Puzzles and Pancakes (Procella - Fortid)

James gav en lille lyd, en utålmodig snerren, og den bedøvende og lokkende duft omkring ham steg. I stedet for at trække sig tilbage, brugte han sin vægt og masede sig frem imod hende, sultne læber presset så hårdt imod hendes, at det ville have efterladt mærker på et almindeligt menneske. De muskuløse arme strøg frem, lagde sig under hendes lår og løftede, så han kunne komme endnu tættere på. Hans egen krop holdt hende oppe imod væggen, hans talje imellem hendes ben, mens hans mund krævende åd hendes luft væk.

Han var en storm af mund og hænder, der ikke syntes at kunne tilfredstilles. Der var ikke meget finesse, bare et uendeligt behov.

Procella svajede et øjeblik, og hun ville nok være faldet hvis ikke James havde haft fat i hende allerede der. Hendes øjne blev spærret op i overraskelse da hendes fødder mistede kontakt med gulvet. Et øjeblik stivnede hun mod den krævende mund, men det varede kun et splitsekund.

Procellas arme gled rundt om de muskuløse skuldre og hendes læber blev varme og levende mod det krævende kys. Hun kyssede ham hungrigt tilbage med en iver der ikke kun skyldtes desperation, og det faktum at grænserne mellem smerte og nydelse for hende balancerede på en knivsæg.

Hendes slanke fingre fandt huller. det irriterende stykke tøj der udgjorde den joke hans t-shirt efterhånden kunne kaldes, blev flået i stykker. Procellas lår låste sig omkring James midje, og hun overvejede ikke engang tanken at det her burde gøre vanvittigt ondt på ham. Hans sult, havde vækket hendes egen, og fået hende til at tabe selvkontrollen på en måde hun aldrig før havde oplevet.

Langt borte fra hørte hun de små desperate strubelyde når hun blev nødt til at trække sig tilbage længe nok til at hun kunne fylde lungerne med luft igen.

Oh god...im gonna kill him...

Tænkte hun desperat da hendes hud føltes som om den brændte under hans hænder. Hver eneste centimeter at hendes krop skreg på mere.

En knurren rumlede i hans hals, rystede brystkassen og læberne der presset imod hende. Vægten imod hans lænd fra hendes ben, præcist over skaden, fik ham til at trække hovedet tilbage og lade den lydløse snerren runge i rummet. De mørke øjne sænkede sig imod hende igen, men der var ikke meget menneskeligt at spore i hans udtryk - ingen tanker eller betænkninger, kun behovet, trangen. Hans læber skød frem og fandt hendes igen.

De stærke hænder borede sig ind i hendes lår, men gled så bagud, rev hendes ben fra at været foldet omkring ham, så han kunne sætte hende ned på gulvet og vende hende imod væggen. Han rykkede ind imod hende med det samme, hans krop presset imod hende bagfra. Fingrene borede sig ind i det våde hår, snoede det om hans hånd og trak tilbage, tvang hende til at krumme ryggen og stikke sin bagdel bagud som en kat i løbetid, medmindre hun foretrak at få sit hår revet ud med rod.

Den fri hånd gled henover hendes hofte, greb kanten af shortsne og rykkede utålmodigt i dem, hårdt nok til at de gravede sig ind i hende. Endnu en knurren rumlede i hans bryst og hans tænder lukkede sig om runding, hvor hals gled over i skulder.

Procella studsede et kort sekund. Knurrede han rent faktisk af hende? Som en løvinde under forspil blottede hun de umenneskeligt skarpe tænder af ham, halvt advarende, halvt indbydende, men blikket var glødende og æggede ham til at fortsætte.

God he is strong!

Fløj det gennem hendes hoved da hun pludselig blev klemt ind mod væggen. Den føltes iskold grundet den arbejdende AC. Procella snerrede grumt da trækket i det våde hår tvang hende til at svaje i ryggen, men samtidig var der en fantastisk følelse forbundet med at han var så fandens dominant. Hvad var der blevet af den paniske fyr hun havde overvejet at give et par på skrinet?

