys hun havde fået efter sin glidetur, men efter at James havde skyllet blodet ud af hendes hår, havde hun ikke haft mod på så meget mere end at skifte den blodige t-shirt.

James skar en grimasse af det pludselige emneskift, opfattede at det ikke var noget hun havde lyst til at snakke om, og lod det ligge. Han kastede et blik ned af sig selv og spærrede øjnene en smule op over den imponerende samling af mærker, selvom hans udtryk ikke virkede særligt bekymret.

"I think I can manage. I've had worse from football-matches."

Han rullede med skuldrene, standsede midt i bevægelsen og gispede af smerte. Ansigtet blev en smule blegere og han svajede på benene, men holdt sig oppe.

"Well, almost as bad. Nothing that won't heal."

Stemmen var en smule forpustet, men han virkede sikker nok. Den slags sikkerhed, der fulgte med, når man trænede sin krop og kendte dens begrænsninger. De mørke øjne flakkede imod hende og hans udtryk ændrede sig til en lidt for åbenlys flirten, for at distrahere hende.

"Though, if you'd really like to help, who am I to say no?"

De mørke øjenbryn vrikkede op og ned på en latterlig måde, der tydeligt viste at han ikke forventede hun ville tage imod tilbuddet. Musklerne trådte frem og hoppede op og ned over hans mave, da han lo af hendes ansigtsudtryk og trådte forbi hende. Han rakte ud for at åbne døren til badeværelset, foldede hånden om håndtaget og flåede den til sig, da huden ramte metallet og begyndte at syde. Den svage lugt af varmt kød bredte sig og han vendte en håndflade dækket af blister opad.

"Fuuuuck! My good hand! What the hell did you do to the door?!"

De mørke øjne vendte sig anklagende imod hende

Procella stirrede op i loftet som for at samle tålmodighed og hun knurrede lavmælt af ham

"Fine fine! I guess you are not as hurt as you look. Come down Casanova, before you pull a muscle"

Why did i even offer? He is really an ass...now he thinks i have the hots for him...oh god...kill me...

Procella spjættede forskrækket da hendes uforberedte sanser blev bombarderet med lugten af sveden kød. På sekundet var hun ovre ved James og flåede hans hånd til sig så hun kunne studere den

"What the fuck? No? You should not respond to this? That was a vampire-repellant?"

Mumlede hun forvirret og så vagtsomt og himmelfaldent op i hans ansigt

"This...this is not...its not supposed to be like this...i dont get it...its just...its just freaking holy water...you can drink the stuff..."

Procella slog ud efter håndtaget med fingrene. Så undrende på James og tog fat i håndtaget. Uden at slippe James med blikket drejede hun håndtaget og skubbede døren op

"What...is this..."

Hun tog et halvt skridt bagud og slap hans hånd som havde hun brændt sig på den. Hvis han begyndte at forandre sig til et eller andet crap om lidt, så var hun fanget på et lille hotelværelse med...hvad fanden han kunne finde på at blive til. Var det Wicked der havde kontrol med hans fysiske form fordi han havde en del af hans sjæl?

James hvislede luft ud imellem tænderne, den indpakkede hånd vredet rundt om håndledet på den anden, som om han kunne holde smerten fra at løbe op igennem armen, ved at lukke af for blodomløbet. Blærerne så arrigt røde ud imod den blege hud. Han kæmpede ikke imod hendes greb, men det var tydeligt at det var en kraftanstrengelse ikke at flå hånden til sig og rulle sig sammen om den. Der var ikke noget værre end en forbrænding - også selvom den ikke var opstået ved hjælp af flammer.

Det forpinte udtryk så forvirret op på hende.

"Holy water? Why the fuck would holy water burn m-.."

Ordene endte i en lamslået stilhed. Selvom han stadig stirrede på hende, så han hende ikke længere, var tydeligvis langt væk i en tanke.

"Oh. Oh no. No no no."

Bandage-hånden slap sit greb og han slog håndroden imod panden, ømmede sig igen da chokket løb igennem såret.

"Fuck. I should have guessed. When I realised about the soul.. FUCK!"

Han vendte sig brat væk fra hende, stampede henover gulvet, før han nåede sengen og var nødt til at vende om igen. På trods af den begrænsede plads, lykkedes det ham at opbygge den paniske energi omkring sig og de mørke øjne var udvidet til bristepunktet.

Procella så vagtsomt på hans kropssprog, men da han virkede mere og mere frustreret og på randen af panik igen, reagerede hun.

"What? James! What?!"

Hun blokerede hans yderligere fremfærd ved at stille sig direkte foran ham og greb let fat i hans underarme

"Realised what? What the hell is going on with you?! Talk to me!"

Procella så på ham i hjælpeløs vrede. Ville hun nogensinde få lov til at sove?

Han rystede under hendes greb, som om den nervøse energi byggede sig op i hans muskler, hvis han ikke kunne gå den af i de små cirkler. De mørke øjne flakkede frem og tilbage. Han virkede ikke til at høre hende første gang, men da hun hævede stemmen og standsede ham gik der et ryk igennem ham og de mørke øjne mødte hendes, med det samme blik som en mus ville sende katten der havde trængt den op i et hjørne.

"I told you that he took a part of our soul, but we didn't know that was what he took. Just that it was something to recognize us by. A scent."

Tænderne klaprede i munden på ham og ordene kom i gisp, som om han igen havde svært ved at få vejret. Det var ikke svært at se, at han var direkte på vej ind i et panikanfald.

"He said that he needed to mark us, too. Just in case some hunter found us while he was away. So they'd know that he was handling us."

Den indbunde hånd lagde sig på hendes skulder, som om han var nødt til at holde fast i hende, i noget, for at holde fast i virkeligheden.

"He put.. He.. "

Hans ansigt fortrak sig forpint og igen tabt, som en dreng der pludselig stod ansigt til ansigt med monsteret under sengen. Den fri hånd lå imod hans bryst, lige over hjertet. Neglene borede sig ind i kødet og efterlod blodige halvmåner, uden at han virkede til at bemærke det. Den dybe stemme var pinefuldt intens og plaget af den viden, han langsomt var ved at nå frem til.

"What did he do to me?"

Hviskede han, det hvide omkring hans øjne fuldt synligt og de mørke pupiller knappenåle.

Should i slap him? They slap people on movies? But they dont get their souls ripped out. A slap dosnt fix that. Whiskey is not gonna help, he already had that. A slap? What if i accidentally break his jaw? Thats no good. No slapping. how about a tap? I could tap his forhead right? Knock him out cold? But then...he is gonna panic when he looks at me...no good...oh fuck me...

Procella gav James et let puf så sengen blev skubbet ind i hans knæhaser og han dumpede ned og sidde igen

I could fuck him? Nah...if he cant handle a slap, he cant handle a fuck...thats for sure. Goddamn it...he is gonna break no matter what i do...why...why me. Why tonight?

Jægeren snusede langsomt ind. Så det var dét den mørke krydrede duft betød. Var det Wickeds berøring? Det måtte det jo være. Hun fandt den ikke frastødende. Faktisk fandt hun den spændende. Den pirrede et eller andet. Noget hun ikke helt kunne sætte fingeren på.

Just a little slap? A tiny one?

Procella lod sig glide ned på knæ mellem hans ben og så op i mørke øjne der ikke så hende

"James...dude...you better snap out it soon...if you go coo-coo on me, i dont know what to do..."

Hendes blik var halvt bedende og hendes stemme nærmede sig langsomt et træt og frustreret, let skingert leje.

James lod sig skubbe ned på sengen og lænede sig forover, begravede hovedet imellem knæene og prøvede panisk at få vejret. Bevægelsen strakte det blodunderløbne mærke på ryggen og måtte være ekstremt ubehagelig, men det virkede til at klare hans tanker en smule. Han gispede et par mundfulde, før en svag lyd, der kunne have været et klynk hvis ikke det var blevet slugt før det nåede ud af hans mund, lød fra ham.