Hendes ene hånd fløj protesterende op mod hans greb i håret da det trak smertefuldt i flængen hun havde fået, men da han flåede i hendes short blev den banket hårdt ind i væggen for at hun kunne holde balancen. Der lød en sprød flækken da knappen i dem nærmest eksploderede ud af syningen

"ARH!"

Det halve skrig var af overraskelse, smerte og nydelse på samme tid. Det var det vildeste hun nogensinde havde prøvet. Var det muligt han faktisk var mere sulten end hun var? For at opildne ham yderligere stødte hun sig yderligere bagud mod ham så hun gned hårdt over hans...høflighed. Hun vuggede svagt i hoften, så meget den akavede stilling tillod hende det

Please do it...just do it...

Tiggede hun i tankerne, men det eneste der undslap hende var den dyriske snerren

James trak brutalt i shortsne. Cowboy-stof var ikke lave til at blive revet af, på samme måde som t-shirten, men det lykkedes ham at få skubbet dem halvt ned af hendes lår med den ene hånd, før hendes spredte ben gjorde det svært at rykke dem længere. Måden hun tilbød sig selv på, fik ham til at kaste hovedet tilbage og han begravede tænderne i hendes nakke igen. Den dybe knurren vibrerede ned langs hendes rygrad. Hånden viklet ind i håret manipulerede hendes hoved og balance-punkt, og han hævede den, tvang hende længere frem og væk fra hans krop, længe nok til at han kunne rive sine egne bukser åbner.

Der var ingen pause, ingen blidhed eller forberedelse. Han skubbede imod hende uden den mindste usikkerhed.

[Time-skip - about 20 minutes]

De var endt i en bunke på gulvet, ben og arme flettet sammen, så det var umuligt at rykke sig uden først at rode sig ud af knuden. Ikke at han kunne. James øjne stirrede ufokuserede op i loftet, et drømmende smil på hans læber.

"I should nearly get killed by flesh-golems more often."

Sagde han overvejende, med en halvt alvorlig og tænksom stemme, der reflekterede, at han havde besluttet sig for at dele sit synspunkt midt i en tanke.

"It seems to really pay off. Sure, there's the whole threat of actually dying, but I think it might be worth it."

Procella så dovent og mættet på ham. Et meget selvtilfreds kattesmil lå om hendes læber.

"You know...for the first time i agree with you..."

Hendes øjne glitrede da hendes skuldre dirrede af indestængt latter

"Seriously. That is the weirdest, but oddly enough, largest compliment i ever got"

Hun hvilede hagen mod hans skulder, og fik med lidt anstregelse, styr over sin boblende latter igen.

"And you...not too shabby yourself. Careful. A girl could get used to that"

Der var en lille snert af alvor bag den dovne og legende tone. Han var ikke gået i stykker. Hun havde stadig lidt svært ved at forstå det. Faktisk havde hun en overgang troet det var hende der skulle gå i stykker, men det havde været blandet med så stor nydelse, at det egentlig ikke havde gjort så meget...ikke i øjeblikket.

Damn..i actually think im gonna miss him...bloody bastard...

Procella sukkede og gned næsen mod James hals så hun kunne fylde sine erindringer med hans duft.

"Who says miracles never happen?"

Det dovne smil blev drillende og han krøllede en arm rundt om hendes skulder, hævede hovedet en smule så han kunne se ned på hende.

"Wow. You've been hanging out with the wrong crowd, then - because that was amazing. A-ma-zing."

De mørke øjne så alvorligt på hende - måske en smule overrasket, men det virkede som om han nærmere undrede sig over sin egen reaktion, end hvad hun havde gjort. Beundringen i hans stemme var derimod åbenlys og utvetydig. Den næste kommentar fik hans arm til at glide ned fra hendes skulder, så han kunne folde hænderne bag nakken. Mavemusklerne spillede og han lænede sig tilbage med et selvtilfredst grin.