De to hænder gled op og skubbede det blonde hår tilbage, smerten fra såret og forbrændingen glemt, og skyggede for de mørke øjne. Selvom hans blik var rettet imod det beroligende normale og ridsede gulv, gled øjenlågene ned. Det ansigt han hævede imod hende, da hun gled ned foran ham, var stadig forpint og øjnene en lille smule for tågede, som om han ikke helt var til stede.

"Am I still.. me?"

Hviskede han dæmpet, tonen for rolig til den kamp for at forstå, der fandt sted inde bag de mørke øjne.

"Yeah..."

Hendes stemme var ikke overbevisende. Hun kunne godt selv høre det. Hun trak vejret dybt og sukkede. Så prøvede hun igen.

"Yeah...you are still you. And i am me. And we are here. Im gonna help you. Im not gonna go away. Okay? Im not gonna leave you. Hear me?"

Procella holdt sin hånd op foran sig

"See? I cut myself for you. I bleed for you"

Hun tog fat i den forbrændte hånd. Det sved i hendes flænge da hun lagde håndfladen mod hans

"Feel that? That is real. That is you and me...neck deep in shit, but never the less. Im not leaving you James. So dont leave *me* first...okay?"

Hun tvang sine fingre ind mellem hans og knugede hans hånd. Det gjorde faktisk forbandet ondt i det sår at holde hans hånd på den måde

Lettelsen i hans ansigt var så åbenlys, så umiddelbar og fuldstændig, at han igen mindede om et barn. Det blonde hoved nikkede, som om han havde lagt al sin tillid på hendes skuldre og fuldt stolede på, at hun ville gøre alting godt igen. Der gik et ryk igennem ham ved berøringen. Det lidt paniske blik i hans øjne, gjorde det klart, at der stadig lå en frygt for, hvad han kunne finde på at gøre. Da der ingenting skete, sænkede han langsomt skuldrene igen og kollapsede nærmest, da de spændte muskler langsomt slappede af.

Han så på deres samlede hænder længe, før smerten lod til at blive for meget, trængte igennem følelsesløsheden og han forsigtigt frigjorde sig fra hende. Selvom blikket stadig var langt væk, rejste han sig og gik udenom hende, standsede midt i lokalet og så et øjeblik en smule fortabt omkring sig, før han talte ud i luften.

"... I'm going to take my shower now."

Udsigten til noget så simpelt og rutinefyldt som et bad, virkede til at fokusere hans tanker og han nikkede for sig selv. Efter at have betragtet dørhåndtaget i endnu et langt øjeblik, trådte han forsigtigt udenom den og ind på badeværelset. Han brugte en fod til at skubbe døren til, men lukkede den ikke helt.

Et øjeblik efter lød den trommende lyd af vand imod porcelæn og det varede ikke længere, før en gennemsigtig sky af damp sneg sig ud igennem dørsprækken og ind i værelset.

Procella så lidt tænksomt efter ham og sukkede dybt.

"Yeah...you do that..."

Mumlede hun, mere til ære for sig selv end egentlig for ham, da han allerede var gået. Hun stablede sig på benene igen og tog den åbne flaske. Hun tog en stor slurk før hun skruede låget på og stillede den fra sig på natbordet mellem sengene.

Procella lagde sig på ryggen i sin seng og stirrede op i loftet. Hun var så forbandet træt. Hun skævede mod badeværelset hvor damp begyndte at fortættes og lavede fugtige skjolder på døren hvor den mødte den kølige brise fra klimaanlægget.

Procella gabte så det knagede i hendes kæbe. Lyden af rindende vand var beroligende. Næsten terapeutisk. Efter den omgang bøllebank, blodtabet, adrenalinsuset og en god omgang alkohol i blodet føltes det som om hun kunne sove for evigt.

Procella gabte igen. Hun lagde ikke helt mærke til hvornår hendes blink gled over i længere og længere pauser mellem at hun tvang sine øjne op. På et tidspunkt holdt hun bare op med aktivt at registrere det skete. Det barske udtryk forsvandt da hendes ansigtsmuskulatur slappedes. De frustrerede linjer omkring hendes mund glattedes og de kynisk spændte muskler omkring øjnene slappedes.