"Sure, who wouldn't want a boy-toy like me. Just make an appointment. I'm flexible."

De mørke øjenbryn hævede sig sigende og han grinede ned imod hende.

Procella rullede med øjnene og stønnede dybt i halsen, men kunne alligevel ikke lade være med at dirre svagt af indestængt latter igen.

"See...now you just ruined a perfect moment. Your so full of yourself"

Brummede hun og bed ham kærligt, men halvhårdt i skulderen. Hans hud duftede svagt af muskus, og sære krydderier hun ikke kunne sætte fingeren på.

"But if that is frat-standart, im almost tempted to go to college"

Smålo hun og lod sig rulle ned imens hun så op på ham. Mjoe. Det havde imponeret hende ud over fatteevne at han havde været i stand til at give hende så meget modspil. Styrken der havde ligget gemt i hans muskler. Den dyriske side der havde matchet hendes egen.

Procella strakte sig under ham med en magelig kats attitude. Drillende. Blot lige for at minde ham om at der skulle to til tango. Ikke at han havde brug for en reminder allerede.

James grinede ufortrødent op imod hende.

"Actually, I think you were the one who was pretty full of-"

Den tydeligt dumsmarte kommentar blev afbrudt, da hun nappede ham. Luften hvislede ud imellem hans tænder og musklerne spændte under huden, hævede hans ryg en smule fra gulvet. Han vred sig under hende et øjeblik, før han faldt tilbage med en gispende latter.

"Jeez, don't do that unless you're up for another round."

De mørke øjne gled sigende ned over ham selv og den synlige reaktion på hendes bid, før han fandt noget mere interessant at se på. Og røre ved. Han mistede imidlertid lidt af gejsten, da hun nævnte universitetet. De mørke øjne fik et fjernt, bekymret udtryk og han lod sig falde tilbage på gulvet igen.

"I tried calling the guys this morning, after you fell asleep, but there was no answer. They might just be sleeping it off, but.."

Han sugede nervøst på sin underlæbe, hævede en hånd og kørte den igennem det lidt rodede blonde hår.

"What do we do now?"

Procella eksploderede i latter

"Damn James...you are really into this biting arent you?"

Hun betragtede ret tilfreds hans kropslige reaktion et sekund og spandt under hans berøring før smilet blegnede. Damn. Hvorfor skulle hun også tale om skolen? Way to kill a mood. Hun sugede noget af sin kind ind mellem tænderne og nappede tænksomt i den.

"We find out. We dont go running of like headless chickens. We find them, if they are to be found. Panic clouds the mind. If we panic, we have lost this game. Did any of the guys have books? With all this magic-crap?"

Hun sukkede mentalt. Elefant i en glasbutik. Ind i mellem var det bedre at hun holdt sin kæft. Hun havde bare ment det som en drillende sød joke. En kompliment. Hun pillede lidt ved en lok af det lange hår. Snoede det lidt rastløst omkring en finger og viklede det op igen. Hun havde næsten lyst til at sige undskyld, men det hjalp jo ikke.

"When are they usually home?"

Hun slap håret og sukkede imens hun så op på ham.

James frigjorde sig fra hende med blide bevægelser og rejste sig, en temmelig interessant proces af muskler. Det var svært at bedømme når han havde tøj på - selv når han var stillesiddende - men i bevægelse fremhævede de små spil af muskler hans krop og rykkede ham fra 'modelesque' til 'greek statue of perfection'. At se ham begynde på de små cirkler henover gulvet var et helt show i sig selv, selvom han ikke lod til at bemærke det.

"They're my friends, Procella. If this.. this demon.. does something, they'll be caught off guard. They can't defend themselves. I've got some talent, but they mostly follow my lead when it comes to the actual.. force of it. Dean's got some pretty good abilities, but he hasn't got a clue on how to handle himself.."