Omkring tyve minutter senere gled døren til badeværelset lydløst op og James vandrede tilbage ind i rummet. Et håndklæde var pakket omkring hans hofter og vand glinsede stadig på den blege hud og det blonde hår. Han stoppede da det mørke blik faldt på den sovende kvinde og et langt øjeblik stod han stille og betragtede hende, med et ulæseligt udtryk. Da han rørte sig igen, var bevægelserne blottet for den tøven og duknakkethed, der var karakteristisk for 'James'.

Han trak bukserne på igen, kastede den halv-hullede jakke over den bare overkrop og lukkede sig lydløst ud af rummet.

[Time-skip - Same day, around 18.30]

Solen var så småt kommet langt nok ned, til at den sendte varme stråler ind i rummet, filtreret igennem de hjemmehæklede gardiner. Mønstrene spillede henover sengen tættest på vinduet og lagnet der var blevet viklet tæt rundt om James krop, for så at blive skubbet væk i søvne. Et enkelt ben var blevet lagt ovenpå tæppet og linjen af hud, fra ankel til hofte, afslørede, at han var gået direkte fra badet til sengen, uden at besvære sig med at finde en løsning på det ødelagte tøj. Måden hans ben var drejet på og resterne af lagnet der skar skråt over den muskuløse mave, skjulte i det mindste det mest essentielle. Håndklædet var slynget henover sengestolpen.

James trak vejret tungt, en let rumlen fra hans bryst. Ikke en snorken, som sådan, men en behagelig påmindelse om, at der var andre i lokalet.

Procella havde sovet som en bevidstløs de første 4 timer. Hun havde ikke rørt en muskel. Da hun endelig var vågnet kvart op, havde det kun lige varet længe nok til at hun havde magtet at skubbe støvler og læderbukser af, og trække sig ordenligt op i sengen. Hun havde faktisk været mere end halvsovende gennem processen.

Da de ravfarvede øjne mange timer senere gled op igen, lå hun på maven, med en hånd kørt op under kinden. Det mørke hår lå i et uglet brus over hendes ansigt, og hun skubbede det søvndrukkent ud af øjnene.

Uden genkendelse gled blikket over den muskuløse mand i nabosengen og hun skubbede sig lidt bedre til rette. Ydrk. Whiskeyen smagte ikke længere så godt i hendes mund. Procellas blik gled dvælende over kroppen igen. Han var egentlig helt tiltrækkende at se på. Hvis man så bort fra de skrammer han havde fået.

Kvinden satte sig langsomt op og gned grus ud af øjnene med en halvkvalt gaben. Hvad var klokken? Hun skottede mod det gyldne lys der strømmede igennem det støvede gardin. Nå...solen var i det mindste ikke gået ned. Skulle hun udnytte at han sov? Hun kvalte endnu en gaben og skubbede sig ud på kanten af sengen. Det ville måske ikke være dumt at benytte sig af det.

Lydløst lod hun sine fodballer rammer gulvet og gled tyst over til tasken. Hun fandt den lille penalhuslignende pølsepose frem. Den lille flaske jod blev fisket frem. Hurtigt duppede hun det hidsigt orange stads ud på en vatrondel. Uendeligt forsigtigt lod hun sig glide over på sengen ved siden af James og betragtede det sovende ansigt. Hun var næsten ked af at gøre det. Var han træt nok til at sove igennem det?

Hun så kritisk på den flåede hud hen over hans skulder. I det mindste så det ud til at han havde fået det rent i badet. Fjerlet duppede hun den orange væske ud på hans hud, imens hun holdt vejret i ubevidst ønske om at hendes tilbageholdte åndedrag ville holde ham i søvnen imens hun arbejdede.

James mumlede svagt, noget utydeligt og sikkert meningsløst søvnsnak, da hendes vægt fik madrassen til at skifte en smule. Han tog en dyb vejrtrækning og lod luften slippe ud i et suk, før han rørte på sig. Fra at have ligget på siden, med ryggen imod hende, gled han om på maven, den ene arm rundt om puden, den anden begravet under den og ansigtet mere eller mindre kvalt i betrækket. Hvordan det lykkedes ham at trække vejret, var ikke helt tydeligt - det var bare en af de ting mænd kunne. Lagnet, der allerede var fanget under ham, gled henover hans mave og hofte med en hvislen af bomuld og afslørede centimeter for centimeter af en bagdel, der kunne have vundet præmier.

I dagslys - og efter det rensende bad - så rifterne ikke helt så alvorlige ud. Faktisk var det ikke mere end lette hudafskrabninger, der allerede var ved at få skorpe. Det blodunderløbne mærke der strakte sig henover svajet af hans ryg, var gledet over i en dyb-rød og usund farve.

Det første dup jod fik hans skulder til at bevæge sig en smule, før han faldt til ro i de dybe åndedrag igen. Hans overkrop hævede og sænkede sig rytmisk, mens hun fortsatte.

Procella lagde hovedet let på skrå og betragtede hans skrammer, men bestemt også hans fysiske femtræden. Hun spidsede kort og anerkendende sine læber før hun blidt arbejdede videre. Hun var ikke creepy nok til at sætte sig til at glo på ham og æde ham med blikket når han var uvidende det. Det var alligevel et nummer for afsporet i hendes verden.

Nice piece of ass though

Tænkte en lille del af hendes hjerne og spandt doven

Come on...only human...he is gonna break like a twig

Tænkte hun tørt...og en lille smule ærgeligt

Besides...sex is probably not on a persons mind when they just saw a...what did he call it? Golem? Or gets his soul ripped out. But then again...im not in the range of normal...

Hun sukkede svagt. Hendes fingre gled ind under lagnet og listede det blidt fra af James krop så hun kunne trække det op over hans lænd. Han virkede fredfyldt lige nu. Tanken fik et lille blidt smil til at spille hen over hendes læber. Det varede kun kort. Så skubbede hun sig lydløst ud af sengen, hankede op i tasken og trissede ud på badeværelset. Hun var ikke dum nok til at efterlade sine våben i et andet værelse imens hun stod splitter kong hans under bruseren.

Minutterne tikkede dovent forbi. Lyden af vandet under bruseren og dampen der sivede ind i lokalet, havde ikke den store indvirkning på skikkelsen på sengen. Usete mareridt og forudanelser, var imidlertid en anden ting. James vendte sig rastløst på sengen og en rynke skar henover hans pande. Læberne bevægede sig i endnu en mumlen. Rastløsheden tog til og hans hoved kastede sig frem og tilbage, før han satte sig op, forpustet og med de mørke øjne udvidede af frygt.

Han vendte sig brat imod den anden seng og tumlede fri af lagnerne, da han fandt den tom. Uden øjensynligt at registrere lyden af vandet der faldt, tog han hurtige skridt og brasede ud på badeværelset. Det var et gammeldags indrettet rum, med bruseren udstyret i badekarret og et forhæng trukket rundt om i et ophæng.

"Procella? Procella?!"

Drevet af mareridtet kaldte han hendes navn, men trak alligevel forhænget til side med et ryk, med et ansigt der forventede at finde en scene fra Psycho. De mørke øjne udvidede sig igen, men ikke i frygt. En svag rødme spredte sig over hans kinder og han tumlede væk fra badekarret, vendte om på hælen.

"I'm-.. I'm sorry-"

Hans blik flakkede rundt i rummet og fangede en reflektion i spejlet. Rødmen over hans kinder blev en tand mere udpræget og han lukkede resolut øjnene.

"I .. I had a.. a nightmare."

Mindet om drømmen fik hans skuldre til at ryste og spændingen fortsatte ned igennem de muskuløse arme, fik hænderne til at knytte sig smertefuldt sammen.

Lyden af hendes navn der blev desperat råbt fik hende til at stivne under bruseren og vende sig mod lyden

Is he here?!