Han hævede den forbrændte hånd, sikkert for at løbe den igennem håret, men standsede den halvvejs og stirrede på de vandfyldte blærer. En rynke på hans pande

"Oh man, Sean's majorly religious. Goes to church every sunday. His mother got him a small gold-cross for Christmas. Damnit!"

Han knyttede hånden og så hen imod hende med rynket pande.

"Would the cross do the same thing to him? Or praying?"

De mørke øjne gnistrede af vrede, ikke imod hende, men for hans venner og den situation de var endt i. Det var tydeligt at han følte sig ansvarlig - og ville føle sig endnu mere ansvarlig hvis der skete noget med dem.

"It's not crap."

Rettede han fraværende, tydeligt mere af refleks end egentlig indignation over hendes mening.

"I've got a couple of books, since most of them are written in latin or anglo-saxon. Michael might have a few texts."

Han stirrede ud i luften et øjeblik og nikkede for sig selv.

"Dean probably has the bulk of it, but most of it is trash. He grabs anything that is even vaguely connected to magic. His place is a total mess."

De mørke øjne søgte igennem lokalet efter et ur.

An hour, maybe a little more, usually."

Procella betragtede tavst hans krop i bevægelse. Det var lidt svært for hende at vende tilbage til det presserende emne. Hun satte sig op på gulvet med fødderne i gulvet, bukkede ben og hvilende hagen på de samlede knæ . Det lange fugtige hår lå som et mørkt tæppe om hendes skikkelse.

"Yeah well...its your friends. Your magic. im just along for the cheap ride, and kicking monster-ass. I do some latin...but not this level. I do church-latin. A tiny bit hebrew. Some Gaelic. But i dont supposed we are so lucky that Wicked is from the old contrie, so i can kick his ass in old-irish fashion"

Procella så mørkt på James

"I have been dregraded okay. I am the lame ass sidekick in the car. This is your race. So tell me what you want me to do"

Hun bøjede sig ned og samlede den armygrønne tanktop op fra gulvet og trak den over hovedet.

"Great...the button...

Hun skar tænder af de knap så brugbare shorts og lod dem falde til gulvet igen. Hun rodede kort sin dufflebag igennem og hev de let colastive lange cowboybukser ud. Hun trak dem på med en grimasse og vuggede let i hoften for at få bevægelse i det sukkerstive stof. Hun blev nød til at finde ud af et alternativ. Måske havde en af hans venner en kæreste som havde haft overnattet. Bare et eller andet hun kunne hugge

James hævede et øjenbryn ved hendes tonefald, blikket en smule mere nærværende da han så tilbage på hende. Han rynkede panden og så på hende et langt øjeblik, som om han ikke helt vidste hvorfor hun reagerede som hun gjorde. Rynken blev dybere da hun fortsatte, før han sænkede skuldrene og flashede hende et cheshire-grin.

"Sidekicks have the good costumes. I don't suppose you have a spandex body-suit stuffed away in that duffle bag somewhere?

Han tiltede hovedet og sendte hende en håbefuld plirren af de lange øjenvipper, før hænderne røg op som forsvar for det blik hun sendte ham.

"Worth a shot. Anyway, 'Adde parvum parvo magnus acervus erit.' I don't know anything about demons, and I doubt throwing latin proverbs at it will help, so I guess we're in the same worm-eaten, sinking boat."

Han tog et skridt hen imod værelsets fastnet-telefon, samlede røret op og begyndte at taste numre mens han fortsatte.

"I'll try the phone again. If there's still no answer, we can swing by my place and pick up a few things, then head out to Deans place."

Der var stille i rummet, udover den svage lyd af ringetonen i den anden ende af røret hver gang han tastede et nyt nummer. James ansigtsudtryk blev mere og mere bekymret, rynken henover hans pande dybere. Efter et øjeblik lagde han røret på og rystede på hovedet.

"Nothing. I'll put some clothes on and-

Han vendte sig imod hende og stoppede midt i sætningen, da hun bukkede sig forover for at rode igennem tasken. Da hun rettede sig med bukserne i hånden, havde han ikke rykket en muskel og det tog et langt blink af de mørke øjne, før hans hjerne virkede til at kickstarte sig selv. Han smilede fjoget til hende og gled ud på badeværelset.

Procella begyndte at knurre lavmælt af hans grin og hans blik.

"Oh come on! Priorities James!"

Hvæsede hun lavmælt. Hun havde lige fået bekræftet hvorfor det egentlig var at hun aldrig havde gået på college. Hun ville have endt med at tæve hele bundtet. Den ene med den anden. Hun så over på vægtelefonen. Så så hun mod badeværelset. Hun gik langsomt over til telefonen med et mørkt udtryk i ansigtet. Hendes fingre tastede øvet koden ind. Derpå de 2 omdirigeringskoder, der forhindrede automatisk genopkald. Hun vendte ryggen halvt mod badeværelset og trak vejret dybt.

Hey...its me. Can you give me Ripper?

Der var en lang pause. Så spjættede hun forskrækket da mikronen begyndte at kratte højlydt

No no! I know. Im sorry, this was just a bit bigger than i ima....no im fine...she did? Is she okay?

Procellas kinder flammede hedt

Ripper im fine...im not hurt. Tell her im not hurt. i was the...uhm...opposite.

Hun gned sig pinligt berørt over ansigtet

I think i have to stay a few days longer. at least. can you do a money tranfer for me? I need some stuff, im running out of cash. Ripper...tell Micha i love her okay? Thanks...

Hun så ned på røret i sin hånd hvor forbindelsen duttede afbrudt linje. Langsomt hængte hun telefonen tilbage på plads. Hun lod panden hvile mod det kølige plastik et øjeblik

"Something wrong?"

James var kommet ud af badeværelset på lydløse, bare fødder. Tøjet var mere eller mindre det samme som dagen før, minus t-shirten - der højst kunne bruges som pudseklude efter Procella's behandling af den. Det virkede imidlertid til, at han havde forsøgt at lægge bukserne og jakken i blød, så de - på trods af hullerne - var knap så støvede og blodige. Den tynde jakken hang åben og indrammede en stribe brystkasse.

Han stoppede ved foden af sengen og så fra hende til telefonen, men valgte ikke at spørge mere ind. Han fokuserede i stedet på at få støvler på, det blonde hovede bøjet da han fortsatte.

"You ready to go? I want to find some clothes and get to the Dean's."

Det virkede som om hendes hentydning om prioriteter havde fået ham til at fokusere. Der var ikke noget spor af den drillende sjofelhed, da han så spørgende op på ham, og de mørke øjne flakkede hele tiden imod døren.

Procellas smil var lige lidt for stift i kanten til at være overbevisende. Hendes blik lidt for undvigende.

"No im fine"

Hørte hun sig selv sige. En pervers parodi på den samtale hun lige havde haft i telefonen

"Im ready"

Ordende lød lidt tomme og hule i hendes egne ører. Hvorfor havde Micha reageret? En kulde der ikke havde noget med den tændte AC at gøre, fik hende kort til at gnide sin arm.

"Lets just get moving..."

Procella virkede stille og næsten sammenbidt da hun gik over og hev døren op til deres værelse og derpå forsvandt ud i det svindende lys med tasken over skulderen.

James rettede sig, begge støvler bundet og så ud af den åbne dør efter hende. Et øjeblik så han en smule tabt ud, før det fokuserede udtryk gled væk. Uden animationen af bevægelser og udtryk, stod han som en voksdukke i det tiltagende mørke. Selvom han ikke flytede sig, krøb skyggerne langsomt tættere på ham, snoede sig omkring ham som en kælen kat. De mørke øjne fangede et svagt genskær fra en forlygte af en forbipasserende bil og skinnede som et rovdyrs. Læberne gled væk fra de hvide tænder i et ubehageligt cheshire-grin, før han satte sig i bevægelse.

Han lukkede døren efter sig og værelset lå stille hen.

[To be continued..]