Hun spjættede forskrækket da hun pludselig stod ansigt til ansigt med James. Hendes hånd havde allerede lukket sig om pistolen, som med en stimmel gaffa var klistret fast på væggen ved siden af hende. Hun blottede tænderne i vågnende vrede, da det gik op for hende at James så spøgelser.

"Wauw...thank you so much...im gonna live forever on that compliment. Nightmare? Guess your into largebreasted blonds then. Ill run right out and get implants"

Snappede hun syrligt. Hun vidste jo godt det overhoved ikke var det han havde ment, men hun blev nødt til at gøre et eller andet for at deflektere situationen. Hun fangede hans blik kort i spejlet

"Dude! Are you getting everything, or do we need to get a picture?!"

Procella flåede pistolen af væggen efter at have slukket vandet. Hun ville ikke kunne nyde det længere alligevel. Hun vred det værste vand ud af håret og trådte varsomt ud af badekaret for ikke at glide på det duggede gulv. Så skubbede hun lidt ublidt James til side så hun kunne komme til håndklædet hun havde draperet over kanten på vasken

"That's not what I m-.."

Hans ansigt hævede sig automatisk og mødte hendes blik i spejlet, begyndelsen af et vredt udtryk kvalt, da han igen fangede et blik af hendes krop. Sætningen hang ufuldent i luften, hans mund halvt åben, indtil hendes stemme piskede igennem lokalet.

"Sorry, sorry!"

Han foldede fingrene fri af de knyttede næver og viftede dem afværgrende om sine ører, som om han forventede en kugle imellem skulderbladene hvert sekund. Lyden af hendes fødder imod gulvet fik ham til at begynde at vende sig, men hendes skulder sendte ham på en rundtur og virkede til at vække ham fuldstændigt.

James valgte den nærmeste flugt-mulighed og stormede ud af badeværelset.

Da hun kom ud, sad han - fuldt påklædt - i skrædderstilling på sin seng, hænderne foldet i skødet og et meget afdæmpet og nervøst udtryk på hans ansigt. Før hun kunne nå at sige noget, løb munden allerede, hans tone en smule panisk.

"I'm very, very, very sorry about that. I had a really awful dream and I woke up and you weren't in the bed and I didn't know what was going and - and I had this really awful feeling that something had happened and-"

Han hævede hænderne og holdt dem foran sig imellem dem, som om han kunne lave en barriere - eller i det mindste minde hende om at han var ubevæbnet ikke skudsikker.

Procella der trampede ind på bare fødder havde skyndsomt hevet i et par cowboyshorts på der fremhævede de olivengyldne lår. Hun havde spildt cola på sine cowboybukser og læderbukserne var ikke et alternativ lige nu. Hun havde ikke forventet at gå igennem den lette duffelbag så hurtigt på den her tur. Den armygrønne tanktop med Led Zeppelin på, smøg sig ind til hendes trænede skikkelse og efterlod en fingerbredte maveskin at blive beskuet.

Procella trampede over til sengen imens hun arrigt tørrede det tykke hår. Håndklædet blev hurtigt gennemblødt og hendes hår var stadig meget vådt, men der var ikke så meget at gøre ved det lige nu.

"Stop it James! Just! Let it go! You saw me naked, and i allmost saw you naked. The end! Next time...you fucking knock! And where some underwear! Bloody hell!"

Hun underdrev lidt hvor meget hun egentlig nåede at ligge mærke til i det splitsekund der havde strukket sig meget langt i hendes bevidsthed. Nøgenhed var ikke noget der generede hende, men James agerede som om det var nærmest en dødssynd og det gjorde hende utilpas. Var hun grim at se på? Hun vidste ikke helt om tanken generede hende, eller hvad der generede hende mest. At han havde set hende, eller at hun ikke vidste om han fandt hende tiltrækkende.

Procella fiskede sin børste frem og begyndte med halvbrutale ryk at flå den igennem det tykke hår. Hun vidste godt hun ikke var den store skønhed. Hun var for lav. Hun var ikke langbenet eller blond, eller havde blå øjne, eller store bryster. Hun var lavstammet, lidt for slank, lidt for altetisk. Hendes blik faldt på de blottede lår hvor man tydeligt kunne se de brede lårmuskler markeret. Normalt ville hun have følt sig stolt over det. Hun havde kæmpet for den krop. Nu føltes det som om hendes manglende kvindlig spyttede hende i ansigtet.

"Shut up okay....just shut the fuck up..."

Procella krympede sig indvendigt da hun noterede sig det let bitre tonefald

James lod hænderne falde og veg en smule tilbage ved det skarpe tonefald. Den normale James var ikke bange for konfrontationer, men en rystet og mareridts-jaget James var tydeligvis en smule mindre rap på replikkerne. Alligevel gled de mørke øjne tilbage på hende, da hun vendte sig væk, og glimtede svagt, da han sammenlignede den påklædte version, med det hurtige glimt han havde fået i badet.

"Don't use underwear.."

Mumlede han, mere for at bevise over for sig selv, at hun ikke have fået gjort ham fuldstændigt mundlam. Den ene hånd kørte igennem det blonde hår og han skiftede hurtigt emne.

"There was some orange stuff on the sheets when I came back. Did you..?"

James stjal endnu et blik henover hendes krop, de mørke øjne fastlåst på de muskuløse lår under kanten på shortsne, da han fangede hendes blik. Han sprang forfjamsket på benene, forsøgte at komme på en grund til hvorfor, og endte med at gå hen til AC'en, som han fumlede lidt med.

Omvæltningen af hans liv dagen før og mareridtet for et øjeblik siden, lagde ikke nogle stopper for hans hormoner, og cowboy-bukserne føltes en lille smule for stramme. Han tog en dyb indånding og maskinen blæste kold luft tilbage ind i hans ansigt.

Dont use underwear? Fantastic...this is gonna be some very interesting days...

Tænkte hun køligt. Hun var lige ved at fortryde hun ikke havde trykket lidt hårdere da hun rensede hans sår.

"Did i what? Clean you up while sleeping? Yeah i did...shoot me..."

Brummede hun og så lidt mystificeret på hans ryg. Hvad pokker lavede han? Værende kvinde tænkte hun ikke umiddelbart over hans problematik og den efterhånden let anspændte situation, men drog i stedet for alle de forkerte konklutioner.

"Dude, come on! nightmare, and now you cant even look at me? I know im not a perfect campus-girl, but come on! It cant be THAT bad?"

Hun rejste sig protesterende op og skævede ned af sig selv. Lagde armene beskyttende over kors under brystet. Kiggede hidsigt på hans ryg. Lod armene falde. Kneb læberne sammen. Hvilede den ene hånd mod sin hofte. Hele hendes krop føltes pludselig enormt akavet og hun kunne ikke finde ud af hvad hun skulle gøre af sine hænder. Til sidst stak hun dem demonstrativt i de små shortslommer og skulede arrigt af ham

"Thanks. I didn't really think about that last night-"

Hendes næste kommentar fangede ham fuldstændigt uforberedt. James blinkede, det langsomme blink der signalerede at han forsøgte at få verden til at hænge sammen, fik et pust AC-luft direkte ind i ansigtet igen og bandede. Han gnubbede irriteret øjet og vendte sig imod hende.

"You thought that.."

Han trak fingrene igennem det blonde hår igen, fik musklerne under den hullede t-shirt til at spille og trådte et par skridt hen imod hende.

"Oh man.."

Han tog et skridt tættere på, langsomt nok til at hun kunne flytte sig hvis hun ville.

"In case you haven't noticed, you're sort of gorgeous and I got an eyeful. I was being polite."

Det sidste skridt lukkede afstanden imellem dem til mindre end en håndsbredde. De mørke øjne klikkede fra underholdt til fokuseret, som kun en mand ville kunne det. Den nervøse energi, mareridtet, verdensomvæltning - det hele blev fokuseret ind i de mørke øjne og et foførende blik.

"I was having a very hard time of being polite."

Hans læber vred sig i et skævt smil, og stemmen blev en smule dybere, mere intim, og gav ordene en antydning af en anden mening.

Procella havde været forberedt på det meste. Et hånligt svar. Et nedladende blik. En sarkastisk bemærkning. Men det her rev tæppet væk under hendes fødder. Hun stirrede irriteret på ham

"If you sugarcoate it more im gonna stick to the floor. Im not gorgeous! I know what i look like!"

Hun flyttede sig ikke en milimeter da han trådte helt tæt ind til hende. Hun hævede hagen kampberedt og så ham hidsigt op i ansigtet. Det tomme udtryk i hendes øjne var meget sigende da hans pludselige ændring i kropssprog og stemme pludselig flød sammen om hende.

"you where what? A har-"

Procella bed sætningen af da et lys gik op for hende

"Oh...Oh? Oh!"

Mod hendes vilje begyndte hendes blik at glide nedaf indtil...Hun så hurtigt op igen og rømmede sig let.

"I...uhm..."

Hun blinkede en smule beklemt. Havde han øjne set sådan ud hele tiden? Hendes stemme blev til en lavmælt hvisken

"...dont really know what to...uhm...say...now..."

På trods af den kølige brise fra den hidsigt kørende AC, føltes hun pludselig meget varm

James bryst vibrerede af latter, fik hans mavemuskler til at danse under t-shirten, ved udtrykket på hendes ansigt. Han lænede sig en smule forover, så han var mere eller mindre i højde med hendes ansigt. Det var en forfærdelig direkte og intens øjenkontakt og de mørke øjne ulmede imod hende.

"Whoever told you that was an idiot. Beauty is in the eye of the beholder."

Han tilted hovedet en smule, hans mund tæt nok på, til at hans ånde ramte hendes hud. Den krydrede lugt fra ham var tungere, mere påtrængende, under den skarpe lugt af jod.

"Not everyone likes the blond bimbo-type, you know."

Hans øjne glimtede drilsk og han lænede sig længere frem, som om han havde hemmeligheder han ville hviske i hendes øre.

"Some of us.."

Hans læber strejfede det fremtrædende kæbeben

".. like the small.."

Endnu et let strejf af læber imod hulningen lige under hendes kind.

".. and dark-haird kind."

Hans læber svævede i luften over hendes et øjeblik, gav hende muligheden for at flytte sig eller skubbe ham væk, før han lænede sig frem.

Procellas læber skiltes let, men uden at komme ham i møde. Hun drak nærmest hans ånde der ramte hendes læber. Indtog den specielle krydrede duft som hun fandt så forjættende. Den fyldte hendes sanser, og fik hende alligevel til at ønske mere. Hendes hjerte slog et dobbeltslag da hans øjne ulmede hedt mod hende. Hvad skete der lige?

I et forsøg på at beholde noget af sin kant lukkede hun øjnene let da hans mund nærmede sig hendes øre. Hendes stemme var en smule hæs.

"Bimbos are easy...im not..."

Det rislede hende varmt ned af ryggen da hans læber strejfede hendes hud og mod hendes vilje snappede hun svagt efter den næste vejrtrækning. Umærkedeligt blev hendes hoved tiltet en kvart milimeter til siden som for modstræbende at lade ham få bedre plads.

Hun åbnede øjnene da hun fornemmede hans åndedræt på sine læber. Blidt lagde hun fingerspidserne mod hans bryst.

"Wait..."

De ravfarvede øjne var blevet længselsfulde, og samtidig var der et anstrengt udtryk i dem. Hun havde så meget lyst til det her.

"James...i dont wanner hurt you...you saw me last night...i dont wanner..."

Hendes hvisken ebbede ud. Det gjorde ondt langt ind i hende. Selv ikke James ville kunne holde til hende. Folk havde det med at gå i stykker når hun glemte sig selv. Procella sank og lukkede øjnene.

"Im sorry...im gonna hurt you...we cant..."

Så tæt på. Så tæt på og dog virkede de få centimeter mellem deres læber som flere mil.